A few good men of evil ~ Rafael

Velkommen til en aften som alle andre.
Der havde intet nyt været under solen , og det ville der med garanti nok heller ikke være under månen.
En erkendelse som dette , kunne udmærket gøre et ungt sind rasteløst. Især hvis det var af dæmonisk karakter.
Kedsomheden stod på lur bag hvert et gade hjørne ...ventende på det helt rigtigspunkt at jumpe hende på.Som var den en brunstig hund , ude efter at humpe hendes ben.
Den sidste hund der havde prøvet det , var dog endt med pelsen vrænget inside out, så det kunne nok ikke anbefales at prøve.
Den unge kvindes blik, gled rundt på sine omgivelser.
Hendes udtryk var en smule afvisende overfor hvad hun samlede op på rundturen.
Var det virkelig hvad livet havde at byde en så begavet eksistens som hende?
Fordrukne sjæle, uintelligente sind , nedslidte cliche agtige skabninger ,der end ikke kunne knalde et smil af hendes blod røde læber. Hun løftede et bryn. hun måtte da håbe at det ikke var sådan her altid! Hvor var alle de livlige friske mænd og damer ? Geeez det lignede jo en freakin bisættelse det her. Hun ville DØ hvis hun skulle lege beses 101 års fødselsdag eller bisættelse - same same . Det havde måske været en helt malplaceret beslutning at kommer her?  

Der var noget ganske kontrastfuldt over kvinden der havde tilregnet sig en plads, helt oppe ved baren, for at få opskænket et kæmpe krus af deres hjemmelavet mjød.Se...det var da een ting godt ved dimensionen her. Deres brew smagte faktisk af noget og havde en styrke der kunne slå en hel stribe bådflygtninge ned i et hug.
Tog man fat i nakken på hende og holdte det lange blonde hår fast i et greb, så man kunne gnide den nøje anlagte sminke af med vat og lunken vand- så ville hun se ganske blid og måske enda uskyldig ud. Hun havde fra naturens side ikke fået skænket et vampet udseende, tvært om. Selv et hjerte havde de klokkefår stukket i hende....hvilke klart måtte være en stor fejl...for HUN havde ikke bedt om et.
HUN skulle ikke bruge et.
Desuden skabte det bare forvirring af hun det ene øjeblik var en varm og kærlig pige  og så det næste en forsogningsløst bæst - uden af stand til empati.

" Liiiidt  fra mommy og liiiidt fra papa " mumlede hun med blikket nede i sit hvide ølskummet.
Hendes mor havde været en sand engel , en lille  lidt skrøbelig sag med et smukt og pulserende hjerte og faderen den mest prægtige dæmon, ever to walk the earth.
Hun var opvokset sådan ...half and half...både fysiologisk med et guldhjerte fra hendes mor- et der stod i skrigende kontrast til det dæmon sind og gen hun havde arvet fra sin far...socialpædagogisk havde hun også levet half and half , boede lidt hos sin mor og en del hos sin far, men også rejst meget på egen hånd ...dengang i Deploratus.
Nu var hun så her....på jagt efter sin daddy.Man blev vel ensom.
Daddy...well...han havde ikke set Melisande siden hun var syv år- af flere årsager- så det var slet ikke sikkert at han kunne kende hende længere, hun havde tilgængæld helt styr på hvordan han så ud.Men en far som leder af dæmonerne i Deploratus , havde hun haft nem adgang til at at følge ham, da han ikke just leve i skyggerne .

Melisande havde en mærkbar lighed med  en fin skrøbelig Chinadoll. En dukkebarn med en så lys hud, at selv en vampyr ville tage et ekstra kig.
Denne aften havde hun trukket en hård sort eyeliner omkring de store babyblå øjne, i håb om at dæmpede deres følsomme udtryk. De blege læber var farveladelagt med okserød , og tøjet var fra den moderne verden, medbragt til underworld.
Så der var dømt sorte tynge strømper af nylon , lår lange og med kile på bagsiden.
En sort kjole ,der stilmæssigt kunne have siddet klistret omkring Marilyn Monroes voluminøse former, men nu sad og gjorde den tilsvarende, bare på Melisandes krop.
Håret hang løst, ment som madding for de lidt begærlige mænd. Ikke at hun gad dem , men fra tid til anden skulle hun have afløb for dæmonen i hende....og så var de perfekte at fornøje sig med.

Arh...apropos fornøje! Melisande vendte sig og facede døren, da et hårdt brag larmede op og afslørede den tunge trædør var blevet smækket op i karmen, og en hær af mande stemmer væltede ind i kroen. Endelig så der ud til at ske noget.
Melisandes øjne fik en lille gnist.

