First meeting // Sylvester // xxx

Da sylvester kom tilbage satte han sig op af væggen for at sove dagen igennem Han sad lidt og kiggede op i loftet han kunne aldrig sove lige med det samme når han for sine kræfter tilbage. "hvad skal jeg gøre " sagde han lavt til sig selv med et suk efterfølgene og lukkede øjnene.

"Du kunne jo prøve at bruge din fantasi vampyr," sagde Mirinu med lukkede øjne. Hun kunne ikke lide at han var oppe stadig, og solen var da også næsten fremme. Mirinu åbnede øjnene og satte sig op og kiggede på ham, hun var stadig ikke glad for hvordan han så ud, og for hvordan han havde svinet hende til selvom han selv boede i en hule. Hendes blik var irriteret men også sulten og trætte. Mirinu havde ikke så meget energi tilbage efter som hun ikke havde spist noget.

sylvester åbnede øjne og kiggede hen
på miri "tror ikke du forstår men det også okay " sylvester lagede sig bag sin lillesøster og prøvede og få noget søvn. *det ikke nemt og passe en lille menneske pige når man er vampyr * også fald han i søvn. Celenia vågnede af at han lå med hende men hun lagde sig hurtigt sig til at sove igen. hun var smadder træt efter gå turen hen til miri og hjem igen.

Mirinu kiggede på ham som han lag sig ned, *Det menneske er underligt* tænkte hun. Mirinu lagde sig selv til at sove helt igen og inden længe var klokken nok blevet omkring 15:00 da hun stod op igen, de andre sov stadig men det var intet problem for Mirinu, hun rejste sig op og gik ud af hulen og så en masse mennesker der gik rundt omkring på gaden og snakkede, det var underligt for hende, da hun var vant til at ingen var ude ved hende i skoven. *Gad vide hvordan min hule har det* Tænkte hun. Hun ville godt hjem nu, men hun havde et problem, hun kendte ikke vejen, for da de kom her gjorde hun intet end at kigge på den lille pige Celenia eller på hendes slave. Og via det fik hun ikke rigtig kiggede sig nok omkring til at kunne finde vej selv, hun tog en dyb indsåning, det var dejligt med noget frisk luft efter som der lugtede af død hvor hun lige havde sovet.

celenia vågnede og rykkede sylvester hånd ned som lå over hende. " han er så sød når han sover" Celenia gik altid ud af gemmestedet når det var dag selvom, sylvester klart og tydeligt havde forklaret hende hvor farligt det kunne været * er hun allerede taget afsted* tænkte Celenia. hun gik op af trappen, ud af hulet og ind i gyden. "hej kunne du heller ikke sove mere?" hun smilede til miri og børstede sine finger igennem håret for og løse de knuder der var i det. Hendes mave rumlede og Celenia var meget sulten. da det altid var en smule svært for Sylvester og skaffe rigtigt mad til hende gik hun næsten altid med ondt i maven. Celenia ville nemlig heller ikke spise mad som var blevet stjålet fra andre. så det var bestemt ikke nemt fra ham. Selv vis han dræbte et mennesker og de havde mad ville hun ikke spise det.

"Nej, og der stinker af død derinde, plus jeg er sulten" Sagde Mirinu. Hun tog pigen i hånden, "Lad os finde noget, jeg er sikker på at nogen ville give os mad for de her," Mirinu åbnede sin pels taske og viste hende nogle penge frem. Det var penge som hun havde samlet op fra døde rejsende som ikke kunne klare det store edderkopper, det var ikke mange penge, men det burde være nok til at give dem begge lidt mad i maven. Mirinu begyndte at gå mens hun stadig holdt i Celenias hånd. "Du ved vel hvor man kan få mad formoder jeg," Smilede hun.

Celenia gik ud af gyden med miri i hånden og de drejede mange gange af de små veje der var ind til de nåde markedspladsen hvor der stod boder med tøj, mad og smykker. alt var der, og man kunne godt se at markedspladsen var ikke for fine mennesker. der var beskidt og snavs. Det var bestemt ikke for de rige. Hun gik hen til en af boderne og kiggede på noget brød og kød som var der. men det var ikke de bedste råvare. men Celenia var meget begejstret over det. for i hendes øjne var det god mad. Men det vat tydeligt og se på det at det havde ligget der i nogle dage og duften var heller ikke for god. alle de typer mennesker der var det så meget klamme ud der var ikke nogle der så normale ud eller rene. det har var standart for de fleste i den afdeling af byen.

Mirinu kiggede rundt i afsky, magen til slaver havde hun aldrig set før, det var ulækkert, og maden var heller ikke noget værd. Mirinu gik hen til Celenia som kiggede på et gammelt tørt brød. Mirinu havde følelsen af at kaste op bare af at være her, "Nej, vi finder et finere sted, nok er du fattig og på level med slaverne, men det er jeg godt nok ikke," Mirinu så heller ikke ud som dem, hun så mere fin ud end nogle af disse mennesker gjorde, ikke at hendes tøj passede ind, men hvor hun kom fra var det kriger tøj, det var fint, og meget værd. Mirinu tog pigen i hånden og gik, "Find noget bedre, og ikke noget så beskidt som dette, ellers må du gå tilbage og lad mig søge efter noget rigtig mad," Sagde Mirinu lidt trist og skuffet.

