Nothing left to steal -Jason-

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "du kan ligge din jakke over på bordet der også tror jeg du skal i bad hvis du altså vil"sagde han roligt og viste hende lidt efter hvor badet sådan var, og håbede på at hun ikke havde brug for hjælp til at tage sådan et bad som det her.
Han kiggede på hende "hvornår har du endeligt sidst været i bad sådan rigtig"spurgte han roligt og kiggede på hende, og var bare sådan nysgerrig og den slags der, for hun så da ud til at ha været udenfor i lang tid siden hun var så beskidt og den slags der, men om han fik det og vide viste han ikke, det var jo sådan set op til hende.

Anastacia lagde jakken på bordet som Jason sagde hun skulle, og fulgte efter ham ud til badet. Hun dryppede lidt på gulvet, men lagde ikke mærke til det. Reid gjorde dog, og da han trådte i en lille vandpyt skyndte han sig ind under bordet. Da hun så badet kunne hun allerede mærke hvor dejligt det ville blive at være ren igen. Da Jason spurte om hvor lang tid siden det havde været, trak hun bare på skuldrene.
"Jeg ved det ikke," hun smilede lidt. "For lang tid."
Hun kunne ikke rigtig blive sur på ham for at sige at hun så beskidt ud, for det gjorde hun virkelig.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt til hende og nikkede "ja okay det siger jo meget men badet er her så kan du jo bare kaste dig ud i det"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og viste godt, at det ville være dejligt med et bad bar sådan ny og næ i stedet for bare og gå der og stinke af gammelt sved og den slags ting der.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af, og hun lod til at være en sød pige så det var jo godt nok.

Anastacia ventede på at han var kommet ud af rummet, før hun begyndte at tage tøjet af for at gå i bad. Vandet var endnu dejligere end hun havde forventet, og hun havde lyst til at stå derinde for altid. Da hun endelig kom ud af badet, var hendes hud helt pink, men hun var ren. Hun hadede at tage det tøj på han havde købt til hende, men det ville ikke give så meget mening at tage det gamle beskidte på igen. Hun lagde sin gamle tøj i blød, og straks blev vandet helt mørkt.

Han gik ud af rummet og lod hende tage det bad hun havde brug for og det hele og mens hun var igang stod han og kiggede ud af et vindue og slappede roligt af, han var ikke den der ville være der ude hvis hun ikke ønskede det eller noget som helst.
Han stod bare der roligt og kiggede ud og lavede ikke ret meget andet og havde det godt nok med at hun var her sammen med hendes bror som var en ræv men det gik nok, selvom det var underligt, men det kunne man jo komme til at leve med når det kom til det grundlag.

Efter badet gik Anastacia tilbage til Jason, der kiggede ud af vinduet. Solen var nu kommet op, og badede dem begge i sit skær. Reid snorkede stille i et hjørne, og rullede en omgang rundt.
"Tak," sagde Anastacia stille til Jason. "Tak, for alt. Mad, tøj, et bad... Hvis du vil have mig til at gå siger du bare til, ikk', for så vil jeg være væk med det samme."
Anastacia kunne godt mærke at hun begyndte at tale uden sammenhæng, men hun var lidt ligeglad. Hun skulle bare ikke være til besvær, men mindst af alt havde hun ikke lyst til at stå i gæld til Jason. Gæld, havde hun lært, kunne være farligt.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "det skal du ikke tænke på jeg har selv tilbudt dig over være her i mit hjem også har jeg da ikke tænkt mig bare og sende dig ud i byen igen for at leve på gaden"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber, og havde det godt med at kunne hjælpe dem det var en dejlig følse og ha i kroppen når man hjalp folk og den slags der, og nu var hun her og sammen med hendes bror ræv, så kunne hun ikke forlange mere, han så på hende med et smil "altså det var så lidt med alt det men du skal ikke tænke på noget"sagde han roligt og havde tænkt sig og tage sig af hende.

Anastacia smilede lidt. Det havde altid været svært at være en 16-årig med en hjerne på 30 år, men det havde endelig givet hende noget godt. Hun havde pludselig fået en ny ven, der var mere end villig til at hjælpe både hende og - overraskende nok - Reid. En santuines havde en del fjender, men der var næsten ingen der ville være rigtige venner med dem. Hun smilede igen, den her gang et stort varmt smil til Jason.

