Let's talk...(Selicity)

Han havde placeret flere spioner i Dragons Peak på det sidste, for at opnå flere oplysninger om byen og hvem der betød noget. Han fik alle mulige informationer, alt fra små, ligegyldige handelsmænd, til de store. Fra de fattige, til ledere. En af de mere interessante var lederen af en større varulve-flok i byen. Han havde allerede planlagt en måde at overtale draconianerne om, så han kunne komme og overtage byen...Men det var altid en god ide at minimere risikoen for problemer ved at overtale andre betydelige grupper i byen. Derfor havde han bedt sine mænd om at finde flere informationer omkring flokken.
Og nu var de her endelig. Lederen var en eller anden mand, der havde en datter, som boede i Doomsville. Normalt ville han nok have opsøgt lederen selv, men da han netop skulle sende endnu en vogn med møbler mod byen - og derfor endnu var i Doomsville - kunne han lige så godt snakke med datteren først.
Det var grunden til at han gik af gaden i Angerforge. Aftenen var kold, det blæste og en let støvregn gjorde omgivelserne skinnende våde og endnu mere kolde. Han var iklædt nogle støvler, et par sorte bukser og en praktisk, sort trøje. Det hele fuldendt ved en mørk, foret kappe om hans skuldre, der sikrede han hverken frøs eller blev våd i denne vejr. Ved hans side hang hans sværd, som tilhørte de mere velholdte og flotte sværd, frem for de helt almindelige.
Om den ene hånd sad en ring og om håndleddet et armbånd, alle havde de det samme symbol som han kappenål. Et par vinger, hvoraf den ene side var af dæmonvinger og den anden af engelvinger. Det var vel nærmest blevet hans symbol nu, Nephthys havde givet ham det i gave og han gik altid med det nu. Det betød noget specielt, en mening kun de to delte.
Han fandt det rigtige hus og gik direkte op for at banke på. Han havde været der en gang før, uden nogen havde virket til at være hjemme, men nu håbede han da at der var nogen. Ellers måtte han bare vente til han kom til Dragons Peak, trods alt.

Hun havde været ude det meste af dagen, faktisk lige indtil regnen var begyndt at sile ned.
Det var efterhånden et stykke tid siden hun havde forladt flokken for at tilbringe noget tid i storbyen dog måtte hun indrømmet at savnet efter hendes rødder og reglerne der gav langt mere mening end dem i byen var begyndt at nage hende. Selicity havde fået et rygte i byen som en 'fierce and fiery redhead', hun var spydig, stædig og så havde hun altid en sarkastisk og flabet bemærkning klar når situationen meldte sig. Til gengæld var hun også kendt for at være loyal, ærlig og til tider brutal hvis det var nødvendigt.
Nogen ville måske mene at hun havde en lettere kort lunte, hvilket egentlig var rigtig nok men det hørte til det at være varulv. Følelserne var en anelse forhøjet og det gjaldt både de dårlige og de gode.
Selicity forventede ikke gæster denne aften og det var også derfor at de lettere tunge skridt på trappen op til den lejlighed hun havde fik hende til at rejse sig. Let lod hun blikket glide ned af sig, hun var ikke ligefrem klædt på til gæster men hvem end der var på den anden side af døren måtte altså finde sig i det ellers kunne de pænt blive vist ned af trapperne. Hendes lange røde hår hang løst omkring hendes ansigt og indrammede det på en flatterende måde, de is blå øjne var omgivet af lange sorte flirtende vipper og en anelse sort make up som spillede på mystikken ved hende. Hun havde en hvid stram top på af noget tykt stof som stoppede lige over hendes navle, man kunne godt se at hun ingen bh havde på, ikke at man kunne se noget men man kunne se den naturlige kurve brystet nu engang havde. De korte afrevede mørkeblå shorts fremhævede hendes lange slanke men dog veltrænede ben og fødderne var som sædvanlig bare. Hun var en smuk kvinde som et havde et meget yndefuldt og smukt ydre selvom hun var varulv.
Let åbnede hun døren da der blev banket på, hun stod med en rank ryg som hun betragtede manden i døren hvorefter hun let løftede et øjenbryn mens et let skævt smil brød frem på læben. Hun huskede ikke at have bestilt en attraktiv mand til hende dør... Var hvad hun normalt ville have sagt men der var noget alvorligt over manden som fik hende til at holde sarkasmen i tæt snor, "Hvad kan jeg så gøre for dig?", røg ud i stedet for, en snert af en flabet tone over den ellers musikalske stemme.

