No peace for the wicked. - Reb

Logik diktere, at fordelagtige dyder, behagelige oplevelser, og glædefyldte stemninger, er rart.
Og i kontekst af vores moderne samfund, findes ingen offentlig tilgængelig bygning, der passer mere på den definition, end en kirke.
Et sted født af indre sindsro og tilbedelse. Et sted hvor de tunge vægge fungere som et skjold mod omverden, og hvor enhver med knust hjerte, eller ubehag i deres liv, kan søge tilflugt i helligdom, og føle trygheden i at der findes en højre magt, hvor deres afdøde familie medlemmer lever lykkeligt.
Andre tager til kirken uden at have gråd i øjekrogen. Det er typisk folk med respektfulde intentioner, som vil vise sin anderkendelse af troen bag kirken, eller som vil vise sin støtte til deres gud.

Men nogen værdighedsløse lømler, kom for intet andet end respektløshed. Den slags æreforladte bøller, kommer mest for at latterliggøre de troende.
Rafael havde en klar mening om den slags indivder - At de var som uopdragne børn.
Han havde ingen illusioner om at han var et godt eksempel på en retfærdig person, men i det mindste havde han et gram af respekt for religiøs frihed.

Rafael sad på sine knæ foran det store alter, iført nogen kraftige militær støvler. Nogen sorte cowboy bukser, En tyg læderjakke, og en sort silke skjorte indenunder.
Ingen andre var i kirken. Rafael fortrak at bede i stilhed, at bede alene, derfor kom han tit midt om natten, hvor ingen andre var tilstede. Som nu.
Her var så dejligt stille om natten.

Hår :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

En alt for stille aften efter Rebekah's meningen, hun hadet at der var så stille, hun hadet at der ikke var noget at lave, sidste gang hun havde noget sjovt at lave var sammen med Jack og det var flere uger siden, og det var meget sjovt men så alligevel ikke, fordi han troede at han kunne få mere ud af hende end bare den aften, men hun havde slået fra og var taget af sted fra ham, hun hadet ligeså meget mænd som troede at de kunne holde på hende som hun hadet stilheden.

Rebekah er og forbliver et dårligt forbillede for de uge væsner, eller overfor dæmoner var hun, eller var hun? Rebekah har ingen respekt til alle dem som troede på noget oppe i himlen som alligevel ikke findes, hun så ingen grundt til at give dem respekt, måske skete alt dette bare den dag hun mistede sit liv for en sindssyg mand som havde torturet hende siden hun var helt lille, fordi havde han bare givet hende det forkerte indblik i verden, hun havde bedet da hun var holdt fanget men der var intet sket så hvorfor skulle hun tro på noget lort som en gammel mand i kjole lukkede ud af sin store kæft?

Rebekah kom gående ned i genne gaderne på vej imod kirken som næsten lå helt i mørke, han sukkede svagt og synes stadig at der var alt for stille, hun overvejede virkelig at gå tilbage til Jack bare for at havde noget at lave, men så alligevel ikke, hun forsatte med at gå ind hun var helt henne ved døren, hun smilede ondt til døren og åbnede dem så det gav en kæmpe lyd fra vinden som kom ind i det kæmpe rum, hun kiggede frem og så en mand som sad og bedte, hun grinede svagt og forsatte med at gå ind uden at lukke døren efter sig.

Hvad er mere irratende end en pop pige? En søløve udsende goth pige, der fik sit tøj skab voldtaget af en havnearbjeder, hvorefter hun shoppet efter tøj i en pop butik for blinde retarderet... Undskyld, mentalt udfordret ... poptøser. Hvorefter den nu latterligt påklædte pige,kastet sig selv ned i noget havtang, og farvet sit hår om til en rødslikkepind.
- Og hun kom nu ind af døren. For dum til at lukke døren efter sig selv, som enhver teenager.

Rafael kunne høre natte vindens raseri, og hans dejlige ro, var nu som en indre borgeroprør, og han nyd ikke længere sin aften. Men.. han var en anstændig voksen mand, og han kunne godt vente med at kvæle pigen i en bærepose af hans pis, og rive flere indvolde ud af hendes mave, end hun havde kenskab til at havde
Så han ville først dræbe hende efter bedning.
Plus der var et afsnit i biblen om ingen vold i kirken.. Men Rafael glemte hurtigt, hvis han var sur nok

"Hvor Herren i himlen.  Vil eder godsindigt høre mine bønner. Jeg- "
Rafael stoppede, som om nogen havde slået ham i hoved med en brosten.
Har du set ansigtet af en tyr mens man sliber dens horn af? Nu ved du hvor rasende den 200 kilo muskelmasse, af en dræber dæmon, så ud i fjæset, da den lille fe prinssese, var for meget for ham, rejste han sig op, og gik autoitært hen mod hende med kolde, faste skridt
Rafael.. var tosset. I guds hus. Hvor vovet hun. at være sådan en plage

