Destiny? - Benjimin ((Del2))

Hun smilede blidt da han masserede balder, hun gispede dog lidt da han tog bedre fast, og pludselig løftede hende lidt op. Hun lagde automatisk sine ben om hans hofter og holde sig tæt ind til ham, lidt bange for at falde, det var så nyt. Hun gjorde dog ikke noget ved det, hun protesterede ikke, eller gjorde udtryk til at ville ned, hun kunne godt lide at være oppe hos ham. "Elsker dig" mumlede hun mod hans læber.

Han smilede da han hørte hende gispe. Det var dog ikke for at være ond. "Rolig, sker ikk noget" sagde han blidt mod hendes læber. Han smilede bredt da han mærkede at hun slyngede sine ben rundt om livet på ham. Han holdte godt fast selvom han kun havde hænderne på hendes røv, men alligevel var han 100 på at han kunne bære hende, ellers gjorde det nok lidt ondt på hende, hvis han ikke kunne, men han ville ikke tabe hende eller noget. Han smilede da han hørte hendes ord. "Jeg elsker også dig min lille engel." sagde han blidt mod hendes læber.

Hun smilede af hans ord, hun vidste godt der ikke ville ske noget, i hvert fald ikke noget dårligt, ikke når han var der, men hun blev vel bare meget overrasket.
Hun smilede da han kaldte hende 'hans lille engel'
Hun kunne godt, et eller andet sted, lide at han kalde hende det. Det ville dog nok ikke være det samme, hvis hun kaldte ham... Hendes lille dæmon? Det ville bare være, mærkeligt, meget mærkeligt.
Hun grinede lidt inde i sig selv, 'lille dæmon'.

Han smilede for sig selv. "Hm, var du ikk sulten, eller hvad egentlig? Du må undskylde at jeg distrahere dig hvis du er." lo han kærlig mod hendes læber, og distraherede hende bare mere, ved igen at kysse hende på munden. Han gik stille ind i hendes stue med hende, og slap så kysset, og så lidt på hende. Han gik over til hendes sofa, g fik hende ned at ligge i den, og fik hende forsigtigt til at slippe sig. Han smilede til hende, og kyssede hende en enkelt gang på munden, og rejste sig så op, og så ned på hende med et smil. Han var ligeglad med om hun blev liggende eller satte sig op. "Når skat, bliv du bare her, og så skal jeg nok lave morgenmad eller noget. Hvad vil du ha på brødet?" spurgte han, og smilede til hende.

Hun grinede og rystede på hovedet, hun var stadig sulten, men hun ville ikke stoppe det her, hun havde slet ikke lyst til at dette skulle slutte.
Hun klamrede sig lidt mere ind til ham, da han begyndte at gå med hende. Hun gav et klagende lyd fra sig, da han slap kysset.
Hun kiggede ulykkeligt, men ironisk op på ham, da han lagde hende ned på sofaen. Hun slap sit tag om, med lidt kamp dog, da hun ikke rigtig havde lyst.
Hun kiggede op på ham, med korslagte arme. "Hmm... Smør" sagde hun og kiggede op på ham.
Hun var sulten, men behøvede de at spise lige nu. Hun havde lige nyt hans nærvær.
Hun sukkede og smilede kærligt til Ben.

Han smilede da hun klamrede sig mere ind til ham da han begyndte at gå ind i stuen. Han smilede bredt ti hende, og var næsten ved at grine af hende da hun kom med en klagende lyd. "Undskyld skat, men du skal ikke sulte på grund af mig, og når du har spist, kan du få meget mere af det her." lo han. "Er det en aftale, surmule?" spurgte han, og smilede kærligt til hende. Han nikkede da hun sagde at hun bare skulle ha smør på. "To sek, skat, så får du noget og spise." lo han, og gik ud og hentede brødet der hvor hun havde lagt det. Han viste godt at hun måske opfattede ham som ond lige nu, men han vil ikke ha hun var sulten.
Han tog det med ud i hendes køkken, o skar nole skiver af brødet, og tog smør på dem, og lagde dem så på en tallerken, og gik tilbage til hende med dem, og stillede tallerkenen fra sig hvor den nu kunne stå. "Her." smilede han til hende, og satte sig ned i sofaen ved siden af hende, og kyssede hende en enkelt gang på munden. "Spis og vær glad" lo han.

