Guess Who's Back - Razion

Han kiggede på hende og slappede roligt af "okay kan godt forstå du har de spørgsmål jeg ville bare se hvordan du havde det og høre om hvordan det går med dig har jo ikke set dig meget længe efterhånden også dukker du bare op i det blå så det jo klart at jeg vil snakke med dig ikke og undskyld for bare og gå ind og sidde og glo på dig"sagde han roligt og kiggede på hende, og viste ikke hvad han ellers skulle ha sagt til hende, for det var jo sådan sandheden var.
Han kiggede på hende og smilte roligt til hende og rejste sig roligt op og gik hen til hende og lagde roligt to af sine finger under hendes hage "du ser stadig godt ud som du altid har gjort"sagde han roligt og fjernede sine finger igen og gik lidt tilbage, mens han så på hende og smilte bare roligt til hende, og anede ikke hvad han lige skulle gøre, for han ville da lige gå lidt langsomt frem overfor hende, da hun jo var noget anderledes i forhold til dengang han mødte hende første gang og alt det.

Hun kiggede lidt på ham, lænede sig lidt mere afslappet tilbage i sengen, eftersom hun lige var stået op og hun var lidt søvnig stadig.
Nej, han havde vel ik set hende i lang tid, det var der mange der ikke havde. "Der er mange som ikke har set mig i lang tid..." Sagde hun og kiggede lidt ned i sengen, inden hun kiggede op på ham igen. "Og øhm... Bare ik gå ind på mit værelse igen mens jeg sover, så er alt forladt" sagde hun og smilede svagt til ham. Hun vidste ikke rigtig hvad hun ellers skulle sige, hun vidste ikke hvad de plejede at tale præcist om. Om de overhovedet talte..
Hun hævede et bryn spørgende og strammede sit greb om sin kniv da han gik hen til hende, og lagde sine to fingre under hendes hage. Hun kiggede sammenknebet op på ham, vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til ham, det var vel en kompliment, men skulle hun sige tak for den, eller skulle hun bare lade den være, det føltes svært at sige tak for tiden.

Han kiggede på hende og smilte roligt til hende "du kan være helt rolig gør dig skam ikke noget og jeg skal nok huske og komme en anden gang når jeg er sikker på at du er vågen"sagde han roligt og smilte roligt til hende.
Han kiggede roligt på hende "husker du overhovedet noget om hvad vi sådan lavede sidst vi så hinanden eller noget i den form for minder omkring mig"spurgte han roligt og så på hende, og ville da vide hvad hun kunne huske omkring ham, da hun virkede til at være glad for at se ham men dog viste hun det ikke for ham, det havde han da godt lagt mærke til.
Roligt så han på hende "må jeg sætte mig ned her"sagde han og pegede på fodenden af hendes seng og anede ikke om han måtte sætte sig der, og det var derfor han spurgte først før han satte sig ned.
Han så på hende og ventede nu kun og havde det nu godt med det her, og ville bare ha det skulle gå godt det her møde med hende, og det gjorde det skam også så det var en meget god ting i følge hans hovede, roligt så han på hende og kløede sig roligt i nakken.

Hun vidste godt på en måde at han ikke ville gære hende noget, endnu i hvert fald, hun kunne aldrig være for sikker, hun blev nød til at have paraderne oppe for alting, det havde hn lært som det første, aldrig vær alt for afslappet overfor folk, det er der de slår til.
Hun trak lidt på skulderne da han spurgte om hun huskede noget om dem to. "Jeg husker at jeg var din slave, og vi havde et rimeligt godt forhold" sagde hun og trak lidt på skulderne. Han skulle ligge rigtig godt mærke til det med VAR, hun var ik hans slave mere, det ville hun simpelthen ikke gå med til, en aftale kunne de lave, men hun ville ikke være bundet til at være sammen med ham som hans slave, nuller.
Hun kiggede lidt undrende på ham da han spurgte om han måtte sætte sig i hendes fodende, hun nikkede lidt. "Naturligvis må du det" sagde hun høfligt og trak sine ben lidt til sig, så han havde mere plads til at sidde på.

