En kop te med Jasmin

Jasmin lod hurtigt døren blev smækket i bag sig. Fay lå stadig derinde, mens Pan listede ud fra huset sammen med Jasmin. Egentlig var det ikke helt meningen at Pan skulle med, men hun ville altid gerne med ud på eventyr. Ofte blev hun altid smidt ind igen, men denne gang, skulle hun have lov til at komme med.
Jasmin og Pan listede af sted. I dag, tog hun ikke Star med. For en gang skyld, ville hun gå selv, uden at have en hest ved siden af sig. Hendes halv gennemsigtige blå kjole, blev løftede op af vinden. Heldigvis ikke så langt op, at man kunne se de nedre dele. Langsomt gik hun videre og trak sit slør længere ind til sig. Det beskyttede hende imod kulden, der stadig var her, selvom det var begyndt at være sommer.

Der gik noget tid, før det var nået helt ind, til den indre by. Fay og Jasmin boede lidt ude fra byen, men alligevel sammen med en masse andre mennesker. Pan lod til at hygge sig. Glædesfuldt løb hun rundt og hygge sig, og dog. Hun stoppede hurtigt op, da en skygge af en anden person drog imod dem. Jasmin løftede hende hurtigt op, og skyndte sig ind til væggen. Man kan vel sige, de gemte sig i nattens skygger. Jasmin smilede et kort øjeblik, og satte Pan ned igen. Den ivrige killing ( Tigerunge.. ^^ ) løb hen til herren (Rowan) og gned sig op af ham. Pan var endnu ikke blevet en stor killing, til at lære de grundlæggende ting den skulle lære. Men dog, Jasmin nød den stadig var killing. Jasmin gik roligt ud fra mørket.
'' Så, de min herre.. Lister igennem mørket? Gemmer de på hemmeligheder? '' Jasmin gik helt tæt på ham, og lod hendes øjne møde hans et kort øjeblik.

Jasmin så på herren, der blot så forskrækket ud. Hans skridt bagud, rykkede hende bagud. Hun lod armene blive samlet bag på hende. Langsomt, lod hun hendes blik falde imod Pan. Det lille legedyr, så ud til at hygge sig meget, med at følge efter ham.
'' Gik stille? Aha.. '' Jasmins blik var rettet imod ham, men blikket var forvirret. Hvad gemte han dog på, siden han ikke ville svare på det? Var det hemmeligt? Jasmin lod hurtigt hendes øjne møde hans. Langsomt, lod hun sig bevæge sig ind i hans minder, og alt det han tænkte på. Det så ud til, at han havde ledt meget. På den ene side, havde Jasmin lyst til at fjerne det hele, for hun kunne mærke det gjorde ondt på ham.. Men på den anden side, ville hun have det skulle forværres, så han kunne mærke smerten .. Jazz var ved at styre det hele endnu engang. Jasmin fjernede hendes blik fra ham, og så væk. Langsomt løftede hun hendes håndled op, til den halskæde hun havde fået af en ældre kvinde. Kvinden havde blot sagt, der fulgte noget med halskæde, men ikke hvad.. Jasmin havde altid haft en ide, om at det var det, der havde sat de 2 andre personligheder i gang. Den der havde startet det, men samtidigt følte hun sig knyttet til den.
Jazz sprang nærmest frem i hende. En hård tone, kom frem i Jasmin mund. '' Dit usle dyr. Du skal altid ødelægge alt.. ALT! '' Det var tydeligt, at Jazz var vred. Der var også en god grund til det... Jasmin havde forværret deres forhold til Logan. Den eneste Jazz elskede. Den eneste der kunne gøre hende svag.. Den eneste hun frygtede. Alt var ændret siden det.

Jazz vendte blikket imod herren. '' Hvad er så dit navn, herre? '' Et skummelt smil, plantede sig på hendes mundvige.. Men forsvandt kort tid efter, og blev ligeså koldt som hun var.
'' Jeg, er Jazz.. '' Selvom det ikke var det, hun originalt hed, var det altid det hun udtalte sig selv som.
Jazz så ned på Pan, som stadig så ud til at følge efter herren.. Hun så ud til at nyde hans selvskab, som om de var bedstevenner.

