Dead one walking (Fortidsemne, xxx) - Valentine

S: Sunflower District, hjemme ved Valentine
T: Nat
V: Det er Sunfury, der er varmt
O: Valentines soveværelse
Til @Valentine

xxx for seksuel kontekst, og fordi det er meget inspireret af sangen Dead Girl Walking fra Heathers

At være på flugt fra alle tegn på, hvad der var sket tidligere på aftenen havde formået at få selv Nerthuz til at føle sig fuldstændig rastløs. Godt nok havde Nerthuz aldrig været dybt hellig eller guds bedste person eller noget i den dur, men et mord var nu alligevel ikke noget, hen nogensinde havde haft i tankerne at begå. Hell, hen havde aldrig troet, at hen var i stand til det, hverken fysisk eller mentalt. Men Zoi, nej, en varulv var død. Ja, det lød bedre. Hun skulle ikke have glæden af at få credit for at være velkendt og elsket blandt sin morder. Hun skulle fortrænges. Nerthuz vil i hvert fald bare gerne glemme alt om det, der var sket.
For at undgå at risikere at blive opdaget her i Sunfury, havde Nerthuz dog valgt at skifte ham til en kamæleon. Hen havde brændt tøjet i en pejs, før hen forlod stedet, så vagterne ikke kunne benytte sig af målene til at vurdere højden og typen på hem. Derefter havde hen begivet sig væk fra stedet, hvor hen nu tog sig selv i bare at vandre omkring i byen. At tage hjem føltes forkert, og vil nok også være et sted, hvor hen kunne være rimelig sikker at høre noget fra eventuelle byvagter, hvilket hen ikke magtede. Oh well, hen kunne jo altid snige sig på en hestevogn og flygte til Doomsville. Men så igen, så mange steder har man heller ikke mulighed for at være bare nogenlunde fri i som formskifter. På netop det punkt var Sunfury en af de bedre steder grundet den konge der. Ikke at Nerthuz gav en fuck om monarki though.
Men hvad skulle man så gøre? Blive her? Virkede som et selvmordsønske. Oh well, Nerthuz var dødsdømt.
Opgivende sukkede, som Nerthuz kravlede langs gaderne i Sunflower District. Måske man bare skulle begive sig på bordel og drikke problemerne væk sammen med nogle prostituerede? Men så igen, Nerthuz havde nærmest ingen penge. Dammit. Alligevel var der dog en, der kom i tankerne på Nerthuz. Boede Valentine ikke her i nærheden? Jo, han boede ikke længere en et par gader væk. Han havde da i hvert fald givet op til flere hentydninger omkring op til flere gange, at han var interesseret i meget mere end et par drinks med Nerthuz efterhånden. Måske man faktisk skulle udnytte muligheden, imens den stadig var valid.  
Trods de bittesmå kamæleonben, tog det dog ikke Nerthuz lang tid, før hen formåede at finde frem til den toetagers bygning, hvor Valentine boede. Fuck ham og det faktum, at han boede på første sal dog. Det gjorde lige, at det tog lidt ekstra tid om at finde en vej på. Heldigvis var der et træ i nærheden, som fint kunne bruges til Nerthuz’ fordel. Hoppet fra grenen til vinduet var dog noget dristigt, men hen formåede da lige at klare den.
Da Nerthuz omsider var indenfor, kravlede hen stille hen mod sengen, hvor Valentine lå.  Efter endnu en mindre sektions klatring, var Nerthuz langt om længe oppe i sengen. Først der agtede hen at skifte ham endnu engang tilbage til sin menneskeform. Nerthuz nænnede det ikke engang en tanke, at hen literally var nøgen i Valentines seng. Hvis alt gik efter planen, vil tøj ikke engang være nødvendigt. ”Wake up, sleeping beauty. I need a favour.”

