DIG!!! ~Alex (Aigemfaarrel)~

// Tid, Sted, Vejr og omgivelser bliver beskrevet i emnet //

Det er aften klokken er omkring 22:00 eller måske mere ved 23:00, han er ikke helt sikker, det er så længe siden at han har holdt øje med tiden, han har ikke set solen længe fordi han har været under jorden for at klare en opgave for en, som han sener har fået til opgave at slå ihjel, men lige i aften har han valgt at slappe af på kroen 'det brændende træ' selv om det var dejligt varmt uden for efter at solen har stået ned hele dagen, var der stadig køligt inden for, så det var lige til at holde ud men så heller ikke mere.

Henne ved et bord sidder der en mand alene med et næsten tomt glas, desværre synes han ikke lige at han ville bede om mere, han overvejede at tage en flaske og gå op på en værelse som han kunne leje i nogen dage enden han tog ud efter denne anden mand som han skulle slå ihjel.
manden ved bordet hedder Oliver, lige i dag var hans tøj ikke lige frem det pæneste man kunne tage på når man var i blandt andre folk, men han tog sig ikke af alle de blikke som blev sendt til ham.
han havde valgt at beholde det tøj på han har haft på i nogen dage, for han havde ikke rigtig kræfter til at skifte, og desuden kunne han bare få en eller anden kvinde til det, nu hvor han alligevel skal havde noget mad. tøjet bestod af en brun/grå langærmet men et par små blod pletter på brusk kassen, samt et par sorte bukser som er lige til at smide ud ligeså snart han har fået dem af, samt et par beskidte sko i en meget grå/rød farve. Hans hår sidder utroligt dårligt i forhold til hvor rendt håret ser ud, det er også blevet alt for langt at det næsten går ned underhans unaturlige lyseblå øjne.

Nu hvor han kiggede rundt i lokalet synes han at der ikke var så mange som der engang har været, måske er de fleste gået hen til kroen i Doomsville. de folk som var her var enten fulde eller også sad i bare og snakkede med nogen man kendte, tæt på Oliver sad to mænd som snakkede om en eller anden kvinde som havde slået sig sammen med en mand, og var i gang med at planlægge et mord på en rig familie, Oliver tog sig ikke rigtig af det, men an tænke alligevel over om han skulle finde frem til denne familie og fortælle dem at deres liv ligger for næsen af dem, måske kunne han få nogen penge ud af at passe på dem, og der efter kunne han stille og rolig slå dem ihjel en efter en.

Døren til på til kroen, der blev stille i hele lokalet men Oliver flyttede ikke sit blik for det stadig næsten tomme glas som stod foran ham og bare ventede på at blive fuldt op igen eller blive tomt helt, man Oliver kunne ikke rigtig beslutte sig for hvad han ville gøre ved dette glas.

// Undskyld det først kommer nu Alex håber det er godt nok til dig //

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Bar døren gik op, og selvfølgelig stod Alex der. iført lange sorte bukser, en BH og en jakke over skulderne. Hun stod i lidt tid, hvor hun kiggede rundt blandt bar gæsterne. Hun var enlig på arbejde, men gad ikke mere. Hvis hun skulle dræbe folk, skulle det helst være en god dag. Ellers følte hun sig så kold, helst dræbe sine ofre med et smil på læben. Hun gik ind med forførende skridt, mændene som sad og planlagde et mord. Stoppede helt op, hvor deres hoveder drejede mod hende. den ene af dem klappede hænderne ned i bordet stille, hvor han sendte sin ven et blik.
Hun bad stille om et glas med mjød, normalt ville bartenderen give det med det samme. I stedet begyndte han at lægge an på hende, hvor hun himlede med øjnene og prikkede på bordet. Som tegn på at hun ville have sit drikkelse, hun var i dårligt humør. Hendes arbejde havde hevet hende fra Carrie IGEN! Hun var nærmest rasende, over det. Gid hun bare kunne skrue tiden tilbage, og lave alt om. Så intet af dette var sket, ingen folk efter hende, ingen mord og hun ville rent faktisk ikke frygte for sit liv hver eneste dag.
Da han endelig placerede kruset på bordet, tog hun fat i det og vendte sig om mod folkene der sad og stirrede på hende. hendes øjne nåede selvfølgelig den eneste, som ikke sad og begloede hende. hun kørte en hånd gennem sit lange hår, hvor hun derefter satte sig ved det bord han sad ved. Hun prikkede til hans næsten tomme glas. ”Har jeg ikke set dig før?” Sagde hun lavt, det var ikke ment som flirt. Hun mente at hun havde set ham før, hun prikkede på bordet. ”Det var dig der lukkede mig ud af et bur ikke” Hun satte sin finger op til sine røde læber. ”Du brugte en time på at snakke med mig, hvor du først lukkede mig ud, da jeg besvimede ikke??” hun satte blidt hovedet på skrå, hun huskede ikke meget men dette var det meste hun kunne huske.


((Jeg er træt sorry, håber du kan leve med sådan et svar >.<))

Oliver fik et lille chok over at han så en finger rører vedhans halv tomme glas som rørte på sig lige så snart man rørte ved det, han kiggede op i samme øjne blik som kvinden snakkede, Alex stod foran ham igen, den tøs han slap ud af buret for nogen uger siden eller nok mere nogen år tilbage, tænk at hun havde glemt hvad han havde gjort for hende, men sådan var det jo, at man glemte ham tit han var så vandt til det efter hånden at han ikke rigtig tog sig af det, så han rystede bare på hovedet og sagde med an lav stemme, "Nej du kender mig ikke" han raste sig op og vente ryggen til hende for at gå men vente hovedet over op hende, han smilede svagt til hende og nikkede, "Jo det var mig, og jeg kan lige så godt sige det at jeg fortryder det voldsomt, skulle bare havde ladt dig dø i buret da jeg så dig, men min menneskehed tog over at fik dig ud inden det var for sent. Var der andet du ville vide?" han kiggede bare på hende og ventede på at hun ville svare eller bare være stille og forsvinde igen.

Alex løftede blidt på sit ene øjenbryn, da han mumlede om at hun ikke kendte ham. Tjo hun var ret sikker på, at hun havde mødt ham før, hvilket hun jo også havde. Kort smilte hun, i det han rejste sig sukkede hun lavt. Hans ord fik hende til at grine kort, fortrød lige frem at lukke hende ud. Han var skam ikke den første, hun blev tit fanget i buer for tiden, hvilket gjorde at hun havde brug for hjælp.
”Ja, der var andet..” Hun rejste sig kort op, med en rolig bevægelse, mens jakken på hendes skuldre stadigvæk sad perfekt. ”Hvordan kan dit lille hoved rumme alt den ego?” Hun krydsede sine arme, som sagt. Denne dag var lort, hun burde arbejde gad ikke, også nu mødte hun en som hun ville takke. Hvilket hun nok ikke behøvede, hun himlede med sine øjne og trådte derefter en smule tilbage. ”Screw it, jeg på arbejde. har ikke tid til at snakke, med en ynkelig dæmon.” var de kolde ord der slap de, ellers smukke læber. hun vendte ryggen til ham, mens hun stille begyndte at gå mod døren igen. Denne dag ville ikke blive bedre, hvilket betød at hun bare burde få overstået sit arbejde også komme videre med det hele.
Desto hurtigere hun var færdig, desto hurtigere kunne hun komme hjem igen! Gad vide om Carrie overhovedet savnede hende, hun havde jo Xander. Ikke fordi Xander plejede at være den bedste til at passe hende, da hun var helt lille gav han hende snor på og bandt hende fast til sengen, så han kunne sove lidt.