Månens guiden//Sajro.

Tid: Omkring midnat, der er en flot fuldmåne som oplyser det hele.
Sted: Et sted dybt inde i Ashen Three Forest.
Vejr: Der er en lidt kold brise men jorden er stadig varm efter solen som har været der i dag.
Omgivelser: De aske grå træer og en smuk sø.



Alane gik gennem skoven, efter hendes møde med Demitri havde hun været forsigtig når hun gik i skoven, det var kun lige med nød og næppe hun var sluppet fra ham. Hun gøs ved tankerne, billederne kørte rundt i hendes hovedet, hun så hvordan han havde taget hendes første kys oveni, hvordan han havde været så tæt på at bide hende. Hun tog sig stille til halsen, tårene pressede sig virkelig på nu.

Stille sank hun på knæ, hun lå nu på den kolde jord, hun var kun klædt i en lang t-shirt og nogle små shorts, hendes fødder bare som sædvanlig. Tårene fik nu frit løb, det var først nu det gik op for hende hvor tæt hun havde været på enten at dø eller på at blive kidnappet. Et stille hulk forlod hendes læber mens hun bare lå, hun trak benene op til sig og holdt om dem. Hvorfor var det sket for hende?

Månen spejlede sig i søen som hun lå ved, hun lå lige på bredden, noget af hendes lange røde hår var faldet lidt ned i vandet men hun var ligeglad.

Han kom selv gående gennem skoven... Lagde mærke til at han kunne høre nogle fodtrin eller noget der mindede om det og så at personen sank på knæ i undergrunden... Han vidste ikke om han skulle gå tæt på men dyret sagde han skulle så han gjorde det... Han kunne så svagt fornemme en hulken som hun nu engang havde som hun sad der sammensunkne...

Han gik stille frem mod hende mens han med stille og svag stemme spurgte hende om det...

''Hvad er der galt? Er du her for at give mig min straf...''

Han så alvorligt på ehnde, og håbede ikke hun ville straffe ham, men hvis hun mente han fortjente det ville han give ehnde lov...

Alane løftede langsomt øjnene og så på Sajro, var han stadig fanget i det stadie?
Let bed hun sig i læben for at holde sine hulk tilbage, men det gik ikke altid lige godt, en gang imellem undslap der et.
Hun rystede stille på hovedet og så så væk igen, hun var ikke kommet for at straffe ham, han havde ikke gjort noget og det ville hun altid mene.

Billederne kørte igen igennem hendes hovede, hun krøllede sig mere sammen, hun kunne huske hvordan trykket føltes mod hendes hun, hvordan hun havde mærket spidserne af hans tænder mod hendes hals, endnu et hulk undslap hende. Hun kunne ikke lade være. Langsomt begyndte hun at kradse sin hud på halsen hvor hans tænder havde rørt, det var hårde og brutale krads, hun ville bare have det væk. Han havde ikke bidt hende men det havde været så tæt på.

Alane havde altid håbet på hun kunne dele sit første kys med nogen hun holdt kært men det var for sent nu, hun havde mistet det. Tårene løb bare hurtigere og hurtigere ned af hendes kinder.

Han kiggede bare på hende... Specielt da hun begyndte at kradse sig selv, da det ikke ville fungere hvis hun kradsede hul, fordi så ville det bare ende med at han bed hende der og drak af hende det ville simpelthen ikke fungere på nogen måde overhovedet...

Han greb fast i hendes arm og hånd og stoppede hende i at kradse sig selv men s han så talte til hende stille og roligt...

''Nej ikke noget med at bløde...''

Han så hårdt på hende

Alane så op på ham da han greb fat i hende, hendes øjne var hævet og røde. Hun virkede bange men ikke for ham samtidig med hun virkede helt knust. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle takle denne situation med en næste døds oplevelse eller kidnapning, hun kunne ikke bestemme sig for hvilken en af de to var værst og for at være ærlig havde hun heller ikke lyst til at vælge.

Hun bed sig i læben og så ham i øjnene, tårene trillede stadig. "Hvorfor ikke? Jeg har brug for det....", hun forsøgte derefter at få sine hænder fri så hun kunne forsætte det hun havde haft gang i. Hun havde brug for at kradse følelsen af hans tænder væk. Alane var egentlig bare lettet over han ikke havde fået hendes blod men alt det der var sket havde mindet hende så hårdt om hendes fortid.