Hun tænkte lidt over det han sagde, og nikkede så til sidst. Hvad kunne hun ellers sige, det lød ikke som om, han ville lade hende lade vær med at spise. SÅ hun kunne lige så godt spise, og få det overstået, og så fortsætte for de slap.
"Okay" sagde hun og smilede til ham.
Hun kiggede efter ham som han gik ud i køkkenet.
Hun satte sig op i sofaen og strakte sig lidt, og gabte kort? Hun var træt... Wow, det havde hun ikke troet hun ville blive i dag.

Hun smilede stort da han kom tilbage med noget morgenmad, det var dog ikke morgenmaden hun var glad for at se, det var nu mere ham.
Hun kiggede ned på tallerkenen, og på det brød som var skyld og deres afbrydelse.
Hun skuelede lidt til den, dumt som det lød, men det gjorde hun faktisk.
Hun smilede da han kort kyssede hende på munden, hun fnøs lidt da han sagde, 'spis og vær glad'
"Jeg var glad lige før, før dette stykke mad afbryd os" sagde hun og lagde armene over kors.

Han smilede bare til hende, da hun sagde okay. Hun lød slet ikke tilfreds, og det var hun nok heller ikke.
Han smilede bredt til hende da han kom tilbage. Han kunne godt se at hun skulede til brødet, og sukkede derfor af hende. "Okay skat, men spis, og bliv glad så. Jeg lover at når du har spist skal du få det som du vil, er det en aftale?" spurgte han, og smilede til hende, og lod en hånd blidt kærtegne hendes kind. Han satte sig bedre til rette i sofaen og betragtede hende stille. Når hun havde spist måtte hun bestemme alt i det næste lange stykke tid, det ville han holde. Han smilede blidt til hende. Det var svært for ham ikke allerede nu bare at gi efter for hende, men hun skulle ha noget og spise, og derefter så kunne hun jo bestemme alt, stort set.

Hun kiggede ned på brødet da han sagde hun skulle spise, hun havde ikke lyst til at spise, lige nu.
"Jeg har ikke lyst til at spise" sagde hun og sukkede.
Hun rystede på hovedet. "Nej... Det er ikke en aftale" sagde hun muggent og kiggede på ham.
Hun kravlede, roligt, hen på ham, og satte sig ind til ham, puttede sig blidt, men ivrigt ind til ham, ivrig for at være i hans nærvær.
"Jeg vil hellere side hos dig, end at spise." Klagede hun og begravede hovedet mod hans brystkasse.

Han så på hende, og sukkede da hun sagde hun ikke vil spise noget, men nikkede så stille. "Okay skat, du vinder." sukkede han. Da hun kravlede op på hendes skød, lagde han med det samme armene om hende, og hvilede hagen mod hendes hoved ganske blid. Han grinede kort af det hu sagde, og kiggede ned på hende, og kyssede hende på håret. "Okay så, men kom ikk senere og klag over at du er sulten." sagde han. Han nussede stille hendes arm som hun sad der hos ham. "Er der noget bestemt du vil, eller bare side og putte?" spurgte han med et grin på læberne.

Hun smilede da han sagde at hun vandt, og selvfølgelig gjorde hun det.
Hun sukkede blidt ind mod ham, da han lagde armene om hende. Hun nød hans varme, en varme han kun besad, en varme som kunne berolige hende, få hende til at føle sig tryg.
Hun grinede lidt. "Jeg behøver ikke at klage, hvis jeg er sulten, tager jeg bare noget mad" sagde hun og smilede stort.
Hun nussede sig ind mod ham, da han nussede hendes arm. "Bare putte, indtil videre" mumlede hun mod ham.
Det her, var noget hun ikke ville kunne leve uden, at side hos ham, hun ville kunne gøre det hele tiden, lige meget med mad, med det udenfor, med verden, bare ham og hende, hun elskede ham så højt.