Han ventede pænt, til døren blev åbnet. Af ren vane gled hans blik hurtigt over hendes krop for at bedømme hendes person og se om hun umiddelbart udgjorde en trussel. Men det var det lumske ved varulve - selv uden synlige våben, udgjorde de stadig en trussel. De var snu, mente han. Måske tilmed den race han forstod mindst, med undtagelse af elverne, men det skyldtes udelukkende at han ikke rigtig havde nogle bekendtskaber af disse ulve til hverdag. Til sidst smilte han bare påtaget venligt til hende. Han kendte for mange kvinder, til ikke at bekende hendes udseende var af den gode karakter. Umiddelbart muskuløs, men stadig med sine - konstaterede han - afrundede former.
"Godaften. Mit navn er Sean, jeg leder efter datteren til en varulveflok i Dragons Peak" bekendtgjorde han, selv om han gættede hun netop var den han ville snakke med. Dog var der ingen synd i at få det bekræftet alligevel og der var jo også en sandsynlighed for at han tog fejl. Han lagde en hånd mod dørkarmen, som ville han presse sig ind i huset, hvis hun afslog ham.
"Jeg ønsker blot at snakke. Jeg har et forslag, der kan gøre os begge godt tilfredse er jeg sikker på?" tilføjede han ikke så lidt indsmigrende. Selv med Fenris, selv med Neph, afstod han aldrig muligheden for lidt ekstra. Dog var han her for arbejdets skyld og alt andet ville ikke komme på tale, medmindre kvinden her selv lagde op til noget. Hvad skete der for den glade tanke? Åh ha...Han havde alle grunde til at være glad for tiden.

De isblå øjne gled over ham, for nærmest at afklæde ham helt ind til knoglen for at finde ud af hvad der bragte ham til hende, det var ikke fordi at hun ikke nød at en flot mand som ham bankede på hendes dør men det var tydeligt på mandens kropssprog at han havde et mål og at han ikke ville tage et nej for et nej. Hun lænede let hoften mod dørkarmen mens den ene hånd stadig holdt døren så han ikke bare lige kunne smutte ind, i hvert fald ikke uden at skulle masse forbi hende.
Selicity lod en hånd glide gennem det lange røde hår som hun forsat kiggede på ham med det yderst charmerende smil på læberne og den legende glød i hendes øjne, en glød der næsten altid var der. Dog kunne hun ikke lade være med at smile en anelse mere da hun så hvordan hans blik gled over hende og da han kiggede hende i øjnene atter engang lagde hun ikke skjul på at hun havde set hvordan han havde kigget på hende. "Selcity", lød det fra hendes læber hvorefter hun forsatte, "Og hvad ønsker du så med hende?", spurgte hun let, dog var hun ikke et sekund i tvivl om at han udmærket godt vidste hvem hun var men at han søgte en beskæftigelse.
Da han lagde hånden på dørkarmen over hende bragte det dem kun tættere på og på trods af at hun ikke lige frem var en lav kvinde var hun stadig nødsaget til at løftet blikket og kigge op på ham nu. Atter engang var den charmerende og flirtende attitude ikke til at tage fejl af, hun kunne også lege med på den leg som han havde startet, "Aha... Så sig mig engang Sean... Hvad er dit tilbud", ordene flød fra hendes læber som var de spundet af en guldtråd, smuk og forførende.
Med et lille puf fra hoften skubbede hun sig fra dørkarmen og åbnede døren helt for ham så han kunne komme indenfor. Selv vendte hun ryggen til ham og forsvandt længere ind i lejligheden, ind i en lille stue der holdt et ildsted, sofa, bord med to stole, et par reoler som var fyldt med diverse bøger og andre finurlige sager og til sidst et skrivebord hvor der lå nogle papirer spredt ud over det hele. "Kan jeg byde på noget at drikke?", kaldte hun let over skulderen mod døren.

