Månens guiden//Sajro.

Alane var ikke bange for ham. Hun vidste godt at han aldrig ville dræne hende og især ikke med vilje. Desuden stolede hun på at han ville stoppe hvis hun bad ham om det. Han var ikke et monster, han havde bare en meget dyrisk side som krævede nogle lidt specielle behov.

Hun ville egenlig altid gerne give sajro hendes blod hvis han havde brug for det eller havde lyst til det. De nød det jo begge to. Hun lagde hovedet let tilbage så han kunne komme ordentlig til. Et let støn slap ud gennem hendes læner og hun vred sig i ren nydelse.

Dog gjorde det ret ondt da hans tænder kom ordenligt ind i hendes hud. Det føltes som om han prøvede at spise hende og det var ikke særlig rart.

"Sajro du blider nødt til at trække tænderne lidt ud af min hud. Det gør ondt"

Han hørte svagt ehndes bøn om at han skulle trække tænderne ud, men han bed bare hårdere... Før det gik op for ham ordeneligt, og han trak tænderne ud af hendes hals, og hviskede stadig med læberene mod hendes sår...

''Undskyld...''

Han drak bare... Mens han nød smagen og følelsena f blodet der indtog og nærmest overtog hans krop...

Hun kom med en smertet lyd og hun lukkede øjnene hårdt i da han bed til. Hendes negle borerede sig ind i hans hud omkring nakken. Det gjorde afsindigt ondt. Hun slappede stille af da han gav slip, blodet løb roligt ned af hendes hals da sårene var blevet større og dybere end før.

"Det er okay, bare pas på"

Hun lukkede stille sine øjne i og nød nu det han gjorde i stedet for, det var rart, uanset hvor dumt det lød, så nød hun det han gjorde ved hende selvom det var meget underligt.
Roligt lod hun sine fingre glide op og ned af ryggen på ham, hans hud var arret men den var meget varm.

Han drak mærkede at han havde fået nok blod, men kunne ikke stoppe sig selv... Han gik i selvsving når han smagte lækkert blod... Han kunne ikke lade være med det, og han håbede bare hun var istand til at stoppe ham så han ikke drak hende tør...

Han slikkede hendes sår blidt med tungen mens han blidt drak af hende og tyggede lidt i hende meget blidt og uden at bide særligt hårdt, mens han bare nød at mærke hendes berøringer...

De små af sårene på ryggen var allerede lukket da han havde fået lidt blod...

Alane havde ikke tænkt sig at lade ham drikke hende tør, hun skulle nok skubbe ham væk når det blev for meget for hende men det virkede ikke til at være sådan i nu. Hun sad bare stille og roligt foran ham. Hun ville gerne tættere på ham eller at han holdt om hende mens han gjorde det her.

Et svagt støn kunne høres fra hende da han slikkede hende på halsen og bed blidt i hendes hud. Hun lod sin fingre glide op i hans hår hvor hun blidt hev og kørte fingerne igennem det.

"Smager det godt?"

Det var egentlig noget hun havde undret sig over om det smagte godt eller om det bare var noget han gjorde fordi han havde brug for det?

Han drak bare lystigt af hende, og nød virkelig væsken han havde en befriet følelse der indtog hans krop, og befriede hans indre dyr fra de kæder det var fanget med... Men samtidigt lagde blodet nye bånd på dyret der gjorde at kæderne ikke var nogen nødvendighed og bare slap ham fri...

Han mumlede bare et udtydeligt, men nydende ja mod hendes hals, som svar på hendes spørgsmål, med om det faktisk smagte godt eller hvad...

han kunne ikke stoppe sig selv, men holdt en kort pause stadig med munden mod hendes hals, mens han så talte lidt for at forklare hvor fantastisk det var...

''Det er en himmelsk væske... Kun min forlovedes smager bedre...''

Han omfavnede hendes i et kram og slikkede det sidste blod af før han så valgte at forbinde hendes sår...

Alane sad bare stille og roligt, hun var bare glad for at hun kunne hjælpe ham, hun ville altid hjælpe ham med alt hvad hun kunne men turde ikke sige det højt i tilfælde af at det blev sagt forkert eller at det kom ud på en forkert måde. Blodet var varmt men ikke varmt nok til at det brænde ham. Alane lukkede stille sine øjne og nød bare det hele så længe det nu engang varede.

"Det er jeg glad for. Sajro, jeg vil altid hjælpe dig, uanset hvad det er du har brug for om det så er mit blod eller andet. Jeg vil altid hjælpe dig"

Hun smilte bare stille og roligt til ham. Det var rart også bare at mærke hans læber mod hendes hud men ikke lige så rart. Hun sukkede dog stadig stille i nydelse og hendes fingre Kærtegnede ham stadig på ryggen. Det virkede til at han nød det.

"Selvfølgelig er det det, du elsker hende jo og det betyder jo noget andet når i gør det og det gør det sikkert meget bedre"

Hun smilede stille og lod sine Arme glide omkring hans nakke da han omfavnede hende. Hum savnede følelsen af at han drak af hende men var alligevel glad for han stoppede, hun var begyndt at blive lidt omtåget.

''Det er jeg glad for...''

Han smilede varmt og venligt til hende som han altid gjorde... Det var sjovt at han sagtens kunne gøre den her slags med hende, fordi normalt ville det betyde meget for begge parter, men lige netop med hende beetød det ikke rigtigt noget for ham, og hvis han forstod det korrekt betød det heller ikke rigtigt noget for hende...

''Ja jeg gør... Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre uden hende...''

Han lagde sig ned og smilede bare bredt frem for sig... han vidste ikke hvad han skulle gøre for sig selv... Han ville gerne røre sig, men hans krop var stadig ikke klar til det...