Han så ned på hende. "Og hvis jeg søger for du ikk kan tage noget når du vil?" drillede han. Han vil selvfølelig ikke holde hende fra mad, men han vil bare høre hvad hun ville sige til det. Han smilede da hun nussede sig ind mod ham. "okay, bare putte, men sig hvis du vil mere end det." sagde han, og kyssede hende igen på håret, og indåndede hendes dejlige duft. han sukkede blidt ned i hendes hår. "Skat, jeg elsker dig." hviskede han blidt.

Hun grinede og rystede på hovedet, "så må jeg vel kæmpe for maden" sagde hun og trak på skulderne.
Hun nikkede og kyssede blidt hans hals. "Det skal jeg nok" hviskede hun. Lige nu, ville hun bare gerne nyde hans krop imod hendes, på den mere puttede og afslappet måde.
Hun kiggede kærligt op på ham og kyssede ham kærligt på munden, en enkel gang.
"Jeg elsker også dig, virkelig højt" hviskede hun blidt og kyssede ham kærligt og inderligt, på munden.

Han grinede kort. "Så du vil kæmpe om maden? Det vil jeg gerne se." lo han, ikke fordi han ikke troede på hun kunne, for han troede fuldt ud på hende.
"Godt." hviskede han tilbage, og smilede da han mærkede at hun kyssede ham på halsen. Han smilede kærligt til hende da hun kiggede på han, og han besvarede uden den mindste tøven hendes kys. "Mm," sagde han, og smilede kærligt. Han besvarede med det samme hendes kys lige så inderligt. Han åbnede munden en smule, og lod tungen køre over hendes læber for at få hende til at åbne dem, så han kunne få lov til at komme ind og lege lidt med hendes tunge.

Hun himlede med øjne og grinede, "tror du ikke jeg ville kunne kæmpe om maden, mod dig?" Spurgte hun og spillede fornærmet, ved at ligge en hånd for hjertet. Et sødt smil brede sig på hendes læber.
Hun nød at kysse ham, at føle hans perfekte læber, mod hendes. Det føltes så godt, at det næsten var forbudt for hende. Hun tillod sig dog det.
Hun smilede da hun kunne mærke hans tunge køre mod hendes læber, hun åbnede dem en smile, med det samme, og lod sin tunge møde hans på vejen. Hun gav et nydende suk fra sig, og gned sig kærligt ind mod ham. Var der noget bedre, end at kysse ham, at sidde hos ham, at være sammen med ham. Det troede hun virkelig ikke på der var. Så skulle det da være et mirakel.
Hun vidste at i det samme, de ville bryde dette kys, som hun ikke rigtig ville have skete, så ville hun føle sig så kold og svag. Hun forstod ikke, at når nu hun havde mødt ham, hvordan hun kunne leve før hun havde det. Det var en gåde, en gåde ingen kunne løse.

Han så bare på hende. Stirrede bare på hende, som om hun var skør. "Næh, de tror jeg ikk" drillede han. "Eller jo, egentlig hvis du var sulten nok, så måske, men tror ikk du kan vinde over mig." lo han af hende. det var ikke for at være ond, han var bare kommet i et lettere drillehumør nu.