Han havde været dæmonleder for hele dæmon racen. Han havde dræbt dæmoner for mindre disrespekt, og torturet for en brækdel. Men det her var ikke en følelse af lyst til vold, men en følelse til at opdrage den lømmel til at lære respekt.... og brutalt smadre hende imens

Rebekah så sig ikke selv om en pop tøs, som gik rundt og hørte underligt musik, hun synes selv hun var langt fra en pop tøs, hun gik jo ikke og grinede af alt muligt lort som 'rigtige' pop tøser gjord, og hun tænke jo heller ikke på samme møde som andre tøser, og hun løb heller ikke efter en hver dreng som så lækker ud, hun hedet jo mænd, mere end noget andet, efter den gang hun var lille var mænd bare nogen væsner som skulle være i verden for at gøre livet surt for kvinder, altså hvad for noget smerte skulle mænd igennem? de skulle ikke føde børn de skal ikke gå rundt med en grædende væsen i hånden som man bare har lyst til at lukke munden på? mænd levede et dejligt liv hvis man gik efter hvad Rebeka mente.

selvfølelig lukkede Rebekah ikke døren efter sig, hun så ingen grund til at gøre det og slet ikke i dette hus som bare løkker væsner til så de kan havde noget at tro på som alligevel ikke findes i denne verden, hun havde dårligt nok kommet ud af en dør, altså hun har været lukket inde i et rum det meste af hendes liv, hun havde lukkede sig selv inde i sin lejlighed i flere år fordi hun har været bange for at komme ud og møde nogen fordi hun troede at alle i verden var nogen idioter som bar ville gøre hende ondt, men nu var hun selv blevet til en idiot, hun havde gjort mange mænd og kvinder ondt, og hun havde aldrig lukkede døren bag sig når hun havde fortalt der hjem.

Rebekah hørte manden og fandt hurtig ud af at manden bedte til noget som ikke findes, hun rystede på hovedet og sagde med en kold stemme ud i rummet, "Fadt det nu han findes ikke" hvor efter hun gik hen til der hvor der normalt var heldigt vand i, der var stadig vand men hun smilede bare og væltede det hurtig af vandet løb ud på flise gulvet, igen smilede hun et kold smil uden føleler eller noget.

Rebekah vente blikket imod manden som havde rast sig op, hun stod bare uden at flytte blikket flytte blikket fra ham, hun var ikke sådan bange men hun kunne godt se at han ikke lige frem var en slap dæmon, hun havde ikke set ham for så hun viste ikke at han var den gamle dæmon leder.