Det havde været en stille aften. Alt for stille efter hans mening. Et par stykker af de sædvanlige stamkunder havde selvfølgelig stukket hovedet indenfor, men ikke mange af hans egne, så de var røget videre i systemet. Varmen tiltrak folk et andet sted den aften, og Valentine bebrejdede dem ikke. Selvom han elskede opmærksomheden og pengene fra sit job, så fandtes der meget bedre måder at spendere en sommernat på end hos et lukket bordel, hvor selv de sædvanlige rolige urter virkede kvælende. Derfor havde han kvalt et par drinks og bevæget sig hjemad en kende tidligere end normalt.

Hjemmet var en smal, lys, toetagers bygning med front ud mod gaderne i Sunflower Districted. Han fik låst sig selv indenfor, snuppede lidt rester af mad og fik til sidst vasket ansigtet, hvilket fjernede aftenens make-up, hvorefter han klædte sig af og smuttede i seng. Normalvis kunne han sagtens have fundet på at tage forbi en anden bar efter arbejdet, en ganske speciel en måske endda, men denne aften besluttede han, at søvnen virkede mere… tiltalende. Da først han lå i sengen, som stod placeret under vinduet ud mod gaden, lå han længe og stirrede op på månen, som han netop kunne skimte over husttagene fra de andre bygninger. Hans nøgne krop lå delvist dækket af røde silkelagner, hvor hans bare overkrop ellers nød godt af den svalende brise fra vinduet, som han havde ladet stå på klem i aftenens varme anledning. Efterhånden forsvandt månen dog videre på himlen og søvnen overmandede ham, hvilket efterlod ham i en dyb, drømmeløs søvn.

Det var først et par timer senere, at der skulle vise sig at ske noget. Valentine som lå på siden i sengen, med det lange hår spredt ud bag sig, syntes slet ikke at bemærke den lille skikkelse, som kravlede igennem vinduessprækken. Det var først, da en velkendt stemme lød, at den blege skikkelse reagerede. Først var det mere søvndrukkent end vågent, at han begyndte at røre på sig. Dernæst blinkede de blå øjne et par gange før, at det pludselig gik op for ham, at der faktisk sad en skikkelse i hans seng. Og ikke nogen han mindedes at have slæbt med hjem. Valentine fløj op at sidde, hvilket lige præcis efterlod lagenet i hans skød således, at alting var dækket. Der gik et lille øjeblik, med blot stilhed før, at de trætte øjne genkendte skikkelse foran sig.

”Nerthuz… What a surprise!... What are you doing… in my room?”

Desuden gik det pludselig op for Valentine, at han ikke var den eneste om at være letpåklædt. De blå øjne gled langsomt ned over den spinkle skikkelse, der sad uden en trevl på kroppen, og pludselig var det ikke længere så vigtigt, hvordan eller hvorfor de var havnet i hans værelse.

Nerthuz betragtede Valentine i det, han endelig virkede til at vågne. Det var da altid noget, at Nerthuz ikke var den eneste, der var letpåklædt. Desuden, så klagede Nerthuz sig bestemt ikke over synet. Der var skam noget over at se Valentine uden makeup, selvom lyset nu var noget svagt. Uanset syntes hen i hvert fald, at makeup var ren spild. Nerthuz forstod sig i hvert fald ikke på det. Var det ikke bare som at male sig i hovedet alligevel? Hvordan det var anset som skønhed, kunne hen ikke forklare.
”Oh, me? I’m just going to take advantage of those offers you always give me.” Som Nerthuz nu engang var, sagde hen det, som var det fuldkomment åbenlyst og casual. Alligevel gemte der sig dog et skævt smil i mørket, der havde langt større planer i hovedet. De lagde en arm rundt om Valentines nakke, hvori hånden rodede sig ind mellem hans lange hår. Wow, det var endda blødt og alt muligt. Normalt virkede Valentine jo til at have det oppe på den ene eller anden måde. I hvert fald når Nerthuz stødte på ham. Men som med makeuppen, var der nu noget over, at det bare hang. Det var ikke lige så opsat. Ikke så statisk og kedeligt. Snarere tværtimod. Det kunne være over det hele, rodet eller glat. Man vidste ikke rigtig, hvor man havde det.
”See, my girlfriend kinda cut.. me out. So I need you to do me this favor.” Det var måske meget direkte, men Nerthuz havde nu heller aldrig været personen til at pakke ting ind. Tingene skulle bare siges. Go big or go home. Alt det smooth talking var alligevel rent spild af tid. Og ærligt, så charmerende var det heller ikke. ”I’m doomed and I need to forget that. Also, I’m hot, pissed and on meds.” Nerthuz skulle i hvert fald ikke risikere at blive smittet med alverdens sygdomme. Og man vidste jo aldrig, hvor en, der arbejdede på et bordel sidst har haft den.
I takt med, at Nerthuz kravlede nærmere, satte hen sig til sidst i Valentines skød. Grebet i Valentines hår lod sig løsne, i det Nerthuz valgte at stryge hånden igennem det i stedet for. Det var faktisk overraskende rart. ”So what do you say? Or do you not think I’m better than your left hand?”

