Pure hearts -Selicity-

Påklædning //


Altså, hvis det ikke var, fordi, at hun havde hørt, at Selicity boede i disse skove - så var hun sikkert aldrig gået derind. Spørgsmålet var ikke, hvorfor, at Stella opsøgte Selicity, men, hvorfor hun gik afsted midt om natten. Okay, rejsen fra Terroville og til disse skove var længere end man skulle tro, specielt til fods. Stella var træt, og følte ikke ligefrem at hun var i rette påklædning, da hun endelig nåede hertil. Skovene var jo større end hun havde forventet, måske skulle hun have læst lidt på tingene inden, hun prøvede at fører sine ideer ud i verden. Stella satte sig på en sten i udkanten af skoven, da hun hørte nogle komme gående, to mænd og en slave - selvfølgelig en ung kvinde. Hun græd, Stella kunne hører hendes klynken, og det gjorde, at hun sprang frem. Stella havde fået nok, af sådanne mænd, de skulle bare væk. Stella tog to knive frem og vendte den spidse ende imod den ene af dem. Hun stod nok få meter fra dem og lignede en rigtig lille prinsesse, men man skulle bare gøre alt andet end at lade sig narre af hendes påklædning og udseende. De grinede af hende, men det gjorde ikke Stella spor, det var en varulv - hun kunne genkende de dyriske træk. Det var en uskyldig varulve kvinde med sorte lokker og strålende grønne øjne de havde fanget, nogle dæmoner var da heller ikke rigtig kloge?! Stella var heller ikke en typisk dæmon, ikke spor. Jo hun dræbte nogle gange, og hun havde vreden - men hun torturede ikke. Hvilket hun havde gjort år tilbage, men var stoppet med det igen - fordi det var hvad nogle forventede af hende, og ikke hvad hun forventede af sig selv.
Den ene trådte et skridt frem med armene overkors. "Læg våbene skat. Du kan da bare komme med os, det ville du ikke tage skade af." Sagde han og trådte et skridt mere frem og skubbede hendes hånd til side. Stella kiggede ham i øjnene, inden hun stak den anden kniv i maven på ham, så at han trak sig bagud. Stella trak kniven ud igen og sparkede ham derefter i maven. Et skævt smil bredte sig på hendes fine læber, hvorefter den anden spændte ulvekvinden fast til et træ. Han trak en pistol frem og sigtede på Stella der hævede blikket overpå ham. Hun forholdt sig roligt og analyserede måden han stod på, den var ikke selvsikker. Den anden mand, såret men ikke ekstemt nok til at holde en dæmon nede - det vidste hun jo af alle udemærket godt. Han sprang på hende fra siden af, så hun væltede ned i jorden. Stellas hoved dunkede ned i den hårde jord, med en klam dæmon ovenpå sig. Han lod sin hånd kort klappe hendes kind, hvorefter han slog knivene ud af hendes hænder og tog den ene op i egen hånd. Han lod bladet danse ned over hendes kraveben. Stella klemte sine øjne samme, men for, hvad? Var det for, at de skulle tro, at hun var svag og give slip på hende hurtigt? Stella gjorde tit ting uden at vide, hvorfor, at hun overhovedet gjorde det. Det var vaner og impulsive reaktioner. Stella blev revet op på benene. "Du stak en kniv i maven på mig, det gjorde ondt." Sagde han derefter trak han kniven og stak den i maven på hende. Stella gispede og blev skubbet tilbage i træet bagved hende. Stella blinkede et par gange for at få smerten til at holde op, det virkede så umuligt, men hun måtte ikke give op nu. Ikke fordi hun havde tænkt sig at gøre det. manden der før havde sigtiget på hende tog en sort læder pisk op, og den anden vendte hende ryggen til den og skar hendes trøje af. Lyden af piskeslag gav igennem træernes skygger, efterfulgt af et hjerteskærende skrig. Stella faldt forover og ind i barken på træetsstamme. Hendes muskler var spændte og kæmpede imod lysten til at skrige igen, slaget ramte igen, men hun bed sig i læben til at den blødte. Han lagde en lænke om hendes hals, hvilket Stella var alt andet end tilfreds med. "Jeg dræber jer." Hvæssede hun vredt, men igen blev pistolens sigte sat mod hendes pande og hun blev stille. "Nej ved du, hvad? Dræb mig. Gør det, jeg ville hellere dø end at lege jeres lille slave. Gør det." Skreg hun til sidst, og manden skulle lige til at trykke på aftrækkeren...

