NO, let me go!! no let each!! STOP!!! //Brook//

Sted :: Hospitalet Firehope
Omgivelser :: Sindssyge væsner.
Tid :: Midt om natten.
Vejr :: Det er det værste vejr man har set hid til.


Vaas havde fået et helt nyt liv, han havde fået sin bror tilbage, den pige han elsker snakker han sådan set ikke rigtig meget med, så han kan ikke længer se sine følelser for hende, så han fri for hendes hænder, han har fået et job hos den store sjældæmon til Sean på grund af sin evne, Vaas kunne snart ikke ønske sig mere ud over nogen at snakke med, for han er stadig en mand som har brug for venner til at tænke på noget andet med, og han håbede på at denne aften skulle være noget helt særligt, men han skulle tro om, nu var han løst inde i et mørkt rum uden lys, han var blevet taget til fange fordi nogen væsner havde sagt til nogen læger at han var sindssyg, selv om at Vaas er langt fra sindssyg.

Rundt om hans hænder var der et reb fuldt med vievand som bare gav han endnu mere smerte, hans føder rørte slet ikke gulvet, selv om han var meget glad for han ikke rørte det for selv gulvet var fuldt med vievand han havde ingen chancer for at slippe væk uden at tage voldsom smerte.

Brook vidste godt hun var sindsyg, det behøvede hun ikke nogle til at fortælle hende. Sindsyg havde hun været siden hun blev født, men nu var det bare blevet værre efter hun var kommet fri fra torturen hun havde været i. Alle de færdigheder hun havde lært samt med hendes styrke, det var ikke de klogeste i verden som havde trænet hende op. Selvfølgelig var der nogle som havde hørt om den sindssyge vampyr og havde fanget hende, ikke at hun var bange.. Ikke mere. Hun kiggede rundt takket være hendes nattesyn, hun var bundet på hænderne til en mur. Rebene var dybet i vievand, og hun havde sår over alt på hendes arme fordi de havde gjort hende svagere ved at tømme hende for blod. Brook kiggede rundt da hun gik øje på en vampyr længere..
"Nå jeg er ikke den eneste som er herinde, nå er du blevet ankendt som sindssyg eller er du sindssyg?" Spurgte hun imens hun bed smerten i sig, den var ikke så hård på hende. Dem som stod for dette, kendte tydeligvis hende ikke.

Vaas kunne hører at der var en anden i rummet en anden vampyr nok en kvinde eller det kunne også godt være en mand, det kunne Vaas ikke rigtig finde rundt i, det var nogen meget få ting som han kunne i finde rundt i, siden den store kæmp havde han ikke set noget til sin bror selv om jeg rigtig gerne ville vide hvad der er sker i gennem årerne hvor de ikke havde været i nærheden af hinanden, hvor det ikke havde set eller kunne lufte hinanden.

Han rystede svagt på hovedet da han hørte denne person snakke, denne person var helt sikket en kvinde, *Hvad fanden laver hun her?* Vaas hvorstod ikke hvad fanden de væsner som havde taget ham skulle brugen kvinde til, han så med kolde øjne på kvinden, "Ved jeg sku ikke, hvad ville du selv mene om mig?" hans stemme var ikke kold men den var heller ikke varm

Brook vidste ikke helt hvad hun skulle gøre nu, hun snakkede bare som om de sad til en hyggelig middag.
"Det ved jeg ikke, jeg kender dig ikke. Jeg er ike god til at kende sindssyge, jeg har nok i at kende mig selv." Brook var ret så sindssyg, dog var det ligenu at hun var sig selv. Brook vidste altid hvornår at hun var sig selv og når hun ikke var det. Hendes blik gled ned af ham, han så jo faktisk ret godt ud. Det måtte hun give ham. Brook lagde hovedet lidt på skrå.
"Du virker bare som en arrogant vampyr intet andet, men hvad ved jeg. Jeg kan jo tage fejl." Tilføjede hun med et skævt smil.