Om så hun havde været et ti meter højt næsehorn, med skorpionhale, og pels lavet af to meter lange tohåndsværd, ville han ikke være urolig. Han havde ikke fået sin plads som leder, hvis bare en enkel af disse årtisunde gamle dæmoner, ville være en trussel for hans fysiske overlegenhed, så overvinde en lille kvindelig dæmon på 1000, kunne lige så godt være en baby iført ble, og sutteflaske, chancerne for hendes succes i en direkte konfrontation, ville være de samme.
I en fart der fik alle sterinlysene i kirken til at gå ud, kom han op til hende, og før syns nerverne havde sendt signalet til hendes hjerne, så de kunne forarbejde hans nye position, havde hans maskuline fingre lagt sig om hendes hals, mens tommelfingerens knur, havde presset sig mod hendes luftrør, så han ville få et par sekunder til at holde en dominerende og autoritær tale, mens hendes krop ville gå i kort panik anfald i mangel på ilt, men selv hvis hun havde været Herkules på steroider, ville hun ikke kunne rive sig fri af hans stålfaste greb.
"Hør" Han løftede hende over jorden med sin ene hånd om halsen, og gik i langsomt tempo hen til den døbefront, som hun havde tømt for vand.
Han kigget kort mod alteret, og efter at have gjort korsets tegn, kigget han sigende ind i hendes øjne, inden han så nikkede hende en skalde, som selv en elefant ville brække sin rygrad af, hvorefter han løsnet grebet om hendes hals, og lod hende falde de korte tyve centimeter ned til gulvet, men inden selv en Ninja ville få fodfæste, lagde han begge hænder om hendes liv, og en fod mellem hendes ben, og med et twist i foden, og hans arme der drejet hende en halv omgang, ville hun vende mod døbefronten. Det ville naturligt gå så hurtigt, at det ville være svært for andre end ældgamle væsner at følge med, og den opmærksomhed hun umuligt ville kunne give til situationen,brugte han til at ligge en hånd i hendes hår, og bløjet hende med næse først ned i den tomme døbefront, og stoppet ikke med at presse selv efter et lavmeldt knæk, kom gennem kirkens ekkoende sal, som var lyden af hendes næseknogle der knak som en tandstik, og derefter forsatte han med at masse hendes hoved ned i det solide sten, og var ligeglad med hvor ondt det måtte gøre at have små knogle stykker, som bliv boret rundt i det indre kød, som små metalstykker der kørte rundt i et åbentsår.
"Dine forældre skulle have lært dig disciplin"
Han holdt en pause, og lagde mere tryk på hendes nakke, og man kunne høre de visende lyde fra tænder som snart var bøjet så meget tilbage, at de ellers sunde tænder, snart ville brække.
"Din mangel på disciplin gør dig smagsløs"
Han brugte nu sin frie hånd, som ikke bliv brugt til at holde hendes hoved nede, til at tage op i hendes hætte trøje, så den ikke dækket for buksekanten, hvorefter han knappet hendes sorte bukser op, og lod dem glide ned af hendes inderlår, og lod den kølige luft piske sig mod hendes nu nøgne ben, og den sikkert pinlige eller ydmygende fornemmelse, ville måske, eller måske ikke brede sig i hendes krop, mens hans fri hånd gik ned i hendes pink trusser, og to fingre bliv lagt mellem hendes balder, hvor de bliv kørt rundt mellem de følsomme skind, både for at krænke hende i det mest private rum, men også for at hans fingre kom til at have en meget skrækkeligt smag, fra det mest dybeste af hendes balders, hvorefter han tog sine to fingre ud igen, og med en kraftig bevægelse, løftet hendes hoved op fra købefronten, og som en fuld far der skulle fodre et barn med babymos, lagde han sine fingre ind i munden på hende, så lugten og smagen fra hans fingre bliv følt i hele mundskaftet på hende.
"Ahh, helt smagløs er du ikke, men du smager ikke godt vel?"
Han stoppet ikke med at tørre sine fingre op og ned af hendes tunge, til hver eneste dejlig side af det indtørret lort, og røv sved, havde fået sin plads i hendes mund. Og hvis hun havde bidt om hans fingre, så ville hun nu miste et par af dem, da han rev sine fingre ud af hende, og om så det havde været små bjørnefælder, som hun havde som tænder, ville han nemt kunne trække sine fingre ud.
Han brugte nu sin hånd i hendes hår, til at ligge hendes hoved ned i døbefronten igen, og med sin frie hånd, snurret han alle sine fingre ind i det tynde trusse stof, og da hun bliv nød til at være foroverbøjet, for at kunne have sit hoved ned i døbefronten, trak han hendes trusser langt op af hendes ryg i en olfert, og stoppede ikke før trusserne næsten knak, og stoffet havde lavet sig om til en meget tynd linje, som havde revet sig så højt og tyndt mellem hendes ben, som overhoved muligt, men han gav slip inden de knak, da han havde onde ideer til at bruge dem senere.
"Skal nok lære dig, at respekt er en dyd... Men ikke med den her blide opvarming."

