Rowan ~ Hi and U R?

af Gæst Man 30 Jun 2014 - 12:14

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
formiddag	The Forest	træer	Se profil billede	lunt

Det var et lille stykke op af formiddagen. Carrie var smuttet ud af huset hendes mor og Carrie boede i, for at lege lidt eller udforske verdenen. Hun var ikke helt sikke på hvilken af de ting hun ville, måske en blanding af begge dele. Mens Carrie gik gennem skoven, nød hun alle de lyde som skoven lavede. Fuglesangen og lyden af alle dyrene som var i skoven lige nu. Carrie standsede meget pludselig op for at lytte. Var det randene vand hun kunne høre, eller var det noget hun bildte sig ind? Hun tog et skridt mod lyden og så endnu et. Hun endte med at forfølge lyden af vandet. Lidt efter kom en lille bæk til syne. Carrie lyste op i et smil. "Jeg vidste det" mumlede hun glad til sig selv, og gik helt over til vandet, men standsede så op og så ned i det. Hun kunne se sig selv i vandet, og det fik hende til at smile bredt. Hun satte sig ned ved vandkanden og så stadig ned i vandet, helt opslugt af det. Hun lagde ikke mærke til noget andet omkring hende lige nu. Det var hun for distraheret til.

//Sorry, blev lidt kort//

af Gæst Ons 2 Jul 2014 - 22:38

Fra tid til anden, havde man brug for at komme lidt væk - fra byen, fra mennesker og fra verden. Og når man, som Rowan, havde en stærk ulv i sit indre, så var trangen til at komme væk stærkere end så meget andet. Det var derfor han havde besluttet sig for at tage dagen fri og gå en lang tur. Skoven var altid skøn at tumle rundt i, og den bragte minder frem i ham. Ting han troede han havde glemt, men altid blev lykkelig over at genhuske. Varulven stoppede op og tog en dyb indånding igennem næsen, for rigtigt at kunne dufte naturen omkring sig. Træerne, buskene, fugle, mennesker, vandet... Rowan lod blikket glide rundt for at spotte hvorfra menneskelugten kom - den passede ikke just ind. På den anden side, så kom der ofte mange folk herud. Han rynkede næsen og overvejede at ignorere det, men nysgerrigheden fik ham til at følge lugten. Nysgerrighed og sult.

Kort efter nåede han til det lille vandløb, der strakte sig langt igennem skoven. Ved bækken sad en lille skikkelse, der uden tvivl var et barn. Han betragtede hende, som hun sad der tryllebundet af vandet. "Pas på du ikke falder i." sagde han, efter et øjebliks observering. Han vurderede at hun måtte være omkring seks år gammel - hun var ikke stor nok til at være ældre. Han kunne ikke finde det i sig selv, til at ville jage et barn. Rowan trådte hen til hende og lænede sig ud over bækken, for at se hvad hun mon kiggede efter. Vandet strømmede lystigt afsted og skvulpede sagte, men der var intet andet at se. "Hvad kigger du efter?" spurgte han, og vendte blikket imod den lille pige. Han forsøgte at holde sin stemme forholdsvis rolig og sagde ordene langsomt. Man vidste aldrig hvor gode børn var til at kommunikere.

af Gæst Ons 2 Jul 2014 - 23:08

Carrie var så distraheret af sit eget spejlbillede og vandet i sig selv at hun ikke hørte at der kom nogle, for en dyb stemme forskrækkede hende. Hun farede sammen ved lyden af hans stemme. Hendes hjerte sad nærmest oppe i halsen på hende da hun vendte blikket mod manden. Hun gik et par skridt bagud da han kommer over mod hende. Man ville nok godt kunne fornemme på hende at hun var en smule bange for ham, men det var hun med de fleste fremmede. Hun var som regel meget tilbageholdende hvis hun kunne komme til det, og lige nu havde hun lyst til at gemme sig et eller andet sted. "Ikke noget. Hvem er du?" spurgte hun. Ordene vældede nærmest ud af munden på hende, og lyttede man ikke efter kunne man måske ikke fange det hele. Hun bakkede endnu længere bagud, for hun vidste jo ikke om han ville gøre hende noget. Hun så sig over skulderen meget hurtigt, og så spå manden igen. Ville hendes mor kunne høre hende hvis hun skreg? Hun var ikke sikker på hvor langt væk hun var fra huset, eller hytten var det jo nok snarer.

af Gæst Man 28 Jul 2014 - 22:51

"Mit navn er Rowan," fortalte varulven, og betragtede barnet med et mildt blik. Det var tydeligt at se, at hun var ramt af frygt, hvilket på ingen måde kom bag på ham. Han var faktisk nærmest glad - hvilket nok vil virke underligt for mange - for at et lille barn havde forståelse for, at en fremmed kunne betyde fare. Det var de færreste der forstod eller respekterede fremmede væsner. Det var med mennesker, som det var med hunde - man ved aldrig om de bider.
"Jeg vil dig intet ondt. Er dine forældre i nærheden?" spurgte Rowan, efter et langt øjeblik, hvor han i tavshed, og uden en bevægelse, havde observeret hende. Hvis hun agtede at flygte, ville han lade hende. Han ville nok ikke forfølge hende - det var trods alt hans fridag. Og så spiste han desuden ikke børn. Der måtte jo være en kulinarisk grænse.
"Det kan jo være farligt for sådan en lille en som dig, at rende rundt herude alene."

af Gæst Ons 30 Jul 2014 - 0:08

Hun betragtede stille Rowan, og nikkede stille til det han sagde. Så han hed Rowan? "Øm hej Rowan" sagde hun med en lav stemme. Hun var ikke sikker på om hun skulle gi ham sit navn, men hvorfor ikke? "Jeg hedder Carrie" sagde hun meget lavere end før. Hun havde kigget ned på jorden mens hun havde sagt det, men så nu op på Rowan igen.
Hun var ikke sikker på om han talte sandt med at at han intet ondt ville hende, men alligevel standsede hun med at bakke bagud. "Øm" var det eneste som kom ud af hendes mund da han spurgte om hendes forældre var i nærheden. Hvad skulle hun svare ham? "Øm.... min mor er lige i nærheden" løj hun, og så sig over skulderen for derefter at se på Rowan igen. Hun gav Rowan ret i at det kunne være farligt, men hun havde ikke helt tænkt over det på den måde. Hun lod blot være med at svare på det.

af Sponsoreret inhold

Rowan ~ Hi and U R?

Rowan ~ Hi and U R?

Sv: Rowan ~ Hi and U R?

Sv: Rowan ~ Hi and U R?

Sv: Rowan ~ Hi and U R?

Sv: Rowan ~ Hi and U R?

Sv: Rowan ~ Hi and U R?