I met you in the market - Selene

Det var en dejlig og holdholdsvis solrig dag. Og lige nu, havde skoven været der dejligste sted at være.. den dejlige duft af natur, dyrende der ville pible frem hele dagen fra alle steder, for at være med til at nyde solens stråler. Han ville elsker at være i skolen, måske endda tage en svømmetur.
Men alligevel.. alligevel havde han begivet sig ind i byen. Han manglede nogle ting, heldigvis havde han tjent lidt penge ved at hjælpe en af gårdejerne med klipningen af fårene. Det var sådan han tjente sine penge. Ved små gerninger som folk ikke selv gad eller måske ikke selv kunne. Han var jo en stærk ung mand så det var klaret han var til stor hjælp for gælde mennesker elle en kvinde der ikke selv kunne klare de fysiske ting.
Normalt holde han sig uden for de større byer, og var kun i omegnen. Men denne dag havde han altså fundet vej ind til det store marked. Han havde brug for noget nyt tøj, eftersom det gamle somme sider gik i stykker hvis han skulle skifte form hurtigt. Og når det blev slidt op. han skulle også bruge nogle andre småting der var gode at have når nu man levede det meste af livet i skoven. Hmm måske hvis han gjorde nogle gode handler, havde han stadig penge til et værelse i den lidt billigere ende af byen.
Han gik og kiggede på de mange boder. Fandt noget billigt tøj, et tæppe, og en lommekniv.

Han gik og kiggede lidt selvom han havde det han skulle have. Men han kunne nu godt bruge noget at spise. Der var for langt ned til skoven for at kunne jage. Han håbede jo netop på at kunne sove i en seng i nat. Så det ville vær dumt at begive sig ud i skoven nu.
Hans blik kunne ikke undgå at glide mellem de mange folk på markedet. Han fornemmede godt at han ikke ligefrem hørte til et sted som her. En ung mand i hullet tøj, og som var lidt snavset. Mellem en masse fornemme væsner, mange af dem han havde handlet med havde da også set skeptiske ud. Han prøvede også på ikke at dufte for meget til hvem og hvad der var her. Hans næse blev altid så forvirret når der var mange personer. Og så var lugten inde i byen bare ikke nær så rar som ude i naturen.

Han gik forbi en bod med æbler, da en fyr tog et af æblerne og gav ham "her min ven.. du ligner en der kunne bruge et" sagde han smilende.
Claan tog imod med et taknemmeligt smil. "tusind tak" sagde han ingen han tog en stor bid mens han gik videre.
Pludselig lød en høj og meget vred stemme "HEY! DIN TYV!.. HVAD FANDEN BILDER DU DIG IND!" Claan så dig lidt forvirret om, og prøvede at finde ud af hvem der blev råbt af. Indtil en mand tog fat i ham og rev ham rundt, så han nær var faldet. Han vende sig vredt for blot at stirre ind i brystet på en kæmpestor fyr.
"SKAL DU STJÆLE MINE ÆBLER DIN LILLE ORM!" råbte han ind i hovedet på Claan.
Claan så sig forvirret rundt mens han prøvede at forklare "nej.. nej, ham fyren.. han.. han gav mig det" mumlede han forvirret.
Manden så kun mere vred ud nu "SIG MIG, TROR DU JEG ER DUM ELLER HVAD!" råbte han.
Claan havde altid haft svært ved at holde mund på det rette tidspunkt.
"altså nu du siger det.. så ser du altså ikke så kvik ud.." mere nåede han ikke at sige, inden en knytnæve ramte hans ansigt. Han faldt til jorden, og spyttede en gang blod ud på jorden. Folk havde fjernet sig, og stod nu en en cirkel om dem. Claan tørrede noget af blodet væk.
"okay.... nu VED jeg du ikke er så kvik" sagde han blot som han rejste sig, kun for at få en knytnæve mere.
Han faldt atter til jorden. Det her gjorde ham efterhånden ret sur. Og øjnene ændrede sig hurtigt til kattens genkendlige form

