Walking with the dead

[Emnet er åbent for én deltager]
t: omkring midnat
s: kloakkerne under doomsville
o: masser af lig overalt
v: luften er fugtig og vammel, og det stinker frygteligt
p: [Kun administratorer har tilladelse til at se dette link]

Ligemeget hvor hun kiggede hen, virkede det som om nogen eller noget så på hende.
Det var som om, hun ikke kunne være alene nogen steder overhovedet.
Frustrationen lyste ud af hende, vreden. Hun havde været afskåret hendes 'normale' liv alt for længe. Låst inde i kloakkerne med zombierne. Kloakkerne var ved at være overfyldt med disse levende døde, som ikke gjorde andet end af jagte alt der var relativt levende.
I de sekunder hun ikke løb fra hendes liv, havde hun travlt med selv at finde noget at spise. Sulten var ulidelig.
Var dette straffen for ikke at lytte til hvad hendes venner havde advaret hende om? Straffen for at lede efter hendes resterende familie, der havde søgt tilflugt i kloakkerne for så længe siden?

Hun blev flået ud af sin tankestrøm af en slæbende lyd og en masse knurren og gurlen.
Hun så rundt, denne gang var hun teknisk set fanget. Mellem et stort gitter der holdte dyr og andet skidt væk fra gaderne, og de zombier der havde trængt hende op i en krog.

Det var ikke så langtid siden at Liam var flyttet hen til Doomsville City, blot et par dage siden at han havde glemt sit liv og besluttet sig for at få sig et nyt. Det var ret så hårdt at sådan skulle klare sig selv, og kun have de penge som han havde flygtet med. Selv om det nok skulle blive hårdere for ham, at sådan skulle klare sig selv og nok få sig et job et eller andet sted. Så var han lykkelig, for første gang i sit liv. Der var ikke nogen der forventede noget fra ham, og de fleste så ligefrem ud til at være ligeglad med ham. Det havde han bestemt ikke noget imod, så kunne han bare gå sine egne veje og se folks live forsvinde væk. Han gad ikke engang sidde på sit værelse denne nat, eller sove for den sags skyld. Han ville ud på eventyr eller hvad man kunne kalde det, selv om han kendte til de mange mørke væsner så elskede han stadig natten som var det varmen fra solen. Han havde et par jeans på og en sort jeans, med en læderjakke udover. Han gik lidt udenfor byen med hænderne nede i lommerne, og med sit blik rettet mod himlen. Han var næsten ved at falde ned af en af tunnelerne "wow" kom der kort ud mellem hans læber, før han let hoppede ned fra den. Hans blik blev hurtigt fanget af mørket som kom der indefra, og de underlige lyde. Det lød som om der var mennesker der inde, som ikke kunne snakke ordenligt som var der noget foran deres mund. Selv om han burde gå sin vej, så var han alligevel nysgerrig over hvad det var. Han kig langsomt der ind mens hans øjne langsomt begynde at kunne se i tunnelen, og lod sit blik langsomt glide ned af sine fødder som gik i noget beskidt, mudret vand. Det var ligefrem fordi han var tæt på at gå ind i noget gitter, men stoppede op lige før han slog sit hoved. Han kiggede op og fik øje på en kvinde der bag, og hvad var der mere. Han kneb sine øjne lidt sammen, før de fløj op "hej" sagde han alt for højt og kiggede sig hurtigt rundt, og fik øje på en lille tunnel. Han pegede hurtigt hen på den "kravl ind der" sagde han

Hun vendte sig mod Liam, og tyssede på ham.
Nu ville zombierne jo vide at han var der.
Men hans blod lokkede også hende. Hun var så tørstig, og der var intet bedre end shapeshifterblod.
"Har du en kniv?" Hviskede hun mod ham, inden hun trak sin egen dolk. Hun havde brug for at kunne forsvare sig selv.
En zombie kom for tæt på, og mistede halvdelen af sit hoved. Den faldt om.

/sorry kort svar, skriver fra en ipad..//

Liam viste udmærket godt at det var et dårligt træk at snakke alt for højt, men han ville bare gerne redde hende. Det var dog alt for svært, når han stod på den forkerte side af gitteret. Det lå vel bare i hans natur at ville redde ting, også selv om han ikke havde noget imod at slå ting ihjel også. Det var bare noget andet, når han slog ihjel så var han altid sikker på at det ville blive brugt til noget godt. Sådan noget som zombier og vampyr, som næsten slog ihjel for sjov. Det var en af de ting som han ikke kunne klare, at lig blev efterladt eller bliver lavet om til en af dem. Han skulle lige til at svare hende, når en zombie kom for tæt på hende "p.." han fik ikke sagt mere, før dens hoved trillede hen mod gitteret og den stadig bed ud efter alt. Hans øjne blev bare kort store i det, før han vende blikket mod hende igen og rystede kort på hovedet "sådan noget går jeg ikke med.. regner ikke med at støde på zombier" hviskede han så stille han nu kunne, også selv om hans blik blev mødt af en af zombierne som pustede kraftigt ud. Liam følte sig dog mere sikker bag gitteret, men var dog stadig bekymret for hende "du må væk der fra" hviskede han og pegede atter på den lille tunnel ved hendes ben, som han bare håbede på var stor nok til at hun ville kunne komme igennem. Det var ikke ligefrem at han havde regnet med at hans nat ville havne sådan, med en kvinde i nød og monstre der ville æde hende.

//det er helt okay//