Thank you Delilah

Tøj [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Freya gik fra festen, det havde været en god lang fest og hun var blevet lidt fuld, men hun gad ikke rigtigt længere. Hun vidste at hvis hun blev ved med at drikke så ville hun brække sig og hun kunne ikke lide når hun brækkede sig, for så fik hun det i håret og så smagte hendes mund bare ulækkert så det gad hun ikke.

Hun gik ned igennem gaden, der var øde, og det syntes hun var lidt uhyggeligt. Men hun troede ikke noget ville ske hende så det gik nok, hun gik bare igennem gaden lidt smånynnende. Hun havde en lille kjole på, den var lidt svær at få af men nu skulle hun jo heller ikke have sex så det gik nok.

Pludseligt kom der nogen mænd bagfra og trak hende væk og begyndte at gramse på hende. Freya begyndte at græde lidt, men hun skreg ikke, hun turde ikke for der var en der havde en kniv imod hendes strube. De begyndte at tage bukserne af og tage hendes kjole op og Freya græd lidt mere.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Mørket smøg sig om hendes elegante skikkelse, men for en gangs skyld smeltede hun ikke ind i dem, som var hun støbt af dem. I stedet dansede hun nærmest igennem dem, bevægede sig let og smidigt, med en svagt sløret tankegang, fra oceaner af alkohol der havde bevæget sig igennem hende. Pludseligt skar gråd igennem natten, og lyden af tumult banede sig vej ind i Delilahs følsomme ører.
Hendes blik gled rundt i et sekund, før det landede på stedet, hvorfra lydens kilde stammede. Hendes høje, usædvanligt slanke og robuste hæle bevægede sig lydløst over brostenene, imens den ild der syntes at have taget bolig i hendes iris, dansede rasende omkring - Men hendes blik syntes ikke rasende. Det syntes køligt og spejdende, selv da hun trådte rundt om hjørnet, og lagde et ildrødt blik, på det der skete bag det fugtige, kolde hushjørne. Hvorfor var mænd idioter?
Hendes fingre gled ind under den blå kjole, hvis farver syntes at bevæge sig ind og ud af hinanden i mørket, og greb en kniv, der spillede svagt i lyset. Hun var fremme i et par skridt, greb fat i den nærmeste mand, der var godt igang med at forsøge at gøre sit lem stivt for at voldtage kvinden, og skar halsen over på ham. Som en minitornado hvirvlede hendes slanke krop rundt, og skar halsen ud på dem alle, én efter én, indtil jorden svømmede i blod, og pigebarnet var frit.
"Next time, tag dig sammen og slå igen."
De ildrøde øjne himlede kraftigt, inden hun snurrede omkring, for at forsvinde i natten igen. Job done. Hun var fuld og træt. Hun kunne lige så godt smutte.

Freya forsøgte at komme fri, men hurtigt, fordi det virkede ikke så hun gav op og lod dem gøre det, hvad nu hvis de skadede hende hvis hun kæmpede ?? De havde jo en kniv, og hun ville altså ikke dø endnu, det var hun ikke klar til. Hun havde tårer over det hele fordi de smurte det rundt i hendes ansigt så hendes makeup blev tværet ud, men hun var stadig pæn.

Pludseligt kom der en virkelig smuk kvinde der begyndte at slå mændene ihjel, Freya så bange på mændene for de havde stadig en kniv imod hendes strube, men så døde ham der holdt den og Freya så bare på pigen. Hun var godt nok smuk, og Freya ville gerne takke hende med hun turde ikke rigtig, fordi kvinden var smuk men hun var også farlig hun havde lige slået mændene ihjel.

Freya blev lidt overrasket over det hun sagde, fordi hun havde jo kæmpet lidt imod, men hun havde ikke kæmpet imod som pigen gjorde det, så hun følte sig lidt flov. Så begyndte pigen at gå væk fra hende og Freya blev ked af det, hun ville ikke forlades og hun turde ikke gå alene nu hvor hun var blevet angrebet, hvad nu hvis der var flere af dem ??

"Vil du ikke godt blive ved med hvad nu hvis der kommer flere, jeg kan ikke kæmpe igen men det kan du ??"

Hun fulgte lidt efter kvinden, hun ville ikke irritere den smukke pige men hun ville også gerne være tæt på hende fordi hun var smuk og farlig og Freya kunne godt lide hende selvom hun ikke var så høflig. Hun havde jo lige reddet Freya så det var okay at hun ikke var så høflig lige nu.

Delilah bekæmpede en ekstrem trang til at stønne dybt i irritation - Hvilket hun faktisk fandt ret svært, da hendes tanker havde et svagt slør af fuldskab lagt henover sig, så hendes venlighedsgrænse havde flyttet sig gevaldigt - Og var normalt på et minimum alligevel. Men pigebarnets barnlige panik og desperate stemme, fik hende alligevel til at holde det tilbage - Selvom hun var pisse irriteret.
Kunne tøsebarnet forhelvede da ikke bare lære at lege pænt, flå sine egne angribere i stykker og gå hjem i fucking seng? Delilahs smidige, elegante bevægelser der førte hende væk derfra stoppede svagt, og hun snurrede omkring for at lægge blikket på tøsebarnet. Gud hvor var hun træt af at skulle lege barnepige for hjælpeløse tøser efterhånden - Hun måtte lære pigebørn at forsvare sig selv.