Rebekah kiggede underligt på manden da han havde rast sig op gik alle de små stearinlys som han nok havde tæt da han var kommet, det var også næsten de eneste lys som lyste kirken op, det eneste som der lyste tilbage var lyset over hende, som kom fra en lille lappe, som var blevet lavet for at hjælpe folk indtil de havde tænkt stearinlysene, hurtigere end Rebekah kunne nå at undgå ham, stod manden nu foran hende og havde taget ud efter hendes hals, hun kunne mærke hvordan gulvet under hende forsvandt og hun havde det som om hun var tilbage til sin fortid sammen med den mand som engang havde voldtaget hende uden rigtig at havde nogen grund, hun huskede hvor bange hun var for andre da hun var mindre og nu var hun her sammen med en anden mand som ikke kunne klare at få noget i hovedet, sammen med en mand som nok har det samme i tankerne som de fleste andre mænd, tortur.
Hun kiggede ved både undersøgende men også bange øjne på denne mand, hvad havde han tænkt sig at gøre ved hende? Hun vente hovedet lige ind til det gjord i hendes nakke, hun kiggede hen på døbefront som hun havde tømt og kunne ikke komme i tanke om hvad han ville gøre ved hende? ville han måske slå hende med det? det kunne umuligt være det man tanken var det alligevel.
Rebekah fik lige vent hovedet imod mandens ansigt da hun havde det som om noget havde taget en hammer og havde slået imod hendes pande, hun havde det som hendes hoved var ved at falde af, hun prøvede at tage sine armen op til hovedet, men før hun havde rørt på dem kunne hun mærke gulvet under sine knæ, hun faldet ned på siden og tog hænderne op til sin pande og bid sine tænder sammen at der så småt kom lyserødt blod ud af hendes mund, hun kæmpede for ikke at skrige af smerte, selvom hun engang var vandt til det, gjord det jo selvfølelig ondt, og hun kunne ikke få smerten til ar stoppe igen selv om hun ønskede det utroligt højt.
Hun kunne nu mærke det kolde gulv imod sin ryg og hun rystede af frygt over hvad der ville ske, hun mærkede hvordan en af hans kæmpe føder gik imellem hendes ben, hun var bange men så alligevel ikke, hun ved godt at hun selv har lagt op til det, så hun kunne jo ikke rigtig sige noget til det, hun kunne vare havde holdt sin kæft til at starte med, hun mærkede hans hænder om sit liv, og lige med et synes hun selv hun lå i en meget mærkelig stillig, Hun lukkede øjne i smerte, hun havde stadig ondt i panden og det gjord det ikke beder af at ligge i denne her underlig stillig, hun åbnede øjne igen da hun var blevet lidt mere vant til at ligge sådan her, hun kiggede ind i døbefronten og var bange for at han havde noget slemt i tankerne med den, og det havde hun sådan set også ret i, det næste øje blik kunne han mærke hvordan han trak hende op i hendes hår, hun løftede sine hænder op til hans håndled for at få smerten til at blive mindre, men hun slap ham hurtig igen da hun mærkede døbefonten imod sin næse og hun kunne meget svagt mærke den på sin allerede ømme pande, hun havde det som om hun skulle død, men hun ville alligevel ikke give op i denne her kæmp, denne mand skulle ikke komme og tro at han bare kunne lege med hende, at han ikke skulle lege med nogen som helst kvinde, hun viste godt at det ville blive hård og hun var alligevel klar til at død, men hun ville ikke gøre det uden kamp.
Rebekah var lige ved at skrige da hun kunne hører lyden af noget som knækkede over i tog måske endda i flere stykker, kort efter kunne hun mærke smerten som lyn hurtig blandede sig med smerte for panden, hun tog sine hænder hen til kanten af døbefonten og kæmpede imod denne kæmpe dæmon som var i gang med at masse hendes hoved i små stykker, hun kunne ikke beskrive denne smerte med ord, den var snart lide så slem som for første gang hun med tortureret, hun kæmpede med alle kræfter for ikke at miste sit hoved.
Hun havde sådan en lyst til at svare denne dæmon igen da han begynde at snakke om at hendes forældre skulle havde lært hende disciplin, hun havde ikke nogen forældre om ham hun nu havde som lille var ikke noget forbillede for hende eller for nogen andre i denne verden, hun mærkede hvordan han roligt lade ryggen et andet sted, hun ville heller havde at den lå i panden end på nakken, men bid tænderne sammen for at holde smerten inde, hun havde ikke tænkt sig at sige en lyd, fordi det så hun som en svag ting når man var under dette tortur, hun kunne mærke hvordan smerten fra hendes pande og næse blandede sin med nakken og tænderne, det var helt utroligt hvor stærk denne dæmon var selv om hun kun var en pige på omkring det 1000 år, hun havde sådan set også oplevet det meste ad sit liv, aller hun havde oplevet det meste smerte i løbet af hendes barndom, eller den barndom hun fik den med smerter og ikke en med sol og frihed som nok de fleste andre havde haft.
Ja hun viste godt hun var smagsløs, bare se på det tøj hun gik rundt med, men det var nok ikke det han mente da han sagde det til hende, hun kunne mærke hvordan han tog hendes hættetrøje op over hendes buksekant og hvordan han var i gang med at åbne hendes bukser, ville han voldtage hende? ville han give hende smæk? mange tanker løb igennem Rebekah ellers så knyste hoved, Rebekah mærkede hvordan han stak sine finger ind i hende, hun havde glemt alt om den smerte han var i gang med at give hende, hun bidt igen så hårdt i tænderne at lidt af hendes læbe var kommet imellem hendes tænder, og før hun kunne stoppe sig selv havde hun bidt et lille stykke af sin læbe af så det fladt ned i døbefonten sammen med noget blod som nu løb fra hendes læber og tænder, hun mærkede hvordan hans finger forsvandt fra hendes private sted, og hun mærkede hvordan trykket fra hendes natte forsvandt lige så snart hans finger var ude, hun mærkede hvordan hendes læber blev delt sammen med hendes tænder og hvordan hans finger kom ind i munden på hende, det var helt forfærdeligt dette her, en lille tårer kom ned da hendes ende øje, det var den første tårer der kom selv efter alt dette, hun rystede på hovedet for at få hans finger ud af hendes mund, hun var bange for at bide ham, hun kæmpede voldsomt lige indtil hun kunne mærke døbefonten imod hendes pande igen, hun havde det dårligt og var lige ved at kaste op men stoppede sig selv fordi hun stadig ikke ville viste at hun var svag, endnu en gang fik hun en smerte hun ikke havde set komme, hun bidt sig selv i tænderne igen at hun var ligeved at knække et par stykker, hun slap dog sin mund igen og sagde med en utrolig hæs og lav stemme, "Kom igen dæmon" mere fik hun ikke sagt fordi smerten tog over endnu en gang.


