You're playing with the big boys now ~Ammon~

T: 00:30
V: Klar fuldmåne.
S: Gyderne i Doomsville Rotten Root District (der hvor gadekampende bliver holdt)
O: En masse "hårde" typer der råber en del.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
______________________________________________________________________________________________________________________

Mørket lå tung over Doomsville.
Det eneste lys der kunne ses var fuldmånens skær.
Akuma var ude og gå en meningsløs tur.
Der var ikke nogen grund til at han var derude.
Men skyggerne trak i ham. Som om at de kaldte på blodet der flød i de uskyldiges åre...
Han var iført Dræber-outfitet af samme grund som altid.
Der var ikke nogen som skulle kende ham.
Efter lidt tid kunne han høre råbben og lumske grin.
Han drejede ind af den gyde det kom fra.

Det var en lidt halv-stor grubbe af Doomsvilles hårde typer.
Akuma gik hen til dem.
"Hvad fanden råber i for?" spurgte han en af dem og tog fat i skulderen af ham.
Han vendte sig om og kikked dumt på Akuma.
"Det er da en gadekamp og vinderen får en stor sum penge" forklarede han.
Akuma lod tanken om penge hænge i luften.
*De tåber for altså penge for at vinde over andre tåber?* tænkte han.
Han begyndte at mase sig igennem for at kunne se den kamp der var igang.

Ammon, en rødhåret ung mand på 17 år, havde som altid været en af de første til at melde sig til en gadekamp.
Pengene, de kunne rende ham et hvis sted lige idag.
Nej, idag var han der kun for at glemme sine minder om hans ufødte barn, og den kærlighed som han havde mistet til Alian.

De kampe, som Ammon altid meldte sig til, var aldrig clean.
altid var der en kniv, en ødelagt flaske, en med psykiske eller fysiske evner.
Og Ammon var en af dem. Hans fars styrke, hans mors evner til formskiftning.
Intet under at han vandt, ved at forvirre sine modstandere og gøre dem trætte.

Ammon undveg med lethed hans modstanders slag.
Ammons bevægelser kunne lige nu sammenlignes med en slange;
hurtigt, smidig og adræt.
Ikke et eneste slag havde han fået, og kampen havde allerede varet i 3 minutter.
Uden at tænke over det, sprang Ammon op på sin modstanders skuldre, og fik væltet ham ned på ryggen hvorefter han slog ham ud.

Ammon smilede bare roligt, dog drabeligt..

Akuma fik mast sig helt frem og så nu den kamp der var igang.
Mændene havde dannet en cirkel omkring kampen og der var en dreng i midten.
Han havde åbenbart lige slået sin modstander ud.
*Den lille splejs?* tænkte han.
"Har vi endnu en udfordre til Ammon!?" blev der råbt ud over mængden.
Akuma gik straks over til den mand der lavede vædemålende.
Det var også ham der råbte op når de manglede en udfordre.
"Hvad får jeg for at vinde?" spurgte Akuma og slog i bordet.
"Ja du kan jo satse" sagde manden blot.
Akuma knurede af ham og smed en lædersæk på bordet.
"Der er 100guldmønter... Jeg satser mit liv med... Så hvis jeg vinder vil jeg have mindst 1000guldmønter og indtjeningen af dine vædemål" sagde Akuma koldt.
"Sådan fungere det normalt ikke men vi kan da lave en undtagelse... VI HAR EN NY UDFORDRE!!" blev der råbt ud i flokken.

Akuma trådte ud af mængden og kikkede koldt på Ammon.
Han havde ikke tænkt sig at tage sin maske eller noget andet af endnu.
Man skal jo lige se om den lille spirrevip kunne noget.

Ammon så bare på sin udfordre, en mand - det kunne han da se.
En mand der valgte at stille op, med livet som indsats.
Meget modigt, eller meget dumdristigt. Alt efter hvem man var.
Men hvem var han? Ammon havde kun hørt om en, der klædte sig sådan,
og han var ikke venligsindet.

Ammon stod helt rank, som en soldat, og vejede sin modstanders muligheder.
''er du en kujon, eller er du bare grim siden du bærer en maske?'' Det var ikke Ammon der havde sagt det, men en mand lige bag ham.
*for pokker!* tænkte Ammon, inden han stirrede på sin udfordre.
afventende.

Akuma stod fortsat stift og stirede på denne Ammon.
Han så ikke ud af meget hvis Akuma skulle sige det.
Det var jo ikke andet end en dreng på de 17år?
Men alligevel måtte han have nogle specielle tricks siden han var ubesejret.
Eller hvad det nu var som en af tilskuerne havde sagt i mængden mens Akuma var gået forbi.
*Ubesejret? Vi kan lade det komme an på en prøve* tænkte Akuma godt.

