How are you? - Jasmin

Jasmin trak på skuldrene. Fay blev ved med at stå og snakke til hende om lige gyldige ting. Langsomt listede hun sig ud af huset, uden at Fay egentlig lagde mærke til det. Hun talte nok i sin helt egen verden, uden at lægge mærke til noget.
Jasmin var selv i hendes helt egen verden. I den tid, hun havde tilbragt sammen med, folk hun havde mødt fra sin fortid af, var hun begyndt at danne nogle personligheder der styrede hende. Personligheder der gjorde andre fortræd, selv dem hun elskede.
Langsomt begyndte hun at gå frem af, i et lavt tempo. Hun ville se stedet, hun engang havde boet i, i flere hundrede år, inden hun var blevet sat fri. Hun havde været der, sammen med en person der havde stor betydning for hende. Nemlig Logan. Logan og hende, havde været slaver sammen, for de samme personer. De havde begge oplevet samme smerte, hvis ikke mere.
Selvom hun ikke ville huske tilbage på den tid, blev hun nød til at åbne op for kapitlet igen, inden hun kunne lukke det helt og komme videre.

Der gik pænt lang tid, før hun var nået der hen, men som sagt var hun sin helt egen verden. For hende var tiden gået alt for hurtigt, uden hun havde lagt mærke til det. Som om, at der var gået flere år. Hun stoppede foran huset, og trak vejret dybt, inden hun bestemte sig for at gå inden for.
Den samme aura, som der var der dengang, var der stadig. En forfærdelig aura. Jasmin kunne høre fodtrin, og ignorerede det egentlig. Langsomt begav hun sig hen imod rummet, der engang havde været hendes. Hendes værelse alene. Logan sad derinde. Hendes blik klistrede sig fast på ham, inden hun meget hurtigt rettede blikket imod væggen i stedet. '' Så.. Hvad laver du, på mit værelse? '' Hun troede nærmest stadig, at hun var slave. Hun var langt fra den samme, som hun var den gang.

Logan havde ikke kendt særlig mange i sit liv, og dem han havde kendt var højst sandsynligt døde nu. Han havde mødt Angela igen, det vidste han ikke helt hvordan han havde det med. Mest fordi der skete nogle ting som ikke var så godt. Men det ville han ikke tænke på nu. I stedet ville han mindes Jasmin, den pige han engang havde kendt. Han kunne stadig høre hendes stemme for sig. Der lød tit ekkoer af folks stemmer når han tænkte på dem. Men denne gang var stemmen klokkeklar og først efter et hævet øjenbryn vendte han sig om og så Jasmin. Han stod bare og så på hende, men han kunne mærke hans følelser presse på, han tvang dem væk igen. Han havde ikke lyst til hans følelser gik helt amok, især fordi han næsten intet havde følt siden han var kommet fri igen. "Det er der en god forklaring på." Han lød kølig, og alle der havde kendt ham engang ville vide at der var noget anderledes ved ham. "Jeg har ikke set dig længe. Jeg troede du var væk. Så jeg kom her for at mindes dig." Det lød måske som noget han fandt på, men det var skam rigtigt nok. Savn var en af de følelser han ind imellem tillod sig at føle, vrede var en anden.

Jasmin rystede en anelse på hovedet, over hans kølighed overfor hende. Havde hun gjort ham noget slemt? Egentlig tog hun sig ikke ret meget af det på hendes ydre side, men hun blev såret inderst inde. Den mand, hun havde tilbrugt meget tid sammen med, var pludselig så kølig overfor hende. Et kort grin løb over hendes læber.
'' Så.. Nu køre vi den ondskabsfulde stil? Eller? ''
Hun trak vejret dybt. Det var svært for hende at få vejret herinde, fordi alle de minder stadig var der. Selvom hun følte hun var der som dengang, vidste hun godt det var lang tid siden for hende.
'' Og.. Den forklaring, vil jeg meget gerne høre. '' Hendes stemme var selv en del kold, og såret.
Selvom hun ikke havde været der i lang tid, havde han heller ikke været der. Siden dengang hvor hun havde flygtet der fra, var hun kommet tilbage flere gange, for at hive Logan med. Men når hun kom, var han der ikke.
'' Jeg har aldrig været væk. Jeg vil altid være herinde. '' Jasmin gik helt tæt på Logan, og satte hendes hånd på hans brystkasse nær hjertet.
'' Jeg troede du var væk. Hver gang, jeg var her for at hente dig med. Var du væk. Jeg troede du var død. '' En tåre trillede ned af Jasmins kind. Hun havde ikke lyst til at mindes det dengang, men det han sagde, fik hende bare til det. Hun var kommet ud af tanken, om at de var tilbage dengang. Roligt satte hun sig ned ved siden af ham, og tog blidt fat i hans hånd. Hendes øjne favne begyndte at ændre sig til noget andet. Et tegn på, hun var gået væk fra hendes normale personlighed og over til en ny en.
Stille og rolig, aede hun hans håndryg.