Han kiggede roligt på hende og lyttede til det hun sagde og lagde nu godt mærke til at hun sagde var til det med at være hans slave "vi har et godt forhold til hinanden og det med at være min slave er du stadig du går rundt med mit mærke på dig"sagde han roligt og så på hende "hvis du løfter op i din nat trøje eller det du har på og kigger under dit ene bryst kan du se mærket"sagde han roligt til hende og så på hende, han ville ikke være ond eller noget men han sagde bare det der var sandheden indenfor dette her med slave halløjet.

Han kiggede roligt på hende og smilte bare til hende før han satte sig ned ved fodenden og så på hende, og ventede på at se hvad der ville ske og hvordan hun endeligt ville reagere på det han sagde, for hun var hans slave lige meget hvad hun sagde til det, eller om hun ville give sig til at tjekke om det rigtig det med mærket og det var der de to R'er ville stadig være der hvor de hele tiden havde været.
Han så på hende og kløede sig i nakken "så hvis du ikke tror på mig så må du jo se efter på din egen krop"sagde han roligt og smilte bare roligt til hende.

Hun rystede på hovedet. Hun var så ligeglad med om hun havde et mærke, hun var ikke noget fucking dyr han kunne mærke og så kalde sit. Han skulle gøre sig stort fortjent til det, ikke engang hendes lære ville hun give lov, og han var den eneste hun følte sig tryg og behandlet godt omkring. "Det tætteste du vil komme på at få mig som slave lige nu, er en aftale om ting du måske behøver, men jeg er fri, og det er der ingen der for lov til at tage fra mig, ikke engang dig, lige meget hvor godt vores forhold så er... Og jeg er ligeglad med mærket, jeg er intet dyr du bare kan mæke og kalde dit okay? Og jeg vil slet ikke behandles som et." Sagde hun og follede armene. Hun mente det virkelig, hun ville ikke behandles som et dyr, hun var en person, en reserveret en.
Hun kiggede lidt på ham som han satte sig, hun satte sig helt op, og sad op af sengen og kiggede stille og roligt på ham imens, hun var helt cool omkring ham lige nu, for han gjorde hende ikke noget, og det skulle han da bare blive ved med, det kunne hun godt lide, og det gjorde samtidig hendes tanker om ham mere postitive og hun ville være automatisk mere åben over for ham.

Han kiggede roligt på hende og hørte til hvad det var hun sagde at hun ikke ville behandles som et dyr "kan du mindes at jeg nogensinde har behandlet dig som et dyr på nogen måder"sagde han roligt og kiggede på hende, han viste godt hun vil behandles som et menneske og det skulle hun også blive behandlet som.

Han kiggede roligt på hende med et stille smil på sine læber og viste ikke hvad hun ville sige til det, for lige nu ville han bare snakke og den slags der "og hvad mener du endeligt med ting jeg behøver"spurgte han roligt og så på hende og viste ikke hvad han lige ellers kunne formulere det på og alt det, så det var vel bare som han sagde det der, og nu så han endeligt bare på hende og ventede bare på at hun ville sige noget til han omkring alt det her, og han havde det okay med at hun gerne ville behandles som menneske for hvem ville ikke det lige meget hvordan tingene så ud for den ene eller anden person her i livet.

