Walking down the streets (Matic)

T: Sen Aften
S: Et af husene på gågaden
V: Klart vejr, måneskin
O: Meget få personer på vej hjem eller i byen


Døren i det gamle hos blev langsomt åbnet, og Kairi gik usikkert ud på de slidte trappesten og satte sig ned med et lille, uhørbart suk. Hun trak benene op under sig og lænede sig med ryggen mod de gamle mursten der udgjorde væggene til nabohuset. Alt var stadig så nyt for hende, hun var kun lige ankommet til Doomsville for nogle timer siden, og savnede allerede det derhjemme. Hun hørte ikke til i byen, det vidste hendes far også godt, men som han havde sagt da han sendte hende afsted "Nogen skal jo køre forretningen videre." Kairi lukkede øjnene og slappede lidt mere af, trappen og muren bag hende føltes dejligt kolde mod hendes varme hud.

MAtic kom gående stille gennem gaden, og som altid havde han et par pæne bukser på, en skjorte og et slips. Det var hans normale påklædning og hvorfor vidste han ikke, men det var noget lidt andet med hans ryg, da ryggen af skjorten var blevet syet og lappet så mange gang at man skulle tro at den havde været udsat for et angreb af ulve eller lignende.

Han lagde mærke til en kvinde der sad og slappede af på en trappe med ryggen mod muren...

''Hej...''

Han smilede venligt til hende og satte sig ved siden af...

Det gav et sæt i hende da hun hørte en stemme, og så op lige i tide til at se manden sætte sig foran hende. Hun smilede svagt og svarede ham. "Jamen hej" Han virkede venlig, og hun løsnede lidt op for den ellers så stramme holdning, men heller ikke for meget. Det var stadig vigtigt ikke at virke svag eller alt for åben til at starte med.

Han var vel også venlig, siden hans sidste snak med Alane havde han nemmere ved at være sammen med andre mennesker, og specielt kvinder på et venskabeligt niveau. Han smilede bare stille til hende, og kiggede venligt på hende.

''Bor du her?''

Han tilføjede lige noget for at det ikke lød alt for åndsvagt eller som om han var en stalker eller noget andet i den stil...

''Fordi jeg er selv lige kommet til, og ville gerne møde nogle der boede i området...''

//OOG: Må desværre smutte nu. Er tilbage senere//

//ok^^//

//im back//

Hun gav sig til at lege lidt med en af sine krøller, som hun altid gjorde når hun var lidt usikker eller nervøs. *Han virker nu meget flink* tænkte hun for sig selv, og smilede da han lidt kluntet tilføjede resten af sætningen. "Ja, jeg er lige flyttet ind for nogle timer siden... Det var nu meget hyggeligt at du sådan dumpede forbi, for jeg sad netop og tænkte at jeg trængte til at møde nye mennesker." *Hvor lød det egentlig dumt* tænkte hun, og kiggede ned på den slidte trappe under sig for at skjule sin usikkerhed. Håret faldt ind foran ansigtet og skjulte det meste af det. så man kun svagt kunne ane det ene øje og munden og hagen.

Han kunne ikke lade være med at grine en smule af hende og da slet ikke sådan som hun virkelig virkede genert. Han grinede lidt da hun snakkede om at hun også trængte til at møde nye mennesker.

''Ja vi kan vist næsten alle sammen trænge til at møde nye mennesker?''

Han fjernede hendes hår og lagde det om bag hendes øre og smilede venligt til hende. Han kunne stadig være en smule flirtende, men heller ikke mere end det, da han endelig havde lagt bånd på sig selv, så han håbede bare hun tog det som en venlig ting.

''Sådan meget kønnere''

Han grinede stille.

Hun hørte svagt at han grinede, og troede han grinede af hende, så hun gemte sig endnu mere og følte sig endnu dummere.