Logan lagde armene over kors og så på hende. ”Der er sket meget siden sidst vi så hinanden. Jeg er ikke den samme længere.” Han var ikke ude på at såre hende, men hun blev nød til at forstå at hun ikke skulle forvente de kunne starte hvor de slap. Han havde ikke det store problem med at være der, selvom det var ubehageligt for ham skubbede han bare følelsen væk. Han svarede hende ikke på det næste, han reagerede heller ikke på at hun lød kold eller såret. Han så på hende da hun kom tættere på og lagde en hånd på hans brystkasse. En handling der forvirrede ham, fordi den var så intim. Men han vidste godt der ikke foregik noget mellem dem, de var bare venner. Han lagde sin hånd oven på hendes da hun virkede ked af det. Han var blevet rigtig god til at virke ked af det på andres vegne. Men det var han bare rigtig sjældent, men lige nu var det en blanding. Han fjernede så ned på deres hænder da hun tog fat i den. ”Jeg var død. Den person du kendte døde.” Han så forsat på deres hænder, fordi hun aede hans håndryg. Han vendte blikket op imod hendes øjne. ”Du skal ikke få din forhåbninger op Jasmin. Jeg vil aldrig blive den du kendte engang, det betyder ikke at vi ikke kan være i hinandens liv, men du skal bare vide at jeg aldrig bliver ham du kendte igen.”

Jasmin lukkede nærmest alt det med, at han ikke var den samme længere ude. Hun ville ikke have han ikke skulle være den samme. Han var som en bror for hende. En lillebror. Jasmin havde altid kun haft Fay, ud over ham. Hun vidste udmærket godt der ikke forgik noget imellem dem, og det ville der aldrig komme til.
Jasmin havde sine følelser for andre personer. Alexander. Han var personen i hendes liv. Ingen andre ville tage den plads.
Jasmin trak vejret dybt, og aede bare hans hånd videre. Selvom han blev ved med at sige, han aldrig ville blive den samme igen, vidste hun at det ville han blive en dag.
Med eller uden hendes hjælp.
'' Logan. Jeg ved du bliver dig selv. En dag. Med eller uden min hjælp. Du skal bare åbne dig op. Husk tilbage på alle de gode stunder vi havde sammen. Alle de timer vi brugte sammen hver dag. Alle de dage vi sled, og fik pryl. Alligevel holdte vi sammen. Fordi vi holder af hinanden. '' Jasmin lagde en hånd på hans kind, og vendte hans ansigt imod hende.
'' Jeg elsker dig, som en broder. Og det vil jeg altid gøre. Vil du ikke gøre mig den tjeneste. At blive dig selv så? '' En enkelt tåre trillede ned af hendes kind.
Hendes vejrtrækninger blev dybere og sværre at høre. Som om, at hun lukkede alt luft ude. Hun følte han smerte. Alt det havde havde været gået igennem da han lå i kassen.