Hun rystede på hovedet, "nej, men jeg kan ikke huske mange ting, så jeg ved ikke helt om du måske nogle gange har behandlet mig som skidt, alle har deres dårlige sider..." sagde hun og trak på skulderne.
Hun kunne kun huske nogle gode ting, men der kunne kun også være dårlige ting ved dette.
Hun trak lidt på skulderne, "det ved jeg ik, ting som en slave laver, ting som du synes jeg skal lave" sagde hun og trak endnu engang på skulderne.
Hun vidste ikke hvad dette slaveri gik rigtigt ud på, det var vel bare på en måde et job hvor personen blev hos den herrer de nu havde. Det havde hun godt nok ikke nogle planer om, for hun levede sit eget liv.
Hun holde dog munden lukket, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun havde sagt det der var nødvendigt, så indtil videre kiggede hun bare ned i sengens dyne.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "jeg har ikke behandlet dig dårligt har mere behandlet dig som det menneske du er"sagde han roligt og hørte hvad hun ellers sagde til ham og smilte roligt til hende, og viste godt hvad det var hun mente.
Han så på hende "jeg ved godt at du nok godt vil leve dit eget liv og det skal du også nok komme til selvom du er min slave så har du også dit eget liv jo"sagde han roligt og så på hende med et smil, og viste ikke hvad han ellers skulle sige det, han kiggede på hende og slappede bare af og kørte en hånd over sit hår "hvad tror du en slave laver sammen med sin herre"spurgte han roligt og kiggede på hende med et stille smil på sine læber, og viste ikke hvad hun ville sige men nu ventede han spændt på at høre hvad hun ville sige til det her, for han havde jo spurgt hende direkte om hvad hun troede hvad en slave lavede med sin herre og alt det.
Han så på hende og slappede roligt af og havde ikke mere og sige for han havde sagt det han ville til hende, for det var jo sådan set bare den mening han havde angående det her, og viste da godt at hun godt ville ha sit eget liv selvom hun var hans slave og alt det halløj der, men nu var det bare hende der skulle sige noget til ham og det ventede han spændt på at høre hvad var men om det var sådan noget han forventede hun ville sige eller om det blev noget andet var det han var mest spændt på og finde ud af.

Hun lagde halvt hovedet på skrå. "Og hvordan er det så?" spurgte hun, med sine korslagte arme. At hun blev behandlet som et menneske kunne også være skidt, folk så ned på dem, men han sagde hun ikke blev behandlet dårligt, så han har vel ikke gjort nogen skade på hende, måtte hun nok konstatere.
Hun rystede på hovedet, "jeg er IKKE din slave, mere din ansatte..." sagde hun og kiggede surt på ham.
Hun syntes ikk om ordet slave, slet ikke, hun havde ingen herre, hun var herre over sig selv, der var ingen der skulle tro at de var højere end hende.
Hun trak på skulderne, "jeg ved det ike, jeg kan ike huske særlig meget... men jeg kunne gætte på arbejde?" sagde hun og kiggede roligt på ham. Det var irriterende ikke rigtig at kunne huske særlig meget, men nogle informationer skulle hun nok få.

Han kiggede på hende "jeg behandler dig ikke som andet end den du er en ligemand eller rettere kvinde jeg ser ikke ned på dig eller noget i den from"sagde han roligt og kiggede på hende og hørte hvad hun sagde og smilte bare til hende "kald det hvad du vil men du er for mig hvad du er"sagde han roligt og så på hende, roligt smilte han bare til hende og tog roligt og viste godt hvad hun mente med arbejde "altså du kan jo få små ting du kan gøre for mig men ellers er der jo en meget nem ting en ansat som du vil kalde det og det er at tilfredsstille herren hvis du er helt med på hvad jeg mener"sagde han roligt og så på hende.
Han havde ikke andet og sige til hende for det var jo sandheden men om hun forstod det vidste han ikke, men man kunne da håbe på det.
Han så på hende og slappede bare roligt af og havde ikke noget imod at hun var som hun var hun havde sit eget liv det var han godt klar over men hun var hans slave om hun vil eller ej sådan var det bare.