''Fordi hvis du begynder at bløder... Så ender jeg med at bide dig...''

Han kunne jo lige så godt bare være helt ærlig omkring det... Måske det skræmnmede hende men hellere det end at han endte med at bidde hende det var jo ikke det han ville... Det var nok ikke det nogen af dem gerne ville... Han var nød til at holde sig fra den slags... Det kunne også nemt føre til et mere sexuelt begær...

han kiggede på hende meget alvorligt for at hun skulle forstå at hun skulle passe på med det, men han slap stadig hendes hånd, med nogle få ord bagefter...

''Hvis du bløder så går jeg...''

Alane stivnede fuldstændig mens hun så Sajro i øjnene, det var det hun var så bange for, det var det der havde bragt hende i dette stadie, men det vidste han vel ikke? Hvis han gjorde, hvor havde han hørt det?

"Du laver sjov ikke?", hendes stemme rystede let og man kunne høre hun ikke var sikker på sin stemme endnu men at hun tværtimod var lettere bange for at snakke. "Hvordan vidste du det?!", hendes stemme var begyndt at blive panisk mens hun så på ham, hun kunne ikke forstå det her og det forvirrede hende meget.

Alane gjorde ikke noget for at skade sig selv da hun slap, han havde også forladt hende sidste gang, hun havde stadig små ar rundt på kroppen men ikke noget man kunne se medmindre man kiggede ordentlig efter. Hun kunne ikke forstå hvorfor han skulle true hende, han virkede så anderledes nu.

Han så alvorligt på hende han vidste ikke hvorfor hun ikke troede på ham når han var alvorlig som graven selv... Han lavede på ingen måde sjov med hende men han orkede hende på en måde ikke...

''Du kan jo forsøge og se resultatet... Men Alane jeg er jo forpokker et rovdyr... Et blodtørstigt rovdyr...''

Han så bare på hende han vidste ikke hvad han ellers skulle sige til hende mens han blidt lagde en hånd på hendes knæ... Han ville helst ikke skade hende det var kun derfor han sagde det...

Alane rejste sig op og tørrede sine tåre væk, der var ikke nogen grund til at græde, der var alligevel ingen som ville hjælpe hende. Hun vendte sig mod søen og bed sig i læben. Han var blevet så kold og kynisk Sajro. Eller sådan så det i hvert fald ud. Hun sukkede stille før hun igen vendte sig mod ham, hvad var der galt med ham?!

"Hvad er der sket med dig Sajro.....?"

Hendes stemme var alvorlig og man kunne tydeligt mærke at hun var dybt alvorlig. Alane stod rank og så ham i øjnene, hun var ikke bange for ham og det ville hun aldrig blive. Hvis han fandt hende irriterende måtte han tage sig sammen og gå fordi ellers kunne hun ikke gøre noget ved det, ikke at hun havde lyst til at gøre noget ved det, hun var som hun nu engang var. Hun huskede stadig tydeligt deres første møde og ville ønske det hele bare kunne være som den gang, før der var sket alt det andet mellem dem.

Han så på hende... Han mente ikke der var sket noget han ville bare ikke skade hende... Han holdt jo egentligt stadig af hende ret meget... Det var virkelig ikke noget af det han gerne ville. Han ville gerne være hendes ven, plejebror, eller noget andet lignende...

''Der er ikke sket noget... Jeg er bare nød til at være lidt hård for at jeg ikke skader dig...''

Han lagde en hånd på hendes skulder... Det var virkelig ikke nemt liv han havde men det var et liv og han havde trods alt stadig Lyssa i sit liv, og det virkede til at han havde hende bedre nu end nogensinde...

Hun så ned, hendes blik var som fastlimet til jorden, billederne blev ved med at køre gennem hendes hoved, ville han have tvunget hende til mere eller ville han bare have slået hende ihjel på stedet? Hun havde ikke lyst til at tænke mere på det men hun kunne ikke lade være, det var så kort tid siden og det stod så klart og friskt i hendes hoved.