( Jeg håber det er okay, jeg bruger hendes evne i en mild omkreds? )

Jasmin så blot på herren, der sagde hans navn. Rowan, hvem hed dog det? Hun rystede en anelse på hovedet og smilede blot som før. Koldt men venligt på sammetid.
Jazz så en anelse på ham, hyggeligt at møde hende? Hvilken skabning sagde dog dette? Han havde lige mødt hende, og det var allerede hyggeligt. Han kunne endnu ikke vide, om hun var en ond skabning, der blot ville dræbe ham, levende.. Eller måske ville hun voldtage ham?
Hvorfor syntes han det er hyggeligt?
Hvor skulle vi andre vide det fra? - Jamie tyssede på Jazz, med en knurrende stemme. Jamie og Jazz havde aldrig rigtigt brudt sig om hinanden.
Det kunne han ikke vide, men hvis han syntes det var hyggeligt, var det, det.

'' Jeg ehm.. '' Jazz tøvede en anelse. Hvad havde Jasmin overhovedet tænkt sig, med at forlade huset? Jazz elskede det hus, siden Logan afslog dem. Den eneste Jazz følte sig knyttede til. Den eneste hun elskede. Jasmin havde spoleret det hele, og det hadet Jazz hende for.
'' De må undskylde for før... Det var ikke dem jeg kaldte usle dyr. '' Jazz var for en gang skyld venlig overfor en anden person. Ud over Logan. Det var længe siden det overhovedet var sket.
'' Richard.. Kender de ham? '' Jazz kendte ham endelig ikke, men hun vidste han havde betydning for Rowan. Et skummelt smil dukkede op på hendes mundvige, men forsvandt hurtigt igen.
'' De herre, ser ud til de mangler noget mad, og noget at drikke. Har de lyst til at spise, med en.. kvinde? Og denne.. ækle.. tiger.. '' Netop ækle blev hvisket meget lavt. De 2 andre personligheder elskede den lille killing, mens Jazz hadet den som pesten.
Den lille tiger unge, gik tilbage til Rowan, og hviklede sig på en underlige måde sig rundt om ham, som en lille tigerunge der gerne ville kæles. De begyndte at spinde samtidigt.
Jazz gyldene, men sorte øjne opfangede den lille killings måde at få opmærksomhed på.

Jazz så blot på herren. Han ville gerne vide hvad Richard havde lavet? Imens den lille killing forsat, forsøgte at charmere sig ind på Rowan, snakkede Jazz bare videre.
'' Richard.. Hmm. Hvor skal vi starte? '' Jazz, gik helt tæt på ham, og lod hendes ene finger røre ved ham, mens hun gik rundt om ham. Hendes øjne mødte hans blik, hver gang, hun mødte hans øjne.
'' Han, er ikke just den person du kendte engang.. Han er forandret.. '' Jazz begyndte at smile over hele ansigtet.
Ikke det skumle smil, som hun plejede at have på, men et følsomt smil, selvom hun var iskold, kunne hun sagens vise følelser overfor folk. Bare falske følelser. Man skulle være ekstrem god, hvis man regnede den ud.
'' Han var grunden til jeres fader, og moder døde.. '' Jazz smilte enormt meget inde i sig selv. Hun elskede at lave ballade, med andre folk.

Langsomt lod Jazz blikket faldet helt tæt på Rowan. Et lille kind kys, der skulle bevise hendes troværdighed overfor ham. Den sandhed hun egentlig ikke fortalte, men som han bare skulle stole på.
Pan blev ved med at vinkle sig ind omkring hans ben. Engang imellem, så det op på Rowan, med et par bedende øjne. De elskede at blive nusset, udanset hvilken race man var. Killingen var en sær sag.
Langsomt, trådte Jazz længere væk fra ham.
Takkede han lige ja, eller nej til en middag? Hvad end klokken så var, kunne man altid spise mad. Fay var ikke hjemme, og hvis hun endelig var, sov hun højst sandsynligt. Hende kunne man normalt ikke vække. Og i det hus de endelig boede i, ville larmen aldrig komme så langt.
'' De er velkommende udanset hvad. Og jeg, kan jo høre de er sulten, min kære.. '' Jazz smilede bare, venligt imod ham. Hurtigt tog hun fat i hans hånd, og begyndte at gå frem af, med Rowan i hånden. Pan fulgte automatisk efter Rowan.

