You again ~ Jazmin.

Sted: Samlingen af soul river.
Omgivelser: Lyden af det brusende vand, et par af skovens dyr der indimellem titter frem.
Vejr: Solen står højt på himlen, og giver vandet et flot skær. Det er dog forholdsvis køligt, på trods af solen.
Tid: 06:30.
Påklædning: Et par shorts og en sort kortærmet trøje.

Caden havde besluttet sig for, at bruge den dejlige morgen til at tage en løbetur. Det nød han i ny og næ. Han kom løbende ned forbi Soul River. Han stoppede op, og besluttede sig for at holde en pause, bare for at kunne nyde den gode udsigt og naturens charme. Han var normalt ikke et naturmenneske, men han kunne nu godt lide at komme herud, for at koble af engang imellem. Han satte sig på jorden tæt ved flodens bred, og nød den køllige brise de store bølger skabte. Det var ikke fordi Caden oplevede meget i hans liv. For det meste, var det bare en masse piger, men indimellem var der nogle piger, der havde mere indvirkning på ham end andre. Som Jazz, der har været hans store jagt på det seneste. Han har dog mere eller mindre givet op på hende. Hun var en dejlig tøs, en af de mere attraktive af slagsen, men det betød ikke alt. Da Caden var yngre, betød udseendet alting. Var hun lækker, betød hendes personlighed ingenting. Som 25-årig, betød personligheden også noget. Hun skulle både have udseendet med sig og en personlighed der var til at holde ud. Jazz var på en gang pisse irriterende og utrolig tiltrækkende. Noget han havde svært ved at forstå, hvordan en tøs kunne irritere ham så meget, og tiltrække ham på samme tid. Caden lagde håndfladerne på jorden bag sig, lukkede øjnene i og nød at være alene, fri for larm.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Jazmin lod hendes hånd falde ned langs hendes side. Den røde kjole, havde hun ikke selv valgt at tage på. Fay besluttede sig for, at i dag skulle hun bestemme tøjet, Jazmin tog på. Det gjorde hende ikke rigtigt noget. Det var sjovt at se forskellen på det tøj Jazmin gik i, og det Fay gik i. Selvom de lignede hinanden på en prik, var der stadig stor forskel på deres tøjstil.
Hun smilede en anelse for sig selv. Hun elskede sin søster, enormt meget. De havde aldrig rigtigt forladt hinanden, bortset fra .. Dengang..
Jazmin ønskede slet ikke at tænke tilbage på det. Det eneste gode ved den tid, var Logan. Men han forsvandt for øjne af hende.
Hun havde længe forsøgt at finde ham igen, men en anden kvinde, ved navn Angela, havde fundet ham i stedet for. Hun havde længe fortrudt det faktum, at det ikke havde været hende der havde været der med hende.
Hun bevægede sig ud i skoven. Hun ville mest af alt, have været gået en tur for sig selv, men en person fangede hurtigt hendes opmærksomhed.
Caden. Selvfølgelig skulle han også være herude.
Måske havde han ikke fået nok af hendes skønhed, og håbet på at møde hende herude. Hun grinede lavt for sig selv. Lavt nok til, at ulven ikke ville høre, eller se hende.
Langsomt, sneg hun sig over imod ham. Samtidigt med hun løftede op i kjolen, for man ikke kunne høre den blive slæbt. Hun havde bare fødder, hun elskede at nyde naturen imod hendes fødder. En ting, hun rent faktisk nød.
Langsomt slap hun kjolen, og lod hurtigt hendes hænder omfavne hans øjne.
'' Gæt hvem! '' Med en blid, og ikke forførene stemme, lod hun ordene falde ud.
Denne gang, skulle det ikke blive en stor forførelse. Hvis han gerne ville kende Jazmin, skulle han kende den rigtige del af hende. Hverken Jazz, eller Jamie. Jazmin.
Hendes originale jeg.

Caden sad i sine egne tanker, og først da der blev lagt et par hænder over hans øjne, blev han opmærksom igen. Det krævede ikke meget, før han fandt ud af hvem det var. Både hendes stemme og hendes duft var velkendt for ham nu. Selvom de kun havde mødt hende et par gange. ”Jazz.” Han havde ikke nær så meget begejstring i stemmen, som han burde. Men han magtede bare ikke at skulle igennem den samme leg engang til. Det var sjovt et par gange, men den tredje gang blev det bare for meget. Han havde bestemt ikke en god dag, han var vågnet alt for tidligt, han havde ikke fået en tøs med hjem dagen før, og han havde ikke haft en chance for at drikke, i et par dage efterhånden. Det var ulempen ved hans livsstil. Man kunne ikke bare lige holde pause fra den. Han fjernede blidt Jazz’ hænder fra hans øjne, og så kort på hende, før hans blik blev rettet imod floden igen. Naturen havde sin helt egen skønhed, ærgerligt han ikke prissatte den nok. Han brugte alt for meget tid på en kro, fremfor i naturen. Noget der egentlig gik rimelig meget imod den race han var. Men han brugte nu naturen som hans eget frirum. Der han tog hen, når han havde brug for at være alene. Det var bare ikke altid, man fik en chance for det. Han var ikke sikker på, hvordan han ville reagere på Jazz’ selskab endnu.

//Undskyld længden..

Jazz, valgte at satte sig ved siden af ham. