A walk of shame - Åbent.

Vejr: Solen skinner.
Sted: Bazaaren.
Omgivelser: En hel del handlende og sælgende.
Dato&tid: 17-04-2012 14:35

Blair kom gående ned af bazaaren, det var et skønt vejr, lige det Blair havde brug for. Blair havde længe forsøgt at skjule sin gradvititet, ikke fordi hun var flov over den som sådan, hun ville bare ikke have folk så på hende når hun var ude. Blair var i 4. måned og kunne derfor ikke skjule hendes gradvititet længere, men hun gjorde et godt forsøg på det. Hendes sædvanlige stramme tøj var byttet ud med en løs trøje, hun skjulte den også på den måde hendes mave lidt. Blair så sig omkring for at finde noget hun måske kunne 'købe' der var ikke noget der fangede hendes interesse, så i stedet fandt hun en bænk hun kunne sidde på i stedet for. Blair så sig omkring for at finde nogle hun kunne snakke med, det ville give hende mindre ensomhed.

Asmodeus gik i sine egne tanker, og rodet lidt i lejligheden som altid, han havde tænkt sig at ryde op.. en dag. men lige nu skulle han jo finde sine papirer, og de var meget vigtige. ligesom alt andet han gjorde istedetfor at ryde op. Asmodeus havde en lang grøn robe på, der dækket hele hans krop udover hoved. han havde ikke nogen sko på, og gik rundt på sine bare fødder som altid når han fik mulighed for det. hvilket vil sige.. altid stort set. Asmodeus satte sig ned, og overvejet hvordan man kom videre i at finde parpierne herfra, for han var sikker på han havde ledt over alt. Asmodeus overvejet hvornår Tristan ville komme hjem, også hvor længe de skulle kaste verbale bitchslaps efter hinanden for at få modparten til at gøre rent.
Asmodeus opgav, og valgte at gå til doomsville efter nogen vare. han rejste sig op, og gik undenfor. hans tanker røg lidt frem og tilbage, han havde en overraskelse til Tristan når han kom hjem.

___

Asmodeus fik kommet op til Doomsville og gik ned af market, hvor han så en pige sidde på en bænk, og det er ikke unormalt, men han mener at have set den pige før til hans undervisning, men så igen, hans hukommelse har aldrig været den bedste.. kan vist mildt siges. Asmodeus satte sig ned ved siden af hende med et varmt smil med de gamle morfar ligende læber, og sagde med sin gamle venlige hæse stemme "Har du fået et politi tilhold til de sunde fødevare?" Asmodeus var måske gammel, men han havde været flabet hele livet, og det gik aldrig på pension, og han mente det hele i et venligt lune jo.

Blair havde som altid meget at tænke på, hun ønskede bare at Alian og Ammon kunne blive gode venner, eller i hvert fald komme ud af det med hinanden. Blair ville ønske hun kunne være sammen med de begge to på en gang, uden hun skulle frygte at det endte med at de kom op at toppes, det ville gøre det hele langt lettere. Blair rystede på hovedet og prøvede at tænke på noget andet, hun så rundt på de mange forskellige boder i et håb om hun kunne finde noget andet at tænke på, det hjalp en del da der var en der satte sig ved siden af hende, hun fik ikke set hvem det var, før hun så nærmere på ham, han virkede bekendt. Men hun så så mange personer hver dag, så det kunne være han var en af dem.

"Det er en ny lov, læser du ikke aviser?" Lød det flabet fra Blair da hun opfattede hans flabethed i spørgsmålet. Så skadede det vel ikke at være flabet igen, gjorde det?

Asmodeus fik et alvorligt ansigtudtryk, og sagde "Unge dame..." mere sagde han ikke før han vandret over til den nærmeste bod og købte en købte en pose bananer, og fik den bøvlet ind under kutten hanhavde på, og lagde hænderne på banenerne så pose ikke faldt ud af kutten, og gik satte sig så ned hos Blair igen, bare i tilfæde ag det det ikke var ham, der havde glemt han havde læst det, og hellere være tosset end en bøde, tænkte han, men da han opdaget han var narret, grinede han, og sagde "Flabethed er alderdommen til. derfor er det kun mig og Tristan der må det" han grinte lidt videre, og hostede så, hvorefter posen faldt ud af kutten og ned på jorden. og han tog en banan op, og gav den til Blar som parodi på en hemmelig agent, og sagde så viskende "Sig det ikke til nogen" han smilede nu normalt til Blair, han skulle bare lige være fjollet lidt. "hvordan går det?"