//Undskyld, har været lidt fraværende, grundet gæster//

Han kiggede på hende med et stille smil og gik rolig tæt på hende og lagde en hånd under hendes hage og smilte til hende "du er nu en meget sød og smuk pige det kan du bruge til mange ting i fremtiden Anastacia det ved du godt ikke"sagde han roligt og stod bare tæt på hende selvom det virkede lidt for mærkeligt og stå tæt på en som var 2 år yngre end den krop han havde sig.
Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og nussede hende håret og kiggede på reid og smilte bare roligt, for han ville godt hjælpe hende uden tvivl, så nu var det bare om hun vil tage imod det men det lod det til at hun ville.

Anastacia lod Jason gøre hvad han gjorde, men var lidt tilbageholdende.
"Tak," mumlede hun, da han gav hende komplimenten. Anastacia var ikke god med komplimenter, så hun prøvede at kigge ned, men da han holdt fast i hende, var det lidt svært, så hun slog bare øjnene ned.
Da han nussede hendes hår, smilede hun stille til ham.

Han kiggede roligt på hende og smilte til hende "Når hvad har du så lyst til at lave nu"spurgte han roligt og så på hende med et stille smil og kiggede lidt ned på Reid som var der også, men det var jo også op til ham og hvad de skulle lave selvom jason ikke fattede hat af hvad det var han ville jo, og roligt slap han Anastacias hoved så hun kunne bevæge det som hun ville, for han ville da ikke holde hende eller noget jo.

//sorry krea svigt//

Anastacia kiggede lidt rundt i lejligheden, og kiggede hen på Reid, der stadig lå og slængede sig. Hun grinede både til Reid og til Jason.
"Aner det ikke!" sagde hun, viftede lidt med armene, og satte sig så på bordet.

//Ogs' her!//

Han kiggede roligt på hende og kørte sine hænder op af hendes ben da hun nu sad på bordet og smilte roligt til hende "okay så vi to der ikke ved hvad vi skal lave"sagde han roligt og nussede hendes ben "ung og uskyldig hvis jeg ikke tager meget fejl omkring dig"sagde han med et stille og roligt smil på sine læber og anede ikke hvorfor han sagde det men nu havde han jo sagt det og kunne ikke ligefrem trække sine ord tilbage til sig selv eller noget.
Han så på hende og ventede på at høre hvad hun ville sige til han.

Anastacia kiggede tøvende på Jason. Hun trak sig lidt væk, og løftede det ene øjenbryn af ham. Pludselig huskede hun på at han var dæmon, og at de kunne ændre humør som sindssygt. Anastacia sank en gang, og neden under bordet bevægede Reid sig lydløst, klar til at springe på Jason hvis han gjorde noget pludseligt. Anastacia orkede ikke at kæmpe sig ud af en dæmons lejlighed, hvis Jason gjorde noget uforudsigeligt, da en af hendes venner allerede havde prøvet det, og de endte mildest talt ikke særlig godt. Hun havde stadig det ene øjenbryn løftet, men rørte sig ikke ud af stedet, bortset fra at hun kiggede Jason lige i øjnene.
"Jaaa, det ser vel sådan ud...."

Han kiggede på hende og undrede sig over hvad der forgik i deres hoveder "roligt jeg gør jer ikke noget bare slap af siger jo bare at du er en køn anastacia ikke andet"sagde han roligt og satte sig ned på en stol og så på hende "jeg har ikke noget i sinde at gøre jer noget"sagde han roligt og så på dem og smilte roligt til dem.
Han var jo bare som han var og var ligeud med tingene, at de så bliver bange for ham undrede ham endeligt lidt for han havde da ikke givet udtryk for at han ville gøre dem noget.

Anastacia var ikke blevet bange for Jason, mere chokeret over hans pludselige ord. Reid slappede af, men var som altid klar til at forsvare sin søster uanset hvad, også selvom hun ikke havde brug for det.
"Jeg er fuldstændig afslappet," Anastacia smilede lidt til Jason, og kiggede på ham gennem hendes øjenvipper. Hun kiggede tilbage ned på hendes bare tæer, og fandt Reid kiggende op på hende gennem dem. Hun grinede lidt af hans tåbelige udseende, og kiggede så igen på Jason.

Han så på hende med et stille smil på sine læber "jeg ved godt jeg ældre end dig og den slags der men må jeg høre har du noget med drenge eller mænd at gøre hvis du forstår en hentydning til hvad jeg mener"sagde han roligt og så på hende, altså han vil bare vide om hun kunne finde på at ha en med hjem så det ikke kom bag på ham, og hvem viste om han ikke kunne forføre hende hvis det ikke var ulovligt, men han tog sig ikke meget af loven omkring sådan noget halløj der.