"Undskyld.... Jeg kan bare ikke få følelsen væk og jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre"

Alane lod sit blik falde og havde ærlig talt ikke lyst til at fortælle Sajro om det fordi det var bare et bevis på at hun ikke kunne passe på sig selv og det indtryk skulle Sajro ikke have af hende, hun havde været til nok besvær allerede.

''Du behøver ikke undskylde overfor andre end dig selv... Det var jo ikke mig det ville komme til at gå ud over... Det ville være dig der ville blive bidt...''

Han forsøgte at smile, og satte sig lidt bedre til rette før han lagde sig ned på jorden og bare stirrede op i himlen op i træernes grene, for bare at overveje hvad pokker han skulle gøre ved sit liv... Han vidste ikke helt hvordan eller hvorfor det var sket, men sket var det... Hans liv var blevet så meget rare siden sidst de havde mødt hinanden...

''Hvad er der sket for dig siden sidst?''

Han smilede venligt til hende...

"Det er ikke det jeg undskylder for.... Jeg undskylder for jeg er en byrde for dig"

Alane satte sig så hendes ben nu var ude i vandet, hun nød den kolde følelse mod hendes hud. Hvordan hendes hud blev følelsesløs, det var for en gang skyld ikke at mærke noget, ingenting. Hvis hun bare kunne prøve det en dag, ikke skulle mærke noget, bekymre sig om noget eller tænke over problemer eller de ting man gjorde. Hun sukkede stille og så ned i vandet.

"Hmmm, jeg har fundet nogle nye kræfter i mig selv, har mødt andre shapeshifteres. Har fået taget mit første kys mod tvang samt næsten bidt af en vampyr, samme vampyr som tvang mig til at kysse ham"

Hun så ikke på ham mens hun sagde det, hun sad bare og så ud over vandet.

"Jeg kan stadig mærke tænderne, se det vilde blik for mine øjne"

Små tåre løb lydløst ned af hendes kinder mens hun forsigtigt lagde hånden mod hendes hals, der var små sår men ikke nok til at han havde gennemboret hendes hals helt.

Han satte sig ned ved siden af hende og lod også sine fødder hænge ned i vandet... Han vidste ikke hvorfor men han lagde forsigtigt en arm om hende og trykkede hende lige så stille ind til sig... Han kunne svagt fornemme at hun havde brug for at der var nogen for hende... Han måtte lige skubbe sig selv væk fra de hele og lade være med at få fokus lagt over på sig selv...

''Rolig nu Alane... Det går nok alt sammen... Bare lad være med at bløde...''

Han aede hende over armen, mens han bare holdt hende tæt indtil sig... Han var måske ikke meget ældre end hende men han så hende virkelig som en lillesøster, en som han skulle beskytte og sikre sig at hun havde det godt...

Han fjernede blidt hendes tåre med en enkelt finger...

''Alane... Der skete ikke noget... Du var tæt på ja, men kun folk der leger ved grænsen kan flytte den... Og husk det Alane, du kan altid komme til mig...''

Alane sad bare roligt og kiggede ud over vandet. Han fik det til at lyde som om det var ingenting. Hun var bare en lille pive unge og sådan var det vel. Hun så ned på græsset og tårene løb stadig ned af hendes kinder dog dryppede de mere direkte ned på græsset end fulgte hendes ansigt. Hun snøftede stille. Han kunne ikke forstå hendes frygt. Det havde virket som om han ville tage hende med sig. Det virkede dog stadig som om der var noget hun gemte og det var der også. Dog havde hun ikke tænkt sig at fortælle ham om ham der Draconianeren som næsten havde kidnappet hende, det ville bare være hende der pev endnu mere så.

"Jeg kan jo ikke gøre for hvis jeg kommer til skade?"

Hun så stille på ham, det virkede som om der var dybere bag det med vampyren, der var en længere historie på hvorfor hun reagerede som hun gjorde, hun ville gerne fortælle den men han skulle selv vise interesse i det ellers var det lige meget.
Alane nød at blive holdt tæt og lænede sig blidt ind til ham, hun vidste godt det aldrig ville ske noget mellem dem og det havde hun det fint med. Sajro var som en storebror for hende, selvom han ikke var meget ældre end hende.

"Hvad mener du med leger ved grænsen?"