Vaas smilede for sig selv, han viste godt at kvinden kunne se ham hvis hun nu var vampyr, hvis ikke hun var havde hun nok et problem med at finde rundt i dette rum, "Når så de siger du elv er det, det lyder sjovt, men kan de så sige mig hvornår man kan se på en person er sindssyg?" han så spørgerne på hende, hun havde lagt lyst hår, det var nyt for ham, sidste gang han havde set en pige med lyst hår var Rebecaa, som han desværre aldrig kommer til at se igen, men de var jo sådan det kunne gå, "Når nu har jeg hørt det med" han grinede lidt af det, selv om de begge var fanget i dette rum kunne han jo ligeså godt gøre det lidt sjovt, for han viste godt at han nok skulle komme fri på en eller anden måde.

Brook tænkte lidt kort over spørgsmålet.
"DEt er meget forskelligt, det kommer helt anpå personen, som mig jeg er generalt bare syg. Selv inden jeg blev vampyr var jeg syg, og så er der dem som oplever noget traumatisk som gør at de er lammet af oplevelsen forevigt. Det har jeg også oplevet. Men ja, nu jeg fanget her, så vi kan ligeså godt få det bedste ud af det ikke sandt?" Svarede hun ham med et skævt smil. Brook gik lidt rundt i rummet og gik tættere på ham.
"Men hvad ved jeg?" Brook trak lidt på skuldrene med et skævt smil. "NAvnet er Brooklynn, bare kaldt mig Brook. Det gør mine venner, hov vent min fejl. Jeg har ingen venner." Hun grinte lidt inden hun lod en finger glide hen over hans krageben, imens hun fik forbi ham. "Og dit navn er?" Hviskede hun i hans ører imens hun gik forbi. Da hun var forbi vendte hun sig om og så på hans ryg hun inspicerede rummet.

Vaas grinede svagt til hende og sagde roligt, "Min bror sagde en gang at man først er sindssyg når man svare på sine egen spørgsmål, men selvfølelig var min bror sindssyg eller det sagde folk om ham" han grinede lid over det, tanken om at hans bror har været sindssyg gjord Vaas i beder humør, Vaas smilede frækt til hende da hun kom tættere på ham, han rystede lidt på hovedet og sagde roligt, "Man kan jo heller ikke vide alt i denne verden" han grinede svagt igen og sagde roligt, "Jamen velkommen til min verden"nu havde Vaas eller ikke nogen venner, eller dem han kendte kunne ikke lide ham fordi han ikke lignede sin bror, han smilede igen da hun gik fordi ham og han sagde roligt, "Navnet er Vaas" han kiggede hen på hende igen og smilede roligt.

Brook smilede til Vaas.
"Det var han måske også, jeg ved det ikke. Som sagt der mange former for sindssyge." Tilføjede hun med et smil og stillede sig tæt op af ham. "Så siden vi deler verden nu Vaas, hvad skal vi så fortage os? Nogle forslag." Spurgte hun og fugtede sine læber kort inden hun stillede sig tæt op af ham så hendes næser næsten mødtes.
"Eller er du bange?" Spurgte hun drillende. Brook led normalt af kedsomhed og hævntørst.

Vaas smilede tilbage til hende, hun var nu meget sjov at snakke med, en som ikke blev sur på ham på nogen møder, han kiggede ned på hende og sagde roligt, "Det ville også overraske mig hvis du kendte ham" Vaas smilede fræk da hun stillede sig tæt op af ham, han grinede svagt og sagde roligt, "Kom selv med en idé Brook" han rykkede sit hoved tæt på hendes så deres næser mødtes, hvor efter han sagde svagt "Eller er du bange?" han brugte hende ord bare for at drille hende, det var ikke fordi han ville havde hun bliver sur på ham, men bare kun lige for at drille hende lidt.

"Jeg er frygtløs, intet skræmmer mig mere." Svarede hun inden hun så skubbede ham op af væggen og kyssede hans læber i et hed kys. Hun trykkede hans krop ind imod muren, hun er ret stærk dog vidste hun at lige meget aldren af vampyr så kunne de sagtens holde til lidt domination. Brook slap ikke sine læber fra hans. Det var ikke fordi hun lagde følelser i det, og det regnede hun heller ikke med at han gjorde.