Hun betragtede hende med de glitrende, røde øjne. Hun havde fulgt efter hende. Just great, så var hun faktisk fanget med pigen, indtil hun fik hende til at føle sig tryg igen, hvilket sgu nok ville tage noget tid, når man betragtede panikken der nærmest herskede i .. shapeshifterens ansigt. Hun stank langt væk af dyr, men ikke ulv på samme måde som varulve, og ingen dyr var i hendes nærhed.
Desuden havde shapeshiftere en svagt krydret duft, lidt anderledes end både varulve og santuines, der alle adskilte sig på hver deres måde. Siden Delilahs lugtesans havde forbedret sig mange gange, havde hun opdaget disse små, umærkelige forskelle. Det var pisse nyttigt at kunne adskille dem!
"Fint. Så kom da forhelvede med, så følger jeg dig hjem."
Hun lavede en svag bevægelse med hånden, som emmede af irritation, ligesom stemmen svømmede i tykke lag af selvsamme. Måske kunne hun crashe ved tøsebarnet, så hun ikke ville sove på gaden - Noget godt kunne der komme ud af det. Måske.
"Hvor bor du? Vis vej."
Hun virkede træt. Hun gad ikke det her lort.

Freya klappede begejstret i hænderne da den smukke kvinde sagde at hun kunne komme med, det gjorde hende meget mere tryg at hun var sammen med kvinden fordi kvinden kunne jo slå fra sig og det kunne Freya altså ikke, hun var svagere end man skulle tro. Men så kunne Freya også godt lide kvinden, hun var smuk og så hjalp hun hende.

"Tak du er virkelig flink, jeg ville gerne takke dig jeg ved bare ikke hvordan."

Hun gik ved siden af kvinden og så på hende, hun ville gerne gøre noget for hende, men hun vidste ikke lige hvad. Så hørte hun hvad kvinden sagde og nikkede lidt og rødmede, hun vidste ikke hvorfor hun rødmede, det var lidt mærkeligt for kvinden spurgte jo bare hvor hun boede. Kvinden virkede træt, det kunne hun ikke lide.

Hun kunne få kvinden til at sove hos sig, så gjorde hun også noget for den smukke kvinde, hun kunne måske også give kvinden nydelse med sin evne, det kunne folk godt lide når hun gjorde, hun nikkede og smilede og pegede fremad og begyndte at gå efter det, der var ikke så langt.

"Herovre, vil du overnatte hos mig i nat, så betaler jeg dig også tilbage for at hjælpe mig, please?"

Hun smilede til kvinden og gik hen til sit hus, det var en stor villa, hun smilede til de folk der stod som vagt og de smilede tilbage og så på den smukke kvinde, de så også efter hende for at tjekke hende ud, det syntes Freya var vildt pinligt de skulle ikke tjekke hendes ven ud, så gik hun ind i huset og smilede til kvinden.

"Hvad hedder du, jeg hedder Freya."

Tøsebarnet gjorde hende seriøst træt. Ikke fysisk, men en psykisk, sløret træthed lagde sig blidt over hendes hjerne, da hun blev ved med at gylpe ord op som et minivandfald. Hendes blik hvilede blot på pigebarnet, uden en mine blev fortrukket på de træk, der besatte hendes ansigt - Der tydeligvis tilhørte en tidligere succubus.
Der var en form for seksuel, legesyg og alligevel dødelig udstråling, der dansede om hende - Der var ingen tvivl om at hun både kunne være en killing og en panter på én og samme gang. Et enkelt ord slog dog Delilah, fra pigebarnets læber, der bevægede sig alt for meget. Kunne hun dog ikke bare holde kæft? Men ordet 'flink' fik et enkelt øjenbryn til at hæve sig, og ildøjnene til at hvile på pigen.
"Flink? Jeg er fandme ikke flink. En bedstemor er flink. Gæt hvad jeg fucking ikke er?!"
Og så rødmede hun gudhjælpemig. Som et lille barn der havde forelsket sig i hende, og nu syntes alt hvad hun sagde var vildt charmerende og sødt. En ekstrem trang til at himle med øjnene eller slå sig selv i panden blev undertrykt, og et tvunget smil fandt vej til hendes læber. Babysitter. Lækkert ...

"Overnatte hos dig ..? Hvorfor tilbyder du det ..?"
Mistænkeligheden dansede over hendes blik, som hun betragtede pigen. Hun var konstant på vagt for fælder, for af en eller anden grund havde verden valgt at se sig sur på hende, og alt og alle forsøgte at skubbe dødsfælder af forskellig art ind under hendes røv. Denne her mindede mistænkeligt om en.
Alligevel fulgte Delilahs lange, yndefulde, smidige skridt hende nærmest tøvende, ikke fordi hun havde accepteret tilbuddet, men fordi hendes nysgerrighed var blevet pirket. Blot en smule, men nok til at hun trådte efter hende, på trods af advarsler fra både sit eget system, og Chayas altid-tilstedeværende stemme.
Måske var det bare fordi tøsebarnet havde sagt please. Det havde fandme været for mærkeligt ...
Hun bemærkede knapt nok at vagterne lod blikket glide bagud, blot for at lade blikket glide henover hendes blodindsmurte, og dermed tætklistrende kjole, der dermed afslørede hver centimeter af hendes krop. Efter både for- og bagside havde fået et godt kig vendte de sig tilfreds om. Noget hun var alt for vant til, når man tænkte på at hun havde opgivet succubuslivet.
Huset var alt for .. Fint og rigt. Delilah brød sig langt fra om det. Det stank langt væk af en blanding af kvalmende rigdom og en form for ulækker guldmøntestank. Det var forfærdeligt. Hun rynkede svagt næsen, så et par rynker gravede sig charmerende ind i hendes lille fine næse, som ildblikket gled rundt i huset.
Og endte ved tøsebarnet. Hendes navn? Øh.
"Kald med Valentine."
Hun havde ikke brug for at pigebarnet kendte hendes fornavn. Ikke som det var nu. Der var alt for meget der var pisse mistænkeligt.