Not so dead girl ~Allyson-Blair-Nicolas-Mikkel~

Angela vidste ikke helt hvad hun skulle gøre da Kani holdt om hende, hurtigt svang hun blot armene om ham, til han gik over til Caroline. Angela havde intet imod at han gik over til hende, det måtte han jo selv bestemme?
Så smilede hun lidt skævt til Logan, hendes stemme var jo stadigvæk den samme men ja det var selvfølgelig svært at huske stemmer så langt tilbage i tiden.
"Ja, ser du. Det lidt svært at forklare, men jeg er den Angela." Fortalte hun og kiggede Logan i øjnene, hun vidste at hun ikke lignede sig selv mere og han sikkert ikke ville tro på det. Han virkede så følelseskold at han sikkert var ligeglad.
Caroline virkede til at have kontrol over Nicolas, hun misundte stadigvæk lidt deres kærlighed men hvem ville ikke det? Det var blot aldrig noget hun sagde højt, det var jo tåbeligt at sige. Angela vidste også at hun nok skulle hjælpe med hans vrede hvis det gik helt galt... Men ligenu havde hun sit eget drama eller drama og drama.. På en måde.

Logan så bare på den unge mand der lagde armene om Angela. Det første Logan tænkte var at han afmærkede sit territorium. Men det rørte ham heller ikke, han kunne ikke føle noget længere. Så Angela var blot fortid, som en meget virkelig drøm. Han var ikke længere den Logan han var sammen med Angela. Det var egentlig ikke svært for Logan at forstå, han vidste der kunne ske en masse i den her verden. Hvorfor skulle man ikke også kunne skifte udseende. Han nikkede bare, uden egentlig at stille spørgsmål. "Så må jeg forklare." Han så kort rundt på de andre der tydeligvis havde andet at tage sig til. "Jeg blev taget til slave, og jeg blev fodret med shadowlord blod så jeg blev til et skyggevæsen, og på hans dødsleje fjernede han alt blod fra min krop og lagde mig i en koma lignede tilstand, indtil nu." Han vidste godt det var svært at forstå for nogen, men han var sikker på Angela ville forstå, nu hvor hun havde skiftet udseende, og sikkert også være ude for en masse andet.

Blair kendte ikke Nicolas, men hun var sikker på han ikke bare ville lade det gå let hen. Caroline ville nok ikke tage nær så hårdt på det, men noget sagde hende hun heller ikke ville være helt glad for tanken. Blair så på Mikkel og rystede på hovedet. "Det sker ikke. Bare rolig." Hun så hen imod døren da Nicolas kom ind med Caroline i hælene. Blair trådte frem og så på Nicolas, hun vidste ikke helt hvorfor men hun følte bare hun skulle hjælpe Mikkel. Og det var det hun havde tænkt sig. Hun gik derfor et skridt tættere på Nicolas, hun var virkelig svag i forhold til ham så han kunne nemt slå hende ud. Eller dræbe hende. "Lad ham være." Hun vidste godt det nok ikke ville hjælpe, men hun blev nød til at prøve.

Nicolas så på Mikkel med et nærmest hånende blik. Han var ligeglad med hvad han sagde, Mikkel skulle bare ud af Carolines liv, han ville ikke finde sig i det længere. Han havde været tålmodig nok, men nu ville han ikke mere. Nicolas så på Blair da hun trådte frem, han var dog ligeglad med hende. Hun stod bare i vejen. Nicolas skubbede hende bare væk så hun røg over i væggen. Han gik dernæst hen til Mikkel og lagde armene over kors. "Du kan forlade Carolines liv lige nu, ellers skal jeg nok smide dig ud af det." Det var selvfølgelig en metafor, fordi han ville gøre lidt mere end at 'smide' ham ud af hendes liv.

Mikkel stod og kiggede på kvinden som prøvede at hjælpe ham, hun var meget tapper efter som hun alene gik op imod Nicolas, Mikkel så at Caroline var lige bag Nicolas og Mikkel kiggede ned, hun havde nu hørt det hele og alt var ude, han kunne lige så godt forsvinde nu hvor han havde chancen, han kiggede på Caroline da hun bare rystede på hovedet, men Mikkel havde opgivet, han nikkede til Nicolas om at forsvinde ud i hendes liv selv om han aldrig kunne forsvinde helt for Caroline var bare den person han var knyttede til om Nicolas ville havde det eller ej, Mikkel gik forbi Nicolas uden et ord og forbi Caroline med en trist blik og de sidste ord ud af munden, "Farvel Caroline" hvor efter han gik forbi kvinden som nok stadig lå på gulvet og ud igennem døren.

