That's what make me who I am. ~Teayang~

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Mikayla havde ikke vendt sig til dette, langt fra endnu.. Det helle virkede så uvirkeligt, hun var ikke shapeshifter længere.. Den varulv havde bidt hende, hun var varulv nu. Alle hendes sanser var bedre, hun var stærkere.. ikke så svag mere som hun havde været.. Styrken opslugte hende, den var fantastisk og savnet. Skoven var omringet af mørke efter solen havde forladt den højlyse dag, den nu halve måne stod smukt over skovens mørke jeg. Der var ikke en sjæl at se kun mørket og stilheden herskede her. Ensomheden gnavede i Mikayla og ønskede at hun skulle dø af dens pinsler. Det blondte hår blev blæst rundt af de lette briser som pustede til hende et par gange. De blå øjne flakkede ivrigt rundt, til hun hørte en lyd længere væk som vendte hele hendes krop imod den. Alle hendes muskler var spændte imens hun ventede på hvad der skulle ske.

Det var nat, men lige hvor sent det var, var Taeyang ikke lige helt sikker på. Månen var kun halv fuld på himlen. Han kiggede op mod månen mens han gik, men kiggede så frem ad igen. Han var lige kommet til Ashen Wood Forest, en skov som han faktisk sjældent var i. han kunne faktisk ikke huske hvornår han sidst havde været her, men trak så bare på skuldrene af det, og gik så ind i skoven. Træerne var mørkere end dem som han var vant til fra den anden skov, men han forsatte ufortrødent gennem skoven alligevel. Han larmede rimelig meget da han kom gående her, så det ville ikke helt undre ham hvis man kunne høre ham. han så så en pige lidt længere fremme, men fortsatte bare samme vej over mod hende. Han standsede op et par meter fra hende, og så på hende.

Der kom en mand nærmere, hun havde aldrig i sit liv set ham før. Hun rørte ikke på en muskel, ikke fordi hun var bange eller noget. Hun var blot klar til at forsvare sig selv for en hver pris, hun lagde hovedet en tak på skrå endelig for at løsne op. Mikayla lagde armene overkors.
"Jeg ser at jeg ikke er den eneste der går en aften tur i skoven?" Sagde hun åbent men hendes blik borrede sig ind i hans imens han kom nærmere hende.

Han vidste ikke rigtig hvordan han skulle forholde sig til hende her. Han kiggede på hende. *Hvad mon hun laver her ude?* tænkte han, men han var ingen gang selv sikker på hvad han lavede her ude selv. Da hun sagde noget hævede han det ene øjenbryn en smule. ”Næ det ser ikk lige sådan ud” svarede han, og kiggede på hende. Hun kiggede lige på ham. han tog et skridt mere frem mod hende, men standsede så ellers op igen og kiggede på hende.