Jasmin ~ hi there

V: Høj sol, men en smule koldt.
O: træer så langt øjet rækker og en lille bæk
S: skoven
T: lidt over middag

Det var et lille stykke over middag og på trods af at solen stod højt på himlen var det køligt. Shar gik stille gennem skoven med sin tvillingebror Sharmarke. ”Det er rimelig koldt i dag.” sagde Shar og skuttede sig en smule mens hun gik. Sharmarke nikkede og grinede stille. ”Hvad?” spurgte shar, men han rystede bare på hovedet. Shar så på ham med et strengt blik. Der var begyndt at komme et meget flabet ulvesmil på hans læber. *Jeg vil væde med at du ikk kan følge med* sagde han flabet og satte i løb. Shar stod kort og gloede før hun satte efter den grå ulv med et lille grin. Self kunne hun følge med. Hun løb op på siden af sharmarke og grinede flabet til ham inden hun satte farten op og løb alt hvad hun kunne, men sharmarke havde intet problem med at indhente hende. Han standsede meget pludseligt op og lyttede. *Kan du også høre en let rislen?* spurgte han og begyndte at træske mod lyden. De havde været her et par gange før. Ved det her vandløb. Shar smilede drillende og skubbede Sharmarke i bækken. Han kom dog hurtigt op af det kolde vand, rystede sin våde pels og skubbede hende i. Shar skyndte sig op. Det var koldt. ”Helt ærligt” vrissede hun, og satte sig ned for at tørre en smule inden hun igen ville fortsætte, men hun vidste at det ville tage noget tid, da solen ikke gav så meget varme fra sig lige nu.

Jasmin satte hurtigt håret op i en hestehale, og hev hendes blomstrede top op. Den var gul, med en masse favrige blomster på. Hun elskede den, og den havde altid været en af hendes ynglings toppe. Hun hev et par hurtige sportshorts over fødderne, og videre op af hendes lår. Hun havde tænkt sig at løbe en tur igennem skoven, for at styrke hendes kondi.
Jasmin smækkede hurtigt døren i, hendes søster var ikke hjemme, men der var heller ingen der ligefrem ville stjæle fra dem. Kat begyndte at løbe, og forsatte imod skoven.
Der gik et par minutter, før hun var nået helt hen til skoven. Hun stod i udkanten af skoven, og begyndte straks at sætte farten ned. En kvinde og en ulv gik ved siden af hinanden. Lugten af satuine strejfede hende hurtigt. Jasmin rykkede hurtigt ind imod en busk, mere eller mindre for at gemme sig.
Jasmin sad mussestille for sig selv. Skulle hun løbe, eller skulle hun forsat gemme sig? Hun trak på skuldren og rejste sig op fra busken af. Hvis de ville hende noget ondt, havde de gjort det. Hun gik en smule imod dem, men begyndte at blive nervøs.