Jasmin rystede på hovedet, i hele hans show. Det irriterede hende en hel del, at han skulle skabe sig sådan på den måde. Hvis han bare kunne tale med et normalt toneleje. Selvfølgelig kunne hun se, at han ikke ville huske tilbage på denne tid, men hvorfor skulle det gøres til sådan et stort problem.
Jasmins blik rettede sig ned imod jorden.
'' Kan du ikke selv se det? Du skaber dig op, som et lille barn. '' Jasmin rejste sig hurtigt op, før hun begyndte at tale videre.
'' Tror du, jeg har nydt at se solen stå op og gå ned igen? Uden at kunne vide, du havde det godt? Logan. Du betyder så meget for mig, jeg føler din smerte. Min smerte, i at vide du har været væk, er slem nok. Lad vær, med at gøre det hele værre. Du er kommet ud nu, du kan se solen og stjernerne igen. Du kan føle luften imod din hud. Det kan jeg ikke, uden at tænke tilbage på at jeg efterlod dig. '' Jasmin råbte det nærmest ud, over ham. Hun var træt af, at alle beklagede sig over deres liv. Alle havde det slemt, men de skulle ikke gøre det til et større problem end det egentlig var.
Jasmin gik roligt imod ham, og trak vejret dybt. Stille lagde hun armene omkring hans mave, og lagde hovedet på hans skuldre. '' Kan du ikke selv se det? Du er ikke dig selv. Du er ikke den samme som den gang. Den rolige, og kærlige Logan. Jeg savner den Logan, og jeg vil gerne hjælpe med at få ham tilbage.
Den Logan, jeg følte en stor kærlighed til. Mere end et venskab, og mere end et søskende forhold. Lad mig, få den Logan igen. ''
Jasmin stile sig på tær, og kyssede roligt hans kind, inden hendes øjne ændrede farve endnu en gang. Jazz var kommet til syne. Jazz trak hænderne til sig selv, og gik væk fra ham. Jamie eller Jasmin kunne sagens komme tilbage til hver en tid, men lige nu, styrrede Jazz. Hun rystede svagt på hovedet med et smil på læberne.

Jazz rystede forsat på hovedet, og begyndte at grine en anelse lavt for sig selv. Hun satte sig ned på sengen endnu en gang, og krydsede bene over hinanden.
'' Nej. Jeg ved det ikke hjælper, men hvad pokker vil du have jeg skal sige? ''
Hendes ord, var hårde, men stadig bekymrende udanset hvilken personlighed hun var inden i. Hun holdte af Logan, og ville ikke give slip på ham. Den eneste Jazz holdte af.
'' Hvis du så gerne ville have Angela, så tag hende dog? Hvorfor fortæller du hende ikke bare at du elsker hende, og vil giftes med hende? '' Jazz råbte det ud, med en tydelig såret stemme. Hun var såret over de ord han var kommet med. Hun vidste godt, det havde været en kæmpe fejl, at det ikke var hende der havde redet ham, men havde hun haft muligheden og kræfterne til det, havde hun gjort det.
Jazz så en anelse irriteret på ham, men rejste sig op fra sengen igen. Langsomt og med tunge skridt, gik hun over imod ham. Roligt lagde hun hænderne på hans skuldre, og vendte ham om imod hende. Hendes blik var plantet i hans øjne.
'' Du kan lade dig selv føle. Du skal bare, lade dig selv føle de ting du gerne vil, i stedet for at lukke dem ude. ''
Jazz gik helt tæt på ham, og så ham roligt i øjne. Måske ville det hjælpe, hvis hun gjorde det hele til et intimt øjeblik for dem begge. Måske ville de ende ud i kys, men hvis han begyndte at føle, ville han være tilfreds.
'' Føler du slet intet nu? '' Hendes blik, kørte langsomt ned af ham, imens hun roligt tog hans hånd. Langsomt, aede hun den, med behagelige bevægelser. Hendes blik kørte tilbage op i hans øjne.

Logan rynkede brynene over hendes pludselige ændring i personligheden. Hvad foregik der lige? "Du skal vist nødig tale om den ondskabsfulde stil." Han lagde armene over kors og så på hende med lettere køligt blik. Indtil hun råbte af ham, så blev han vred. "Mener du det? Jeg har lige stået fortalt at jeg hellere ville have du fandt mig end Angela, og så siger du det? Hvad helvede sker der Jasmin?" Han så forsat på hende da hun kom hen imod ham. Han ville ikke lade sig selv føle, men hvis han ikke gjorde ville det bare blive værre med tiden. Logan fokuserede først på følelserne for hende, efter det ville det hele måske blive meget lettere. Han så hende dybt i øjnene og lige så langsomt blev hans øjne som de engang havde været. Men der manglede stadig noget, det var tydeligt, men når han så på hende var hans blik fyldt med følelser. Den største var forelskelse, men der var også forundring, skuffelse og forvirring. Han lagde en hånd på hendes kind og førte den om i hendes nakke før hun lod hans læber omfavne hendes. Han mærkede andre følelser komme op til overfladen, men han lod dem ikke overtage de følelser han allerede følte omkring Jasmin.

