Trouble in paradise - del et - Adalia

De brede gange i den stor villa, ekkoet med den lydløse tone af en gusten fortid. Som en hjerte skærende opera, spillet på instrumenter af datidens lidelse, og pustet til af en følelsesforladt melodi.
Dyre malerier, antikke kriger rustnings udstillinger, og værdifulde adelsdele, smykkede rum og gange, som havde det været ringe på en prinsesses fingre.
Men under den stilfulde facade, under det planlagte slør, var en stemning af utryghed, så tyg at selv de massive marmor vægge, måtte uvilligt bøje sig for den gennemgående stemning, der havde lagt sig så tungt, som et tilføjet lag murbrok, henover det ellers storslået palæ.
Et fængsel for mange, en arbjedesplads for mindre, og et hjem for kun en. Dette sted var et mægtigt eksempel på klassekampens nederlag, og doomsvilles korruption. Som parasit på omverden, som en stor vorte i ansigtet, var denne villaen kontant påmindelse af ligestilling, og forståelse i samfundet, var så fjernt et håb, at ikke engang et luft kys ville nå drømmen.