Hun nikkede bare lidt til det han sagde, hun var glad for at han ikke så ned på hende, og at han sagde at han behandlede hende godt, det var da altid noget.
Hun rynkede dog lidt på næsen af det næste han sagde, tilfredsstille ham? Pff... Det kunne han godt glemme alt om, hun kendte ham ikke engang særlig godt... Hvad regner han hende dog for... Hun rystede på hovedet og smilede skævt. "Jeg er helt med på hvordan du mener med at tilfredsstille, dog sker det ikke, jeg kender dig jo nærmest ikke, du er sgu en fremmed, lige meget hvor godt et forhold du siger du har haft med mig tidligere..." sagde hun, og kiggede tørt på ham. Hvordan kunne han dog bare tro at hun ville gå med til det? Hun var ikke sådan en, hun var ikke en som bare lagde sig ned for alle mænd, næh nej, her skulle der fandme kæmpes, og selv det kunne nogle gange ikke være nok.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "jamen så der jo ikke andet for at vi lære hinanden og kende meget bedre nu som hvad går du endeligt og laver nu som arbejde og den slags der"sagde han roligt og gav sig til at tænke sig godt om og det hele, og han sad bare der og viste ikke hvad han skulle sætte hende til "hvad er du god til"spurgte han roligt og så på hende, og viste jo ikke hvad hun var god til eller noget jo han viste hvad hun var god til dengang men det var jo i sengen, men ellers viste han ikke noget som helst om hende, men det måtte han jo så finde ud af hvis hun da ellers gad og fortælle ham det eller noget i den retning af.
Han så på hende og smilte roligt til hende "men en ting jeg vil ha dig til er når jeg er sammen med dig så de våben der du har ikke lige ha dem fremme og alt det for du kan være rolig omkring mig jeg har ikke tænkt mig og gøre dig noget på nogen måder"sagde han roligt og håbede på at hun ville høre efter, for han var jo dæmon og viste godt hvad han kunne klare af problemer.

Hun sad lidt og kiggede på ham, uden rigtig at sige noget. Så han lyttede altså... Jamen det var da altid noget. Hun smilede skævt og rystede på hovedet. "Jeg arbejder ikke med noget specielt" sagde hun og smilede lidt. Hun arbejde jo ike med noget, undtagen nogle gange når hendes træner sat hende til at gøre noget for ham, men ellers ikke.
Hvad hun var god til, det var vel åbentlyst? "Jeg er god til at kæmpe, slå ihjel, jage..." sagde hun og trak lidt på skulderne.
Der var ikke meget andet hun var god til, ikke hvad hun havde fundet ud af endnu i hvert fald.
Hun kiggede lidt ned på hendes væben, og kiggede ned på hendes kniv, som hun stadig havde fremme. Hvorfor måtte hun ikke have dem fremme. Hun trak dog på skulderne og lagde kniven på dynen, hun lagde den ikke helt væk, bare ned så den ikke var truende. Hun holde dog øje med ham, han skulle ikke prøve på at tage den eller noget.
"Aftale" sagde hun og kiggede roligt på ham med et svagt smil på læben, og et tilfredst blik.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og lyttede til det hun sagde til ham om hvad hun kunne og alt det halløj der "hmm jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal give dig og lave for mig jeg ved det virkelig ikke for der ikke nogen jeg vil ha dræbt og der ikke noget jeg har der skal jages hmm ellers andet du kan"spurgte han roligt og så på hende, og viste ikke om der var mere for hun havde jo ikke sagt mere til ham end det, han så på hende med et stille smil på sine læber.
Han så på hende og slappede roligt af "kan du finde ud af og stjæle fra folk uden de sådan opdager det og den slags for så kan det være jeg har noget til dig måske"sagde han roligt og viste ikke hvad hun kunne jo men hvis hun kunne vil det være godt, men han kunne måske bruge hende til noget hvis det var men viste ikke om han kunne bruge hende til det han havde i tankerne men det måtte jo vise sig og alt det.