Ahhh, den velkendte lyd af træ der gav efter, fra en mægtig militær støvle. De små træ nåle, som bliver drevet fra deres familie, og splittet udover gulvet, som havde en fuld balondyr klovn, smidt uskyldige balloner rundt, og inviteret tredve hjemløse orkester spillere, til at svine gulvet til. - Sådan var den eneste mulige parallel, til hvordan gulvet så ud, efter Rafael evigt kraftige militær støvle, havde overfyldt hele bunden af kroen med træstrumper, i sådan en mængde at selv en tegneserie tyr, ville syntes han burde tage et anger management.
Endnu en kro, endnu nye grunde til at rive tænder ud på unge konfirmander, endnu nye piger at udforske bagdelen på, endnu nye mænd at folde til papir svaner.
Rafael havde brugt sin ny fundne fritid, på at være en større plage på landet, end en Justin beiber Cd, dog på helt anden måde.

Han gik langsomt ind af døren... eller ... det store åbne hul, ud til gaden.
Et par dyriske øjne hoppede fra pige til pige, fulde bøtte til fulde bøtte, og fra slyngel til slyngel. Han var splittet indeni, som en lille dreng der ikke kunne afgøre om han skulle rive benene af fluen, før eller efter han rev vingerne af.
og sådan et valg havde Rafael også. Med hans to meter i høje, og to industri bygninger i muskelmasse, kunne han frit vælge mellem, om det var en slås med folk aften, eller flirte med piger aften. Og han kunne ikke beslutte, sig.. that was.. undtil he saw - her - som skåret ud af drøm, eller som håndmalet efter hans inderste begær, og som håndformet af samtlige gudinder for frugtbarhed og skønhed.
Han drejet hælene i hendes retning, og havde endnu ikke den information, som forklaret hvorfor hun var så henrivende og bedårende, men det var fordi hun havde sine gener fra sin mor, som han i tidernes morgen, også havde sat sin .. øhm.. vilje.. efter.
Havde han vidst bedre, havde han aldrig lystet efter hende, at den skræmmende lighed mellem hans lyst og hendes udsende, var fordi hun var et afkom af den smukkeste blomst på hans vej.
Men som det stod, var hun just another chick at the bar, og skulle da klappes på røven derefter
Da han kom op til hende, stod han som et tårn, en titan hævet over en lille landsby, der i afmagt, måtte leve i skyggen af giganten. Med to dæmon kongeriger, og flere tusinde år på bagen, var han ikke en dæmon man så let på, eller som fyldigt flødeskum, som snoret sig henover kagens sider, men som den tætteste marmor sten, som knuste alt under den, til pulvers pulver.
Han tog fast med sin ene maskuline arm, ved at snore den på den anden side af hendes inderlår, og lagde den anden på hendes ryg mellem skuldrepladerne, og som en ørn der dykket sig ned mod en stakkels mus, brugte han sin hurtigt optjent gennem flere tusinde år som dæmon, til at løfte hende op, med en arm om hendes ben, og en hånd på hendes ryg, før selv skummet fra de nærtstående øl, havde følt trykket fra luften som kom indover dem, og skubbet til skummet, fra de hurtige bevægelser.
Han lagde hende med bunden først, ned på barbordet, ikke hårdt, eller blidt, som enhver gentlemand, som har så meget bukserne på, at han vandre rundt med overflødige ti par.
Da han uden at spørge, eller se om det var okay med hende, havde lagt hende ned på barbordet, som enhver ond, men stilfuld mand ville have gjort, gav han slip på benene og ryggen, hvorefter han med et flirtende, og bestemmende smil, lod den ene hånd, glide over på en anden mands øl krus, og hælde det i hende, mens den frie hånd, raget på hendes ene bryst under trøjen, og bhen. Intet var helligt, men det var heller ikke voldtægt, så han hældte ikke aggressivt øllen ned i hende, eller opførte sig overfor hendes bryst, som var det lavet af gummi. Han derimod på en mere flirtende måde, om hun så kunne sige nej til flirteriet var en anden sag, men bevægelsen på hendes bryst, var stadig lidenskablige, fremfor forhastet, selvom de var kærtegn af den onde mand som lavet dem.
