You're the one.. ~ Selene.

Sted: Thorban :: The old city.
Tid: Sent om eftermiddagen. Tidspunktet er ikke præcist.
Omgivelser: Mennesker, Træer, mure.. osv.
Påklædning: Let påklædt med en sort t-shirt, et par jeans og et par slidte sko.
Vejr: Solskin, med en let brise.

Solen stod højt på himmelen, men alligevel var den ved at gå ned. Det var ved at blive aften. Det vidste man når solen var ved at gå ned.
Thorin gik ned langs muren. Hans hår blev blæst i, en smule. Det gik tilbage, men lagde sig på hans skuldre efter.
Han ville gå en tur, i aften skinnet. Måske møde et menneske, eller to. Han lænede sig op at muren i en smule tid. Lukkede øjne og lod sig selv glide ned af muren. Hans blik var fanget i sig selv. I mørket.
Han rejste sig op, lidt tid efter. Måske kunne der ske noget, og så kunne han ikke virke svag. Overhovedet. Længere fremme, stod en stor folk samlet. Hvad mon de fortog sig? Det var ikke ret tit, der var så mange folk samlet om en ting. Thorin bevægede sig frem af imod samlingen, og skubbede sig selv helt forrest.
Det så ud til, de torturet en dreng. En sølle bitte dreng. Inderst inde gik det ondt på Thorin, men han kunne intet gøre. Folk klappede, og grinede.. Sommetider skreg de endag skælds ord efter drengen. Hvad havde han overhovedet lavet? Thorin vendte hovedet imod en anden mand. '' Hvad har knægten lavet? ''
Manden så kort på Thorin, og rettede blikket tilbage.
'' Han slog, prinsens søn. '' Thorin gik frem imod stedet. '' STOP DET. Det er forkert. ''
Han kunne ikke skrige det mere ud. Hans stemme var høj og tydelig. Et sidste skrig kom fra drengen, inden dem der torturet ham, vendte blikket mod ham. Drengen græd tydeligt.

Thorin gik ind, mod mændene, der stod ved knægten. '' Hvis han slog prinsens søn, har der nok været en grund. Hvor er hans søn? '' En masse folk fjernede sig et bestemt sted. Der stod en anden knægt og smilede blot.
'' Kom herind. Fortæl mig. Hvorfor slog han dig? '' Drengen mistet pludseligt smilet igen. Han tøvede en hel del. '' Han.. øhm.. Han.. Han kaldte min far grim.. Så jeg sagde han var en sølle fattig dreng. '' Thorin sukkede højt.
'' Se.. Prinsens søn er ikke meget bedre. Slip knægten. ''

Selene løb ned af trapperne, blodet kogte let i hendes årer, igen havde hun hørt at Janic havde ladet en lille jævnaldrende dreng få prygl, også endda i offentligheden. Prinsen var så frustreret over sin søns opførsel at han havde fået Selene til arbejde på at gøre Janic til et bedre menneske, for hvis han blev ved på denne måde ville folk ikke elske ham, men hade ham. Og ingen kongelig ville kunne opretholde respekt og orden uden kærligheden fra sit folk, eller størstedelen af folket i hvert fald.

Hun så gruppen og hørte skrigene. Med bestemte og vrede skridt gik hun over til gruppen som nærmest legede det hav moses skilte, for hende. Hun kiggede på manden der havde stoppet dette galskab, og smilede svagt til ham i taknemmelighed for hans barmhjertighed til den stakkels dreng inden hun vredt vendte blikket mod resten af pøblen."Vil I virkelig gerne have prinsen får af vide at I ligefrem opfordrer hans søn til disse modbydeligheder. Tænk hvis det var jeres søn." I skulle skamme jer. Forsvind!" hendes vrede var tydelig og gjorde kun hendes skønhed skønnere.
Til sidst vendte hun sig om mod Prinsens søn og gik over til ham inden hun stak ham en lussing. Den var ikke hård men dog heller ikke blid. Den var retfærdig og velfortjent."Du skulle skamme dig Janic! Du skuffer din fader og moder gang på gang!"sagde hun hårdt. Hun vinkede to vagter over til sig som hun havde haft med sig og bad dem eksortere Janic tilbage til slottet og bevogte hans værelse som han nu havde stuearrest i, den næste uges tid. Selene havde tilladelse til at opdrage Janic en smule hårdt, og nogle af de ting hun havde tilladelse til at gøre ved ham ville hun aldrig kunne finde på at gøre ved ham! nok frustrerede denne unge dreng hende, men et eller andet sted holdte hun også af ham. Der fandte skam godt i ham, og det så hun. Hun ville bare ønske han også viste det til andre.Janic kiggede flovt og skammende ned i jorden som han blev eskorteret væk fra området, men inden han gik med kiggede han op på Selene" undskyld Miss Partheon. Jeg vil ikke bringe skam over Dem igen."Mumlede han. Hun kiggede strengt på ham og nikkede" du skylder stadig drengen en undskyldning Janic"Hendes blik var gennemborende som hun betragtede ham gå over og sige undskyld til den grædende dreng.