// Undskyld det tog så forfærdelig langt tid at svare Håber det er godt nok Abbie //

Rafael smed hende ned på gulvet i vrede. Som en trænet bokser ville smide med en pose smarties.
Han lagde en fod mod hendes trusse bekældte balder, og sagde afslappet, mens han smørret ærmerne op "Opføre man sig som en lille pige, bliver man behandlet som en" det var tid til den primære afstraffelse, det som han mente hendes forældre skulle have gjort for længe siden
Han fjernet sin fod, og med sine opsmørret ærmer, tog han fast i hendes ankel, og trak hende hen efter sig, mens han gik imod alteret.
Da de kom til alterets første skridt, satte han sig ned på det, og om så hun havde sat neglene ned i marmor gulvet, og bidt fast i stenene, trak han hende over sit knæ. Lagde en hånd ligge på hendes ryg, så hun ikke kunne rejse sig, hvorefter.... intet. Han lod hendes fantasi, lege lidt med tankerne om hvad der skulle til at ske. Lod følelsen afmagt, og ydmygelse, kaste sig over hende, og lod hende sparke så vildt hun ønskede,men det var forgæves, hendes numse var i hans magt, og for iaften,var hun ikke mere end en ejendel for ham, som han kunne misbuge, og behandle som det passet ham.
Han begyndte nu. Lagde sin maskuline hånd mod hendes pinke trusser, og gav nogen små nip, og fyldige berøringer af hendes røv, inden han så med sine solide fingre, trak ned i hendes trusser, og lod dem falde til hendes ankler, så de gennemfarvet pink trusser, kontant var en påmindelse for hende, hvergang hun bevæget sine ben, om den fysiske dominans han havde over hende.
- Som et lyn fra himlen, helt uprovokeret, og uforventet, gik han fra kærlige og blide berøringer, til et mægtigt slag, som skabte en shock bølge på hendes nøgne rumpe, som fik den lækre og bløde røv, til at ryste op og ned, trods der var næsten ingen fedt på den, men det massive tryk, fik den vidunderligt formet røv, til at ryste.
Endnu et slag ramte, denne gang på den højre balde, som en hammer der havde set sig surt på et søm.
Han kørte nu en pirrende hånd rundt i cirkler på hendes silkebløde balder, fort få nerverne op til overfladen, så de næste slag ville gøre mere ondt, så hun ikke bliv følelsesløs.

Rebekah mærkede det hvide gulv under sig, hun bidt sammen igen så der kom en lille sø af blod som kom fra hendes mund, hun havde smerte over det hele, men hun sagde til sig selv at det snart måtte være overstået, hun kunne snart ikke klare mere overhovedet, hun prøvede at kigge op på denne mand som snakkede meget afslappede til hende efter hendes meningen, "Ville ønske jeg kunne sige det samme til dig, men desværre er du ikke en kælling" hun kunne dårligt nok se hans øjne, men hun kæmpede alligevel for at se ind i dem, hvorfor kunne folk ikke bare forstå at hun ikke var som de andre? hun havde aldrig har haft en mor eller en far som kunne sige til hende hvad der var forkert og hvad der var rigtig, havde haft en som hun så som sin far lige end til den em ind i munden første gang og det var da hun var helt lille, hvor hun ikke viste hvad nej betyd, hun mærkede hvordan han tog fadt i hendes ankel og trak hende af sted, hvor hen viste hun ikke og hun havde heller ikke lyst til at finde ud af det.
Noget tid hvor hun havde kæmpede for at stoppe ham, både med at få ham til at slippe om hendes ankel bare uden held, stoppede han på foran et eller andet som hun bare gerne ville komme væk fra, hvorfor havde hun ikke set dette komme? en kæmpe dæmon som sad og troede på noget som ikke findes torturer hende i en kirke, men der var noget over denne dæmon som fik noget i hende til at føle noget underligt, selvfølelig viste Rebekah ikke at han var den gamle dæmon leder.
kort tid efter mærkede hun hans knæ under hendes mave så hun igen havde svært ved at trække vejret så hun kæmpede for at få luft ned til sine lunder.
Da hun kunne mærke hans hånd på hendes balle igen, rystede hun over det hele, øjende var lukkede sammen og en tårer kom frem på hendes kind, hun ventede i frygt over hvad der skulle ske med hende, blod løb langsomt med han hendes kindben, som langsomt begynde at tænde hende, det var nok en af hendes svage punkter, hendes kindben, hvis nogen rørte ved dem blev hun tændt meget liv, hun havde dog flere på hendes krop og det har ikke lykkes nogen at finde dem. endnu.
Hun bare bange for at denne mand var blevet til hendes herre fordi hun ikke kunne klare at nogen troede på noget som alligevel ikke findes i denne her fuck op verden med alle mulige væsner.
hun mærkede hvordan hendes trusser kom ned til hendes ankler som var røde efter han havde taget fast i den for at trække hende hen til alteret, hun rystede igen af frygt og var lige ved at overgive sig, men rystede på hovedet for at overbevise sig selv om at torturer kun gjord en stærkere end man allerede er, og det ville hun holde fast lige ind til hun bliver slået ihjel, for hun havde en eller anden idé om at blevet slået ihjel.
Et kæmpe skrig kom fra hendes mund, et skrig som fyldte hele kirken med frygt og sorg, Rebekah kunne ikke stoppe med at skrige før hans hånd var væk igen, hun ville ikke mere, hun ville gå imod sine egen regler hun ville ikke bare sige til sig selv at tortur kun gjord den stærkere, hun ville havde ham til at stoppe og det skulle være nu, hun skrig igen da han igen slog hende bare på den anden side, hun luftede hoved og prøvede at komme væk fra ham, igen hun skrig at han skulle slippe hende, "Slip mig dit forbandede svin! slip mig!!!