Celenia var meget overrasket over den måde hun reagerede på. selv da Celenia var på børne hjem var det ligeså beskidt ud ulækker, så hun kendte ikke til så meget andet.. "altså vis vi går lidt langt kommer der en del hvor der er butikker og sådan noget. men det meget dyrt" sagde hun. mens hun viste vej der hen til dem. Da de var fået igennem de små veje, så blev vejene støre og bygningerne blev smukker og luften mere klar og frisk. Ingen mus randende nede om benene. Da de var nået ind til butikkerne kunne man se at det ikke var det smukkeste men mere renlig. selv køkken piger vare pænere påklædt en Celenia. "så er vi her" der var en del som stoppede op og kiggede på dem også og mange viskede omkring dem. De fine af mennesker lagde ikke et øje på dem. det var kun tjeneste folk og arbejder som kiggede meget nysgerrig.

"Se det her er mere min standart," Mirinu gav slip på pigens hånd, og gik hen til en af tjenestes folket, "Noget brød og ost tak," Sagde hun. Tjenestes pigen gik ud og fandt noget godt brød og en fin ost, Mirinu kiggede på prisen og så ned på sine penge, det ville tag næsten alle hendes penge og det eneste hun ville have tilbage var en krone. Mirinu kiggede på pigen og sukkede så, før hun gav pengene til mennesket, og tog varene, hun gik hen til Celenia igen, så er det afsted, "og nu hvor vi er her, er der et sted med vand i nærheden, jeg ville lige vaske mine fødder," sagde Mirinu. Hun smilede til den Celenia som de forlod butikken og gik igen.

"Altså jeg kender ikke nogle steder, når vi går i bad er når vi tag hen til nogle af min brors venner og betaler dem for og få et bad. vi i stor byen her er det svært at få noget som helst uden penge" Sagde Celenia og smilede til hende, og førte dem hjemad mod hulen.
Sylvester vågnede med et chok og så der ingen var i hulen. han gik lidt i panik da han ikke kunne se sin lillesøster der. " HVOR ER HUN!!" råbte han. han gik ud af hullet og da han kun fokuseret på at se sin lillesøster bemærkede han ikke de første sekunder hvor hans krop var igang med at ryge. Han løb ind i hullet igen og var godt kvæstet. Han var også meget sur over at hans lillesøster var gået.

"Okay, jamen det må vi prøve en gang, specielt din slave, han stinker lang væk!" Sagde Mirinu. De var noget et godt stykke hen mod hullen, og man kunne lige præcist se den. "Her lugter lidt brændt," Sagde Mirinu. Mirinu kiggede på pigen for at se om hun havde nogen reaktion overhovedet. Tænk nu hvis han var blevet brand ihjel eller havde sat ild til hulen, *hvad har han gang i, ved han ikke at det er farligt at sætte ild inden i en hule!* Tænkte Mirinu. Det begyndte så småt og regne mens solen stadig skinnet, så hun løb resten af vejen hen til hullen og kiggede så på den ækle mand som var kvæstet og så mere eller mindre død ud.

Sylvester prøvede og slappe helt af. Han kunne jo ikke gøre noget før det blev mørk. han prøvede og rejse sig men med uden hel. han faldt lige ned igen. Han halt op af væggen nu. Celenia lugtede det og hun løb bare ind "STORE BROR!!!!" skrig hun da hun så ham og turde ikke gøre noget andet at græde og side ved siden af ham. "HVAD Fanden har du gang i tøs.. hvor mange gange har jeg sagt du ikke skal gå ude alene. du ved hvad der kan ske med dig!" Sagde han men en meget urolig stemme. "undskyld.. vi var bare sulte" sagde hun med tåre i øjne " Jeg sagde jeg nok skulle skaffe noget til dig når solen går med." Hun var helt græde færdig nu og hun kunne ikke holde til og se sin store bror sådan.

Mirinu kiggede på dem, hun vidste ikke rigtig hvor hun skulle gøre af sig selv, hun kiggede på Celenia. "Der er mad nu hvis det er," sagde hun meget stille. Mirinu satte sig ned på madrassen og begyndte at spise lidt af det hun havde købt, nu var det over en dag siden hun havde fået noget at spise. Så det var skønt for hende at få noget ned. Hun vidste dog ikke med pigen, hvor længe det havde været for hende, og med store broren som så sådan ud, havde Mirinu ikke regnet med at de ville have noget at spise eller for den sags skyld gøre andet end at græde og holde om hinanden.

" tag noget at spise Celenia. vi kan alligevel ikk gøre noget før solen går ned. jeg ligger mig til at sove og håbe det hjælper lidt. og du bliver her inde endtil jeg vågner igen. okay?" Celenia nikkede og gik hen til miri og fik noget at spise som han havde sagt hun skulle. Hun var stadig ked men ikke så meget igen selvom hun aldrig havde set sin storebror se sådan ud før. " tror du der er sket noget med din hule?" spurgte hun miri. mens hun sad og spiste det lækre mad som hun aldrig havde smagt før.