han plejet ikke at være for overbrusende med kvinder, for selvom han ikke var en ædel knægt, så var det aldrig sjovt at røre ved en som ikke gad, og brugte mere voldtægt som straffe, og tortur, da det var langt mere nydelsesfuldt for en selv, hvis partneren, også leget med. Men på samme tid var han ærlig omkring at han var vild, og sådan ville det altid være, hvilket man ville kunne mærke på de halvhårde berøringer.
Han så ned på hende, da han havde hældt lidt øl i munden på hende, og slog så i en hurtig bevægelse, krusset ind i manden på højre side, som originalt ejet den drink, som hun havde mæsket sig i.  
Krusset smadret på mandens kind, og hans gik ud som et lys, og faldt bagover, som den ubalanceret hidsig prop han var. Rafael så ikke manden falde, han havde øjnene plantet på skønheden nedenunder ham, og havde ingen bekymring om at manden senere iaften ville kunne komme til bevidsthed, og slå tilbage. Rafael dident give a fuck.
Han havde flere tusinde års erfaringer, såå, han var slet ikke itvilv om pigen havde en aften foran sig, hun aldrig ville glemme, hvilket var fordelen ved at leve længere end lord voldemort.
"Bliv liggende my lady"
Hun så ud skulle til at svare et eller andet, men han lagde afslappet en finger på hendes læber, og afsluttede så
"Shh, skal lige skaffe dem en sponser, til at betale deres drinks"
Han fjernet så fingeren, men kun for at stjæle et kys, inden han så vendte sig væk fra hende, og gik hen til det tætteste bord, hvor der sad tre store og muskuløse orkere, klædt i jern rustninger, tydeligvis soldater på orlov, eller lejesoldater der brugte deres blod penge på alkohol og billige kvinder.
Rafael havde ingen at skulle blære sig for, og derfor sparet han orkerne for en dramatisk tale, og spildte ingen tid på at vise sin fysiske dominans, ved at tage den første ork i nakkehårene, ude af den blå luft, og smækket hans grimme og lugtende fjæs, ned i hans glass, så det knuste mod hans næse, og pande, hvilket gjorde der kom store ubehagelige stykker glass sad fast i hans hud. Og han fik BARE ikke lov, at rejse sit hoved op fra bordet, og bliv i stedet boret ned i glasskårene, og bordkanten.
Man kunne under andre omstændigheder, forvente hans to venner, sprang ham til hjælp, men de to orker kendte godt Rafael - hvem gjorde ikke.
Så de lod ham pine deres ven, som sparket og slog med armene for at kunne rejse sit hoved op, men den dunkraft, som holdt fast i hans nakken, havde fingre som klippemasse, og var urokkelig.
"Jeg er en gentlemand. Og gentlemen, hjælper altid med at betale deres drinks."
han lod lige ordne sinke ind i orkens dumme hoved, inden han forsatte
"Og larver, som dig, betaler skat til sadistiske, onde, gentlemen, hvilket betyder du nu skylder kroen her, for alle drinks, mine ladies, køber."
Orken nikkede så meget hans ødelagte ansigt kunne, hvilket fik Rafael til at løse grebet. Han havde ikke bruge for at true manden. De fleste forstod, at hvis man ikke makkede ret overfor en raceleder, eller tidligere raceleder, så ville man få samme anal tur, som piger på et bordel.
Rafael vendte sig mod den under skønne pige igen, og nikkede mod udgangen "Dont give me a reason to spank you darling. Kom med over til min villa.... mine tjenere laver morgenmad" han smilet af det sidste, og gik så ud af døren.