Han hørte godt den bemærkning der blev slynget imod ham.
Akuma regnede med at den kom fra Ammon.
Det var vel en del af det med gadeslagsmål? Prøve at få sin modstander op i det røde felt?
Akuma så det dog ikke som den største trussel.
Kun at hans modstander manglede nosser nok til bare at gå imod ham.
"Du kan jo prøve at tage den af mig" sagde han koldt og fortsatte sin stiren på Ammon.

''Ærligtalt...'' sagde Ammon roligt.
''så har jeg virkelig ikke lyst til at se det der gemmer sig bag masken'' han smilede roligt inden han gik lidt hen mod Akuma.

Han bukkede venligt overfor ham, inden han uden tøven slog en kniv mod Akumas hals.
Han vidste at Akuma ville undvige, men nu ville der da komme gang i det.

Akuma stod fortsat stift og stirede på Ammon da han bukkede sig.
Ikke tale om at han ville gøre det samme.
Miden var jo Gradevist langt under ham i arkivet.
Han havde dog ikke set kniven komme op af Ammons lomme så han reagerede ikke på det før der sad en kniv dybt boret inde i hans hals.
Akuma stod fortsat fast og stirede ned i Ammons øjne.
Godt at han havde maske på så kunne de ikke se at det faktisk gjorde ondt på ham.

Han tog nu hurtigt fat i Ammons arm og vred den om på ryggen af ham.
"Er du sikker på at det var et klogt træk?" sagde han koldt og tog kniven ud af halsen med den anden hånd.
Der var nu kommet et stor hul i hans påklædning men man kunne se at såret straks healede.
Det var skyggevæsnets kræfter... De var næsten uddødelige.

Akuma stak nu den samme kniv ned i Ammons hånd og sparkede ham bagi så han faldte forover.
"Prøv igen Hr. Ubesejrede"

da han mærkede kniven i hånden smilede han roligt.
''tar du min kniv for at give mig den igen?'' han rejste sig op.

han trak den ud af hånden, hvor såret ikke længere blødte. Det healede langsomt op igen mens han stod der.

''jeg ved ikke om du er klar over det, men jeg ikke ubesejret.'' sagde han bare og blev stående lidt.

Akuma gav et svagt grin fra sig.
"Nej ikke efter i aften da" sagde han koldt.
Han rettede sig nu op og lod sin overfrakke falde af skuldrene og ned på jorden.
Efter det smed han resten af det tøj der var på hans overkrop så den nu var blottet.
Hatten var også taget af men Masken lod han blive på.
"Skal vi så komme igang?"

Man kunne nu se at alle hans knogler voksede en lille smule.
Dog stak de ikke ud af huden.
Han så bare lidt mere muskuløs ud nu.

"Damerne først" sagde han med en flabet stemme for at se hvad knægten havde at byde på.

han så bare afventende på Akuma, efter hans sidste opfordring.

efter få minutter stod han der stadig. ''hvorfor starter du så ikke?'' spurgte han bare

"Kom nu lille hvalp ikke være genert..." sagde han med en lidt afventende stemme.
I de sekunder de stod der tænkte han lidt over hvad han havde hørt om navnet Ammon.
Grunden til at Akuma var kommet her var nok at en dreng ved navn Alian havde talt til ham...
Det stod lidt sløret for ham men det var noget... Jo der var et eller andet.
"Hvordan har dit barn det? Jeg håber da at han ikke slår det ihjel med det samme at det ser dagens lys" sagde Akuma og brød lidt ud i latter.
Manden han omtalte var ikke Alian... Heller ikke ham selv... Men en helt tredie som var meget mere magtfuld end Akuma selv.

han bed sammen, da Akuma nævnte Blairs ufødte barn.
Han så lidt ned, inden han greb ud efter sin jakke, og forlod ringen.

han begyndte at gå, uden at sige noget. Godtnok havde han forladt Blair, men han ville ikke høre på folk der talte om hende og hendes barn på den måde.

Han havde hænderne i lommerne mens han gik ned af de mennesketomme gader

"Er det en kryster vi har med at gøre her!?" råbte Akuma ud til publikum.
Han rakte armene ud til siderne og store knoglevinger skød ud af skuldrende på ham.
I det at han begyndte at grine så baskede han også med vingerne.
Han fløj hen over mængden og landede lige foran Ammon.
"Du går da ikke allerede?" sagde han og lod nu knogle knogler vokse ud fra fingrende som et knojern.
Efter det tog han en knyttet næve helt nede fra jorden af og fyrede den lige ind i Ammons mellemgulv.