I'm here.. ~ Sean.

Sted: Doomsville - Præcise sted, ukendt.
Tid: Hen af eftermiddagen, efter kl 12.
Omgivelser: Andre mennesker, boder, mure og diverse træer.
Vejr: Solskin, med en mild brise. Solen står højt på himlen, og skinder ud over Underworld.
Påklædning: - Bliver beskrevet i teksten.

Jazmin hev den store tøje, der var pyntet med forskellige mønstre i rød. Hendes jeans var sorte, dog en anelse grå samtidigt. Hendes sko var de sædvanlige sorte højhælede hun altid rendte rundt i. Efter hun havde hevet den sorte trøje på, lod hun hender omfavne en sort læderjakke hun altid havde på med ud. Eller ofte. Hendes omfavnelse var mild. Hun savnede personen hun havde fået den af. Nemlig Noah. Hendes bedste ven.
Han havde forladt hende, til fordel for Andrea. Forståeligt nok. Han elskede hende, og det skulle han have lov til.
Hun hev læderjakken over armene og skuldren. Hendes blik fangede spejlet ude på balkonen. Hun burde komme afsted, men hun burde også sætte håret op. Hendes hånd, fangede hurtigt en elastik, og hev den omkring en hestehale.
Jazmin smilede til sig selv i spejlet. Hun var tilfreds med det, der var kommet ud af det. Hun bevægede sig ud, af det store hus, hendes søster og hende boede i. Tjeneste folkende, lukkede blot efter hende, mens en anden stod klar med Star. Hun havde fået sadle på i dag.. Wauw. Vidste de ikke bedre endnu?
Jazmin så rasende på tjeneste pigen, der stod med hende. '' Hvor mange gange, har jeg ikke sagt til jer, der ikke skal sadel eller hovedtøj på hende? Hun er en hest, ikke et slavedyr! '' Tjenestepigen gik straks igang med at hive sadlen af Star. Stakkels hest. At skulle klemmes om maven. Jasmin gik tættere på. Hun hev hovedtøjet af hesten, og smed det blot på jorden. '' Vask det, før du hænger det op igen. '' Møgtøs.
Hendes sidste ord, inden hun svingede sig op på hesten, og red afsted. Hun havde lært at holde fast, på hesten. Og Star kendte som reglt, reglerne for hvornår hun skulle dreje, og alt det andet fis.

Jazmin stoppede i helt inde i byen Doomsville. Det var længe siden hun havde været her, men så igen ikke helt. Hun opholdte sig mange steder. Heriblandt Doomsville. Hun hoppede af Star, og lod den blot gå sin vej.
Hun bevægede sig frem imod boderne, og stod blot at beundre dem. Inden en bestemt person kom hende til øje. Sean.. De havde aftalt at møde hinanden. Hun skulle fortjene sig ind i hans klan.. Hun havde en smule ønsket hans respekt, men så igen var hun egentlig ligeglad med ham. Han var blot en ven af hende. Hun bevægede sig frem imod ham. '' Sean? Jeg er her nu. Som du ønskede, jeg skulle.. ? '' Hendes stemme var lys. Og fredlig. Hun så blot på ham.
'' Skal vi se at komme igang? '' Hun kunne ikke vente med, at komme igang så hun kunne blive en del af hans klan.