Hun mærkede en kuldegysning gå gennem kroppen da han flyttede hendes hår om bag øret, og smilede blidt tilbage. Hun grinede svagt, med sin sædvanlige sødme, og sagde stille "Tak. Hvor længe har De så boet her, hr..?" Hun var altid høflig overfor folk, især fremmede.

Han smilede bare til hende, da hun blev endnu mere forlegen og bare virkede til at være tæt på at falde sammen over at hun var blevet flov. Det var virkelig underligt at hun havde så svært ved andre personer.

''Som jeg sagde, er jeg lige flyttet til.''

Han smilede bare til hende, og han vidste ikke helt hvad det var han ellers skulle svare på det...

''Men hvad med dig... hvor kommer du fra?''

Hun grinede lidt af sin egen dumhed, rettede sig lidt op og viftede håret væk fra øret så det igen hængte frit, men denne gang uden at dække ansigtet. "Nå ja, det sagde De jo også." Hun gengældte hans smil, og svarede så "Jeg er flyttet hertil fra en landsby langt inde i skoven. Min far mente, at det var mig der skulle køre forretningen videre, og at det var tid til at forsøge at rykke den ind til en større by." Hun overvejede hvor meget hun skulle fortælle, og fortsatte så "Jeg er ikke vandt til så mange mennesker, der hvor jeg kommer fra bor der ikke så mange, og man holder sig mest for sig selv. Det med bare at gå hen og snakke med en fremmed er ikke normalt der."

Han lyttede bare tænksom til det hun fortalte ham, og han forstod det godt, egentligt var det jo heller ikke normalt at man gjorde det i den del af byen de var i, men Matic kunne ikke modstå at tale med fremmede og slet ikke hvis det var en kvinde der så bare så nogenlunde godt ud. Det var en ting han ikke kunne modstå rigtigt.

''Nej det er heller ikke normalt at gøre her i området, men jeg er ikke helt normal... Faktisk er jeg slet ikke normal...''

Han begyndte at grine ukontrolleret og lave falske spasmer kort... Før han stoppede og kiggede med alvorligt på hende...

''Dog ikke på den måde!''

Hun kunne ikke lade være med at grine da han lavede falske spasmer, og smilede drillende da hun sagde "Nååh, er du sikker på det?" Hun havde vidst tabt sin generthed hurtigere end normalt. Der måtte være noget særligt ved ham her, siden det gik så nemt. Hun var ikke vandt til at snakke med mænd, ikke på den her måde, men det gik overraskende nemt med ham her.
Da hun havde grinet færdigt så hun på ham, og rakte hånden frem. "Jeg hedder forresten Kairi."

''Ja tr.tr.tr.tror jeg nok.''

Han grinede og smilede bare til hende ganske stille. Det var meget sjovt at lave sjov på den måde. Det var virkelig ikke helt det han havde forventet at han ville bruge aftenen på men det var meget afslappende måtte han indrømme.

Han tog hendes hånd og kyssede håndryggen galant, da det var en ren vane og refleks fra hans tidligere liv.

''Hej Kairi... Matic til deres tjeneste.''

En trækning gik igennem hende da han tog hendes hånd. Det var nærmest som et stød, men ikke på den ubehagelige måde. Hun lukkede kort øjnene, og rystede så svagt på hovedet. *slap nu af Kairi* Tænkte hun.

Hun blev overraket over at han kyssede hendes hånd, ikke bare det sædvanlige håndtryk hun var vandt til. Hun smilede blidt og satte sig bedre til rette. "Hej Matic. Rart at møde dig."

''Også rart at møde dem Kairi''

Han slap stille hendes hånd. Det var noget han altid gjorde og derfor var der intet bag det. Han sad så bare og smilede til hende, men vidste ikke hvad han skulle svare hende. Eller faktisk var det jo bare hvad han skulle sige til hende.

''Nu vil jeg spørge om jeg afholder dem fra nogle af deres planer?''

Hun grinede lidt over at hun sagde Dem til hende. "Nej det gør de skam ikke, jeg havde bare brug for at slappe lidt af efter en lidt lang og anstrengende dag."

