Hvem der?//Ammon.

Tid: Solen skinner stadig så midt på dagen cirka.
Sted: The Forest.
Vejr: Det er dejlig varmt og solen skinner dejligt.
Omgivelser: En stor smuk sø dybt inde i skoven.



Alane smilede stille og roligt, hun stod i en lysning dybt inde i skoven.
Hun satte fløjten op til læberne og begyndte at spille nogle sirlige og exotiske melodier. Som noget fra et eventyr.
Stille bevægede hun kroppen rundt til sine egne toner. Hun dansede meget smukt og det så meget elegant ud.
Når hun sang og spillede var hun helt i in egen verden, lagde ikke mærke til noget som helst, hørte ikke noget. Nej hun valgte at slippe sig løs der var intet hun bekymrede sig om når hun spillede og dansede.
Hun havde en kjole på som var tætsidden på hendes overkrop og fremhævede hendes former. Den nederste del af kjolen sad lettere løs. Kjolen havde nogle rifter her og der samt en lettere dyb halsudskæring.
Solen skinnede højt på himmelen og lyste lysningen op, træerne bevægede sig ikke da der ikke var et eneste vindpust til at gøre det.

en ret så stor ulv, grå med røde aftegninger, vandrede rundt i nærheden.
Den gik mod lyden af den smukke musik, som kun kunne komme fra en nymfe.

Ammon, ulven, nåede en lysning, hvor en ung kvinde dansede rundt.
Han lagde sig lidt ude i lyset, og så på hende, med hovedet hvilende på sine poter.
Han var større end en gennemsnitsulv. Øjnene var dybe og grøn-blå.

Alane lagde ikke mærke til at der var kommet nogen til lysningen. Nej hun var for langt væk til at opfatte det.
Hun ville opfange det hvis personen kom helt hen til hende men ellers ikke.
Hendes bevægelser var smukke og elegante og ja egentlig mindede hun meget om en nymfe, men det var hun ikke. Nej langt fra faktisk. Hun stoppede stille og spillede de sidste par toner før hun fjernede fløjten fra munden igen og åbnede stille sine øjne. Hun lod sig falde bagover og landede let på jorden. Et smil lå på hendes læber. Det gjorde hende altid glad at spille og danse. Det var noget hun holdte kært. Stille begyndte hendes sanser at blive skarpe igen og hun kunne mærke der var nogen som kiggede på hende. Langsomt satte hun sig op. Alane var rigtig smuk, hun havde nogle pæne feminene former og slanke ben. Hun havde langt smukt rødt hår og helt grønne øjne. De grønne øjne søgte stille området og landede så på den ulv som lå og betragtede hende, hun virkede ikke bange.

han fulgte hende bare med øjnene indtil han rejste sig op, og luntede tættere på. Han logrede let mens han luntede.

Normalt ville han angribe, men denne pige, hvor smuk hun end syntes at være, var anderledes. Om det var på den gode eller den dårlige måde, det måtte tiden jo vise.

Alane stod stille og betragtede ulven, hun kunne godt mærke at det ikke var en rigtig ulv.
Nu var hun jo bounded med en ulv selv så hun kunne godt mærke at der var noget forkert her men ikke at den var farlig men at det ikke var en rigtig ulv.
Stille satte hun sig på knæ og betragtede ham. Et lille smil brød frem på hendes læber, man kunne tydeligt se de lettere spidse tænder som var i hendes mund. De lignede hverken en vampyrs eller en varulvs tænder.
"Kom bare tættere på, jeg gør ikke noget", hun så ham i øjnene og smilede stadig et stille men venligt smil.

Han fnøs let, som et 'er du rigtig klog, du kunne bide halen af mig!' agtigt undertone.

Han satte sig med et bump, to meter fra hende. Hun virkede venlig nok, men for pokker, en børnelokker var jo også venlig overfor børnene.

Han så hendes tænder og blottede straks sine. I et koldblodigt sner.

Stille rystede hun på hovedet og så rundt, "Det er dit eget valg."
Igen lagde hun sig ned på græsset og betragtede den blå himmel, den var flot og smuk. Hun betragtede de forskellige former skyerne havde.
Hun hørte hans knurren og satte sig op og så ham i øjnene. Hun kunne ikke forstå hvorfor han knurrede. Havde hun gjort noget forkert? Det eneste hun have gjort var at smile. Hun sukkede stille og så væk før hun igen tog sin fløjte og begyndte at spille en lettere sørgmodig melodi.