Melisandes legesyge sind krædsede omkring indgangen og de mænd der væltede ind. Hun kunne have slået flik flak gennem lokalet, og det gjorde hun skam også mentalt, lige så de små russiske forpinte spring gymnaster ville blive grønne af misundelse.
Hun kunne genkende HAM på en studs. Det var i grunden ikke så sært, nu var han jo ikke ligefrem en der faldt i et med tapetet. Hverken af hans karismatiske udseende eller hans spektakulære væremåde.
Farmand....most wicked demon , a real monstre from under the bed.
Milisandes hjerte var ved at briste af stolthed.

Hun vendte sig om , så hun stod men ryggen til ham igen, men inden da havde deres øjne klinget sværd mod hinanden, på bare få sekunder.
Melisande kunne høre hvordan de tunge skridt havde retning straight mod hende.
Hun holdte næsten vejret. Det var sku bedre end jul! Mon han havde set begejstringen i hendes blik og kunne han måske alligevel genkende hende?
Visse træk var jo de sammen, men ....lets face it...hun var en lille engel at skue back then, og nu var hun en frodig ung kvinde, med en engles ansigt uden på en et dæmonisk sind. Hun havde ændret sig meget.

Imens lyden af tunge støvler kom nærmere hende, var hun begyndt at lege med hvad hendes første ord skulle være til ham?
Flere bud stod i række..
' Long time no see dad' - nej ...way to dull.
' Hvad fanden er det for en tid at komme hjem på daddy?' Nej...det var vel hans replik, og meget var hun men ikke en tyv. Måske en lille bitte tyv i ny og næ- men hvem gad tage sig af det?
' Hey Dad ... Got a spear room for your daughter?'
Aigh....hvad helvede sagde man til sin far , man ikke havde set i ti femten år ?
Ikke det crap her da ! Det var da for hjernelamme individer.



Hun fornemmede at Rafael nu var lige ved at nå op bag ved hende.
Hans aura masede sig på, selvsikker og uden frygt og skilte folk, på samme vis Moses skilte det røde hav....uden at løfte en finger.
Nåå ja - Og så kunne hun se på krofatter at hans rødmosset kinder blev mere normale i takt med at blodet forlod dem , og hans blik søgte ned mod det fedtet gulv, for ikke at komme til at kigge forkert på dæmonen der nærmede sig på rovdyr agtig vis.
Han kendte ham...Rafael...han besøgte kroen med jævne mellemrum, og ofte var der en del reparationer dagen derpå.
Melisande nåede lige at blinke opløftende til krofatter, som et tavst løfte på alt var ok. Falsk ....naturligvis...sandheden var at selv om Melisandes metoder var langt mere diskrete og smooth end hendes faders, så efterlod den unge dame ofte en stribe af ballader i sit kølvand. Og noget af det var både grusomt og bestialsk.
Så det kunne i teorien ligeså godt være Melisande der vendte på en guldmønter og brækkede en arm på nogen , som det kunne være Rafael.

Det var Melisande der stod med det bedste kort på hånden. Hun vidste hvad spil de spillede, så det burde være som at få et barn der spiser berliner boller til at slikke sig om læberne, at tage røven på Rafael.
Og så alligevel...der var en grund til hun agtede ham så højt. Og grunden blev hun nu så fint svøbt ind i. Melisande bukkede under for det næsten majestætiske indtryk han gav, da han hoverende over hende, så langt større han var i den fysiske form.
Og inden hun kunne lire en replik af, havde han et fast greb i hende, og hun kunne mærke den kølige bardisk, hård og mandig mod hendes ryg.
De blå øjne var på plads, klar til at møde hans.
Alt andet ville han forstå som et tegn på svaghed og hun vidste at ligeværd og et modspil ville kunne opnå hans gunst, hvis man var heldig.
Det modsatte var dog en sikker envejs billet til helvede, hvis han først mistede respekten .
Hendes øjne blev alligevel store ,da en stor hånd befamlede hendes bryst.
Burde hun stoppe ham, det krævede blot ET ord- som en fucking Anastasia Steel havde hun sit helt eget røde stop ord.Melisandes var far.
Men...på den anden side, så elskede hun jo en dramatisk entre, så den ville hun forsøge opnå.
Da han begyndte føle mere nøje på hende, gled hendes røde læber lidt fra hinanden og hun skød op i ryggen.En reflektorisk bevægelse, da hun normalt havde intentioner om at virke æggende og indlurende , hvis hun havde tilladt en hånd på sit bryst.

En kølig let skummende øl, blev nu hævet over hendes læber.
Hun var både ophidset og spændt, og det ville simre ud fra hendes bevægelser og de okseblodsfarvet let adskildte læber-at grundene så ikke var de åbentlyse og nærliggende for de målløse tilskuer på kroen, var en anden sag.
Da Rafael bøjede sig over hende, og nødede hede til at drikke, lappede Me,isande det i sig, i små slurke.I sterinlysets skær og i lyset fra de små olie lamper, fangede hendes øjne noget der blinkede om Rafaels stærke hals. Hun mærkede et sus i maven - korset! Det var korset..,fedt ! Han havde det stadig.

Da øllen blev fjernet, gled hendes lyserøde tunge ud, og slikkede sine læber rene, som en killing slikker sin pote.
Et par læber stjal et kys...et noget anderledes kys end dem hun huskede fra senge tid, da hun lå i himmelsengen af sort smedejern, i sin ankel lange natkjole og et hav af bamser omkring sig. Og hendes far netop havde læste endnu et kapitel af godnat historien , fra biografien om Jack The Ripper.
Melisande var hurtig da hun rakte ud og greb fat i Rafaels krave for at trække ham længede ned.
Det kunne ligne hun var ude på at gengælde kysset , som hun lå der med et tag i ham, og det ene ben bøjet på disken.
Men da han var i rette højde, gled de røde læber op og bredte sig et udfordrende smil til ham, og tænderne ville hapse sig fast netop i korset der dinglede fra hans hals.
Så ! nu var det hende der havde rettet.Hun vidste kun al for godt værdien af det kors, så hendes hjerte begyndte at banke hurtigt nu, da hun legede med ilden.
Åh gud - hun elskede sådan ild.