Hun så lidt tænkende ud, hun var ikke meget god til andet, i hvert fald ikke så god som hun var til at dræbe.
Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle svare, hun trak lidt på skulderne, to gange. "Jeg kender ikke til særlig meget andet lige nu.." sagde hun og strøg en hurtigt hånd gennem håret, så hendes pandehår ikke irriterede hende.
Stjæle? Det vidste hun ikke helt, men at snige sig ind på folk og så dræbe dem bagfra uden de rigtig opdagede det, indtil hun trådte til, var hun ret god til, og mon ikke bare hun kunne bruge den samme metode.
Hun trak på skulderne. "Jeg er ret god til at snige mig ind på folk uden de opdager noget, så at stjæle ville jeg nok kunne." sagde hun og så afventende på ham, hun ville sagtens kunne stjæle for ham hvis det var.

Han kiggede på hende og tænkte sig om og smilte roligt til hvad hun sådan sagde til ham "okay hmmm okay jeg har sådan holdt øje med en mand som har noget jeg godt vil ha fingrene i det er en medaljon han går sig en tur gennem parken her i byen være dage ved denne her tid og er væk fra parken igen om cirka en times tid ved ikke om du kan klare det nu her eller om du vil vente med det til i morgen men det noget jeg er sikker på at du kan klare men om du dræber ham er din sag bare gem liget hvis det er jo"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og viste ikke om det var noget hun kunne klare, men det med at slå manden ihjel var op til hende han var sådan set ligeglad med manden han vil bare han fat i denne genstand som manden havde på sig hele tiden.
Han så på hende og slappede roligt af og havde det nu godt nok med at hun ville gøre sådan noget for ham, for han var sådan en meget doven person mens han stadig var en som tænkte mest på hvordan man skulle gøre tingene nemmest og i den form for taktik og alt det taktiske ting.

Hun lyttede til det han sagde, hun skulle stjæle en medaljon fra en eller anden mand i parken. Hun smilede lidt og nikkede. Det ville nok være meget nemmere at dræbe ham, snige sig ind på ham og dræbe ham. Hun nikkede halvt igen.
"Hvad er der vigtigt ved denne medaljon?" spurgte hun ham og kiggede på ham, med et skævt smil på læben.
"Og jeg tror jeg venter med det til imorgen." sagde hun og begyndte så at tage noget tøj på, så hun kunne komme ud af sengen, og lave noget andet end bare at sidde.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "den tilhørte min mor og jeg vil ha den tilbage mere enkelt er det ikke"sagde han roligt og så på hende og viste ikke hvad han ellers skulle sige andet end sandheden til hende.
Hun kiggede på hende og slappede bare af mens hun skiftede "når hvad skal du så bruge dagen på"spurgte han roligt og så på hende, og viste jo ikke hvad hun skulle i dag eller noget som helst i den form af, han kiggede roligt på hende og ventede bare på at hun sagde noget til han nu.
Og det var jo bare sådan at han godt ville vide mere om hende, men han viste dog ikke hvad han skulle spørge hende om og den slags der.

Hun nikkede kort, og kiggede lidt ud af vinduet, som hun ikke havde fået dækket helt til.
Hun skyndte sig lidt hen for at dække det til. "Jeg har brug for noget der kan dække mit ansigt fra solen, så jeg ikke får den i øjne, tror du at du kan skaffe noget ligne måske?" spurgte hun og kiggede på ham med et spørgende blik, for hvis hun skulle stjæle denne medaljon på højlys dag, blev hun simpelthen nød til at have noget der beskyttede hendes sarte øjne.
Hun sukkede lidt da han spurgte om hvad hun skulle bruge dagen på. "Det sædvanlige, vente til det bliver mørkt, og vandre videre" sagde hun og trak svagt på skulderne. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige.
"Hvad skal du da?" spurgte hun tilbage, og kiggede på ham med et nysgerrigt blik.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og viste ikke hvorfor hun skulle ha dækket for solen "hvad kan du ikke lide solen da"spurgte han roligt og kiggede på hende og roligt så han rundt og tænkte imens "når ja kommer om lidt"sagde han roligt og gik ud af døren og vider hen til et andet værelse og fik nakket en hat fra en anden kvinde, og roligt kom han tilbage med det "her det har sådan noget du kan tage foran ansigtet og holder solen så meget ude som muligt"sagde han roligt og kiggede på hende med et stille smil "det var det bedste jeg kunne komme på"sagde han roligt, og anede ikke hvor fra han kunne huske den kvinde han havde taget hatten fra og alt det, men nu havde hun den og alt det, men om hun brugte den viste han ikke eller hvad hun ville gøre for sagen og den slags der.
Han så på hende "jeg skal ikke rigtig noget så ville endeligt prøve og lære dig og kende"sagde han roligt og så på hende, med et af hans stille og rolige smil på sine læber og den slags der.