Valentine, stadigvæk noget omtumlet over den pludselige opvågning, samt distraheret af det nydelige, letpåklædte syn foran sig, brugte lige et ekstra øjeblik på at forstå, hvad det egentlig var, at Nerthuz snakkede om. Så de huskede det? Selvfølgelig gjorde de det. Siden de havde mødtes havde Valentine næppe været specielt diskret omkring sin fascination af den lille shapeshifter. Specielt ikke eftersom, at han det meste af tiden de hang ud sammen muligvis havde været en kende… småfuld. Man skulle ellers tro, at Nerthuz var den der gik under først givet deres størrelse, men de havde hurtigt vist sig at være en dygtig bartender og forstod virkelig, hvordan man fik Valentine i den rette stemning til blot at flirte løs og glemme, hvor meget han egentlig drak.

”Oh really?”

Et smil voksede sig langsomt frem, hvorefter han stille rystede på hovedet, tydeligvis af sig selv inden, at han tog sig sammen og spurgte. ”I almost don’t want to ask… but what made you change your mind? It obviously wasn’t just my charming offers and good looking nature alone.”

Glædeligt overrasket mærkede Valentine, hvordan en hånd gled omring nakken på ham, og gav sig til at lege med hans hår. Normalvis var han en kende sart omkring kunder og den slags der fik lov til at røre ved det, men det her føltes anderledes. Legende og sart på samme tid, hvor man kunne mærke, at Nerthuz selv påskønnede følelsen. Hans hænder gled forsigtigt op og lagde sig på hofterne af dem lige inden, at de fortalte om, hvad der var hændt dem. Et øjeblik samledes hans blege øjenbryn sig til en urolig rynke, men næsten øjeblikkeligt, da Nert fortsatte med at fortælle om sit tilbud, og atter var huden tilbage til sin glatte, velplejede form.

”Well… That works for me!”

Han tænkte ikke just nærmere over den sidste del af sætningen omkring, at Nerthuz var på noget form for medicin. Det var vel naturligt for unge… unge generelt, at de sikrede sig mod alverdens. Ikke at han nogensinde havde bekymret sig ret meget om den slags, og da slet ikke i det øjeblik, hvor fryden over at mærke den slanke krop glide ind over sit skød overvældede det meste af hans sanser. Selv gennem de tynde stof burde Nerthuz hurtigt kunne mærke, at både ord og handlinger havde haft en vis… effekt hos dødssynden. Uvilligt lod Valentine hovedet glide dovent mod den side, hvor de kælende strøg gennem håret foregik, inden han stille lo af spørgsmålet som blev stillet.

”I say… let’s put it to a test, shall we?”

Grådigt lod han nu hænderne glide videre ned over balderne, som han placerede et fast greb på, hvorefter han med et enkelt ryk trak Nerthuz helt tæt ind mod sig, så de nu sad hud mod hud. Alt der var imellem deres skød var det tynde silkelagen, som stadigvæk kun skjulte mindre og mindre. Ansigtet der før havde hængt dovent til den ene side, befandt sig nu ud foran Nerthuz spinkle skulder, hvor læberne nu gav sig til at placere små kys der langsomt fik ansigterne til at bevæge sig tættere mod hinanden. Alt imens kørte hænderne videre rundt omme fra ballerne, over lårene og ned mod inderlårene.