Det havde godt effekt..
Han lod hende dominerer ham kort, og blev enda tiltalt mi lady .
Årh...hun var ved at revne af stolthed. Hun elskede den måde han kunne tænde lyset i hende.
Hendes øjne skinnede nu op mod hans og det ene lyse øjenbryn hævede sig i en let tease, ved hans ord.
Hun trak læberne op , så det lignede en vampyrs snerren, og lod tænderne slippe korset, så det igen kunne faldt ham frit på brystet.

Melisande blev pænt liggende og trak ikke på en enste muskel, da smerte og vold blev langet ud , til de andre mænd fra hendes far.
Hun var simpelt hængt op i mentale spændings kæder, og hendes samvittighed var sat på standby, lige nu. Den skulle såmænd nok have et par ord til hende senere.No Doubt.

Rafael vendte tilbage, efter at have ' betalt på forskud ' så hun kunne drikke som hun lystede. Fedt! Det var satme en ok far at have !
Hun var ikke ude efter spank, men anerkendelse fra daddy dear...og indtil nu så han da ud til at kunne lide hvad han så, så det var jo herligt, tænkte hun muntret og tog ikke deres fysiske kontakt så alvorligt.
Da han havde skænket hende invitationen, skubbed hun sig op, først på albuerne og så helt op at sidde.
" Måske ....får du indfriet din drøm " lød det kryptisk fra hende.
Han var selvfølgelig allerede på sin vej ud af døren.
Hun overvejede om han var foran hende her? Var hun genkendt ?
Eller syntes han faktisk bare om hende ? Det mindede hende om en film ' hvem narre hvem !' Den var så latterlig dum at den var skide sjov.

Melisande blev på kroen i en god times tid. Hun drak et par øl og dansede på baren med en ung fyr. Malik...han var da sød nok og førte også hende gennem de gader der efterhånden lå øde hen, og helt til Rafaels hjem.
Da hun stod uden for, tindrede de blå øjne i kap med himlens stjerner.
" så...fis nu af med dig Salip" sagde hun bare for at vise han ikke betød det fjerneste , ikke var ulejlighede værd at udtale navnet korrekt på.
Og så bankede hun på døren , men mistede tålmoden og sparkede den herefter op.
Eller...hun sparkede den nok bare i samme øjeblik den blev åbnet...men man kunne jo lege man var tough ik?!
" Hvor er morgenmaden !" Lød det køligt, da det ikke var Rafael der havde svaret døren.

Da hun stod i dør opningen, lagde han sit ene solide murbrok af et ben, mellem hendes elegante fødder, og med et overmandende twist, drejet han sin fod, så hun ville have svært ved at få fodfædste i et kort sekund, hvilket han misbrugte til at lade en hånd på hendes liv til at kontrollere hendes omdrejning til at hun stod med ryggen til ham, og det krævet jo ikke mere fra hans stennæver end et lille twist.
Da hun stod med ryggen til ham, lod han ikke hendes bevægelse have et øjebliks pause, for i selv samme bevægelse han vendte hende om, lagde han sit knæ mod indersiden af hendes lår, så hun ville falde på knæ, som enhver anden person som får et koncentreret tryk mod inder knæet.
"Mine drømme bliver indfriet, fordi jeg indfrier dem"
Han lagde en hånd på hendes smukke skuldre, så hun ikke rejste sig op, mens den frie hånd lod sig kravle ind i hendes hår, så han kunne dreje hendes hoved til den ene side, ved at hun enten fik slået alt håret op fra hårrødderne, eller drejet hovedet i den retning hans hånd dikteret.
Han presset sine militærbukser, hvor pikken sad, masse sig mod hendes ene kind, mens den anden kind var mod den hårde døropning. Grunden til det var hendes kind, og ikke hendes baghoved, var fordi han havde brugt hånden i håret til at dreje hoved til siden.
Han viste sin dominans ved at presse pikken mod hendes kind,og lod den anden blive mast. "Misforstå ikke min høflighed, som om du har et valg" Han rørte blidt og kærligt med sine maskuline fingre på hendes hals, i en sensuel berøring "Enten er du min lady, eller min bitch. Men min er du" Hun skulle ikke for et splidt sekund tro, at hun indfriet hans drømme.
(Det her er IKKE det endelige svar, men kan knapt skrive et punktum uden at trykke så hårdt det gør ondt i fingerne, fordi tastaturet er smadret, og har taget to pauser for ikke at miste mit temperament)

* host host *