Påklædningen var let i dag. Et par lette sko, nogle løse bukser og en skjorte. Det hele, selvfølgelig, i en mørk farve. Trods at det var lidt for varmt for ham på denne sommerdag.
At det var sommer kunne ses. Hans ansigt og hænder havde fået en dejlig, brunlig kulør. Hans mørke hår strittede let til alle sider, på sin sædvanlige pjuskede facon.
Han opretholdt sig i skyggen. Han kendte baazaren og den var et perfekt sted at...udføre visse handlinger. Især dem der var relevant for hans klan. Han havde brug en anelse tid på at lære mere om Jaz, ud over det han selv kendte. Hun kunne ikke bare et par småting, hun havde også penge og dermed kontakter. Hun kunne være et godt aktiv for klanen. Og dermed havde han besluttet sig at kontakte hende og finde ud af det. Hun havde umiddelbart virket positiv, i hvert fald indvilligt i at mødes. Han nævnte ikke klanen i breve eller noget...Men han havde hentydet lidt til at han var leder af noget...
Og hvad andet end en klan?
Han smilte let da han så Jaz kom gående.
"Goddag" hilste han.
"Tak for at mødes med mig. Lad os komme lige til sagen. Jeg er leder af en klan..." hans mørke blik gled over deres omgivelser, men folk var ligeglad med dem og det de snakkede om. Godt.
"...The shadow clan. Uanset om du vil være medlem eller ej, regner jeg med du kan holde dens eksistens hemmelig." han smilte let til hende og studerede hende let, for at se om hun forstod og indvilligede.
"Jeg siger det som det er: Den er kriminel. Vi gemmer os i skyggerne, udnytter folk og tager de værdier og magt vi kan få. Jeg har sikret en del handelsaftaler i byen, der er kun få klaner der er store nok til at modsætte sig os og vi har overraskende meget magt i byen. Folk betaler os for at gøre det ellers forbudte arbejde. Og du kan bruges. Det eneste det kræver...Er lidt af din tid og at du holder et par regler vi har" han trak let på den ene skulder.
"Interesseret?"

Jasmin så blot på Sean, der forklarede om hans klan. The Shadow Clan? Hun havde hørt en smule om folk, der stjal og bedrag, men hun vidste ikke ligefrem det var en clan. Hun nikkede blot mens hun lyttede til hvert ord, der kom ud af hans mund.
'' The Shadow Clan.. Aha.. Intersant. ''
Da han spurgte om hun var intressere nikkede hun blot. Selvfølgelig var hun intressere i noget der havde med Sean at gøre. Noget der kunne pisse Daron af, var alt hun blot søgte. Hendes had til Daron var stort. Alt for stort.
'' Ja, jeg er intresserede. Hvad skal jeg gøre, for at blive en del, af denne klan? '' Hendes blik lå kun på ham. Hvis hun skulle slå en ihjel, gjorde hun det gerne. Hvis hun skulle i seng med en person, gjorde hun det også gerne og dog. Hun ville ikke miste Rowan. Hvis hun skulle stjæle noget, gjorde hun det også gerne. Stort set alt, han bad hende om, ville hun gøre.
Hendes blik lande dog over på en anden person der passerede forbi dem. Hans blik var landet på Jasmin, og inden hun rigtigt tænkte over det havde hun fået et klask, og et nap i røven. Hans smil var skummelt. Inden han kom for langt væk, vendte Jazmin sig om, og svingede ham en. Ingen skulle tage på hende, og slet ikke mens hun havde en i sit liv. Rowan ville sikkert ikke blive ret glad for at høre det.

'' Nå. Men skal vi komme igang? '' Hun så Sean, og forventede blot han forklarede hende hvad hun skulle gøre. Derefter ville hun gøre det.

Han så lidt på hende med en bedømmende mine. Hun var flyvsk, det virkede slet ikke som om hun rigtig forstod hvad han havde sagt eller som om hun rigtig var interesseret. Der var vidst nogle småting hun ikke havde styr på, og dog, spurgte hun slet ikke ind til klanen eller noget som helst. Hun ventede bare på en ordre. I et øjeblik overvejede han bare at gå igen, ignorerer han overhoved havde kontaktet hende.
"Det er for livet. Hvis du vil være medlem...Kommer du ikke ud af den igen, medmindre du er død. Bryder du reglerne vil du blive straffet og sladre du om den...Vil du dø" sagde han kort. Sådan var det bare.
"Vi har ingen tegn, ingenting der kan røbe hvem der er hvad, så det kræver man selv følger lidt med for at vide hvem der er hvad..." han så lidt på hende.
"Det er en klan for livet. Man kan få mange ting, som man skulle søge, i den. Men det kræver at man også selv er engageret. Hvis du mener at du vil være med...Så stjæl noget herfra. Lige meget fra hvem eller hvor. Stjæl noget uden at blive opdaget, hvis mig dine evner" han vidste hun kunne. Men hun virkede ikke særlig engageret. Så han ville udfordre hende. Han kiggede sig kort omkring og fandt endelig en rigmand. Umiddelbart så det ud til at manden gik alene, men for en erfaren person kunne man se at mindst tre mænd, bodyguards, fulgte efter manden på en passende afstand.
"Stjæl fra ham" foreslog han. Han vidste vagterne ville holde med alle der kom nær manden...Og muligvis opdage Jazmin.