Jasmin ignorerede mere eller mindre hans ord efter hånden. Jazz, var blevet en del irriteret over ham, og hans måde at opføre sig på. Selvom hun selv var en del af grunden til det, men hun mente aldrig det var hendes skyld.
'' Hvad havde du gjort, hvis det var mig der havde fundet dig? '' Hendes ord, var begyndt at blive blide, mindre ondskabsfulde og hårde som de før havde været.  Hendes tanker, var kun plantet omkring ham lige nu. Hun savnede den tid, hun havde brugt med ham, men det ville hun aldrig få igen. Aldrig nogle sinde.
Hans læber, imod hendes, nød hun. Langsomt lod hun sig selv, 'kysse' med, imod ham, lænede hun sig ind til ham. Langsomt og roligt lagde hun hendes, arme omkring hans hals. Hun fjernede dog hurtigt læberne fra ham, og armene igen. Det var imod Jazz's natur at elske andre, selvom hun følte noget for Logan. Hun ville ikke indrømme det.
Hurtigt vendte hun sig om, og så væk. Hvis han vendte hende om, og kyssede hende igen, eller fortalte hvor meget han holdte af hende, ville hun ikke længere være ondskabsfuld overfor ham. Hun ville blive den gode gamle Jasmin igen, den alle kunne lide, og ikke blev skræmt af. Hun savnede at kunne være sig selv, i stedet for flere personligheder.
'' .. Jeg.. Undskylder.. '' Hun satte sig over på sengen igen, og så imod jorden. Dette var første gang, at Jazz havde ladet nogle, påvirke hendes kolde og ondskabsfulde følelser. Normalt lukkede hun, alt kærlighed og godhed ude, men Logan havde ændret det.

Logan anede ikke hvad han skulle svare. Han ville sikkert være overvældet af følelser, så han slet ikke ville ane det. Så han kunne kun komme på et svar. "Jeg ved det ikke." Han kunne tydeligt fornemme hun langsomt tøede op, men han var slet ikke klar over hvad der var sket til at begynde med. Det var måske forkert, men han følte sig bare på bølgelængde med denne Jasmin, meget mere end han havde gjort med den hun var før. Han havde været på bølgelængde med hende engang, men han havde bare forandret sig for meget. Men hende her, hun var mere som han selv var. Måske lidt blidere end ham, men også mere ondskabsfuld end den anden Jasmin, og det havde en virkning på ham. Han nød kysset, men respekterede også at hun stoppede det. Logan fulgte hende hen til sengen og satte sig ved siden af hende. Han tog hendes hånd og knugede den i hans egen. "Du skal ikke undskylde. Lige meget hvad du siger eller gør vil jeg stadig elske dig." Følelserne for hende var overvældende og skygge for alle andre følelser, men det betød ikke at han ikke talte sandt.

Jasmin så en anelse stadig ned i jorden. Hendes blik var nærmest klistret til jorden, men hun rettet hurtigt blikket op igen, da han satte sig ved siden af hende. Et kort blik, blev rettet imod ham, inden hun vendte det imod væggen igen. Jazz var forandret, overfor ham. Hun var mildere ondskabsfuld end hun før havde været. Måske følte Jazz noget for ham, mere end hun nogle sinde ville indrømme.
Hun nød hans omfavnelse omkring hendes hånd. Roligt lagde hun hovedet på hans skuldre, og smilede blidt til ham. Hun havde savnet ham en hel del, så ubeskriveligt meget. Hun havde hadet hende selv hver dag, for at have efterladt ham alene. Og så at en anden pige, havde fundet ham i stedet for ham. De havde været sammen. En kort tåre kørte ned på hendes kind. Det sårede hende, at vide han havde været sammen med en anden pige. Hun vidste godt, at det var hendes egen skyld, men hun måtte leve med det. Der var jo ikke det helt store, hun kunne gøre ved det. Andet, end at få hans følelser for hende, højre op.
Jazz rejste sig op, og så ned på ham. Helt tæt på ham, stillede hun sig, og lagde blidt armene omkring ham. En lille, og kort omfavnelse skete imod hende. Inden hun skiftede over til Jamie. Den seksuelle personlighed, der ville gøre alt for at komme i bukserne på alt, og alle. Jamie smilede ned imod ham, og slikkede sig kort rundt om munden. ’’ Så.. Du, elsker mig, men.. du vil ikke have noget med mig? ’’ Jamie så væk et øjeblik. Hun ville gøre alt, for at få det til at ende med sex, eller andet seksuelt.