Selvom det ikke kom som nogen stor overraskelse for Nerthuz, at Valentine var med på deres tilbud om at glemme alt og bare slå sig løs, så var der stadig noget lettende ved det. Måske var Nerthuz egentlig bare glad for, at de ikke behøvede at forklare sig eller retfærdiggøre sine behov. Det var nemmere med Valentine. Han virkede bare interesseret i det han fik ud af ting fremfor det, som var årsagen til udkommet. Og hvor grådigt det end var, så var det præcis det, Nerthuz havde brug for lige nu. Der behøvede ikke at være nogen årsag, ting skulle bare ske. Så da det begyndte at blive tydeligt, at Valentine lod til at blive noget påvirket af deres ord under dem, hvor kun det tynde stof var det, der dækkede imellem dem. Ikke at det gjorde den store forskel. Så blot for at understrege sine planer bevægede Nerthuz langsomt sine hofter over Valentines lem et par gange. Denne aften skulle nok blive noget bedre end hvad Nerthuz oprindeligt havde frygtet.

”Sure. If you don’t believe me otherwise.” I det sekund Nerthuz mærkede hænderne famle over deres balder for at trække dem tættere på. For at forblive tæt ind til Valentine, flyttede Nerthuz sine hænder fra hans lange hår for at placere den ene arm rundt om hans nakke. De lod sit ansigt vende langsomt til siden for at give Valentine plads til at plante små kys rundt omkring. Samtidigt flyttede Nerthuz langsomt sin frie hånd ned mod Valentines lem for at stryge om det langsomt og drillende. Et skævt smil kom frem på deres læber, som Valentines hænder strøg fra deres balder til rundt omkring deres lår. Alt imens deres læber så langsomt kom tættere på hinanden, lænede Nerthuz sig tættere ind til Valentine for at presse dem sammen i et langsomt med hedt kys.

Det var egentlig sjælendt, at man behøvede forklarer ret meget med Valentine. Han var en person - en døddsynd helt præcist - der levede så grådigt, som hans natur tillod det. Hvis man lod for mange spørgmål komme imellem så var det sjælendt, at ting gik som, hvis man blot greb dem i nuet. Det... og så havde den lille shapeshifter haft en utroligt fascinerende stemning omkring sig, som havde lokket ham mere end noget havde gjort længe. Derfor var temmelig lettet over endelig at kunne tilfredsstille den kløe, som de havde provokeret hos ham længe. Valentine blev hurtigt hevet tilbage fra minder om deres barture sammen til øjeblikket, hvor en rokkende fornemmelse over hans lem fik fremprovokeret en nydende brummen fra dybt i hans brystkasse. Det var ufrivilligt, men han var ikke sart med at give udtryk for om noget var godt eller ej. Hvordan skulle man ellers få mest ud af situationer som disse?

"Maybe I do... Maybe I just want you to show me anyway..."

Mumlede han smilende imod deres hals, som han fik placeret læberne imod. Håret gled silkeagtigt tilbage på dets plads, og Valentine mærkede slanke arme om sin nakke. Det fik ham til at se op, netop som han havde plantet det sidste kys imod hens kind blot for at blive mødt af varme læber i stedet. Sultent tog han imod, og trak derefter sin højre hånd op langs inderlåret, maven, forbi brystet og om bag nakken, hvor den blidt men bestemt greb fat om det bløde hår. Han gispede let imod hens læber, da han mærkede en hånd omkring sit lem. Den langsomme følelse af fingrene der strøg sig omkring var provokerende, men det virkede, og den sitrende følelsen kunne ikke helt skjules i kroppen. Hans egen ledige hånd gled prøvende videre ned forbi indlåret, og lagde sig imod Nerthuz underliv, hvor to fingre begyndte at køre henover. Sådan fortsatte de for en stund, og hvis ingen protest blev gjort, så ville de glide let op, hvor de ville kører blot en kende hurtigere end hens egen hånd.