How much? (Aigemfarrel=Privat)

S: Doomsville City. :: Terrorville District :: Slavemarket
T: 20:10
V: Solen er ved at gå ned. Og der er begyndt at blive lidt køligere.
O: Masser af sælgere og køber som byder hinanden over hele tiden for slaver.

Larmen på dette marked var øredøvende og irriterende. Specielt for denne mand. Som følte at alle slaverne der havde været til salg indtil videre havde været spild af penge. Reilly gik efter de trodsige. De specielle. Dem som åbenbart ingen solgte. Reilly troede så på at han kunne købe den perfekte slave for den rigtige mængde penge. Bag ham stod 2 kvinder som fulgte ham lydigt. De så begge meget skræmte ude. Og så virkelig ud som om de var usikre ved at være her. Men det var mest fordi han havde truet med at sælge dem til den laveste bydende en dag hvis de ikke gjorde hvad han sagde. Og derfor havde de selvfølgelig valgt at gøre hvad han sagde. Den lavest bydende kunne være det største svin. Og ja Reilly var ond nogle gange. Men han var også fair. Det var det ikke alle der var. Af alle herre man kunne ha. Var Reilly nu også en fin slave. De 2 kvinder var tydeligvis tvillinger og slaver. Det var et sjældent fund. Og et sjældent syn at en mand kunne komme gående med 2 slaver som var frie uden de stak af. Men hvor skulle de stikke af hen til? Reilly kunne se deres aura fra lang afstand. Begge slaver bar på en taske hver som så meget tung ud. Hvilket den også var. Han havde regnet med at bruge formuer af guld. Men havde ikke brugt noget som helst. Så han havde masser til overs. Han så kort rundt. En aura fangede hans blik. En fallen engel. Gammel. Meget gammel. Reilly smilede roligt og begyndte svagt at gå hen imod denne engel. Styrken i hende var stor. Og det gjorde at Reilly blev nysgerrig. Og interesseret. Han nærmede sig roligt en mand som stod med en kvindelig slave ved siden af ham. Den faldne engel. Alex hed hun kunne han se i auraen. Han smilede svagt. Og vendte sig imod manden. "Hvor meget skal du ha for slaven." Spurgte han roligt

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Udseende den dag
----------------------------------------------------
Musikken var høj der, mange af herrerne i rummet havde mange penge, nogle af dem var bare for stor snudet til at sælge af de gode vare.
Manden som stod med Alex, var en meget tyk person, han lignede en der spiste sine penge op. Alex vendte sig om og kiggede på Reilly, hendes øjne lyste op, hun var pæn, gode former og et urørt ansigt. de fleste slaver kunne have blå mærker på kroppen eller i ansigtet når de ikke hørte efter, Men Alex havde ingen. Manden vendte sig om da Reilly spurgte om prisen "Ikke nok til dig" Alex Bukkede til Reilly og sagde med en Forførende blid stemme "Rart at møde dem Hr, kunne de tænke dem noget at drikke" Hun tilbød at hente ham et glas champagne da hun så at han intet havde i hænderne. hun virkede som en normal slave, men noget ved hendes Aura fortalte at hun nærmest kun gjorde dette af kedsomhed.
"Alex, du kan hente noget mad til mig, hvis du ikke har andet at lave end flirte!" Alex Nikkede og kiggede på Reilly med et smil på læben. hun ventede på et svar fra ham.

Han så kort på manden med et svagt smil. Før han gik lidt tættere på. Næsten helt op i ansigtet på ham. Og knipsede så med fingeren. Den ene af hans slaver kom hen og stillede tasken ved siden af ham. "Er du sikker?" Slaven åbnede roligt tasken. Og den var fuld af ædelsten og guldmønter. Normalt ville han ikke give så meget for en slave. Der var mindst 40.000 guldmønter og 1000 diamanter. (Guldmønterne er 100 danske kroner per styk så det er en stor mængde penge) Men han skulle ikke slippe godt fra at være så flappet over for ham. "Jeg råder dig til at tage de penge og gå." Sagde han roligt mens han smilede lidt. Og klappede ham på skulderen. Før han vendte sig mod slaven. "Alex Hyppernose Von Kari du er 22 år gammel i kroppen. Samt falden engel med 22.000 år bag dig. Ja jeg ved hvem du er. Nej du får ikke vide hvordan. Og hvorfor bliver du hos den her idiot hvis du alligevel keder dig?" Alt stod i en aura. Alle minder. Selv dem man havde glemt. Al ens viden. Det var en stor pærevælling. Men Reilly var trænet til at tage det til sig. Og læse det. Han vendte sig mod manden igen. "Jeg vil meget gerne ha noget champagne." Sagde han og smilede svagt. Hvorefter han roligt stak tungen ud mod munden. Så hans tungepiercing gled ud mellem hans læber. Og kørte lidt rundt i munden. "Jeg håber du tager en vis beslutning." Sagde han med et svagt smil.

