Ups...my mistake ~ Aiden

Aiden smilte da hun kyssede hans øjenlåg, han åbnede øjnene da hun var på vej ned af ham. "Er der noget galt?" Aiden ville ikke have hun havde det dårligt. Han så rundt. "Hvor er mit tøj?" Han var meget forvirret, hvordan kunne hans tøj pludselig være væk? Hun havde været hos ham hele tiden.

Hun lod sine hænder glide ned af hans hals og hen over hans bare overkrop.
Nu var han forvirret og derfor havde hun ingen tid at spilde,hn skulle afsted nu, inden han igen tænkte klart!
Hun havde godt set hans smil før og hun havde det næsten dårligt med at trække sig tilbage.Men hvis man nu skulle bestjæles af en landevejsrøver, var dette så ikke en mere behagelig måde, end at få en pistol sat til hovedet på en mørk og øde vej?
Camille lænede sig ned over ham endnu engang..." Aiden...hvis du bliver pænt liggende uden at gøre modstand, så lover jeg at du om 15 min får leveret dit tøj tilbage hertil"
Med en lille elegant bevægelse kom hun ned af ham.
Naturligvis havde hun brugt sin telekinese til at få tøjet væk med, uden for hans rækkevide, så han ikke kunne følge efter hende.Det var vel de færreste mænd ,der ville rende nøgne ned af gader og stræder, trods alt.

Vreden blussede op i Aiden, han troede hun var anderledes. Han begyndte at ryste af vrede, ikke et godt tegn. Han rullede rundt i seng og landede på gulvet som en leopard. Han kunne ikke styre dyret i sig når han blev vred, men det menneske der stadig var inde i dyret holdte ham fra at overfalde folk, men den gang var Aiden næsten væk. Han gik rundt i rummet og stoppede op for at snuse, han blev nød til at finde sit tøj.

Camille så på ham, først helt uforstående.
Hun var lige ved at Bekymrer sig for ham, om han var okay da han med et kom ned fra sengen og havde forvandlet sig til leopard.
" Du er shapeshifter?! " hviskede hun og begyndte at blive alvorlig bange.
Det dyr....Adain....havde han kontrol over sig selv? Hun havde kendt et par stykker, og nogle have været helt i instinkternes magt og andre have deres personlighed intakt.
Hendes hjerte bankede meget hurtigt, da hun satte i løb mod døren.

Aiden kunne mærke hendes frygt, dyret ville udnytte det, men mennesket stoppede det. Han trådte et skridt tilbage og fulgte Milles bevægelser med øjnene. Han gik hen imod hende og satte kløerne i gulvet, han blev nød til at blive menneske igen. Aiden stillede sig på bagben og fik tvunget sig tilbage til menneskeform. "Undskyld jeg har lidt svært ved at styre dyret." Det gik op for Aiden han var nøgen, så han skyndte sig at tage sengetæppet og fik viklet det om sig.

Hun stod med ryggen presset op af vægen, da han gik mod hende og kradsede med de skarpe kløer i gulvet. " undskyld" lød fra hendes læber så snart han igen var blevet menneske.
Midt i kaos,kom alligevel et smil frem.
Det var nu lidt sjovt som de begge havde travlt med at undskylde.
" Jeg anede ikke du kunne ændre form" sagde hun lidt tamt imens hun forsøgte ikke at kigge på ham, før end senge tæppet var på plads omkring livet af ham.

Aiden forstod ikke hvad der var sket. "Så hvad skete der? Hvor er mit tøj?" Han fugtede sine læber og prøvede at smile. "Det kan jeg, eller nogen gange." Det var svært at bestemme hvornår det lige skete. Han holdte tæppet tæt omkring.

Camille havde den største trang til at fortælle ham alt.Det hele.
Hendes samvittighed gnavede i hende og hun kunne næsten høre Eric le og sige at hun var den værste landevejsrøver, ever! Men hun måtte stoppe med at være egoistisk, det handlede ikke om hendes behov for at få en lettere samvittighed, og heller ikke om den søde fyr Aiden.I morgen ville han sidde og grine af den lille episode hun havde trukket ham igennem, og ja....en stor fan af hende ville han nok ikke ligefrem være.
Camille blinkede et par gange inden hun åbnede døren på klem og svarede ham.." Tøjet er smidt ud af vinduet....du får det bragt herop om lidt. Aiden....du skal vide een ting.Pengene er ikke til mig, ikke en mønt bruger jeg på mig selv af dine penge.....de bliver alle brugt til....til at købe slaver deres frihed tilbage"
Dette var det sidste Aiden så af hende, før end døren lukkede og han stod alene tilbage i deres værelse.

// Out , og tusind tak for nu.

Aiden lyttede til det hun sagde. Okay, så hun brugte pengene på noget Aiden også kunne finde på at gøre, så det var vel også godt nok. Han havde også flere derhjemme, så det behøvede han ikke bekymre sig om. "Farvel." Sagde han da døren blev lukket foran ham. Han gik hen til vinduet og så hvordan tøjet lå spredt på jorden, han kunne selvfølgelig godt springe ned til det, men det ville skabe for meget opmærksomhed.

//Selv tak:)//

( efter 15 minutter lød en svag banken på Aidens dør.Og udenfor lå hans tøj pænt i en bunke.Camille have brugt een af hendes egne mønter på at betale en rengørings pige for at afleverer det til ham )
The end.