Jasmin så på Sean. Hun forstod godt, hvad det gik ud på. Hun havde ingen grund til at spørger om ting om klanen, før hun var en del af den. Hvad var pointen af, at vide nogle ting der er ubrugelige? Intet.
Hendes blik var klisteret på hende. Hun vidste godt hvad han mente. Hvorfor skulle hun også bryde reglerne for at dø? hendes ønske var langt fra at dø.
'' Jeg forstår udmærket det de siger. Jeg vil gerne være en del af den. Men, forventer du at man hopper op af glæde, for at være en del af den? For det gør jeg ikke. ''
Hun smilede til ham. Hendes stemme var stadig blød.

'' Jamen.. så gør jeg det.. '' Hun så kort på Sean inden hun gik frem imod herren lige så stille. Hun havde godt set de bodyguards der var der, kort fra ham. Men hvis hun blot kunne lave noget i deres hoveder, der gjorde de ikke opdagede noget, ville det hele blot være en leg for hende.
'' Hmm.. ''
'' Undskyld mig, min herre! '' Jazmin stoppede Rigmanden op. '' Kan de sige mig, hvor at Doomsville ligger? '' Hun vidste godt selv hun var i det, men det måtte han ikke vide. Hendes blik var forvirrede overfor ham.
'' MyLady. Det er lige her. De står her allerede. '' Jazmin så endnu mere forvirrede ud end før.
'' Jamen.. Jeg har da lige fået at vide af en masse andre, det er længere væk. Men de vidste ikke hvor? ''
Hendes smil og blik blev mere forvirrede end før. Rent skuespil fra hendes side af. Ligeså stille mens de snakkede, tog hun fat om hans skuldre. Hun så ham direkte i øjne. For ham, skulle det blot forstille hun ikke var der længere, at hun havde forladt ham. Men for hende, var hun der stadig.
Lige så stille, men hurtigt tog hun hånden ned ved stedet, hvor han havde sine værdi genstande. Hendes blik var også stillet på de 3 mænd, der holdte øje med ham. Hvergang de kiggede, smilede hun blot til dem, og hev hånden til dig.

// Jeg håber det er okay, jeg styre ham en enkelt gang? //

Hendes flabethed bed ikke på ham. Han havde ikke sagt hun skulle hoppe og danse. Mere givet et par oplysninger, hun burde vide, så hun vidste hvad hun gik ind til. Hans ene øjenbryn gled bare op, ved hendes flabede ord. Som ville han sige "Virkelig?". Derefter ignorerede han bare at hun overhoved havde sagt noget. Det var ikke værd at spilde sin tid på.
I stedet kiggede han bare efter hende, da hun gik i gang. Hans blik gled over rigmanden og hans bodyguards, mens han ventede på noget skulle ske. om hun ville komme tilbage med noget eller blive forfulgt ud af byen.


//beklager det korte svar...Der var bare ikke rigtig mere at sige^^//

Jasmin lod hurtigt hendes hånd omfavne en af herrens værdig genstande og gik ligeså langsomt tilbage. Ingen havde hverken set, eller hørt noget. Og han havde slet ikke forstillet sig at hun var der. En effektiv evne hun havde. Den var rar, rar for hende.
Hun gik tilbage til Sean, og gav ham blot den ting hun havde fået ud af det.
Et fint guldur. '' Sådan. Nu vil jeg spørger om en masse ting. '' Hun så på ham.
'' Hvad går klanen ud på? ''
Hun så bare på ham...


// Beklager selv det korte svar. //

Han tog imod gulduret, forholdsvis uimponeret. Kedeligt. Han vidste ikke helt om han fortrød det her...Hans mavefornemmelse fortalte ham at hun ikke burde blive lukket ind. Han så lidt på hende. Hvem var så...dum at ville være med i en klan, uden at vide hvad den gik ud på?
"Din mangel på omtanke overrasker mig. Hvad har du af planer? At infiltrerer min klan? Ødelægge det hele eller opnå oplysninger du kan give til andre?" han stolede ikke på hende. Og slet ikke nu. Gulduret smed han på jorden. Han var rig nok og et lille ur betød intet. Det havde blot været en test. Så måtte hun selv samle det op, hvis hun var interesseret.
"Man kan forundres...Over hvem der dog glædeligt går med til noget, uden de ved hvad det går ud på? Det er ret...mistænksomt. Og, hvis jeg må sige det, virker det ligefrem dumt. Det virker som om du bare vil være med, fordi du kan. Og det er ikke hvad jeg søger" han smilte svagt. Det var klart han forventede en masse flabede svar, Jazmin havde ikke andet. Men han ville heller ikke have et medlem, uden han var sikker på at personen ikke skadede hans klan. Og lige nu...Virkede det at lade Jazmin blive medlem, slet ikke som en god ide, som det havde gjort i starten.