Manden kiggede på Reilly's slaver, de var ganske pæne, hvordan kunne han også lige have fået så pæne på passelige slaver, de virkede ikke som om de ville løbe væk eller myrde ham mens han havde ryggen til, manden krydsede sine arme og kiggede på tasken
"Hr Reilly... hvis jeg ikke tager fejl" Reilly var kendt for sine penge, og hans smukke slaver i dette område. "Jeg sælger hende ikke, hun er en stor mundfuld og hun er svær at styre, udover det kan hun være ret..." Alex Afbrød hendes herre "De har en udsøgt kok, deres mad er fantastisk og..." Hun kiggede på manden der så forarvet ud, hvor kunne hun. hun afbrød ham bare "Han er svag, så han er nem og klare." Hendes stemme var smuk, et bevis på at hun var en god sanger, hun kørte sit hår væk fra øjnene og gik forbi Reilly "Champagne fint." Hun skiftede hurtigt fra at svare, til at være en slave igen. da hun gik forbi Reilly's slaver, hviskede hun lavt nok til at Reilly ikke kunne høre det, men højt nok til at hans slaver kunne "Klamme Tøjter..." Manden rystede på hovedet. "Der kan du bare se, hun gør hvad hun vil og det er svært at styre hende... hun spiser og mere end det ser ud til, udover det er hun også meget voldlig" Manden satte sig på hug over tasken "Men hun er min bedste slave, hvis du har noget du kan tilbyde mig, sammen med disse penge ville jeg være villig til at give dig hende, hvis ikke... så glem det" Han var en grådig mand, hvis han skulle miste en så kaldt engel, ville han også have en igen. Alex kom tilbage med Champagnen og rakte den ud til Reilly, hendes smil være blidt, det var svært at tænke over at hun kunne være voldlig, eller stærk med hendes spinkle krop.

Et svagt smil kom fra Reilly da manden tydeligvis genkendte ham. Han lyttede roligt til hvad manden sagde. Og nikkede kort til at han var Reilly hvorefter han lod ham prøve at forklare hvad det var der var så specielt ved hende. Indtil hun afbrød. Han vendte sig imod Alex kort. Og stod bare roligt og lyttede til hende. Nikkede forstående. Smilede roligt til hende. "Det er en udsøgthed at høre deres stemme Frøken Von Kari. En skam den skal gå til spilde på denne mand synes de ikke?" Spurgte han kort Alex om før han vendte sig imod hende da hun gik bagud. Slaverne kiggede med det samme på ham fornærmet. Og han grinte svagt. Han kunne læse i deres aura hvad hun havde sagt til dem. "Hun har ret." Sagde han kort og trak på skuldrene. Hvorefter de med det samme kiggede ned i jorden skræmt. Han vendte sig roligt imod manden igen. Han lyttede til hvad manden sagde og nikkede forstående. "HAr du overvejet at hun ikke bare skal ha en hård hånd. Ser du jeg lader mine slaver stort set gøre hvad de vil. Det eneste jeg forlanger er at de gør hvad jeg siger når jeg har brug for det. Ellers må de gøre hvad de vil. Dog kan jeg jo også tillade mig det. Eftersom at jeg kan se hvis de har intensioner om at stikke af." Sagde han roligt og smilede blidt til manden. Hans ansigtsudtryk ændrede sig kort. Og før et anderledes smil kom. Et mere sindssygt smil. Hvorefter han grinte. "Jeg håber virkelig at du tænker dig om. For hvis jeg skal tilbyde dig noget mere. Bliver det din egen lever. Jeg hader grådighed. Og jeg kan trække din lever ud af din mave så hurtigt at du først ville opdage det bagefter." Sagde han halvhårdt. Mens han så på manden. Hans øjne havde ændret sig fra at være blå. Til at udvikle sig sådan de så næsten hvide ud. Som en stor sky der fløj hen over hans pupil og bevægede sig. Hvis manden tænkte sig om. Så ville han sikkert hurtigt regne ud at han mente det. Man havde hørt om samme tilfælder flere steder på slavemarkedet uden at finde ud af hvem det var der havde gjort det.