Gengældte hun det? Lidt. Og det var godt nok for ham! Hvis ikke han havde været her for at arbejde, kunne han sagtens bare være her af en helt anden grund, hvilket han heller ikke lagde skjul på. Hun havde set det, men det gjorde ham intet. I princippet var det jo blot en kompliment til hende.
De var så tætte på hinanden...Han kunne dufte hende, se hende. Det flirtende lå tungt i luften mellem dem, som besøgte han i virkeligheden en af sine elskerinder. Men så rettede hun sig op og fjernede sig, så han kunne komme ind. Med et lille smil, der spillede på hans læber, trådte han indenfor og var godt tilfreds med sig selv, da han tillod sig at lukke døren efter sig. Han fulgte hende dybere ind i lejligheden til de kom til den lille stue. Hans blik gled over den et øjeblik, før han gik over til en af reolerne for at få et indtryk af hvilken slags litteratur der mon interesserede hende.
Han vendte sig lidt om mod hende.
"Du skulle vel ikke have noget the? Ellers er vand fint, tak" besvarede han roligt, før han gik over til den nærmeste stol og sænkede sig selv ned i den. Han ventede til hun var kommet tilbage, før han sagde mere.
"Hyggeligt lille sted du har dig her. Ikke lyst til at være hjemme hos din klan?" spurgte han med et skævt smil. Han ville vente lidt med at komme med sit tilbud, til han havde fået et bedre indtryk af hende og af hvordan tingene hang sammen.

Der var tre døre udover den han var kommet ind af, den ene ledte sikkert til et soveværelse og var helt lukket, den anden stod på klem og han ville kunne skimte et kar derude, helt sikkert baderummet, den sidste dør stod helt åben og 'lyset' var tændt derude, køkkenet hvor hun i øjeblikket befandt sig.
På reolerne var der mange forskellige bøger, bøger omkring diverse sprog, de forskellige steder i Underworld og om racerne, dyrene og planterne der befandt i her, de mere finurlige bøger var omkring diverse racers svagheder, ritualer, både nogle der så helt børnevenlige ud og andre der ud fra bogens omslag virkede som om de slet ikke hørte hjemme på hendes bogreol. Der var dog også nogle bøger som havde en blank ryg, brune læder indbundne bøger, måske dagbøger?
I sig selv var lejligheden fin nok, men hun ville helt sikkert også kunne have haft råd og omdømme til at skaffe sig noget bedre men nogle gange var det bedre at ligge under radaren end at vise alting frem på en sølvbakke.
Selicity kiggede sig over skulderen inden hun vendte sig helt mod ham, lænede sig let tilbage mod køkkenbordet, "Finder du noget spændende?", spurgte hun som hun kort betragtede ham... Selicity kunne ikke lade være, han var en nydelig mand! En mand med hans udseende skulle bestemt ikke rende mange gang rundt omkring hendes seng. Tanken bragte et skævt smil frem på hendes læber som hun vendte sig frem for at bukke sig ned og finde en tekedel frem som hun fyldte med vand og satte den så over ilden. "Jeg har the, urtethe hvis det er fint med dig".
Selv tog en flaske med whiskey frem fra skabet og et enkelt glas som hun fyldte med en passende mængde inden stillede flasken tilbage i skabet. Hun greb glasset og bevægede sig hen til bordet, med en uforudset ynde stillede hun glasset fra sig, placerede den ene hånd fladt på bordet og lænede sig let indover ham så hun kom meget tæt på ham, Selicity kiggede ham i øjnene med et flirtende men dog kækt smil på læben, "Hvorfor dog ikke erobrer en smule mere af verdenen mens man er ung...", hun blev stående lænet ind over ham en kort stund inden hun lod sig selv glide ned og sidde i stolen overfor ham. Som han selv kunne lide hans kryptiske svar var hun på ingen måde en fremmet for den leg der kørte mellem dem. "Desuden hvis jeg skal være en leder en dag bliver jeg nødt til at vide mere omkring den verden vi bor i... Tiderne har ændret sig meget...", sagde hun let som hun dyppede en finger i whiskey glasset for blot at føre den mellem de fyldige læber inden hun lod den glide rundt langs glassets kant som hun kiggede ham i øjnene.