Logan kunne tydeligt mærke hun var anderledes. Når man havde kendt en person i 100 år, var den slags tydeligt. Og selvom det var rigtig længe siden, kunne han sagtens huske hende. Men han havde ikke noget imod denne forandring, selvom han begyndte at tro hun prøvede at tilpasse sig til den han var nu. Men det var måske dumt at tro, for dem der ville gøre det var patetiske, i Logans øjne. Og hun var alt andet end patetisk, hun var smuk, skøn og fantastisk. Da hun lagde armene om ham dukkede et smil op på hans læber. Et rigtigt smil, og ikke et af de smil han brugte af ren høflighed. Han rynkede brynene da hun begyndte at virke anderledes igen. Denne gang så hun på ham som om han ikke var andet end noget hun kunne bruge for sin egen nydelse. Han brød ud af hendes omfavnelse og rejste sig for at gå væk fra hende. Han kunne tydeligt se og oplevede at hun skiftede personlighed fra et sekund til et andet, han forstod bare ikke hvorfor. "Hvad foregår der Jasmin? Svar mig ærligt." Hvis ikke hun ville komme med et svar ville han gå fra hende, han havde ikke tænkt sig bare og sidde der og være til grin. For det følte han sig. Følelser, det var netop derfor han havde fjernet dem. De var kun i vejen.

Jamie så ned i jorden, da han fjernede sig, med et lille smil. Hun rettede hurtigt blikket op igen, da hun blev kaldt Jasmin. Selvom det var hendes helt rigtige navn, reagerede hun aldrig på det, i de to andre personligheder hun havde. Jamie og Jazz reagerede kun på de to navne. Jamie så en anelse på ham, og lænede sig imod væggen. ’’ Jasmin? Ha! Jasmin er væk. ’’ Jamie slikkede sig roligt om munden, med et stort smil. Egentlig var hun ligeglad med hvad han kaldte hende, så længe der kunne komme noget ud af det, men det her havde betydning. Hun var blevet træt af, at folk var blevet ved med at kalde hende Jasmin, når det ikke var det hun hed. Jamie var en helt anden person. 
Jamie så roligt på ham, og krydsede armene. ’’ Hvad tror du der forgår? Hr. Negativ? ’’ Jamie smilede en hel del. 
Hun kunne kun begynde at grine nu, men hurtigt skriftede hun tilbage til personligheden Jazz. Jazz havde det samme smil på som Jamie havde. Jazz var den personlighed der oftest var på, og styrede den rigtige 'Jasmin'.
Jamie og Jasmin var heldige, hvis de kunne komme frem. Men samtidigt var Jazz også den personlighed, der følte noget for Logan. Jazz så ned i jorden, og smilede en anelse, og med en lav stemme, mumlede hun et par ord ud; ’’ Jeg elsker dig Logan. Meget. Men, jeg er blevet en helt anden person. En jeg ikke selv styre.’’
Hun elskede Logan, mere end han ville tro, og hun ville have ønsket, det var hende der havde fundet ham, men det var blevet lavet om.
Og hvis hun kunne styre sine personligheder, ville hun blive i den samme hele tiden, men det kunne hun endnu ikke.