Da han kom ud af døren blev han mødt af 4 nye personer, han kunne hurtig se at kvinden var en bladning, og at den ende mand var et skyggevæsen lige som ham selv, og at den sidste mand var en falden engel, men der var også en vampyr med næste samme duft som Caroline, måske var de i familie, men det ville han ikke tænke over nu, lige nu skulle han bare væk enden Caroline kom ud efter ham og Nicolas som ville prøve at dræbe ham, Mikkel så bare trist ned i jorden og gik forbi den med triste ord, "Godaften" og gik vider.

// Kan i ikke hoppe mig over? har virkelig ingen idé om hvad Kani skal gøre lige nu //

Allyson fulgte ikke med i Angelas og Logans samtale. Hun stod og stirrede tomt ud i luften, mens hun hørte hvad, der blev sagt inde i kroen. Hun var ikke sikker på, hvad der helt præcist skete, men Caroline ville nok gerne fortælle hende det senere. Hun trådte ind i kroen og så hen imod Caroline. Hun gik hen til hende og smilede opmuntrende. Hun var ikke sikker på, hvad der foregik, men hun støttede Caroline. Hvorfor var der så meget drama på Carolines fødselsdag? Allyson havde ondt af hende. Da Nicolas sagde at fyren skulle forsvinde fra Carolines liv, så Allyson på ham med et vredt glimt i øjnene. Nicolas skulle ikke bestemme hvem der var i Carolines liv, mente Allyson. Da fyren gik, sukkede Allyson irriteret.
"Helt ærligt! Jeg ved ikke hvad der helt præcist foregår, men i ødelægger jo Carolines fødselsdag. Hvorfor skal i skændes så meget? Ja, jeg ved det, Nicolas, du føler dig truet, men du burde du ikke. Caroline elsker dig, så hvorfor føle dig truet af at en anden elsker hende? Du skal ikke bestemme, hvem der er i hendes liv." Sagde Allyson. Hun gik ud af kroen, fordi hun ikke kunne holde al negativitet ud.

Blair faldt bagover i det Nicolas skubbede til hende, hun så dog op og opdagede at Mikkel gik ud. Hun rejste sig op og mærkede hvordan vreden spredte sig i hende. Hun nåede ikke at reagere før hun lukkede hendes øjne i og da hun åbnede dem igen var hendes øjne blevet helt hvide. Det blå i hendes øjne var forsvundet og var skiftet ud med en kridhvid farve. Det næste der skete var at hun ufrivilligt åbnede munden og et unormalt skingert skrig forlod hendes læber, det ville ikke påvirke hende mens skriget varede, men hun ville miste ret meget energi af det. Hun forsatte skriget i omkring lige så længe som et normalt skrig ville vare. Så omkring 30 sekunder, før hun faldt ned på jorden og lå på renden til at være bevidstløs.

Af alle ord valgte han at sige farvel, der var intet vi ses eller noget. Endelig havde hun ikke meget imod Mikkel, kun når de var oppe af diskutere. Hurtigt som vinden vendte hun sig om og kiggede efter ham da han gik. Så kom Allyson ind og blandede sig, det sjove ved det var at Eliza havde reageret helt anderleds end Allyson gjorde. De var to forskellige piger, Allyson var blot mere selvsikker i det. Dog vendte hun sig om imod Blair for at se om hun klarede den, Caroline hævede lidt på et forvirret bryn over de hvide øjne. Noget var ikke som det skulle være.
"Lø.." Dog inden hun nåede at sige noget kom der en høj summen i hendes ører, det var som om at hendes hoved eksploderede. Hun faldt på knæ med hænderne foldet ind for sine ører i ren refleks. Hendes Dog forsvandt det næsten efter Blair var væltet omkuld, dog dunkede hendes hoved voldsomt bagefter også. Måske var det fordi hun stadigvæk lige skulle tilbage til sig selv igen? Caroline masserede sine tindinger og prøvede at lukke øjnene for at få det sidste til at gå væk. Dog fik hun rejst sig op og rystede det sidste af sig.
"Hva fanden var det!?" Mumlede hun for sig selv og kiggede over på Blair som var faldet til jorden. Caroline løb derover og fik hende op at sidde på en stol. Så vendte hun blikket rundt for at se til de andre.