Manden klappede sine hænder, to andre slaver samlede tasken op og førte den bag ham "Hvis du får hende, skal du være beredt på det værste" Hans aura skreg nærmest, han frygtede Reilly, og han var ikke den eneste. hans ansigt fortalte det dog ikke, han virkede som en stolt mand der ikke frygtede nogle.
"Men jeg lader dig få hende, men folk har sine øjne på hende, og hun er ikke så rar mod andre folk, bare så du ved det." Hans stemme var lav, han havde svært ved at være rolig efter den trussel Reilly havde smidt efter ham.
Alex kom med et kyllinge lår til manden og gav Reilly glasset med Champagne, hun bukkede venligt og vende sig om, omkring dem kunne det nemt ses at hun var en populær slave, mange af de mænd der var der, ville gerne have hende, men havde ikke pengene til at overbevise den grådige nar. de havde dog heller ikke hørt hvad Reilly sagde til at overbevise ham. manden tog kyllinglåret og gik væk "Tag hende, jeg er tilfreds." Da Alex hørte det, vende hun sig om hurtigt igen, hun havde et overrasket blik i øjnene, hvordan kunne hun nu være solgt. det var nummer 100 der ville købe hende, og nu var hun solgt? Hun satte sit hoved på skrå og grinte lavt "You gotta be kidding me"

Han så kort imod manden der så ud til ikke at kunne acceptere aftalen hurtigt nok. Han grinte svagt af manden. "Stop dit frygtløse ansigt. Jeg kan lugte din frygt." Han snusede kort imod ham. Det var en klassisk metafor for at det stærkere væsen kunne lugte det svage væsens frygt. Roligt tog han imod champagne glasset. Og hævede det kort. "Tusind tak for denne fornuftige aftale. Og bare rolig hun kommer ikke til at blive solgt videre. Jeg er ikke en grådig nar som dig." Han bukkede kort hovedet og tog så en blid tår af sin drink. Hvorefter han vendte sig imod Alex. Som så overrasket på ham. Han bukkede kort hovedet for hende. Og smilede roligt. Da hun besvarede ham om at han måtte gøre grin. Grinte han svagt. Og bukkede sig roligt frem. Hvorefter han blidt hviskede hende i øret hvad han havde sagt og hvilke rygter han havde her på dette marked. Hvorefter han rettede sig op og smilede blidt. "Lad os hente et glas champagne til dig selv også smukke så lad os skåle for at du nu er min." Sagdde han med et svagt smil. Hvorefter han stillede sig ved siden af hende. Og bukkede roligt sin arm i en bue så hun kunne lægge sin arm ind i hans bue. Så han kunne føre hende hen imod bordet hvor champagnen stod.

Manden tog en bid af kyllingen og gik hurtigt væk "Jeg er ikke bange" Udbrød han lavt inden han forsvandt i mængden, Alex sukkede dybt og bukkede, efter han havde hvisket det til hende, hendes aura grinte nærmest, hun havde aldrig gættet at han var personen der havde myrdedet så mange mennesker. "Hvad vil de så kaldes? Master, Hr. oh du fantastiske og super cool Reilly" Hendes stemme var rolig og lidt flabet. den eneste grund til hun var den fede mands slave, var fordi han var så grådig, han ville aldrig sælge hende. hun havde dog ikke taget hensyn for, at han var en forskræmt rotte. hun smilet varmt da Reilly bukkede for hende, hun tog sin arm ind i hans bue og nikkede blidt.