Dagen havde egentlig forholdt sig ganske roligt. Hun havde haft en af sine normale arbejdsdage, og var udkørt. Der var mange ting at forholde sig til lige pludselig, alle sine søskende lige pludselig. Hvordan forholdt man sig til at gå fra ingenting til faktisk at have nogle i sit liv? Det forkom hende underligt. Selene var klædt i et par sorte bukser og en rød tanktop med en jakke over. Hun havde sat sit hår op i en hestehale, fordi det var det mest praktiske. Selene havde tænkt sig at bruge resten af dagen på at finde nogle ting hun måske kunne bruge på arbejde? Dog var der råb og skrig som fangede hendes opmærksomhed. Cirklen af folk var typisk under et større slagsmål. Hjertet sprang en takt over, hvorfor kunne folk ikke bare tage en slapper og undgå krig bare en dag? Selene massede sig alligevel frem i mængden og så kampen an, det havde aldrig været svært for hende at genkende andre shapeshiftere - og den ene af dem var tydeligvis en. Hun havde intet kendskab til de to herre. Alligevel syntes hun at det var uretfærdigt at der ikke var nogle af de andre, som faktisk stoppede det? De kunne da i det mindste prøve at skille dem ad inden blodet sejlede hele markedet til? Selene trippede lidt, bed sig i læben. Hvad kunne en ung kvinde som hende dog gøre i sådan en situation her? Før hun egentlig nåede at tænke mere over det var hun gået ind i ringen.
"Stop så," råbte hun let op og prøvede at fange deres opmærksomhed. "Hvis i så brændende ønsker at slås, så tag ud i skoven, der er folk der går her og prøver at have en hyggelig eftermiddag med deres familier." Tilføjede hun bestemt og lagde armene let overkors. Selene var ikke ligefrem en kriger, en kæmper eller noget voldsomt - men hun var meget stædig når det kom til hendes mening og holdning. "Er det penge du vil have? For et sølle æble, så her," sagde hun og kastede det antal kobber mønter æblet måtte have kostet, plus lidt ekstra - egentlig mest fordi, hun ikke gad se mere til denne her konflikt. Folk virkede til at have mistet interessen og andre blev stående lidt endnu.

//Undskyld vente tiden og det lettere korte svar :c

Claan var jo ikke ligefrem vant til at begive sig rundt i byerne på denne måde. Han havde været vant til at han MEGET sjælendt kom med på markederne når Queen skulle afsted, og for det meste var det i hans tigerform, så hun kunne vise ham frem. Men at færtes her på egen hånd var nyt.
Og det var da også allerede endt ud i at dette store brød nu ville slås, over et æble? Virkelig? Man skulle tro at folk havde mere hjerte. Man kunne tydeligt se at han ikke var rig, at han ikke ligefrem havde penge. Men var det sådan verden var, alle der så ud til at være fattige, de blev mistænkt for at være tyve? Eller banket?
Da han for anden gang var slået i jorden, og nu både hans næse og læbe blødte, var han tæt på at miste kontrollen!
Han skulle lige til at rejste sig for at ændre form, så han kunne flå den kødklump op, da en pige stillede sig i vejen. Han så overrasket ud da hun talte mod dem, og særligt da hun valgte at kaste penge til manden. Hvorfor gjorde hun det? alle andre stod blot og så på? alle andre så dette som underholdning.

Egentlig troede Claan at det nu var over. Men det var vidst ikke alle mænd der fandt sig i at blive talte til på den måde af en kvinde.
I hvert fald så manden blot vredt på hende "hvad blander en Tøs sig i mænds sager for?" sagde han strengt. Claan ragsitrerede hvordan Mandens hånd løftede sig, klar til eventluelt at skulle give den stakkels pige en lussing.
Claan skynde sig der over, skubbede håndt til manden så han ende med at miste fodfæstet, og lande pladask på sit haleben i en øm lyd.
"du har fået dine penge!... skal du nu også til at slå på en uskyldig kvinde?!" knurrede Claan, mens han stod foran manden.
Folk omkring dem havde grint da manden var faldet på halen, men så bestemt ikke tilfredse ud med at manden havde haft i sine at slå den unge kvinde.
Derfor rejste han sig også blot, samlede pengene op, og sende Claan et hadefulgt blik. "jeg holder øje med dig knægt!" sagde han blot, og gik tilbage til sin bod.

Claan ventede til manden var gået, inden han vende sig mod den unge kvinde. "tak for deres hjælp... det havde de ikke behøvet" sagde han roligt.