Han sagde intet til hendes fornærmelse. Kun psykisk svage dominante mand, havde brug for at reagere på enhver flabethed med at svine tilbage. En mand med rigtig autoritær beføjelse, lod bare et hårdere - KLAP - ramme hendes højre balde, for at demontere hendes usle ord var spild af luft, og hendes modstand, bare beviste hun var intet mere end et uopdragent barn.
Han smækkede hende igen, og nu begyndte han at skælde hende ud mens han slog, og hun lå halv nøgen over hans skød, med maven mod hans knæ, som et fysisk bevis på hendes ydmygelse, og hjælpeløshed.
"Det er forfærdeligt"
Et klap faldt på hendes nøgne balder, så hårdt og kontant som en handske fyldt med mursten, som efterlod et svagt rødt mærke, der brandte på sprækken af hendes numse, og lod sig pirre hendes ende, for hvert koldt luft strøg, som svævet over mærket.
"At en snart fuldmyndig kvinde som dig"
Han slog hende bevidst på det ømme område, og gav to hurtige klask, for at ligge ekstra tryk på den verbale røvfuld hun fik
"Ikke har tolerance nok til at lade andre have deres religion i fred"
Han lod endnu et slag falde på den nu meget skarpe røde røv, som ville tude hvis den havde øjne
"Du burde skamme dig"
I dette øjeblik besluttede han sig at tage hende som slave..  indtil hun havde lært at opføre sig anstændigt. Det var nærmest uansvarligt af ham, at lade hende gå rundt og være så flabet og uopdragen, og siden hun nu stod i afmagt overfor hans totale fysiske kontrol, kunne hun have intet andet at gøre, end at acceptere hendes stædighed, kunne ville skaffe hende ekstra månender uden at kunne sidde ned.
"Du er for uanstændig til at være en fri pige. Jeg er din herre nu.. indtil du har lært at være ydmyg"
Han var ligeglad hvor meget hun sparket og eller vrid sig i smerte eller ubehag, han lod slagene komme, som om hun var ild, og han var brandmand, der mørbanket hende med et vådt tæppe.
- en halv time senere -  
Han havde ikke set en så rød bagdel længe, og den måtte bide og brande som om hun havde sat sig med bar rumpe i en kurv med slanger, også en kasse med brandnæller.
- ti minutter senere -
han slog forsat videre, som en far der ville opdrage sin datter til en bedre opførsel, og behandlet hendes røv, som havde hun sat sig nu ikke bare i slanger eller brandnæller, men en kurv med friske krapper
Han holdt en pause
"Sig undskyld. Oprigtigt undskyld. Be om tilgivelse. Nu slavetøs"

Rebekah var og er stadig helt ude af sig selv, hun viste ikke hvad hun skulle gøre med sig selv, hun var fanget og kunne ikke komme fri, selvom hun stadig kæmpede med de sidste kræfter hun havde i sin lille krop, hun sparkede og så meget ud i luften som hun kunne uden at de ville hjælpe hende, hun prøvede at få sig vendt som så hun kunne slå imod hans ansigt, men hun viste godt helt inde at det var umuligt for hende, både fordi hun stadig havde mandens knæ op i hendes mave som gjord hun havde svært ved at få vejret.

Hun stoppede med at gøre modstand da hun mærkede at hans hånd forsvandt for hendes allerede ømme røv, hun kiggede lidt frem for sig men tanker om hvad han kunne finde på at gøre ved hende, hun fik svaret lige så hurtig som hendes tanke var kommet til hende, hun skrig af smerte som aldrig før, hun havde aldrig oplevet noget så smertefyldt i sit liv, selv om hun både var blevet voldtaget som helt lille og var blevet nød til at dræbe en dreng fordi han havde fået besked på at voldtage hende, hun bukkede sig ind over hans knæ bare for at holde lidt af smerten inde, selv om det var umuligt for hende og holde sine skrig tilbage hver gang han slå hende.