Han smilede roligt og så på hende svagt. Så lidt på hendes aura. "tro mig du kan være sikker hos mig. Så længe du ikke prøver at stikke af. Og fortæller mig hvor du går hen. Så kommer der ikke til at ske dig noget ondt overhovedet. Samt at jeg aldrig kunne finde på at sælge dig. Du er min lille præmie." Sagde han og smilede roligt mens han så på hende. Hendes spørgsmål grinte han svagt. "Faktisk så er jeg ligeglad. Jeg bliver enden kaldt for Sean, Reilly, Herre eller Hr. Reilly. Jeg ser ikke mine slaver som slaver. Jeg ser mine slaver som en form for flerekoneri. Jeg respektere mine slaver. Og lader dem stort set gøre hvad de vil." Sagde han roligt og førte hende videre hen til Champagnebordet. Hvor han roligt stillede sit glas. Og skænkede champagne op til hende. Hvorefter han roligt rakte hende glasset. Og løftede sit eget glas. "Skål for en god handel." Sagde han roligt og hævede sit glas så hun kunne skåle. Hvorefter han roligt drak af sit glas for at gøre det officielt.

Hun lyttede til hans ord uden at sige noget, hun vende hoved op mod ham, hvor efter hun spurgte med en elegant stemme "Jeg forventede heller ikke at du ville slå mig ihjel, efter du brugte så mange penge på mig heh.. hvis der ikke sker mig noget, og der er mad. efterlader jeg dig ikke. men hvad med dine tøjter? jeg mener dine andre slaver" Hun kiggede koldt på pigerne bag ham, hun drillede dem, hun ville se hvad de kunne gøre, og hvor bange de nu var for ham.
hun tog glasset med en rolig bevægelse, hun løftede glasset halvt op og smilet "Skål, for en dyr handel hehe" Hun tog en lille slurk fra glasset, hun følte den kolde alkohol køre gennem hendes hals, hun var lidt det man kaldte en svag drikker, men et glas champagne ville ikke gøre så meget, hun havde mest en svaghed for ikke at drikke alle andres glas. hun smilet kært til ham og kiggede rundt, hendes øjne ramte en af tvillingerne, hun ragte glasset ud til den ene af dem "Vil du smage? eller er du for ung til at drikke?" Hendes aura var normal, hun forsøgte ikke at være uhøflig, nogle gange tænkte hun bare ikke på hvor nødladende det lød.

Han så på hende og grinte svagt af hendes flabede tone. Hvorefter han vendte sig imod dem kort. Deres øjne blev kort røde før de blev normale igen. "Tja de er lidt af et særtilfælde. De er ikke købt som dig. De er tvunget. Skyggevæsner faktisk. Jeg har gemt deres ene ting der kan slå dem ihjel." Sagde han og så på hende roligt med et svagt smil. "Det er derfor de frygter mig så meget." Han grinte svagt ved hendes kommentar om at det var en dyr handel. Egentlig ikke. Han havde meget mere. Men han følte bare ingen grund til at bruge mere. Han kunne ha købt hende for 1 guldmønt hvis han ville. Men han følte lidt at hun skulle se at hun var mere værd end bare en guldmønt. Det var vel en måde fra hans side at flirte lidt med hende. Han så kort imod sine slaver. Der så lidt afventende på ham. Han nikkede kort. Før hun tog imod glasset og nejede kort for hende. Før hun tog en tår og rakte det over til den anden. Som også tog en tår. Reilly var allerede ved at skænke 2 nye glas op. Et til den ene af skyggevæsenslaverne. Og det andet til Alex. Han så på dem alle tre med et smil. Før han så på skyggevæsnerne. "I må godt gå." De nejede kort og begyndte så at gå. Han så så imod hende kort. "Misforstå mig ikke. Jeg tror på dig når du siger du ikke vil efterlade mig. Men mærk dig mine ord. Hvis du prøver at stikke af. Mister du al min respekt. Og du bliver intet andet end en slave for mig. For ligemeget hvor du gemmer dig. Kan jeg se din unikke aura hvis jeg fokusere." Sagde han og smilede så til hende. Før han tog en tår af sit glas. "Men jo der er alt det mad du vil spise. Samt selvfølgelig gør jeg dig ikke noget hvis du gør hvad jeg siger når jeg ber dig om det. Hvilket nok er hvis du er uheldig en time om dagen jeg ber dig gøre nogle ting." Sagde han med et svagt smil.