Angela skulle lige til at svare på Logans historie da en voldsom smerte i hendes hoved overtog hende, den mindede om hendes evne udover at hun aldrig skreg. Angela tog sig til hovedet og klemte øjnene hårdt sammen. Angela faldt ind i muren ret hårdt så der kom en flænge på hendes pande og ned langs hendes kind. Dog skulle hun bruge vampyrblod for at heale det, men smerten i hovedet da hendes blodkar føltes som om de sprang healede langsomt før de sprang igen.. Angela bemærkede dog med det samme da den forsvandt og rejste sig fra muren, derpå tog hun sig i stedet til der var hun blødte. Angela kiggede på sine fingerspidser der var dækket af sit blod inden hun lod det tørre af i den ujævne mur. Så kiggede hun lidt rundt, inden hun stak hovedet indenfor for at se hvad der skete. Da hun hørte Caroline spørge hvad fanden der skete. Det var ikke kun udenfor folk havde fået hovedpine, men også inde.

Logan opfangede ikke hvad der skete inde i baren, men han kunne høre at der var nogen der ikke var helt tilfredse. Det alarmerede ham dog ikke, ikke før han mærkede en ulidelige smerte i hans hoved. Han lagde begge hans hænder på hovedet og prøvede ihærdigt at lukke det ude, men det lykkedes ikke før omkring 30 sekunder senere. Han fjernede hænderne fra hans hoved og gik efter Angela indenfor. Han vidste ikke hvad der foregik, men han regnede med det handlede om den pige der sad og var helt væk på stolen. Men han sagde ikke noget, han var ærlig talt også ligeglad, der var ingen grund til at gå op i den slags alligevel.

Nicolas vendte ikke et øjeblik opmærksomheden imod pigen han havde væltet omkuld, men i stedet så han bare på Mikkel der gik ud, hvilket han egentlig var meget godt. Han så dog over på Allyson da hun kom ind og gak ham en opsang om at han ikke skulle bestemme hvem der var i Carolines liv. Hvilket egentlig gjorde Nicolas vred. "Jeg er ligeglad med at du er.." Han nåede ikke at sige mere før en smerte spredte sig i hans hoved, han bed tænderne sammen og prøvede at holde smerten ud. Det varede dog heller ikke særlig længe før den stoppede, så han slappede af i kæberne igen og så over på Caroline for at se om det også skete for hende. Han så hen på Blair da det blev klart at det var hende der var skyld i det. Han overvejede at gøre noget ved det, men siden hun virkede til at kende denne kvinde, så han ville ikke gøre noget ved det. Ikke lige nu.

Mikkel mærkede smerten så samme tid som de andre gik under, han holdte sig for ørerne og prøvede at holde smerten ud til den ville holde på, han lå på knæ og kunne snart ikke mere, han kiggede op og så det ikke kun var ham som havde fået denne mærkelige smerte som var kommet ud fra det blå, da smerten var væk raste han sig om og vente blikket imod kroen igen, han ville gå tilbage for at se om Caroline var okay, han gik stille her hen og enden han gik ind af døren, så han sin nye evne til, han blev usynlig og ingen ville opdage ham, han gik stille hen til Caroline og satte sig foran hende og så ned på hende, han lad sin mund hen til hendes ører og hviskede stille til hende, "Ingen kan få mig til at forlade dit liv Caroline" han tog sin arm under hendes og ville hjælpe hende op uden de andre ville opdage ham fordi han stadig var usynlig, han håbede bare på at hun ville fortælle Nicolas at han stadig var i rummet sammen med dem.