Hvad var det som var så forfærdeligt? Var det at hun viste sin smerte foran denne mand også i en kirke som hun overhovedet ikke ville være i normalt, hvorfor var hun også gået her ind? Hun troede på ikke på gud eller hvad fanden det nu var som folk troede på, endnu et skrig kom fra hende da han igen slog hende, også på det område hvor hun allerede var rød, det var lige før man ville tro at det var blod som var kommet frem, men der ville gå langt tid før der ville komme blod ud af hendes ellers så bløde røv, endnu et slag kom efter det første, hvorfor blev han ved med at slå hende? Kunne han ikke finde på noget andet end bare at slå hende?

Snart fuldmyndig kvinde? Ud havde hun også hørt det med, hun synes dog hun var langt fra fuldmyndig, eller var det bare noget hun sagde til selv for at havde en grund til at være som hun var, stadig at være et lille barn som ikke kender til rasten af verden ud over det indblik hun har fået fra mange år tilbage? Hun viste jo dårligt nok at der også findes gode væsner, hun havde dog aldrig oplevet noget endnu, endnu to slag kom efter hinanden, og hun skrig igen dog ikke lige så højt som de andre skrig hun havde kommet med, var han i gang med at være lidt sødere ved hende eller legede han bare igen med hende?

Nu kunne hun ikke holde sin mund lukkede mere, en vrede kom fra hendes mund, en vrede som hun har holdt inde siden han begynde at slå hende, ”Bare fordi du er dum nok til at tro på noget som ikke findes, skal man ikke behandle kvinder på denne her møde” hun viste at hun snart ikke kunne holde til mere, hun havde det som hendes røv ville løbe sin vej og aldrig komme tilbage fordi den var blevet slået så mange gange og så hårdt som manden havde gjort.

Brude hun skamme sig? Det var sku da ikke hendes skyld at hun var bedet til sådan en dæmon, bare fordi en eller anden havde valgt at slå hendes forældre ihjel enden hun fik lov til at få øjne, og at en eller anden sindssyg mand havde taget sig af hende for at misbruge hende, den person der brude skamme sig er denne mand som behandler kvinder af lort til.

Hun er utrolig bange for at han ville gøre hende til slave, både fordi hun er vildt dårligt til det, men hun er også utrolig bange for at gøre ting forkert, og der er meget få ting hun synes er forkert, hun var bange for at han ville voldtage hende eller gøre noget andet ved hende som ville være synligt rasten af hendes liv som f.eks. et ar over øjet eller på kinden.

-næsten en time senere-

Hun havde fået så mange slag at hun dårligt nok kunne mærke at han stadig slår hende, hun kunne dårligt mærke at han holdte en pause, men da han igen begynde at snakke til hende opdagede hun det, hun vente sit hovedet så meget til den ende siden som hun overhovedet kunne for at se på ham, hendes øjne var røde af tårer og hun kunne dårligt nok få nogen ord frem, ”Ville du ikke nok stoppe, jeg ville gøre alt hvad du siger, jeg ville aldrig sige dig imod igen, bare du stopper med at slå mig Herre” Hun kiggede væk igen så tårerne løb ned af hendes kinder og ramte den lille sø ad vand hun havde fået lavet i den sidste halve time

Rafael så ned på sin grædende ejendom, sin hulkende slave, sin snøftende ejendel, og han var tilfreds med at hun havde lært mannere, og ydmyghed, hvilket fik ham til at være mere blid overfor hende, da underdanighed, var hvad han havde bedt hende om. Og sålænge man ikke var flabet, gjorde man ikke livet værre for sig selv.
Men hendes tiggeri var ikke godt nok, hvilket han viste ved at mega hårdt slag, det hårdeste hans maskuline krop kunne give, lige på midten af det mørkerøde område på ballerne. "Sålænge du er underdanig, og lader dig blive opdraget, uden brok, vil du få det mindre hårdt. Så behold den tone..... men dit tiggeri var ikke godt nok. Tror ikke på dig"
Han begyndte at forsætte røvfulden, lod hendes balder skrive sin opsigelse til resten i hende, og pakke sine tasker sammen.
Slagene ramlede ned på hendes mørke røde bagdel, meget blødere end før, så hun kunne klart mærke at hendes underkastelse og gode mannere, have reddet hendes rumpe for unødvendig smerte, men hans hånd råbte stadig af opdragelse, og en hård læreings metode, så hun havde stadig et stykke at lære, før hun ville kunne undgå de mange slag, som stadig var iskolde, og stenhårde.
"Din herre gør det her for dit eget bedste, forstår du slavetøs?"
Han begyndte at igen køre sin hånd rundt i cirkler på hendes ømme røv, for at bringe nerverne op til overfladen, så hun ikke bliv følelsesløs. Han forsatte med at snakke mens han blidt og kærligt massegeret hendes balder, med de cirklende bevægelser
"Du er min ejendel"
Klask!
"Min ejendom"
klap!
"Jeg rager på dig, når det passer mig"
Smæk!
"Jeg voldtager dig, når det passer mig"
Ekstra hårdt smæk!
"Og du vil ikke brokke dig"
Endnu mere hårdt klap, for at pointere sin autoritet som herre
"Fordi jeg ejer dig. Ejer din røv, ejer hver enste centimeter af din krop"
Et slag der hamret ned i hendes balder, som en metaor, som ramte en lille sommerfulg
"Fordi jeg er din herre, indtil jeg frigiver dig. Er det forstået tøs? Er jeg din herre? æder du din stolthed? Indrømmer du at du er knækket? Er du min lille bitch?"
Et hjerteløst hårdt smæk, som hun ville få indtil hun sagde ja herre, ingen nåde, og så hårdt han kunne på den grædende kvinde, og de stakkels balder, og han gav hende smæk med alle sine kræfter, og indtil hun anderkendte hun var en slave nu
"Du vil ligge ydmygende og skamfuldt over mit knæ, hver eneste gang du opføre sig som en lille pige. Du bliver behandlet som du opføre dig"