Alex bukkede til Den ene af skyggepigerne, hun smiler kærligt til dem. hendes øjne var blide og varme, da Reilly rakte hende et nyt glas, kom et kæmpe smil frem på hendes læbe, hun fik et til glas, self kendte han ikke til hende når hun blev fuld, men endnu et glas. hendes aura blev fyldt med glæde, nærmest kvælende. hun begyndte at smile elegant, hun satte sit hoved på skrå og lukkede sine øjne "Jeg kan godt lide dig. så bare rolig" Hun tog en slurk af det, mens han snakkede. hun løftede et øjnebryn i det han sagde at han ville miste respekten for hende. "Jeg stikker af hvis du ikke viser bare en smule respekt for mig" Hun klappede ham på brystet "Men bare rolig, du ser bedre ud end den gamle mand, jeg bliver måske i noget tid" Hun følte sig ikke truet. hun kiggede rundt på de folk der kiggede på dem, hun ledte lidt efter pigerne, mens hun drak mere og mere af Champagnen.

Han grinte roligt. Før han bukkede sig frem. Og lagde en finger på hendes hage. Fik hende roligt til at se på ham. "Jeg mister først respekten når du prøver at stikke af. Indtil da har du lige så meget respekt fra mig som hvis du var min kæreste." Sagde han roligt og placerede sine læber mod hendes kort. På en lidt dominerende måde. Eftersom han elskede at være dominerende. Ikke på en respektløs måde. Mere sensuelt. Hvorefter han slap hendes læber igen. Og tog en roligt tår af sin champagne igen. Og smilede svagt. Mens han forsatte havde blikket imod hende. "Jeg er da glad for du synes jeg ser bedre ud." Sagde han med et svagt smil.

Alex fniste lavt, hun åbnede dog sine øjne i det han satte en finger under hendes hage. hendes øjne lyste op i det han snakkede, folk stirrede på dem. "Du fry...." Hun nåede ikke at færdiggøre sin sætning inden han pressede sine læber mod hendes, hendes øjne blev brede i overraskelse. hun havde ikke lige set den komme.
hendes kinder blev langsomt røde, hun rystede på hovedet i det han kiggede på hende, hun drak resten i glasset hurtigt "Bwaa..." Hun kunne høre folk snakke omkring hende, normalt var hun ligeglad. men lige nu gik det hende på, hun smilet flabet til ham "Det ville også være nederen og være så gyslig som den gamle mand" Bag hendes stod manden som Reilly havde købt hende af, man kunne nemt se på ham at han blev fornærmet, men alle andre omkring dem grinte lavt. Alex satte glasset på bordet og gik forbi Reilly.

Han grinte svagt imod hendes læber da han afbrød hende. Og han kunne svagt hun var blevet overrasket og at hendes kinder blev varme. HAn smilede roligt og slap hende svagt. Hun rystede på hovedet og så undrende på hende. "Hvad er der smukke?" Spurgte han roligt og så på hende da hun tydeligvis havde noget i tankerne. Han ville ikke snage i hendes aura. Han ville ha hun fortalte ham det selv. Han så på hende med et svagt grin da hun sagde det ville være nederen hvis han lignede ham. Han så kort på den grådige mand. De blå øjne blev svagt en smule hvide. Bare for at skræmme ham. Hann så kort mod Alex og valgte så roligt at følge efter hende væk fra bordet.

Alex kunne føle at han fulgte efter hende, hun slog blidt sin egen pande, da hun kom i tanke om at hun skulle altid fortælle ham hvor hun gik hen, hun stoppe op og vende sig om hurtigt.
Hendes kjole fløj halvt op, så et lille pantyshot opstod, hun smilet og blinkede med det ene øje til ham "Du overraskede mig, derfor blev jeg rød i hovedet, og jeg er på vej ud på toilettet, hvis det er okaii med Herreren" Hendes stemme var blid, mændene omkring dem, stod nærmest og ventede på at hendes kjole endnu engang ville flyve op. hun ventede tålmodigt på at han ville sige at det var fint nok. og lod hende gå på wc.