Logan så bare undrende på hende. Jasmin var væk? Hvad skulle det overhovedet betyde. Han havde ikke lyst til at være vidne til det her, der var et eller andet galt med hende. Hun opførte sig som om hun var flere personer på en gang. Han vendte ryggen til hende, men da hendes toneleje ændrede sig tilbage til den stemme hun havde hørt før, vendte han sig om imod hende igen. "Det giver slet ingen mening, hvorfor er din personlighed så..." Han nåede ikke at sige mere før et velkendt ansigt dukkede op. Hvor kom han overhovedet fra. Han skubbede straks Jasmin om bag sig, han ville på ingen måde lade hende komme til skade. Og netop denne person kunne skade dem begge mere end nogen anden. Logan trådte et skridt frem. "Hvad laver du her?" For Jasmin ville det se ud som om han talte til nogen der ingen var der. Han så meget strengt på den person han så for sig. Deres slaveejer. Men han var sikker på den mand var død, hvordan kunne det her overhovedet ske? Han følte sig utilpas, men samtidig også utrolig vred. Han var stærkere nu, han ville ikke bare lade ham gøre skade på ham igen. Logan lukkede øjnene og knogler begyndte at vokse ud af hans hånd, han faldt ned på knæ og en knogle blev til flere, så der lige pludselig var en hel skelethånd ude i luften. Det greb ud efter noget, endnu en gang noget Jasmin ikke ville kunne se.

Jasmin så på Logan, med et stramt blik. Det at han vendte ryggen til hende, irriterede hende grænseløst. Det var langt fra høfligt. Ikke at Jazz selv var høflig, men hun vendte aldrig ryggen til folk, med mindre det var fordi hun forlod dem.
Da han vendte sig om imod hende igen, dukkede et kæmpe smil op på hende. Hun så ham i øjne, og nød hans stemme, som talte til hende endnu en gang; '' .. Jeg har flere personligheder.. ''
Jazz blik, kørte ned af imod jorden. Hun var ikke selv stolt af, hun var blevet svag overfor en dreng. Hun ønskede slet ikke at føle noget, lige som ham. Hun var kold hjertet, og egoistisk overfor personer, men der var bare noget ved Logan, der fik hende ændret.
Jasmin nået ikke rigtigt at regere før, at hun blev skubbet bagud. Hun sukkede irriteret og lænede sig op af muren bag ved sig. Langsomt lagde hun armene over kryds, og så imod Logan.
Hvad pokker lavede han? Hvorfor spurgte han, hvad hun lavede her? Forvirrede så hun på ham igen. '' Jeg er her.. Fordi? Jeg har lyst til at være her? .. Hvorfor er du her? '' Jazz løftede det ene øjen bryn, og så kort på ham. Han så ud til at tale til en væg. Hvorfor havde hun været så dum, at svare på tingen. Irriteret og skuffet slog hun sig selv i hovedet, og rystede en anelse.
Jazz så uroligt på Logan, da han faldt til jorden. Som om, at noget eller nogle havde besat ham, af en underlig grund. Hurtigt løb hun hen til ham, og lagde armene omkring ham. Men lige så snart hun så imod luften foran ham, trak hun armene til sig. Hvordan i helvede, kunne der komme en hel skelethånd ud i luften? Jasmin kravlede forskrækket tilbage.
Aldrig havde hun været så bange i sit liv. '' Logan. Hvad sker der? '' Hendes stemme var tydeligt nervøs. Jazz var normalt aldrig andet end ondskabsfuld og kold. Men hele denne situation havde ændret hendes perspektiv.
Hvad lavede han, og hvad pokker snakkede han til? Jazz rejste sig op, og gik imod luften hvor, at skelethånden rakte ud efter. Forskrækket slog, hun fra sig. Hvis noget var der, ville det forhåbenligt forsvinde nu?

Logan så undrende på hende da hun svarede på hans spørgsmål. Kunne hun ikke se deres tidligere slaveejer? Han mærkede hendes arm om ham, som hun hurtigt trak til sig. Muligvis på grund af skelethånden der netop var vokset ud af hans arm. Han så på hende da hun gik hen til slaveejeren, lige ved siden af ham faktisk. I det hun slog ud i luften forsvandt han. 
Logan rynkede brynene og rejste sig. Langs ham hang skelethånden. Han lod den vokse ind igen, og i et kort øjeblik kunne man ane smerten i hans blik. Han løftede sin hånd og så på det blod der var på den. Det fik ham til at tørre det af i hans bukser. "Det var ikke noget. Lad os bare komme ud her fra." Han havde ikke lyst til at være det et sekund mere, hvis det betød at han ville se syner. Han tog fat i Jasmins hånd og håbede på hun ville gå med ham.