Varulvepigen som var lænet til træet begyndte at råbe voldsomt op, hun fik klør frem og langede udefter manden og ramte ham i siden af ansigtet, han vendte sig om og skød hende i foden, hun skreg op. Stella lukkede øjnene, men kunne dufte varulve blodet, hun prøvede at hjælpe hende, så var det mindste hun kunne gøre være at hjælpe hende endnu mere. Stella vendte sig om og placerede et slag på den ene dæmon men han svang derefter pisken og ramte Stella hen over skulderen og ned til hoften, et rødt mørke kom derefter, denne pisk havde haft klinger og havde skåret hende lidt op fra kravebenet og til under brystet. Stella skreg og sank blikket ned i jorden. Hun ville ønske, at hun havde en pisk så hun kunne piske ham. Det ønskede hun og snart stod hun med en pisk. Stella måtte tage hvad hun kunne bruge og svang armen over hovedet og pisken fulgte elegant med og ramte ham næsten lige under bæltestedet. Han skreg op og pisken forsvandt af sig selv. Stella kiggede lidt efter den. Den anden mand trykkede på aftrækkeren igen og skød efter Stella, men hun nåede lige at springe lidt til siden og blev derfor kun ramt i siden kuglen var dyppet i vievand og endnu engang skreg hun og væltede ned i jorden. Hendes krop rystede voldsomt af det og hun troede snart ikke at hun kunne mere, men hun kunne mere - bare ikke lige nu. Stella lukkede sine øjne i for at samle energi, forstillede sig et dejligt sted ved en sø inde i skoven, hvor hun sad på kanten og snakkede med sin klippe - Selicity.

Stella vågnede op da hun havde hovedet under vand. Hun kunne ikke få vejret. Hun kunne føle, hvordan vandet flød ned i hendes lunger og prøvede at blokere alle hendes luft veje, til at hun blev trukket op igen. De grinede af hende. Stellas muskler var spændte. Hun fik et hurtigt blik over omgivelserne, de var inde i skoven. Måske hvis hun skreg højt nok, ville Selicity kunne hører hende. Lige nu måtte hun indrømme, at hun havde brug for hjælp - men hun ville kun have en persons lige nu. Stella blev tvunget under vand igen, og holdt vejret. Det var hårdt og hendes lunger brændte voldsomt. Lysten til at hoste over faldt hende, men hun måtte holde ud. Da hun kom op over vandet hostede hun lidt vand op inden hun trak vejret ind. "Selic.." Nåede hun kun at råbe så højt hun kunne, før at hun endnu engang blev sat under vandet. Han holdt hendes nakke under, som at give hende mere tid under vandet som straf point.

//Ville bare lige gøre sådan at du kan se emnet søde :*

Selicity havde været på patrulje denne aften, der havde været meget optøjer her på det sidste, mange varulve der havde trængt ind og forsøgt at gøre skade på flokken og så var der selvfølgelig den evige tilbagevendende trussel fra sortelverne der boede i junglen og bestemt ikke brød som om de pelsede der havde taget største delen af junglen. Lige nu rendte hun rundt med et par andre fra flokken, lige pt var der tre yderst store, muskuløse og flotte mænd hun rendte rundt med, de alle var i deres menneske form lige nu, inklusiv hende.
Indtil videre havde det været en stille nat hvilket var underligt, det virkede jo nærmest for godt til at være sandt med alle de angreb der havde været hver evig eneste nat, Selicity kunne ikke gå nogen steder alene, hun skulle altid være under opsyn da hendes far mente at hun ellers ville være et for nemt mål for de attentat forsøg der nu engang havde været. Selvfølgelig mente hun selv at det var en omgang overbeskyttende farmand, hun kunne da sagtens klare sig selv, det havde hun også bevist i mere end en situation.
Efter hendes og Stellas uheldigheder med vampyrosen og dæmonen havde hun ventet med at tage hjem, hendes far eller flokken skulle bestemt ikke se hende i den tilstand. Det nægtede hun. Selv var hun taget meget tidligt afsted fra Stellas hus mens de endnu sov, hun havde lagt et brev hvor hun forklarede at hun havde brug for at komme ud, brug for at komme tilbage til naturen da det havde været det eneste hun følte der ville bare have en lille chance for at heale de mentale sår og rifter hun havde fået. Dog efter hun havde forladt Stella og Matts store hus var alt gået ned af bakke. Det var så der Ammon havde fundet hende og højst sandsynligt reddet hendes liv da alle sårene var gået op, blødte voldsomt og halvdelen af dem havde sikkert været slemt inficeret.