Efter janic var blevet eskorteret væk gik Selne over til drengen og smilede blidt til ham og begyndte at tilse ham imens hun snakkede med ham, fik ham til at føle sig noget værd. Hendes blik faklede nogle gange op på manden der havde stoppet alt dette. Hun vidste ikke hvorfor, men han måtte ikke gå.

Thorin kiggede blot på kvinden, der pludseligt kom brasende ind midt i det hele og blande sig. Og så var hun oven i købet ikke et hak bedre selv, med behandlingen af andre. Det kunne godt være han havde gjort noget forkert, men det hjalp intet at slå drengen. Det gav ham bare et større had. Til hende.
'' Stop det. Du behøver ikke slå knægten. '' Han gik helt tæt på Selene. '' At slå børn, er ikke det rigtige. Det opdrager dem ikke på nogle måde, til at være korrekte. Det får dem bare til at opbygge et større had mod samfundet. '' Thorin smilede flabet til Selene.
'' Tror de selv, at hvis jeg slog dem.. Så ville de få en lære streg af det? Næppe. De ville blot blive sur, vred og skuffet. ''
Thorin gik helt tæt på hende. '' Nu skal de undskylde til drengen. De kan ikke forvente han skal undskylde overfor den anden dreng, før de undskylder for ham. '' Thorin smilede enormt meget. Han var tilfreds med det han havde gjort og dog.
'' Og de unge herre. De skal sige undskyld til drengen. ''
Janic gik imod drengen, imens han så ned i jorden. '' Undskyld. Jeg er ked af de ting jeg kaldte dig.. Og at jeg slog dig. '' Drengen der græd, nikkede og gav ham derefter et kram. AT undskylde var tydeligt vis løsningen her.
'' Deres tur, MyLady. ''

Hun kiggede på manden der blandede sig i hendes hverv. Hvor vovede han! Hver dag stod hun i den her slags situationer, og det var sjældent at hun slog Janic, og han vidste selv at når han fik en lussing var det fordi at han havde gjort noget der var virkelig slemt. Selv Janic krympede sig under det blik hun sendte manden og gik et skridt tilbage. Selene var ikke en Agressiv person, men i hendes verden, den verden Janic også levede i, fik man en lussing som barn, hvis man havde gjort noget meget galt, og det var som regel aldrig en hård lussing, medmindre ens forældre eller barnepige, yndede at slå."De skal slet ikke begynde at blande Dem! De har ingen ide om hvad jeg skal stå model til hver dag."svarede hun hårdt og spydigt."Had til samfundet? Skulle han hade det samfund der står på pæle for ham, pga. en lussing, der end ikke efterlader mærker ?"hun lød mere rolig nu og rystede på hovedet."Bland dem ikke I prinsens opdragelses metoder af sin søn. Der er gode grunde til alt."Svarede hun med et hævet øjnbryn. hun gik over til Janic og satte sig på hug foran ham. lavt fortalte hun ham at når han kom hjem skulle han tage et bad og gøre sig parat til at gå i seng, hvis han var parat når hun kom tilbage, ville hun da læse højt for ham.(var han ikke parat ville hun dog læse for ham alligevel, for han var aldrig parat når hun kom for at lægge ham i seng.) Hun rejste sig op efter hun havde aet ham hen over hovedet og bedt vagterne om at eskortere ham tilbage til slottet.
Hun kiggede på drengen det hele var gået ud over."Hvad hedder din far?"Spurgte hun blidt drengen om, og havde valgt fuldkommen at ignorere manden.