Han smilede bredt da han mærkede hendes tunge mod sin egen, som nærmest bød ham velkommen med åbne arme, hvilket den højest sandsynligt også gjorde. Han lod sine hænder køre blidt op og ned af hendes ryk, og efter kort tid, lod han sine hænder kravle ind under hendes trøje, stadig mens han holdt kysset. Han vil helst ikke slippe det foreløbigt. Han lod sine hænder nusse hendes ryg ligesom han havde gjort før uden på hendes trøje. Han kunne egentlig stadig ikke fatte at der fandtes en person som var så dejlig, og da slet ikke at hun havde valt ham, men det måtte vel bare være skæbnen, hvis man ellers troede på den. De var som født til at være sammen, selvom de var to forskellige racer, som egentlig ikke burde elske hinanden, men alligevel gjorde det.

Hun grinede dramatisk af ham. "Jeg kan sagtens vinde over dig, især når det gælder mad" grinede hun og smilede stort. Ikke at hun var den store spiser, hun kunne gå dage uden at spise, men når hun var sulten, så var hun altså sulten, og så var det ikke meget der kunne stoppe hende, i at få hvad hun ville. Hun ville dog ikke bruge grov vold mod Ben.
Hun sukkede blidt og kærligt mod hans læber, da han nussede hende op og ned af hendes ryg. Hun havde det så varmt og godt, når hun var hos ham.
Om hun ville dø for ham... Helt sikkert, det kunne hun allerede svare på nu, selvom det ikke var forfærdelig mange dage, de havde kendt hinanden. Hun vidste dog med sig selv, allerede, at hun ikke ville kunne forlade denne mand, som var hel igennem fantastisk, for noget som helst i verden.

Han lo stille af hende. "Okay skat, så sir vi det. også hvis det var in dæmoniske side du skulle kæmpe imod?" spurgte han med et grin. Han fortsatte med at nusse hende på ryggen, meget kærligt. Efter lidt tid, lod han sin ene hund køre om på hendes mave, og lavede små fjerlette cirkler på hendes mave, som kom højere og højere op af hendes mave for hver cirkel der blev lavet, og hans hånd endte til sidst helt oppe ved hendes bryst, som han kærligt nussede med de samme fjerlette cirkler som før.
Han betragtede hende, men uden at bryde deres kys. Han ville gøre alt for hende, lige meget hvad det var, vil han prøve at opfylde hvert et ønske hun nogle sinde ville have. om han skulle slå ihjel for hende, eller om han skulle lade sig selv dø, af en eller anden grund, så vil han gøre det for hende. Livet var intet værd, men hun til gengæld, hun var alt værd. Han ville give hende hele verdenen hvis hun bedte ham om det, lige meget hvad det ville koste.

Hun nikkede bestemt og smilede. "Ja, også hvis det var din dæmoniske side, intet problem" sagde hun og lo.
Hun vidste godt at, et eller andet sted, hun ikke ville kunne klare hans dæmoniske side, men hun ville nok prøve, bare for sjov skyld.
Hun smilede da hans hånd krøb ind under trøjen, til hendes mave, som han begyndte at nusse i cirkler, s gik op og lande til sidste ved hendes bryst, som han nussede i cirkler.
Hun sukkede blidt mod hans læber, for at signalere at det var noget hun godt kunne lide.
Hun trak vejret dybt, da hun fuldstændig havde glemt at trække vejret, for et par sekunder.
Hun slap kysset til sidst, selvom hun slet ikke havde lyst, men hun begyndte så at kysse sig vej ned af hans kæbe, til hans hals, som hun stoppede ved i lidt tid, til hun havde givet ham et nyt sugemærke, fordi det andet var ved at forsvinde.
Hun smilede mod hans hals, og bed lidt i den, inden hun begyndte at finde hans bløde punkt, og da hun havde fundet det, kysse hun og sugede lidt på det.

Han så bare på hende, og hævede et øjenbryn. Han var ikke overbevist, men så længe hun selv troede på det, så lad dog pigebarnet.
Han lo halvt da hun trak vejret dybt, hvilket kunne tyde på at hun havde holdt vejret eller noget før. Han så på hende da hun slap deres kys, og begyndte at kysse sig vej ned over hans kæbe og ned af halsen. Han trak vejret dybt, og lukkede øjnene i, og lagde hovedet en smule bagover. han kunne mærke at hun sugede sig fast til hans hals, og gav ham et nyt sugemærke. Han sukkede af hende, men sagde dog intet til at hun gav ham det. Da hun bed ham halsen, gav han en lav nydende lyd fra sig.