"Mig?" Anastacia grinede. "Den eneste mand i mit liv er Reid."
Hun kiggede hengivende på Reid, og vendte smilende ansigtet mod Jason.
"Hvad med dig?" spurgte hun snu. "Der må da være en speciel dame i sådan en stor, flot, muskuløs mands liv...?"
Hun grinede til Jason, og ventede på hans reaktion til spørgsmålet.

Han kiggede på hende "nej ikke rigtig for der ikke sådan nogen der vil ha mig i deres liv da jeg er det jeg er og mange hader jo min race"sagde han roligt og så på hende og slappede bare af, og viste ikke hvad han ellers skulle sige for der var jo mange som hade dæmoner som ham, at hun så ikke gjorde det var noget helt andet, men hvorfor hun ikke gjorde det viste han ikke men han kunne jo bare være glad for at hun ikke gjorde.
Han så på dem og smilte roligt til dem og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han skulle sige ellers lige nu og her.

Anastacia smilede varmt til Jason, da hun opdagede at de havde det til fælles. Hadet mod deres racer. Ingen kunne lide dæmoner, og ingen kunne lide santuines.
"Så er det vidst godt at du mødte mig!" hun lænede sig frem, og klappede ham på skulderen. "Der er heller ingen der kan lide os."
Reid lagde sig om Jasons fødder som for at give hende ret.

Han kiggede roligt på dem og smilte stille og roligt "det træls men sådan er livet jo man må jo bare stå sammen med dem man kan også se hvor det føre en hen hvis du ved hvad jeg mener med det"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber, han kiggede roligt på dem og smilte stille bare til dem og slappede af og kørte en hånd over hendes hovede så hans finger kørte gennem hendes hård og slappede roligt af "tja så det jo med vi står sammen hvis man kan sige det sådan for jeg vil ikke sige i mere unormale end jeg er angående og være væsenlig argtig i det hvis i forstår mig"sagde han roligt og så på hende med et stille smil og kiggede ned på Reid som lå ved hans fødder og smilte bare roligt før han kiggede på hende igen og plantede roligt et lille kys i hendes pande og viste ikke hvordan hun ville reagere på det, men han gjorde det bare.

Anastacia sukkede stille da Jason snakkede om at stå sammen, da næsten ingen faktisk blev ståene i hendes liv: "Ja, det nok rigtigt..."
Da han rørte hendes hår, løb en gysen igennem hende. Det var ikke af ubehag, bare fra chokket over at han pludselig rørte ved hende. Hun forstod ikke rigtig hvad han mente, men da han kyssede hende på panden, kiggede hun genert ned på sine fødder. Hun gav ham et lille smil, men beholdt blikket på fødderne.

Han kiggede stille og roligt på hende "er du aldrig blevet kysset af en dreng før eller mand kald det hvad du vil"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber, og havde jo stadig Reid omkring sine fødder.
Han kiggede roligt på hende og smilte stille "du ser sød ud når du er genert det ved du godt ikke"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber og viste ikke hvad hun ville sige til det, men han sagde jo bare sandheden eller rettere hans mening, og den slags der, og han viste jo ikke hvad hun havde prøvet eller hvad hun havde.

//krea svigt )://

Hun kiggede op på ham, og kunne ikke lade være med at grine stillle.
"Jo, da," sagde Anastacia. "Men det er lidt tid siden."
Da hun var yngre havde det jo altid handlet om hvem der turde gøre mest, og det havde da også indgået hende og en del ældre fyre. Men da hun blev lidt ældre indså hun at være en ung pige, bare var et våben man kunne bruge mod disse selvsamme fyre.
Da han gav hende komplimenten blev hun endnu mere genert, da hun ikke var særlig god med at blive komplimenteret, eller bare lagt mærke til. "Tak...??" mumlede hun ned i sine fødder.
For at skifte emne om hvorvidt hun var køn når hun var genert eller ej, spurgte hun Jason: "Hvad laver du egentlig, når du kan have sådan en her lejlighed?"

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og så godt at hun blev mere genert og sådan noget "jeg laver bare nogen få små jobs sådan her og der for nogen folk som giver godt for at man gør det så de selv er fri for det"sagde han roligt og så på hende, mens han roligt rejste sig op og rolig fik Reid af sine fødder, og roligt stod han tæt ind til hende og roligt kørte han sine hænder ned af hendes krop og op under hendes arme og løftede hende op på et bord og sidde som ikke var langt fra dem, og han stod roligt og kiggede på hende et stille smil på sine læber og nussede hende op af bene bare sådan stille og roligt.