I guess I need a hero - Jo

Tid: Aften, omkring 18-19
Omgivelser: Folk er på vej hjem og skumle mennesker kommer ud fra deres skjul
Vejr: Mørkt og en smule koldt
Påklædning: Mørk hættetrøje, samt et par stramme cowboybukser og et par passende sko.

Det var en rolig aften indtil videre. Gaden var oplyst af lygterne og der var en svaglig menneskemængde. Man kunne fornemme en form for travlhed hvis man stod i midten af det hele. Folk var på vej hjem efter at have arbejdet eller handlet ind så de kunne lave mad, samtidig var der nogle der havde andre tanker. Nogle mænd stod klar ved en form for hestevogn og ventede. Der var en bestemt person de var ude efter på denne bestemte aften. De havde hørt om en rig kvinde der formentligt skulle denne vej og der var en slaveejer der nu gerne ville have fingrene i hende. Længere nede af gaden kunne en kvinde spottes. Hun var ikke særlig høj og hun så ikke ligefrem stærk ud. Hendes lange blonde hår var gemt væk bag hendes optrukkede hætte og hendes kinder havde en lettere rødlig farve da det var koldt. Mændene spottede hende hurtigt og gjorde tegn til hinanden inden de langsomt forfulgte hende da hun gik forbi dem. De var dog ikke helt sikker på om de nu var hende, men havde det ikke været hende ville de jo bare slå personen ihjel. Kvinden lagde ikke rigtig mærke til særlig meget.

Hendes navn var Emmy. Hun var på vej hjem efter at have haft en længere stresfuld arbejdsdag på kroen. Hun havde gået i sine egne tanker og ikke givet omverdenen megen opmærksomhed. Det var også derfor hun kom med et overrasket skrig da en mand pludselig greb hende om livet og løftede hende op fra jorden. Tung var hun ligefrem ikke. Hun vred sig kraftigt og slog ud efter manden, dog lod han ikke til at tage sig af at blive slået. Hun bed manden i ansigtet og fik faktisk bidt hul på hans kind, han blev vred og slog hende mod væggen. Hun ømmede sig og så sig lidt om:” Slip mig! Nogen hjælp!” råbte hun en smule desperat i det øjeblik hun blev smidt ned på jorden og fik bundet sine hænder på ryggen.
Hun var stadig træt efter at have arbejdet, så modstand var der ikke megen af. De trak hætten af hende og fik hende op på knæ ved at hive op i hendes lange hår. Hendes kind havde fået en skramme af at blive smidt og hun var lettere forpustet af at have kæmpet imod så godt som hun kunne. Hvis blik kunne dræbe havde mændene været døde, Emmy stirrede på dem som var de kvæg og hende ulven som skulle til at æde dem. Hun blev smidt op i vognen og de bandt hendes mund da hun desperat råbte efter hjælp. Vognen kørte afsted og hun vred sine hænder for at komme fri, dog uden held. Hun så sig om for at se om der var hjælp at finde men de så ud til at folkene som havde overværet det ikke lod til at ville blande sig. Det var nærmest som om de var bange for at blande sig. Hun prøvede at få fat i sin lommekniv fra sin baglomme men kunne ikke få fat i den.