Jazz så en anelse anspændt på Rowan. Hele hans måde, at blive sur, eller mere vred over det her, var spændende for hende. Hun elskede at lege med folks følelser, og den skyld minder.
'' Rowan.. Jeg kender din bror. Ud og ind. Han er som, min broder. '' Jazz grinede enormt meget inde i sig selv. Hvis man lyttede virkeligt godt efter, kunne man høre sarkasmen i hendes stemme. Hun kendte overhovedet intet til denne Richard? Hvem var han overhovedet? Sikkert en tosse.
Hun så en anelse på Rowan. Da hun stoppede op, så hun lige ud. Hendes blik var rettede til det store palæ, Jazz og hendes søster Fay boede i. Dens udsmykning, var enormt elegant, efter hendes holdninger. Hun plejede at elske at være i det store hus, med massere af værelser. Alexander boede der også, for tiden, da han endnu ikke havde fået sit eget sted. Manglede nogle et sted, at bo, ville de altid kunne komme til dem.
Haven var.. en stor udsmykning til det store hus. Hestene gik blandt de andre dyr, der var på det ellers ret store sted. Det var nærmest, et sted for dem selv.
Jasmin og Fay havde boede i det palæ/hus, hele deres liv. I deres barndom var de vokset op, der.
Jazz, ændrede hurtigt form, i det sekund, hun gik tættere ind imod huset. Jasmin var på vej tilbage, men dog ikke helt. Nu var det dem begge der styrede?

'' Nej, jeg ved ikke hvor han er lige nu. Jeg ved bare, han fortalte mig, at det var hans skyld jeres forældre var døde.. Fordi han havde skyldfølelse over det. '' Jazz smilede en del.. Jasmin havde mest lyst til at sige sandheden, men hun ville ikke gøre Jazz vred. Når Jazz var vred, var hun bestemt ikke rar, at være i krop med. Hun gjorde det hele surt for dem begge.
Jasmin og Jazz begrav sig frem imod, døren. Hurtigt kom Marlena frem. En af deres tjeneste piger. Hun åbnede pænt døren op, for dem begge. Lukkede dem efter dem, da de var gået ind.
'' Hvad vil de gerne have Rowan? De kan få lige, det de vil have. '' Jasmin kiggede imod Marlena.
'' Jeg vil gerne have, det bedste glas rødvin vi har.. Og en is. '' Jasmin smilede venligt til Marlena.

Jasmin så blot på Rowan. En del af hende, var tvunget til at føle skylden, over det hun spillede på, mens den anden del, egentlig ikke følte noget som helst. Jazz var den der hele tiden talte igennem dem. For det meste. Engang imellem kunne Jasmin sige et par enkelte ord, men det var ikke specielt tit.
'' Jeg mødte ham.. Engang for længe siden. Da jeg var gravid med min datter.. '' Jazz, og Jasmin smilede stort set venligt. Det skulle ikke virke forkert på nogle måde, selvom det hele var skuespil fra hendes side af.
Jasmin tog imod glasset Marlena kom med, tog en enkelt slurk, inden hun rakte imod sin dessert.
'' Lad os sætte os, herinde. '' Jasmin gik videre ind i huset. Den store stue, de havde var lyst op. Møblerne stod, som de altid havde stået, siden hendes barndom. Der var aldrig blevet rykket på dem. Minderne var for dejlige, til at hun ville flytte på det.
Jasmin satte sig ned, i en lang, hvid sofa længere fremme. Pan lagde sig ned, i den enkelte kurv, der var blevet sat til den inde i stuen. Den var sort, med en snor rundt om, der var hvid, sølv agtig.

'' Jeg kender ham igennem, nogle.. tidligere bekendte.. Jeg har snakket med ham siden, indtil for nyligt. Der rejste han. Hvorhen, aner jeg simpelthen ikke. ''
Jasmin smilede blot. Satte sit glas rødvin på bordet, og tog en enkelt bid af sin dessert. Smagen, af vanilje isen, imod hendes læber, var yndefuld. Hver eneste smag, der blev ramt på tungen, var vidunderligt.

'' Jeg respektere de har spørgsmål. De er jo bekymret, for deres broder.. Det ville jeg selv være for min søster. '' Jasmin smilede enormt falsk til Rowan. Intet tydet på, at det var falsk overfor ham.
'' Jeg kan blot sige, at han sagde, det var han skyld jeres forældre døde. '' Jasmin satte sin dessert ned, før hun talte videre.

TRÅD AFSLUTTET GRUNDET NYT PLOT. DISREGARD.