Hun smilede stille og så på ham, for hende betød det noget men ikke på en romantisk måde. Det var en ny oplevelse for hende så det ville altid betyde noget for hende. Desuden betød Sajro jo en del for hende, men som en bror. Så det de havde gjort betød meget for hende men som på en bror og søster måde.

"Jeg bliver næsten helt misundelig, jeg vil også have en som jeg kan holde af og som holder af mig lige som du holder af din elskede"

Det var egentlig først nu det gik op for alene at hun ikke kendte navnet på hans forlovede men det generede hende egentlig ikke, hun gjorde Sajro glad og det var det vigtigste for hende. Så kunne det andet være lige meget. Det kunne dog være rart at møde hende men hun sagde ikke noget.

Roligt lagde Alane sig tilbage på den seng hun havde lavet ud af en masse tæpper og puder, den var dejlig syntes hun i hvert fald selv.

Han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige, men det lød bare så sjovt når de omtalte Lyssa som hans elskede... Det lød jo nærmest som om hun kun var en elsker eller noget andet når hun blev omtalt sådan... Hvilket var helt forkert... Jo sex betød en del i deres forhold og der var meget af det... Men det var ikke det vigtigeste for ham...

Han rødmede da han kom til at tænke på den måde på hende, og så hende nøgen for sig...

''Du må godt omtale hende ved navn... Hun hedder Lyssa...''

Han smilede bredt da han omtalte hende, og endnu større da han igen lige skulle pointere at de faktisk var blevet forlovet...

''Og nu er hun jo min forlovede...''

Alane lå på maven med sine bare ben i vejret. Hun havde egentlig ikke taget mere tøj på siden han havde bidt hende og trøjen hun havde på var der nogle enkelte blodstænk og pletter på som kom fra det de lige havde lavet. Alane følte sig egentlig meet komfortabel omkring Sajro, han stirrede ikke på hendes krop, han så hende i øjnene. Han var ikke bare ude efter hendes krop, han virkede oprigtig omkring han gerne ville være hendes 'storebror'.

Hun kom til at fnise lidt da hun kunne se at han rødmede, det var sjældent hun så det men han så virkelig nuttet ud med det så hun kunne ikke lade være med at fnise lidt af ham.

"Dejligt, så kan jeg rent faktisk et navn på hende og behøver ikke bruge sådanne ord. De kunne jo misforstås"

Alane betragtede ham, hun var rent faktisk lidt misundelig på ham, hun ville også have et forhold som ham og Lyssa havde. Eller hun kunne jo kun tage Sajros ord for hvordan deres forhold var, men det lød dejligt.

"Den havde jeg fanget"

Hun gav ham et lettere skævt og drillende smil.

Han smilede bare ned til ehnde så godt han kunne... Hun så så søde ud hele tiden... Så sød og uskyldig, ligesådan man skulle se på sin lillesøster og tænke... Man skulle jo helst bare tænke at ens lillesøster var noget af det msødeste og mest uskyldige der eksisterede og sådan kunne han ikke undgå at tænke om Alane...

''Godt...''

Det var et svar til begge dele...

'' Og Alane... Jeg er sikker på du nok en dag skal finde en fyr der kan lide dig og som du kan lide... Og du skal nok blive lykkelig...''

Alane Smilede stille og stak hånden ind under nogle af puderne hvorefter hun hev en billedramme frem og kiggede lidt på den, det var et billede af hendes familie, det var fremskabt ved hjælp af magi og hvordan Alane havde husket dem. Let lod hun sine fingre glide ned over billedrammen. Ikke engang hendes familie havde elsket hende nok til at tage hende med sig da de flygtede videre.

Nej de havde bare efterladt hende i skoven, havde måske håbet på at vampyrene havde taget hende og drænet hende? Hun sukkede svagt og lagde så rammen foran sig før hun satte sig op i en siddende position, hun sad nu i skrædderstilling.

Hun rettede sin opmærksomhed mod ham og gav ham et lettere trist smil, hun troede ikke helt på det han sagde, der virkede ikke til at være nogen her som ikke kun var interesseret i hendes krop.

"Ikke engang min familie elskede mig nok til at tage mig med sig da de flygtede"

''Alane... Nogle gange er man bare uheldig med familien...''

Han smilede til hende han vidste godt hvordan det var at ens familie ikke elskede en... Han var jo kun blevet set som et objekt en mulighed for at han kunne bruges til noget halvfornuftigt...

''Men folk man møder kan man altid forsøge sig med... Og tro mig der er nogen derude der vil kunne lide dig... Om du så var en flodhest...''

Han smilede og grinede... HAn ville ikke sige han ville kunne... Han var en der krævede at en kvinde han skulle have et forhold til havde en pæn krop... Men som venner eller andet var han ligeglad med deres krop...

Dog betød deres personlighed også rigtigt meget for hvor godt han kunne lide dem...

"Jeg kan ikke huske andet om dem, bortset fra min bror. Min mor og min far er egentlig bare slørerede skikkelser som jeg engang kunne huske men nu er de langt væk"

Selv ansigterne på det billede hun holdte manglede deres ansigter, man kunne se at de var blev kradset væk så det kun var hendes bror man kunne se. Let lod hun sine fingre glide ned over billedet og et let smil lå på hendes læber.

"Jeg havde dog aldrig troet at min bror ville kunne efterlade mig, han plejede at være der for mig hvis jeg var bange, hvis jeg var ked af det eller hvis jeg var kommet til skade. Jeg kan huske at natten før de forsvandt havde han holdt om mig mens jeg sov men næsten morgen var de bare væk"

Hun sukkede stille og lagde så rammen tilbage under puden og så over på Sajro med et lille smil.