Jazz så en anelse undrende på ham, da han så ud til at have smerter. Og hvordan pokker kunne der komme en skelethånd ud af ham?
I et kort øjeblik troede hun, at hun så syner, men det var vidst rigtigt nok. Han tørrede sit eget blod af i hans bukser. Jazz så kort på ham, men nåede ikke at svare før han hev hende med uden for. Egentlig havde ikke hun ikke selv lyst til at blive der mere, fordi det bragte for mange dårlige minder om. Alt hun var stukket af fra.
Jazz så en anelse på ham, men rettede blikket bag ud imod huset. '' Logan. Hvad sker der? '' Hun var usikker på hvad der overhoved skete, siden han havde reageret som han havde reageret.

'' Så... Hvad nu? '' Jazz så roligt på ham, dog med et koldt blik.
Egentlig ville hun tilbringe resten af hendes leve tid med ham, men havde sikkert allerede noget for Angela. Så, hun ville ikke ødelægge det ad. Hun forsøgte at lukke sine følelser for Logan væk, dog var det en hel del svært.
Jazz knugede sin hånd imod Logans. Hun elskede, at han havde taget hende i hånden af ren beskyttelse. Hvis hun havde været en fremmede person, havde han sikkert bare ladet hende blive derinde og været ligeglad. Men han havde rent faktisk hevet hende med ud.
Det viste noget om hvor hun stod.
Hun rettede blik væk fra ham. '' Har du lyst til at .. komme med hjem, til mig? '' Hun så nervøst væk fra ham af. Han ville sikkert afslå hende, fordi så skulle han være sammen med Angela eller en anden en.

(( :::: III ))

Logan havde svært ved at finde ud af sine følelser. Han havde ikke lyst til at føle, så han prøvede også at lukke dem væk, så der ikke var noget problem. Men det var ikke fair over for Jazmin, eller Angela. Men han var ret ligeglad. Han gjorde hvad han synes føltes godt, og lige nu var det at være sammen med Jazmin. I morgen var det måske Angela. Han så på hende da de kom udenfor. Logan vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, han følte sig en anelse ukomfortabel, udelukkende på grund af de følelser han havde for hende. Han stod et øjeblik bare og så sig omkring, stadig med hans hånd i hendes. Han følte sig som en forelsket teenager der ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv. "Ja. Ja, lad os det." Han var bare glad for der blev sagt noget. Logan kunne godt begynde at fortælle om hvad der var sket derinde, men han var bare bange for han ville komme til at lyde sindssyg.

Jazmin så ham i øjne. Ændringen af hans personlighed, igennem længere tid var forfærdelig. Hun havde først mødt ham nu, efter flere år. Det var længe siden de havde set noget til hinanden.
Og selvom der havde været tid til at komme videre, var hende eller Logan sikkert aldrig kommet det. Ja, Xander var der også.. Men de havde intet fast endnu, og det var nok nærmere et crush.
Hun smilede blot. Hun knugede hendes hånd tættere ind til ham.  
'' Så.. Hvad har du lavet.. Efter du kom ud af kisten? .. '' Hun havde egentlig ikke lyst til at snakke om det, men hun blev nød til det. Hun gik blot videre, mens hun snakkede til ham. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle være overfor ham omkring netop dette emne. Hun vidste hvad han var gået igennem, og hun havde den største skyldfølelse for hun ikke havde været den første han havde set.
Hun elskede ham, mere end han anede.
Men samtidigt anede hun bare ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Der var mange mennesker der fyldte i hendes liv.
Det eneste hun følte, var at hun legede med dem. Ikke kunne finde ud af hvad hun gerne ville, med dem og sit liv.
'' Jeg ved.. ikke hvordan du vil have jeg skal gøre. Hvad forventer du? At verden ændre sig, til det du gerne vil have? '' Hun rettede blikket direkte ned i jorden. Hun anede ikke hvad der var kommet ud af munden på hende, men hvad hun vidste, var at hun var van til at folk forventede for meget af hende. At hun kunne rede verden. Hun havde såret alt for mange.
'' Undskyld.. Jeg, mente det ikke... '' En enkelt tåre, kørte ned af kinden på hende.
Hun bevægede sig samtidigt videre, imod hendes hjem. Hvordan ville Fay tage imod ham? Hun havde aldrig hørt om ham. Jazmin havde aldrig nævnt noget om episoden i alle årene. Hun vidste godt, at det havde været forkert at hende.

(( Hvad med dette emne? ))