Thorin så ned af sig selv. Aldrig havde han hørt på et så skrigende, og irriterende kvinde menneske i sit liv.
Hendes flabenheder overfor ham, irriterede ham gevaldigt, men samtidigt kunne han godt lide det.
Det viste at hun var selvsikker og stærk.
'' De unge dame, har intet at sige dette samfund. De er blot en børnepasser. En sølle kvinde. '' Thorin gik tættere på kvinden og talte lavt. '' Ingen i dette samfund vil lytte til en kvinde. Selv ej kongen. ''
Thorin vendte sig om igen, da han kunne se hun tydeligt ignorede ham.
Hans stemme blev høj og tydelig.
'' HVOR MANGE HER, MENER AT DENNE KVINDE BURDE PASSE SIN PLADS, SOM DEN BARNEPASSER HUN ER, OG EJ SLÅ ET BARN. SELV IKKE PRINSENS BARN. HVAD VIL PRINSENS IKKE GØRE VED DET. ''
Folk så tydeligt ned i jorden, men de kunne se at hun havde gjort noget forkert. Men de var for bange for hun ville gøre noget dem.

Utroligt så irreterende en mand kunne være! han bringte hendes blod i kog, hvilket normalt aldrig var sket før."Børnepasser? Prinsen har personligt bedt mig om at opdrage hans uregerlige søn der går rundt og får børn og voksne tortureret med vilje, for hans egen underholdnings skyld! En lussing der end ikke er hård, fortjener han! Og hvis du så hvilke midler jeg har lov til at bruge, ville du vide at han var heldig jeg ikke er magt liderlig. Desuden fortjener børn nogle gange et slag. Og når jeg siger et slag mener jeg ikke at slå, men et hårdt klap. Aldrig ville jeg slå et barn for at skade dem" hun havde rejst sig fra det andet barn og gået direkte mod ham, hvilket havde menneske mængden omkring dem til at tage et skridt væk fra dem. Selene var barndoms venner med prinsen, og det vidste alle undtaget denne mand åbenbart.Hun lagde hovedet let på skrå og hendes øjne lyste glimtede lettere farligt"Hvad han vil gøre ved det? Han vil spørge hvorfor jeg ikke brugte spanskrøret eller linealen, også vil han straffe dig for at blande sig i hans barns opførsel"Hvislede hun rasende inden hun vendte ham ryggen. hun kiggede på folk" I borgere ved hvordan prinsens søn er, bare denne lille demonstration i dag, viser nogle af de mest banale ting han gør. Er en lussing der end ikke er hård eller efterlader et mærke, for hård en straf for ham når man tænker på det han gør ved andre?"hendes spørgsmål var skarpt, mange i mængden havde sikkert slægtninge eller naboer som havde været udsat for dette barns terror. Nogle rystede svagt på hovedet, men ingen turde rigtigt at blande sig. Hun vendte sig om mod manden"Hvis De har et problem så snak selv med prinsen om det. Jeg kan endda give dig en speciel audiens hos ham lige nu" Hendes ord var hårde som sten og hendes tone så spydigt som et spyd. Hendes øjne flammede vredt som hun kiggede på ham. Aldrig havde hun oplevet en mand gå i mod ham, aldrig havde hun mødt en mand der ikke var blevet forblændet af hendes skønhed.

Kvinden blev bare stående der, plaprende op om hendes stillingen. Ja, det kunne godt være hun var barndoms venner med prinsen, men hvem var ikke det? De fleste voksende i denne landsby havde nok kendt prinsen da de var små.
Hans blik blev klistret fast til kvinden. Hun var forførende ganske rigtigt, ja. Men lige nu, så han hende mere som en kvinde der var magt liderlig, selvom hun bestemt ikke selv mente det.
Hans fødder bevægede sig frem sammen med hende. Hvert et skridt hun tog, tog han også.
'' MyLady.. Stop. ''
Hans stemme var blød denne gang, og ikke hård. Folk havde forladt den store samling, og den grædende dreng så ud til at have den fint nu.
'' Jeg er ked af min uhøflighed overfor dig. ''
Han gik helt tæt på hende, og hev hende ind til sig.
'' De fleste kvinder, elsker den her krop. '' Ikke at han havde været sammen med en endnu. Men han burde ikke virke svag overfor hende her.
Han havde haft en kvinde i sit liv engang, dengang var han bare ikke klar til sex. Han var en helt anden den gang.. Han var dog stadig den samme i dag.