Hun blev voldsomt revet fra hendes tanker og mindre omkring den dejlige blonde pige hun havde mødt og lært at kende gennem denne tragedie. Det der rev hende fra tankerne var et skrig og ikke bare et hvilket som helst skrig, det havde været Stella der skreg hendes navn. Instinkterne tog over samt bekymringen og hun sprang afsted samtidig med at hun gennemgik den forfærdede forvandling hvorefter hun pilede afsted gennem den tætte varme jungle. Mændende tonsede efter hende, de forvandlede sig alle tre men var langsommere om det hvilket gav hende et rimelig stort forspring. Junglens grønne farver var smeltet sammen og det hele virkede bare som en stor klat, jo tættere hun kom på stedet hvor hun havde hørt skriget kunne hun lugte Stella og hun var tydeligvis ikke alene hvilket løsrev en dyb knurren fra hende. da hun brød frem i lysningen løslod hun et frygtindgydende brøl der fik manden der holdt Stella til at slippe hende og trække sig væk. Hendes øjne var fikseret på ham som hun kastede sig over det svin der havde haft fingerne i Stella, hendes kløer flåede i hans hud og hans skrig af smerte skar gennem luften men til sidst blev der helt stille da hun med hendes tænder flåede struben ud af ham. Selicity varulve form var frygtindgydende smuk, hendes pels var en rødgylden brunlig farve, hun var høj og tydeligt muskuløs men alligevel på en underlig feminin måde. Selvom hun var forvandlet kunne man tydeligt se at hun var en kvinde. Mændende var nået frem mens hun havde slået ham ihjel og havde taget sig af resten, de var allerede tilbage i deres menneskeform og havde fået tøj på. En af dem gik hen og gav hende en brun sæk som hun tog. Selicity forsvandt hurtigt om bag et træ hvor hun skiftede, da hun igen var ved Stellas side var hun i klædt et par korte, meget korte sorte shorts der kun lige dækkede det de skulle men også virkelig fremhævede hendes lange slanke smidige ben, hun havde et par sorte læder støvler på der stoppede midt på læggen og toppen hun bar stoppede lige over hendes navle og havde en lettere dyb halsudskæring og nogle udskæringer i siden. Let tog hun Stella i sin favn og kiggede på hende men bekymrede blå øjne. "Stella?"... Hendes stemme var ikke mere end en hvisken der tydeligt indholdt den bekymring som hendes øjne strålede af.

//Her er et billede af toppen hun bære: http://www.parisiafashion.co.uk/images/texured-side-cut-out-crop-top-black-p15-20_zoom.jpg

Så snart grebet om hendes nakke var løsnet faldt hun forover og lettere ned i det vand hun let fik møvet sig op af - imens hun fik hostet en del vand op. Der var sket så meget siden sidst - det måtte hun have indrømmet. Men Selicitys velkendte duft gjorde hende beroliget. Dog skærrede lugten af dæmonblod godt igennem alligevel. Stella slog sine grønne øjne op, da hun mærkede at hun sad i en varm favn - nogle gange føltes det som om, at hun blinkede - og så var hun væk i et par minutter. Dog blev hendes blik mere tydeligt da hendes navn blev nævnt, med Selicitys flydende bekymrende hvisken. Hun nikkede svagt og kiggede med sine grønne øjne op i varulvens krystalblå. Dem havde hun da også bare savnet vildt at kigge ind i. Stella åndede udmattet ud og blinkede et par gange. Hun var da også bare drivvåd lige nu - og følte sig lidt klam - faktisk. Det var underligt. Men i det mindste havde hun stadigvæk hendes tøj - eller resterne af det på. Der var flænger på ryggen med de indtørrede dele af hendes blod fra pisktens slag både foran og bagpå - hvilket sikkert efterlod sig et ar eller to? Lidt flere til samlingen. Stella følte sig en del mere beroliget og yderst heldig - at Selicity havde været ude her på den her tid.  Det var en af de få gange at Stella faktisk havde heldet med sig - selvom, at hun næsten var blevet druknet så - ja klarede hun den jo trods alt alligevel.