Selvom han havde fjernet hendes tår kom der et par få mere før de dog stoppede, hun ville ikke virke svag så hun tørrede hurtigt sine kinder og rankede sin ryg. Hun havde lyst til at bryde grædende sammen men det ville kun få ham til at tro hun var endnu svagere, hun havde ikke brug for at han fortalte hende det var ingenting og der ikke var sket noget, det betød jo noget for hende og især det med kysset. Han havde selv set hvor meget sådanne ting betød for hende.

Han havde ikke snakket om at komme til skade, men mere om at skade sig selv han gjorde det selv, hvilket nok ikke kunne ses grundet alle de andre mange ar han havde det var jo svært at kende dem fra hinanden...

''Nej... Men lad være med at skade dig selv mens jeg er her...''

Han trykkede hendes kind ind mod hans egen kind... Han vidste godt at han nogle gange sagde de forkerte ting til andre, men de var næsten altid ment godt, og aldrig for at nedgøre dem eller gøre dem til noget skidt...

''Ja være tæt på og næsten gøre noget man ikke kan lide...''

Da hun rettede sig op og tørrede øjnene kiggede han hende direkte og dybt i øjnene...

''Alane... Lad være med at spille... Du er stærk ved at vise følelser... Bare ud med dem...''

Han aede hende over ryggen...

Alane vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre. Hun følte sig som en byrde for ham men kunne ikke forstå hvorfor. Han havde jo sagt at hun ikke var en byrde for ham men alligevel kunne hun ikke lade være med at have det sådan.

"Normalt siger man lad være med at skade dig selv overhovedet men fair nok hvis det er det du ønsker"

På en måde lød det som om han kun tænkte på sig selv men det vidste hun godt han ikke gjorde, han var bare ikke så god til ord men det var der jo ikke noget at gøre noget ved. Rent generelt var hun heller ikke særlig god til ord men engang imellem vidste hun bare lige hvad hun skulle sige. Desværre var det ikke sådan lige nu.

Roligt lod hun sig selv blive trukket ind til ham, hun lænte sig ind til ham og tog fat i den trøje han havde på, hun følte sig så tryg i hans arme, det var som om intet kunne skade hende.

"Men du tror bare jeg er svag"

Stille lod hun sit blik falde efter hun havde sagt det, det var ikke noget hun var stolt af at sige til ham men alligevel kunne hun ikke holde det tilbage.

Han ville ikke sige noget til det med at skade sig selv fordi så ville det ende med at han ville snakke om sig selv og det var ikke det han havde lyst til at gøre overfor hende... Hun fortjente en der bare var der og lyttede til hende...

''Nej Du er en stærk person hvis du kan vise følelser specielt hvis du kan foran andre...''

Han knuggede hende indtil sig igen...

Alane havde ikke noget imod hvis han også gerne ville tale med hende om sine problemer. Hun havde sådan lyst til at spørge hvordan det gik med ham og hans elskede men ville heller ikke virke som om hun undgik og snakke om det emne de var inde på nu. Hun lod sig selv putte sig i hans arme da han knugede hende ind til sig, hun var så glad for Sajro.

Hun svarede ikke rigtigt lige nu, hun nød bare at blive holdt om og vide der var nogen for hende som holdt af hende eller det håbede hun i hvert fald Sajro gjorde. Ikke som mere end en ven, hun så stadig Sajro som en storebror.

Han holdt hende bare tæt indtil sig... Mens han stille overvejede hvad pokker han kunne sige til hende... Han ville gerne have hun vidste hvor meget han holdt af hende som ven, og nærmest søster, men han skulle også bare være sikker på at hun ikke kom til at misforstå, hvad han mente med det...

''Alane... Husk du kan altid finde mig hvis du har brug for hjælp... Jeg vil altid hjælpe den lillesøster jeg aldrig har haft...''

han trykkede hende lidt og løsnede ikke grebet om hende... Hvis hun ville fri måtte hun selv gøre det...

Alane lod sig bare blive holdt tæt ind til ham, hun nød nærværet med en anden person og især fordi hun virkelig stolte på Sajro og det ville hun altid gøre. Hun undrede sig egentlig over hvordan det føltes at blive bidt, hun havde jo hørt at vampyr bid skulle føles så ekstremt godt mon varulve var det modsatte?