Hun slog ham slapt på kinden, meget blidt for det skulle ikke være sådan 'slå'. "Det kan jeg altså sagtens" sagde hun og grinede.
Hun vidste det nu ikke helt, men hun var overbevidst om at hun nok skulle få noget mad.
Hun smilede lidt svagt, da han sukkede af hende. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle tage det, om han var træt af det, eller om han bare lavede sjov.
Hun hvilede hovedet ved hans skulder, og sad godt ind til ham, og lukkede roligt øjne i. Hun ville ikke sove, men hun slappede bare af.

han så overrasket på hende, og spillede fornærmet da hun 'slog' ham på kinden. "Av skat, hvorfor nu det?" spurgte han. "og jeg sagde dig heller ikke imod." sagde han, og spillede lettere sur, men selvfølelig var han ikke sur.
Han så ned på hende da hun hvilede hovedet på hans skulder, og smilede blidt. Han nussede hende stadig kærligt på hendes ene bryst, og kyssede hende blidt på håret. Han ville aldrig slippe hende igen, ikke hvis det stod i hans magt. "Er du træt?" spurgte han blidt. Hun havde haft så meget energi inden de var gået eller løbet den tur, og nu virkede hun meget livløs i det, ikke på den døde måde, men på den trætte måde.

Hun grinede lidt, og rullede, dramatisk, øjne af ham. "Du hævde øjenbrynet, som om du ikke helt troede på at jeg ville kunne" sagde hun, og trak på skulderne.
Hun smilede lidt svagt og prøvende til ham, da han så 'sur' ud. Hun gav ham et hurtigt kys på kinden, som hun lige havde slået lidt til.
Hun sukkede nydende, mens hun lod hovedet hvile mod hans skulder, imens han nussede hende på brystet.
Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle svare til, om hun var træt. Hun var ikke træt, men han fik hende bare til at slappe sådan af. "Nej, du har bare sådan en måde, at berolige mig på, uden rigtig at gøre meget" sagde hun og grinede lidt af sig selv.
Hun kiggede roligt op på ham og kyssede ham enkel gang, men kærligt, på munden.

Han lo kort af hende da hun rullede med øjnene af ham. "Skal vi tage en test på om du kan?" spurgte han lettere drillende.
Han smilede et lille smil, men spille stadig en smule sur, men da hun kyssede ham på kinden, smilede han med det samme.
Han nikkede stille til det hun svarede på hans spørgsmål. "Det var da altid noget, at jeg kan berolige dig så nemt." Lo han stille til hende. Han smilede bredt da hun kyssede ham på munden og besvarede med det samme kysset. Ingen var bedre til at kysse end hende, det var han helt overbevis om. "Jeg elsker dig, og ved ikke hvad jeg nogle sinde skulle gøre hvis jeg mistede dig" sagde han blidt mod hendes læber, og lod sin anden hånd ae hendes kind blidt.

Hun trak på skulderne og grinede. "Det kan vi da sagtens, hvis du er klar på at indrømme, at je sagtens kan vinde over den dæmon, og få noget mad" sagde hun og grinede igen.
Hun nikkede blidt, og nussede sig ind til ham. "Det er dejligt" mumlede hun mod hans hals, som hun var nusset ind mod. Dog ikke så det var ubehageligt.
Hun smilede da han kyssede tilbage, og smeltede ind til ham. "Du vil aldrig miste mig, det har du mit ord på" hviskede hun blidt. "Og jeg elsker også dig" fortsatte hun, og bed ham blidt i underlæben, og nød at han aede hendes kind.
Hun slap blidt hans læber, og lagde hovedet ved hans skulder igen.