Styr dit dyr//Stella

[jeg håber jeg kan ændre overskriften hvis den generer dig, men honestly nægter jeg at lave en engelsk titel og kan ikke finde på noget xD]

Meera var på vej ned af gågaden, mens Mutt luntede brummende i hælende på hende. I starten havde hundens konstante motor-lignende lyd generet hende, men da det gik op for hende at han, på trods af hendes manglende interesse, ikke havde i sinde at forlade hendes side, havde hun mere eller mindre vænnet sig til det. Nu og da stoppede han op og snusede til planterne de passerede, men Meera havde ingen planer om at sætte farten ned for hans skyld, og derfor endte han med at være et godt stykke bagud. Hun vidste at uanset hvor langt væk hun nåede, ville han finde hende. Det gjorde han altid.
Hun forsatte sin tur med hastige skridt, og eftersom Mutt's brummen var forsvundet antog hun at han var bagude et sted, i færd med at snuse og undersøge de forskellige ting.

Da hun hørte et højlydt bjæf efterfulgt af en dyb knurren, snurrede hun rundt på hælen. Hun havde egentlig mest af alt forventet at Mutt havde fundet en kat eller et egern han ville jage, og hun havde ingen intentioner om at blande sig, men det hun så var hverken en kat eller et egern. Det var en ulv. Den tårnede sig op foran Mutt, der knurrede og blottede sine tænder. Uden at tænke mere over det satte hun i løb i dyrenes retning. Selvom Mutt for det meste irriterede hende, ville hun ikke lade dette fremmede dyr få lov at flå ham, og hun vidste at hvis den dumme hund ikke snart flyttede sig, ville det ende grimt.
"Mutt!" skreg hun vredt, idet hun nærmede sig.

Stella og Ember var gået sig en tur. Der skulle ske et eller andet, så hvorfor ikke tage sig en dejlig stille gåtur - også selvom Matt sikkert ikke ville blive glad for det. Ember styrede selv hvad hun gjorde og kunne forsvare sig selv. Hun var ikke bare et kæledyr, det var kun Stella og hendes bror der kunne kontrollere hende. Så da den hvide ulv mødte hunden foran sig, kunne hun ikke undgå at vise, at hun faktisk var stærkere. Det gjorde hun ved at blotte sine tænder og rejse børsterne. Embers knurren kunne Stella genkende på afstand og gjorde at hun svang rundt på sine hæle, og fik øje på Ember henne ved hunden.

Først rystede Stella bare på hovedet af Ember. Den tøs lignede Stella for meget på nogle punkter. Da en kvinde nærmest skreg efter sin hund, måtte Stella gå over til Ember. For at stå ved hendes side jo. "Er der et problem?" Spurgte Stella ret ligeglad, hun lagde armene overkors. Hun virkede ret følelseskold ligenu. Det var kun på grund af situationen. Embers tænder var stadigvæk blottede og tænderne lidt bloddækkede efter de sidste offer fra hendes tænder. Det var en ulvsnatur at slå ihjel for føden, og noglegange var det bare hvad Ember og Morrow havde brug for.

Meera trådte imellem dyrene og hev Mutt op i armene. Nogle gange var hans størrelse en positiv ting. Hun skulede vredt, først til ulven og så til pigen, der sandsynligvis var dens ejer.
"Om der er et problem? Jeg ved ikke om du bemærkede det, men dit bæst var ved at æde min hund." Snerrede hun arrigt, hvorefter hun sparkede til nogle sten foran hende, i håb om at det ville få ulven til at gå væk fra dem.

Elveren brokkede sig noget så meget, at Stella ikke kunne lade hver med at grine. Hun tog langtfra dette alvorligt, ifølge hende var der ikke rigtig en grund til det. Embers vrede blev værre af at de sten blev sparket overimod dem, og hun sprang lidt truende frem, og hvis Stella ikke havde blokeret vejen med sit ben, var Ember sikkert sprunget i flæsket på både elveren men også hendes lille pyntedukke. Stella rullede med øjnene og kiggede koldt på elveren. "Måske skulle du passe bedre på din tæppetisser? Og måske bare lade vær med at tage den ud, når du ikke kan passe på den alligevel?" Svarede Stella og en knurren fra Ember skar igennem luften. Stella havde sin kolde side, og normalt var den ikke så meget fremme, men lige idag og lige nu. Så var ilden i hende vagt til live.

Meera kunne slet ikke fatte at dæmonen foran hende kunne finde på at snakke sådan til hende. Hun hvislede nærmest, før hun med endnu et spark i stenene sendte en stor flyvende i retning af ulven.
"Måske skulle du overveje en snor, når du tydeligvis ikke kan styre dit bæst. Vilde dyr hører til i naturen, ikke i byerne."
Hun rystede nærmest af arrigskab, og var fuldkommen ligeglad om ulven ville gå til angreb. Hun var hurtigt, og hun havde allerede udset sig et relativt lavt tag i nærheden. Hvis det kom til ballade, vidste hun hurtigt hvordan hun og Mutt kunne undgå at blive vilddyrsfodder.

"Ja undskyld Ember er et vildt dyr, hun går hvor det passer hende. Måske skulle du holde din pyntedukke lidt bedre ind til dig?" Svarede Stella igen, med en flabet attitude. Stella fnøs af elveren, hun var ret så ligeglad, med hvad hun mente om Ember. "Ember smut hjem med dig." Sagde Stella i en lidt hård men neutral tone, og Ember vendte om imens hun løb tilbage til huset i Terroville. Stella lagde armene overkors og hovedet lidt på skrå. "Men seriøst du burde passe bedre på din lille hårboldt." Tilføjede Stella med et hånene toneleje.

Meera fulgte ulven med øjnene, mens den forsvandt på sin ejers kommando. Hun satte forsigtigt Mutt ned, og hunden luntede ufortrødent videre.
Meera lagde armene overkors og efterlignede Stella's stemme:
"Men seriøst, du burde overveje at sætte det dyr tilbage hvor det kom fra." Hun fnøs, mens hun kiggede sig over skulderen for at se hvad hunden nu lavede - Den virkede ikke synderligt påvirket af situationen, og det irriterede kun Meera endnu mere, da hun vidste det havde været et farligt træk at stille sig imellem ham og ulven.
"Hvad laver du overhovedet her, med sådan et dyr? Du kan da ikke slæbe det med i en gågade." Meera's stemme var en blanding af forbløffelse og forargelse.

Stella rystede blidt på hovedet. "hvorfor misundelig?: spurgte hun lidt spydig, men lod den attitude falde lidt til jorden. "Hun går glimrende selv. Det jo ikke fordi jeg går rundt med en kæmpe ulv som min lillebror gør? Men din lille tæppetisser burde passe bedre på. Siger det bare. Hvis du bange for ulve burde du være bange for dæmoner." svarede hun og blottede i samme sekund de skarpe tænder hun havde til at flå kød i stykker.