Han smilede roligt da han fulgte hende. Da hun sagde hun blev overrasket grinte han svagt. "Jeg tror ikke bare du blev overrasket. Jeg tror du kunne li det." Sagde han roligt med et svagt smil. Hvorefter han lyttede til det næste. Han så kort ud som om han skulle tænke længe over det. Før han grinte svagt. Og gik hen foran hende. Helt tæt på. Hvor han roligt lagde en arm om hende og tog hende roligt på røven. Og kyssede hendes mundvig. "Skynd dig tilbage. Vi skal til at hjem til mig. Det her sted er begyndt at blive kedeligt." hviskede han blidt med et roligt smil.

Hun kiggede op på ham med blide øjne, hendes øjne lyste op. "Meh, jeg er nem at overraske, så det var derfor Hr Reilly"
Da han tog fat i hende og gik tætter på, kiggede hun på ham med lidt kolde øjne, hun følte hans hænder køre ned på hendes røv, hendes kjole blev løftet lidt op i det han satte sin hånd der, da hun følte hans hånd på hendes arm, vidste hun nærmest hvad han ville gøre.
Da han lænede sig ind for at kysse hendes mundvig, satte hun en finger på hans læber. så han stoppede halvejs, hun satte derefter begge hænder på hans kinder, hvor hun efter pressede hans kinder sammen, så han lavede en trut mund. hun smilet og slap fri fra hans greb stille. "Jeg skal nok skynde mig, dont worry."

Han grinte svagt. Og så på hende. "Spil du bare hård. Husk på hvis jeg vil kan jeg se dine dybeste inderste lyster. Ingen anden ville kunne vide præcis hvad han skulle sige til dig." Sagde han roligt.
Da hun stoppede hans læber grinte han svagt. Og bed kort i fingeren. Ikke smertefuldt men blidt. Hvorefter han lod hende gå. Og klappede hende på røven på vej væk. Bare for ikke at blive til grin over for alle de andre slavehandlere der var der. Og forventede hun accepterede det. Han gik roligt tilbage imod bordet med alkohol. Og tog roligt et nyt glas champagne og ventede roligt på hende. Så lidt efter hende et par gange. Hvorefter en slavehandler han kendte kom hen. Han gav slavehandleren hånden og begyndte at snakke med manden. Et roligt smil kom fra ham. Og han grinte roligt med ham. Før han tog en tår af sin champagne. Og fortsatte samtalen.

Det tog nogle få minutter, inden han kunne mærke Alex's aura forsvinde fra bygningen, men inden han kunne nå et reagere, blev et vindue smadret og en mand fløj mod dem, han landede for fødderne af Reilly. Alex kom gående mod dem, hendes hår var en smule ulet og hendes kjole virkede nu mere forførende end før, som om en person havde hevet i den så den nu var mere nedringet, hun gik hen til manden for Reilly's fødder, med en kniv. hun satte sig på hug og smilet "Idiot, du glemmer vist hvem der bestemmer i sidste ende." Hun smed kniven væk og trådte på manden, hendes hæle borede langsomt ind i hans mave. hun kiggede på Reilly med et uskyldigt smil "Skulle vi gå, Hr Reilly?" Man kun høre manden smertes skrig under hende.

//Reilly er en iskold motherfucker som altid er rolig men samtidig jeg aner virkelig ikke om han skal blive overrasket eller rolig O.O

((Jeg tænker at han burde blive overrasket. Mest fordi hun ser så svag og uskyldig ud+ hendes aura er også uskyldig når hun ikke er sur ))

//Hendes aura er hendes sande jeg ikke hendes facader Det betyder at hvis hun har en hidsig og stærk side vil den altid kunne ses i hendes aura Dog kun svagt indtil det bliver brugt

Alex er svag, stærk og genert plus forførende o.i hun ændre sig hele tiden. Derfor er hende aura så forvirrende

//Aura består af en masse farver der i forvejen glider rundt Reilly kan se alle farverne og ved hvad de forskellige betyder