I guess we can all go a little mad some times

Tid Der er tæt imod aften, men dog er det endnu ikke blevet mørkt
Sted Ashen Wood Forest, tæt på Yavapai-stammen
Omgivelser Der er hvad man ofte finder i en skov, så træer, buske og enkelte dyr her og der. Samtidig kan man finde Amaris og Myra
Vejr Det er en ganske smuk aften, lettere køligt og med en smuk himmel. Dog er der mørke skyer i horisonten, som truer om regn og torden
Påklædning
- Kjole + Sko Hun er iført en hvid kjole [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], den er dog dækket af blod og snavs [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst og vildt [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har intet make-up på, men hendes ansigt er dog fuld af snavs og gammelt blod. Hun har to ringe på sine fingre, den ene er en forlovelsesring og den anden en ægteskabsring [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun bær også en halskæde om sin hals, hvor i der er et billede af hendes datter [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
- Ar Hun har to lange ar, som løber lodret ned langs hendes skulderblad . Dette er resultatet af, at hun rev sine vinger af [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har selvlavet ar, som glider hen over hendes ryg. Der er to af dem, og de fremstiller vinger [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
- Andet På grund af hendes evne, er hendes hud ligeså bleg som porcelæn

Emnet er tilegnet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

Der var en stilhed til skoven, en stilhed der nærmest kunne betegnet, som værende blid og smuk. Det var nærmest monotont, og måske endda en støj i sig selv. I skoven dansede Myra rundt, omkring hende var en verden af vidunder. Hun så ansigter i de enkelte blomster, hun så farver rundt omkring og synet fik hende til at grine. Hendes latter kunne give indtrykket af, at hun besad en vis uskyldighed til sig, dog ville man næppe have disse tanker, når først man lagde sit blik imod hende. Mange dele af hendes krop og ansigt, var dækket af et par timers gammelt blod. Hun var også dækket af snavs og mudder, siden hun næppe havde været tæt på et bad, siden hun stak af fra sindssyg hospitalet. Tøjet havde hun stjålet fra et tidligere offer, hvilket forklarede, hvorfor der var adskillige huller i den, resultatet af at blive stukket ned.
Som hun dansede rundt i skovbunden, var det med en vis ynde over sig, eller i hvert fald så meget ynde, som hun overhovedet kunne besidde, hun havde nærmest to venstrefødder. Selv i sin uskyldige tid, havde hun aldrig haft evnen til at danse ”You look like an idiot meathead” lød det fra James ”But sure do continue” der var en hårdhed til hans stemme, og dog ignorerede hun den, som hun fortsatte gennem skovbunden. James var altid led imod hende, men i det mindste kunne hun ignorere ham, noget hun ikke kunne med de røde damer. Hun stoppede med et op, og med et kom der en manisk latter fra hende, hvorfor ville ingen kunne forklare, dog ville hun selv sige, at hun så en masse sjove ting foran sig.

Hun var klatret op i et af de højeste træer i området, i kap med nogen der var flygtet fra lejren. Hun vidste ikke engang hvorfor det skulle være hende som lige præcist skulle fange denne løsrevne fange, kunne der ikke have været nogen mere kompetent? Eller var det blot endnu en af de mange opgaver der blev læsset på hendes skuldre, nu hvor hun altid skulle bevise sit værd?
Hun var så fanget i sine egne tanker at hun ikke indså at hun halede ind på fangen, som var klar. Pludselig dykkede fangen med sin fod der ramte Amaris lige på brystet og ødelagde hendes greb og fodfæste på de ellers tynde grene. Hun faldt. Hun skreg end ikke engang. Hun faldt bare mens hendes blik så på fangen, hvis afstand blev større og større. Så ramte hun en gren med sin fod og blev svunget om, så hendes blik var mod jorden.
Var det nu hun skulle dø? Hun kunne ikke rykke en muskel. Måske var det nemmere sådan her. Ikke mere ansvar, ikke flere forsøg på at blive accepteret hos dem der havde slagtet hendes familie. Hun drejede hovedet automatisk og opdagede en lille dansende figur nede i åbningen af det hele. Så glad og munter. Hun rynkede kort brynene, før hendes krop nærmest halvautomatisk greb ud efter en gren, kun den ene arm som skulle tage hele hendes vægt. Et knæk lød igennem hele hendes arm, men hun kunne ikke mærke det.
Hun slap grenen og faldt de sidste få meter, forvirret over hele situationen. Hun drejede sit hoved og stirrede mod den dansende skikkelse. Blodet flød ned af hendes pande, hun måtte have fået et sår i hovedbunden af faldet.

Hun havde på ingen måde, lagt mærke til det som foregik bag hende. Man kunne sige, at hun mere eller mindre, var fanget i sin egen lille verden, en verden fuld af vidunder og alle mulige farver. Træerne var blå, og bøjede sig i unaturlige måder. Luften havde også en underlig tåge om sig, og hver evig eneste gang, at hendes hænder gled gennem den, var det som alting omkring hendes hånd, blev lysere og smukkere. Man kunne næsten beskrive hendes måde at se verden på, som fra det af en virkelig høj person, og det værste var nok også, at hun ikke vidste, at måden hun så det hele på, ikke var den rigtige måde.
Hendes mindre dans, blev dog stoppet ved lyden af nogen, som faldt ned bag hende "What may that be" sagde James nysgerrigt, samtidig med han fjernede sig fra træet og med et næsten kedeligt udtrykke i sine øjne, betragtede han kvinden som lå op af træet. Med sine hænder oppe i luften, vendte hun sig om og med et blik, der både kunne beskrives som sygeligt og psykotisk, betragtede hun kvinden. Hun lagde hovedet på skrå, og i sin måde at stå på, kunne hun nærmest ligne et dyr, som enten var klar til at angribe eller betragtede et muligt bytte "you're bleeding, is the butterflies going to come out?" det var et underligt spørgsmål, og de fleste ville nok skynde sig væk.
Hun skulle netop til at træde endnu et skridt frem, da en ukendt figur sprang ned. Hun kunne ikke se hvilket køn det var, eller for den sags skyld om det overhovedet var en person. Det eneste hun så var en mørk figur, som langsomt bevægede sig imod den blødende kvinde. James trådte nærmere imod hende, han var nærmest få cm fra hende og hun kunne føle hans kulde "Kill him, set him free" i takt med hans snakkede, kom ordene fra forskellige sider af hende, og det samme med hans kulde. Han gentog ordene om og om igen, at hun skulle dræbe og sætte ham fri. Et psykotisk smil kom frem på hendes læber, og hun løb imod skikkelsen. Hun sprang op på ryggen af skikkelsen, hvor hun begyndte at rive ved alt hun kunne få fat på, hvilket åbenbart var sarte steder, givet hvordan vedkommende begyndte at skrige.
Skikkelsen trådte tilbage, og hun fik på en eller anden måde, tvunget skikkelsen ned på jorden, hvor hun satte sig over ham. Hun prikkede hans øjne ud, og som hun bøjede sig ned, bed hun fat I hans hals. Skikkelsen skreg i smerte, specielt som hun bed et stort stykke hud af. Blod sprøjtede ud på hende og som hun rejste sig op, var det endnu med hudstykket i sin mund. Hun vendte sig imod kvinden. Blodet havde dækket det meste af hendes ansigt, hår og tøj. Nysgerrigt lagde hun hovedet på skrå, og trådte nu væk fra den døende mand, og hen imod den fremmede kvinde

//håber det er okay, jeg kontrollerede denne fange og sorry for den lange længde <3