Jasmin så på ham. Hun virkede måske ikke helt så interesserede som hun egentlig måske lidt var. I starten, var det kun for at kunne gøre Daron jaloux med det, men efter følgende blev det måske lidt mere interessant for hende, at blive en del af den her klan.
'' Jeg er ret god til at finde informationer for andre folk.. Jeg gør det en del sælg. Men at stjæle, er måske ikke min stærkeste side. '' Jasmin smilede blot til Sean.
'' Og, som reglt, gider jeg ikke vide betængelserne, før jeg er sikker på jeg er en del af klanen.
Så.. Er jeg med, eller ej? Og jeg vil som sagt, stadig gerne vide hvad denne klan går ud på. ''
'' Og hvis jeg blot bare ville være med, havde jeg gjort en masse andre ting. Men, det gjorde jeg ikke. ''

Hendes sætninger var et rod. Og overbeviste ham ikke synderligt. Han smilte blot svagt. Han havde selv evnen til at samle informationer og sælge dem til højeste bydende. Og han kunne stjæle...Og slå ihjel. På mange måder, både så det lignede et uheld og et rigtigt mord. Men det var irrelevant. Det eneste han gik op i var at folk kunne noget. Ikke bare pralede.
"Så du indrømmer du vil være medlem, for at få informationer?" drillede han hende, omend der var en snert af alvor i hans stemme. Hun havde ikke modsagt ham...Nærmest blot givet ham ret.
Han tænkte lidt over det. Og tog et valg.
"Du er medlem. For nu, en person af laveste rang" kommenterede han en smule kort. Og, lige så snart de skiltes, ville han få hende overvåget. Hun ville ikke få samme goder eller muligheder som de andre i klanen. Men det kunne hun jo ikke vide. Bare nok til at snyde hende...Til hun havde bevidst sit værd. For han stolede ikke på hende. Men kunne altid bruge en med evnerne til at gøre lidt af hvert. Ren udnyttelse, ville nogen kalde det. Han smilte svagt til hende.
"Jamen så simpelt! Vi er kriminelle. Folk uden hjem, uden mål og uden noget at lave. Til gengæld for mad, en seng og udstyr, udføre folk arbejde for mig. For folk der betaler eller fordi det er sjovt. Vi er en samling af de bedste tyve i byen. Ud over at vi samler informationer" Dertil kom det også at de klarede lejemord. Men det var kun specielt udvalgte personer der fik lov til det og ikke noget han nævnte for den almindelige medlem.
"Vi har et par huse rundt om i byen, hvor du kan møde nogle andre klanmedlemmer og få opgaver. Og indberette dit bytte. Det er klart, for at holde klanen kørende, at alle må bidrage og derfor er det en pligt at give lidt at sit bytte til klanen. Medmindre det er en mission man er på, så skal det hele afleveres. Fordi det er til en person der betaler os for det. " han smilte svagt. Det var jo logisk.
"Der ud over har vi få regler. Lystre dem der er af højere rang og især lederen, mig. Aldrig sladr om klanen eller lække oplysninger. Aldrig skade eller stjæl fra andre medlemmer. Altid at være klar og forberedt på en opgave. Og selvfølgelig, at vi ikke skader eller stjæler fra de fattige og hjemløse. Ikke fordi de har noget af værdi...Men fordi de er praktiske at have ved hånden. Så vi holder os venner med dem. Der ud over skal vores opholdssteder og opbevaringssteder holdes skjulte. Vi giver noget basis udstyr til folk, der vil have det, men går det i stykker eller noget, skal man selv reparerer det" han smilte let og så ud over markedet foran dem. Det var blot en hurtig opremsning af nogle af de vigtigste regler. Han så på hende igen for at se om hun forstod dem og var indforstået med dem.