Blair så på ham med et hævet øjenbryn da han gik over mod en bod, det var underligt at han pludselig blev så alvorlig, hun havde prøvet at gøre det tydeligt hun lavede sjov, men hun var aldrig så god til at få alvor eller sjov frem i hendes stemme, den var som regel bare neutral. Blair hostede kunstigt da han sagd hvem der måtte være flabet, han havde da vist lige glemt Blair. "Tristan, dig og Blair, ikke?" Blair sendte ham et skævt smil og så sig omkring for at spille med på agent tingen. "Min mund er lukket." Blairs smil blev mere alvorligt da hans også blev det. "Tør jeg spørge om hvad?" Blair vidste ikke helt hvad han snakkede om, men det ville hun nok få afvide.

Asmodeus rystede på hoved til det med hendes navn bliv nævnt på flabet listen, det var jo kun ´the crew.´ der havde sådan retigjeder jokede han lidt for sig selv, og hørte så det hun sagde, ´Tør jeg spørge om hvad?´ de ord tygget han lidt på, det lyd til hun havde gang i et eller andet, for han mente jo bare hvordan det gik i alt almindelighed, men hendes svar vågnet nogen spørgsmål i ham, men han lod det bare passere, for hvis hun var i problemer, regnet han da med hun ville bede om det, for hun var jo en stor pige. Asmodeus smilede og sagde "bare.. hvordan går dit liv for tiden? noget en gammel tossede vismand kan hjælpe med?"

Blair lod det ligge, hun vidste godt hun havde ret til at være flabet. Blair forvirrede sig selv, så hun vidste ikke helt hvad hun egentlig snakkede om. "Jeg forvirrer vist mig selv, så bare glem det." Blair vidste ikke hvad der egentlig skete, hun var let at forvirre. "Det går vel okay." Løj Blair, det gik bedre, men det var langt fra den bedste tid i hendes liv.

Asmodeus kiggede bare på hende med sine morfar øjne, og sagde så "okay. men selvom jeg kun er din magi og legende lære, så er jeg også et menneske. så hvis du løber ud i problemer du ikke kan finde hjem fra, så sig til" Asmodeus lagde sine hænder i skødet, og studere bare folkene der kom forbi dem, og snakkede til Blair imens "Var du ude at se dragen udenfor porten ikke mange dage siden?"

Lily Malou gik gennem Bazaren. Hun kiggede på alt det som hun gerne ville have, men ikke havde råd til. De få gange hun rent faktisk havde nogle benge, blev de brugt på enten mad, eller det tøj hun nu behøvede.
I dag havde hun et par lyseblå jeans på, som var smøget op til knæene, fordi de var blevet for korte. Ud over det, havde hun en hvid tanktop og nogle hvide ballerinas på.
Hendes mave begyndte at knurre, men hun ignorerede den. Hun havde ikke råd til mad, og der var for mange mennesker, til at hun ville risikere at stjæle noget. Hun fortalte sig selv for, ja guderne måtte vide hvor mange gange, at hun snart måtte finde sig et job. Men hun egnede sig ikke til et job. Det var i hvert fald det hun blev ved med at bilde sig selv ind.
Hendes hår hang løst og var uret. Hun havde ladet sine hænder køre igennem det et par gange, så det ikke kunne ses så tydeligt, men det kunne i den grad blive pænere. Hun gik hen til en bod og købte et slidt elastikbånd for kun to kobbermønter. Hun fandt en bænk at sidde på og bandt enderne på elastikbåndet sammen og satte håret op i en knold. På en bænk ved siden af sad to unge personer. Manden så ikke meget ældre ud end kvinden, som i øvrigt så en lille smule gravid ud, men det var svært at bedømme ud fra den løse trøje hun havde på. Hun gættede på at de var et par. Hun opdagede at hun sad og stirrede på dem og sagde: "Hej," for derefter at sende dem et smil, for ikke at virke som... ja hvad man nu virker som, når man bare sidder og stirre på folk.

//Fedt skrevet indlæg Lily, men som du kan se, har begge karaktere skiftet navne, fra deres profil til hvad der står i teksten, så emnet er nok ikke aktivt mere Men by all means, det skal jeg jo ikke bestemme

//Jamen så har jeg jo bare lavet den perfekte slutning XD//

/Hehe xD