Hun smilede lidt og rystede på hovedet. "Nej, mine øjne er blevet meget sarte overfor solen og dens lys" sagde hun, og trak lidt på skulderne. Det var dog ikke noget hun havde noget imod, hun nød aftens og nattens stilhed.
Hun kiggede undrende på ham da han gik ud af værelset, men hun ventede dog som han bad hende om.
Da han kom tilbage kiggede hun undrende på ham og på det han havde med sig.
Hun tog imod det, og anbragte den på hendes hoved, og ganske nok, skyggede den meget godt. Også selvom det ikke ligefrem var lyst der hvor de var.
"Mange tak" sagde hun smilende, og lagde den så på hendes seng.
Hun nikkede til det han sagde. "Det kan vi vel sagtens arrangere" sagde hun og smilede, inden hun satte sig på sengen igen. "Hvad kunne du tænke dig af vide, udover det jeg ikke rigtig kan huske." sagde hun og smilede til ham.

Han kiggede på hende på hende med et stille og roligt smil på sine læber og viste ikke hvorfor hun havde fået sådan med hendes øjne, men det var jo bare sådan som det var jo bare for hende, roligt så han på hende og smilte roligt til hende og hørte på hvad hun havde og sige til ham og alt det "Hmm hvad kalder du dig selv for du har jo et navn men det vist ikke det du bliver kaldt for"sagde han roligt og så på hende, og viste ikke hvad hun sådan kalde sig selv eller blev kaldt for af andre folk, for det ville han da godt vide og alt det halløj der, for det var spænde og lære hende og kende som den hun var nu her, i stedet for den hun engang var.
Han kiggede roligt på hende og smilte roligt til hende og slappede bare af og viste ikke hvad der kunne ske lige nu og her.

Hun smilede lidt da han spurgte hvad hun kalde sig selv, det var ret sjovt, for det var ikke et spørgsmål hun havde regnet med ville komme, for de fleste ville nok bare havde kaldt hende Lynie eller Carolyn, fordi det var sådan de kendte hende, og nok troede det var det samme hun hed.
"Jeg bliver kaldt Shadowfax" sagde hun og smilede blidt til ham.
Hun kiggede lidt betragtende på ham. "Hvor mange slaver har du?" spurgte hun nysgerrigt, med et spørgende blik rettet mod ham.

Han kiggede på hende og smilte roligt til hende "shadowfax lyder godt men dit navn er bedre men pyt hvis det er det du bliver kaldt så det jo sådan"sagde han roligt og kiggede på hende og lyttede til hende "udover dig så har jeg 2 andre men dem har jeg ikke længe nu så ved ikke hvad de går og laver de har jo deres liv som de har det mens jeg har mit eget for vil da give dem deres frihed selvom de mine slaver"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af, og havde det godt med at fortælle hende det nu hvor hun selv spurgte ham om det og den slags der.
Han så på hende "hvornår mistede du hukommelsen"spurgt han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber og ville da godt vide det hele omkring det halløj der.