Det tog hende lidt tid - før at hun faktisk kom til sig selv igen. Alt hun havde vidst indtil da var at hun var ved Selicity og det havde gjort - at hendes tilstand ikke ligefrem havde været det mest negative man kunne finde. Det varrede længest for hende om, at sige noget. Hun havde ikke lavet andet end at kigge op i de blå øjne og stirre på dem i de seneste minutter - før hun så kunne begynde at opfange hvad der forgik omkring hende. De andre varulve - de døde dæmoner. Fangen som ikke længere var en fange. "Vand kan være tæmmelig farligt." Var de første ord hun sagde så og hun satte sig op - og gav et kort host fra sig. Det var selvfølgelig sandt og hun tog sig kort til halsen - fordi hendes stemmebånd gjorde en anelse ondt- også selvom, at hun lige havde siddet der uden at gøre noget overhovedet. Stella kiggede tilbage med et smil der hurtigt kom frem på hendes læber da hun kiggede på den rødhårede varulvekvinde - som havde reddet hende. Fra hende lod blikket falde over på de mandlige også på dæmonen der havde haft det sjovt  - så længe det varrede. Stella nikkede kort for sig selv og kørte en hånd igennem det våde hår - der ikke var blevet andet end mørkebrunt af vandets fugt. Stella kunne godt lide Selicitys tøj - det var nemt at bevæge sig i når man jo - boede i skoven for det meste. Stella rejste sig op, men var lige ved at miste balancen og blinkede kort inden hun støttede sig op af et træ. Wow - formulerede hun uden at sige et ord. Skoven var smuk virkelig - og Stella forstod udmærket godt, at Selicity ville tilbage hertil - det virkede som et sted, hvor alle nemt og bedre ville kunne finde sig selv. "Jeg kom for at besøge dig. Og samlede lidt selskab undervejs." Sagde hun så helt tilfældigt og nikkede derefter over på den unge varulv som havde været dæmonernes gidsel.

Selicity kunne simpelthen ikke lade være med at fnise en anelse over det hun sagde; Vand kunne være farligt... Det var et eller andet sted typisk Stella at sige sådanne ting og hun kunne virkelig mærke at hun havde savnet dæmon tøsen humor, det kunne altid løfte hendes humør dog var humoren hurtigt ude af hendes stemme da hun bekymret strøg noget af det mørke våde hår ud af hendes øjne og om bag hendes ene øre. "Det kan det uden tvivl og endnu mere hvis man er i selskab med de forkerte personer..", let lagde hun sine hænder i hendes eget skød mens hun forsat betragtede Stella for at se om hun havde andre skrammer end dem hun lige havde set til at starte med, dog blev hun ganske tilfreds da hun ikke så noget der var alt for slemt men alligevel kunne hun mærke en svag skyldfølelse gnave i hende, hun burde virkelig have været der for Stella, have været der for at beskytte hende, sidste de havde skiltes havde hun virket så knækket og skrøbelig og atter engang fordi dæmonen havde søgt hendes selskab var hun kommet til skade. Da hun rejste sig op og var ved at falde var hun hurtigt på benene og lagde let armene omkring hendes smalle talje, Selicitys hud var behageligt varmt samt umådeligt silkeblød mod hendes våde hud, hun havde fat der hvor noget af Stellas trøje var gledet op. Et dejligt og strålende smil brød frem på hendes fyldige lokkende læber som hun hørte hendes ord, "Det er rigtig sødt af dig... Men junglen er farlig". Selicity kunne tydeligt mærke hvor rystet og afkræftet pigen var og det var også derfor hun med et samlede hende op i hendes favn, en arm mod hendes knæhaser og den anden omkring hendes ryg; som en gom ville bære sin brud men det var den eneste måde Selicity ville kunne bære hende på da Stella var bare en anelse højere og større end hun var. "Men lad os få dig tilbage til lejeren så du kan få noget tørt tøj og varmen igen". Hendes klare is blå øjne kiggede på hendes øjne som hun snakkede.

Efter noget tid hvor de havde gået virkede hun stadig ikke til at have noget besvær med at bære Stella men hun havde jo også en god styrke samt en enorm udholdenhed. I det fjerne ville man kunne se skæret fra fakler samt et stort bål der nærmest så ud til at oplyse den enorme lysning flokken holdt til. Da de brød frem i lysningen ville Stella kunne se massere af skintelte der var slået op men også hytter i alle størrelser, det hele virkede en smule dystert men alligevel umådeligt indbydende. Lejerens midte var et stor kæmpe bål hvor der var en masse stubbe der nok fungerede som siddepladser, det virkede nærmest som om det var en hel by herude, der var boder hvor der tydeligvis stod handlende om dagen, marker hvor der blev groet afgrøder og en masse andre ting. De var deres eget lille lukkede samfund herude som havde været godt skjult de sidste mange år. Selicity nikkede til de andre varulve som forsvandt forskellige steder hen i lejeren, nogle af dem for at rapportere til hendes far men Selicity selv havde kurs mod den næst største hytte der lå i lejeren, tydeligt hendes hjem. Blidt puffede hun døren op mod hoften og satte Stella fra sig inden hun forsvandt ind i et andet rum. Kort tid efter kom hun dog tilbage med et håndklæde samt en stor trøje og et par jogginbukser. "Det var det eneste jeg sådan lige havde... Der øh var rent", hun rødmede let over det og kiggede på hende med et smil som hun rakte hende tøjet.

//Hytten ser mere eller mindre sådan her, bare i mere junglede område
http://weheartit.com/entry/20983875