/Ved det er ultra kort,og det jeg ked af! og gør det bedre i næste indlæg! promise, håber du forsætter med at skrive langt, og kreativt, og godt beskrivet! forklare over pm hvorfor det her er kort ^^ Men håber der er spil nok i mit indlæg til du nyder indlægget^^!

// Abbie rolig nu det er godt og jeg kan helt sikkert bruge det til mit svar //

Rebekah så hvordan han så ned på hende, hun havde det dårligt med at ligge under ham, hun var vandt til at klare sig selv uden at blive nogens, men desværre lykkes det hende ikke denne her gang, hun havde mistede sin stolthed, hun var knust men ikke knækkede, hun ville stadig kæmpe til det sidste også selvom det ville begynde at hun måtte få flere slag, Rebekah ikke ikke gøre for at hun var flabet det har hun altid været, og det har hun været siden hun var helt lille, og ingen kunne lave om på det, eller jo det kunne der nok, men det ville bare krave en masse ting og kræfter fra modparter.

Endnu er skrig kom fra hendes mund, endnu hører efter så langt tid, hun græd og kunne ikke stoppe igen, hun tog sine hænder op til hendes øjne og nikkede som svar for hans spørgsmål, hun viste godt han kun gjord det for at lærer hende hvordan man skulle være, selv om hun helst ville undgå det at så smæk og bliv torturer så voldsomt, hun bidt så hårdt i sin mund at hun kom til at bide noget så sin tunge af, heldigvis var dette lille stykke hun havde bidt af kom fra siden, hun spyttede det ud sammen med en masse blod, hun kiggede på det lille stykke køb som nu lå under hende, hendes tårer ramte den lille sø som allerede var godt blandede med rød og vand fra hendes øjne, hun vente hovedet imod sin nye herre og totalt røde øjne og tårer som løb voldsomt hurtig ned at hendes kind, hun holdte sine hænder for sin mund for ikke at miste for meget blod, men kan kunne godt se at hun allerede havde en kæmpe mundfuld blod som bare ventede på at komme ud på gulvet sammen med det andet.

Da han sagde at hun ikke var god nok til det kunne man bare se blodet komme ud igennem hendes finger og løbe ned at hendes hånd, tårerne stoppede med at løbe, hun havde ikke længer mere væske i kroppe til at lave tårer, nu blev hendes øjne bare mere og mere røde fordi de manglede vand, og hendes hoved rystede selvom hun kæmpede for at holde det stille så blodet i munden ikke løb ud, hun mærkede hvordan hun fik et slag til og lige med et kom blodet ud ag hendes mund, hun kunne ikke længe holde det inde råb og skrig kom fra hende, blod som ramte hende i ansigt og på hans sko uden hun kunne stoppe det, hun skrig som aldrig før hun havde så ondt i hovedet fordi hun manglede vand og hendes krop rystede fordi hun var bange og fordi hun ikke længer kunne klare mere smerte, hun kiggede væk fra ham og prøvede at holde blodet inde i munden igen men havde utroligt svært ved at holde sine hænder i ro, hun havde ikke længer magten over sin egen krop.

Rebekah kunne ikke andet end at skrige og råbe hun kunne ikke engang svar på alt det han sagde eller ville der bare komme mere blod ud, hun kunne ikke mere hun er knækket selvom hun ikke ville indrømme det, hun kiggede op på sin herre og nikkede imens hun prøvede at sige "J.....a..... Ja..... Her....Herre...Jeg...e..r..er...knæ...knækk...knækkede...." hun kiggede væk og kunne ikke længer holde blodet inde, hun slap og endnu en mundfuld blod kom ud, hun opgav at holde det inde, så hendes hænder var helt slappe, hun kunne ikke få været hun er ved at bleve kvalt i sit eget blod hendes øjne er røde og gør ondt, og hendes krop ryster bare som aldrig før, hvis hun ikke var knækket nu hvorfor var hun så?

// Håber selv mit er godt nok Abbie God skrive/læse lyst //