Hun smilede venligt, og fortsatte "Men skal vi ikk droppe formaliteterne og sige "Du" i stedet? Jeg bliver så hurtigt træt af "De, Dem og Deres" nemlig" Hun begyndte at lege med en af sine krøller mens hun ventede på hans svar.

HAn smilede bare til ham. Det var også kun noget som han gjorde nogle gange, men han kunne ikke lade være med at spille lidt videre på det med de fine tiltalelser.

''Hvis vi skal være dus, må vi vel hellere gøre det korrekt og drikke dus?''

Han smilede stille til hende. Han vidste ikke om hun var med på det måske hun slet ikke drak? Han vidste det ikke jo.

Hun grinede lidt og svarede så "Ja de har da ret. Jeg har noget vin og nogle enkelte øl deroppe, ved ikke hvad de foretrækker?" Selv var hun mest til vin når det skulle være sådan lidt fint, men hun ville lade ham vælge, så hun sad bare i stilhed og afventede hans svar, mens hun langsomt snoede krøllen om fingeren.

''Man ville nok ikke vælge at drikke sig dus i øl... Så vin ville være at foretrække.''

Han smilede ganske venligt til hende, mens han rejste sig op, men gjorde ikke mere da han ikke bare ville gå ind i huset. Det ville være forkert af ham at bevæge sig ind i andre folks huse sådan uden tilladelse.

Hun grinede og gav ham ret med et nik og et smil, idet hun rejste sig og gik det sidste trin op ad trappen og hen til døren. Hun vendte sig og gav ham et blik der sagde "Bare kom med", låste døren op og gik ind. Det var en ganske lille lejlighed hvor man trådte direkte ind i stuen, som gik ud i et med køkkenet. "Ja du må undskylde rodet, men som sagt er jeg lige flyttet ind idag." Hun lukkede døren bag dem og rakte armen ud mod en gammel sofa der stod op af den ene væg. "Sid ned." Sagde hun med et venligt smil, og gik over mod køkkenet for at hente glas og vin.

Han gik bare stille med hende, og gik så over til sofaen og satte sig bare ned da hun sagde at han bare kunne gøre det. Han kiggede sig lidt rundt og vidste slet ikke hvad han skulle gøre mens han ventede.

''Det er da en dejlig lejlighed?''

Han smilede stille til hende og ventede så bare på at hun kom over til ham med glassene og vinen. Det var lidt sjovt at skulle gøre dette med en der nærmest var fuldstændig frmmede, men også befriende.

Hun kunne ikke lade være med at smile da han roste hendes lejlighed, og var pludselig glad for at hun stod med ryggen til ham, da en rødmen pludselig kom over hende. Hun fandt glas og vin frem, og vendte sig mod ham, stadig med en smule rødme i kinderne.
"Jamen mange tak. Der er ganske vidst ikke så meget plads, men det er bedre end ingenting, og nok plads til mig."
Hun gik over til sofaen og satte glassene og vinen fra sig på bordet foran dem. Hun hældte vin op til dem begge, rakte ham det ene glas og så på ham. "Skal vi?"

Han kiggede lidt på hende da hun kom ned til ham med glassene og vinen. Da hun gav ham det ene glas og spurgte om de skulle nikkede han bare, og lagde armen rundt om den arm hun havde glasset i og lænede sig mod hende... Han smilede beroligenende til hende, da det jo blot var sådan man drak dus...

''Lad so skåle for ikke længere at tiltale hinanden som fremmede...''

Han smilede til hende...

''skål''

han tog en ganske lille tår af vinen.

Hun lænede sig ligeledes imod ham, og smilede sødt tilbage. Hun nikkede da han talte, og svarede så "Skål."

Hun drak en tår af vinen og stillede så glasset på bordet. "Nå, hvor bor du så henne?" sagde hun og smilede til ham.

//Sorry for det noget korte indlæg, min kreativitet fucker, og smutter nok i seng om lidt//