Hun bed sig selv i tungen for ikke at spørge om det lige nu, det var vist ikke helt passende at gøre det.

"Mange tak, det betyder meget for mig og jeg er glad for du ser mig som en søster fordi jeg ser dig som den storebror jeg mistede da jeg var lille"

Alane bed sig i læben og så ham i øjnene. Hun lage armene om halsen på ham og holdt sig tæt ind til ham mens hun stille hviskede mod hans hals.

"Sajro.... Hvordan føles det egentlig at blive bidt af en varulv?"

Det lød ikke som om hun overvejede at prøve det men det var mere fordi hun var rigtigt nysgerrig som hun jo altid var.

Han holdt hende bare tæt og kunne ikke sige så meget til det første hun snakkede om med at hun soå ham som en storebror, men det gjorde ham glad det gjorde det virkeligt... Det gjorde ham faktisk rigtigt glad...

Hendes spørgsmål, undrede ham virkelig virkelig meget... Og det var svært at forklare men han løsnede grebet om hende og trak sig væk fra hende mens han rev trøjen af stille og roligt...

''Hvis de er som menneske er det ikke meget andet end at blive bidt af et menneske... Men hvis de er i varulveform... Så ser det sådan her ud...''

Han snakkede om de store ar der gik over den ene halvdel af halsen og hele skulderen...

''Det gør ondt af helvedes til...''

Alane lå tæt ind mod ham, hendes øjenlåg føltes meget tunge, for første gang i meget langt tid følte hun sig tryg, hun havde ikke følt sig tryg siden at hun sidst havde været sammen med Sajro, han var nok også den eneste hun efterhånden stolede på. Skyerne over dem havde trukket sig sammen uden de havde set det og nu åbnede de sig for fuld kraft.

Hendes øjne faldt op på himmelen og hun nød regnen mod sin krop, efter ikke ret lang tid var hun helt gennem blødt af regnen og den hvide t-shirt hun havde haft på. Stoffet klæbede sig til hendes krop, den sorte tribal tattovering hun havde fra hoften og om i nakken kunne tydeligt ses på hendes ellers blege hud, den sorte bh kom også til syn så man kunne se hendes velskabte former. Det genrede hende dog ikke, det var jo bare Sajro.

"Jeg har egentlig aldrig nogensinde prøvet at blive bidt af et menneske men jeg tror nu heller ikke jeg ville kunne lide det, det må da gøre ondt?"

Roligt lagde hun hovedet på skrå og betragtede det meget store ar som kom til syne. Forsigtigt lod hun sine varme fingre glide langs det kæmpe ar, hun startede ved skulderen og sluttede helt oppe ved halsen på ham.

"Det må have gjort forfærdeligt ondt så, med sådan et ar."

Han vidste ikke hvad han helt skulle gøre men da det begyndte at regne og hendes tøj blev gennemblødt trak han sin trøje overhovedet på hende... Ikke fordi han selv følte sig tiltrukket af hende men dyret havde næsten helt sikkert en anden mening om det og det var ikke så underligt hun så jo godt ud ingen tvivl om det...

''Ja jeg kan foreksempel godt lide at blive bidt... Det samme kan Lyssa... Vi drikker jo så også blod af hinanden...''

Han smilede lidt til hende det var faktisk en underlig ting at gøre men det var dog stadig så behageligt og nydende at gøre det...

''Jeg døde...''

Det var alt han sagde omkring arret...

Alane så på ham og kiggede ned af sig selv, hun havde ingen anelse om at der var noget inde i Sajro på den måde. Hun tog hans trøje af og smed den til ham, hun nød den kolde regn for meget til at hun gad have den på. Roligt rejste hun sig op og gik helt ud i den åbne vand, hun stod cirka så det nåede hende til knæene og ellers nød hun bare det kolde vand. Hun vidste ikke hvilken effekt det havde på ham.

"Hvordan føltes det egentlig?", hun stod stille ude i vandet og så tilbage mod ham, hun kunne godt tænke sig at vide hvordan det føltes at blive bidt, både hvor der blev trukket blod men også hvor der ikke gjorde.

Hun vendte sig mod ham da han sagde han døde og vidste ikke helt hvad han skulle svare. Der var vist ikke rigtigt noget at svare når det handlede om at han var død.