Kani tog sig hurtig til hovedet, han overvejede virkelig at gå hen til Angela og ligge sine vinger om hende for at gøre lyden mindre for hende, men enden han havde taget sig sammen forsvandt lyden, han rystede på hovedet for at få tankerne på plads, han opdagede slet ikke at Angela var såret, fordi hun var allerede inde af døren da han havde åbnede sine øjne normalt, han gik dov hurtig efter dem ind i kroen var Caroline var forsvundet hen, han åbnede døren og han kunne se at Angela havde det dårligt, han gik hen til hende for at hjælpe med at holde hende oppe, han lade sin ende sorte vinge om hende for at få varmen til hende han sagde med en rolig stemme, "Du bliver nød til at tage mit blod Angela" han havde aldrig sagt til hende at hun var nød til at tage det, men han viste at det ville hjælpe hende meget.

Det var mærkeligt, pludselig var der noget der åndede hende ved øret. Først reagerede hun ved at stivne lidt i et chok, det kunne dog først tydeligt ses da stemmen hviskede hende noget i øret. Caroline havde haft lukket øjnene da han hviskede til hende, dog da han var færdigt slog hun øjnene op og hævede blikket lidt. Det var Mikkel, hvorfor forstod han ikke at det at han blev ved med at bevæge sig omkring hende kun gav hende problemer i sidste ende!? Måske kunne Nicolas, Mikkel eller nogen andre ikke bestemme hvem der var i hendes liv. Men Caroline ville ikke bare lade alle omkring hende bestemme hvad der skulle forgå i hendes liv. Som Allyson sagde og havde ret i. Caroline slog ud med armene og lukkede så irriteret øjnene.
"Ikke hvis jeg siger at jeg ikke vil have du skal være her mere. Jeg bestemmer over mit liv, og lige nu så giver jeg ikke mere. Så gå inden jeg bliver mere vred end jeg allerede er." Sagde hun irriteret ud i luften, hun kunne ligeså godt tale normalt. For Nicolas ville hører hendes stemme ligemeget om hun snakkede lavt eller ej. Caroline gik over og skubbede Kani væk fra Angela.
"Bare lad hende være, nu når der ikke er andre der siger det. Så gør jeg. Angie tag for dig." Caroline blottede sit håndled for Angela og så overimod Nicolas. Kani var ikke god for Angela, ikke ifølge Caroline. Nicolas kendte Caroline nok til at hun var ret pissed lige nu. Faktisk orkede hun ikke at tale med nogle lige nu, dette var ikke den værste dag. Der havde været værre.. Caroline smilede skævt til Angela, dog forsvandt hendes blik hurtigt hen på Nicolas imens hun prøvede at fortælle ham igennem øjenkontakt at Mikkel var grunden til hendes lille flip. Hun var jo ikke sindssyg.

Angela havde endelig bare lyst til at være alene, eller finde Andrea og have en girl talk eller måske kunne Caroline også gå. Angela så på Kani men rystede på hovedet, men inden hun nåede at skubbe ham væk var Caroline der. Angela rystede på hovedet af Caroline med et lille smil.
"Tak." Formulerede hun med munden uden lyd, og så tog hun Carolines håndled op til hendes læber hvor hun satte sine tænder i. Vampyrblodet healede hendes sår, dog vidste Angela godt at vampyrer ikke tog alvorlig skade af at få taget noget blod. De healede igen efter noget tid. Angela nød blodet, som en anden vampyr ville have gjort når de drak deres yndlingsblod. Angela trak sine tænderne til sig igen. Hun tørrede sine læber ren for blod med sin håndryg. Så smilede hun til Caroline.

Smerten var kommet ud af det blå, men nu var den væk. Hun havde kun lidt hovedpine lige nu. Hun vidste ikke hvad der skete, og hun kendte jo ikke nogen, udover Caroline. Hun ville gerne væk derfra, og hun var sikker på at Caroline kunne klare sig selv.
Allyson gik hen til Caroline. "Jeg går.. Undskyld, men jeg forstår ikke hvad der sker... Tillykke med fødselsdagen." Allyson forsvandt derefter, inden Caroline kunne nå at sige noget. Hun gik væk fra kroen. Hun håbede virkelig at Caroline forstod at Allyson ikke kunne blive der mere, når der skete alt muligt, som hun ikke forstod noget af.

//Out.

//Vigtig emne!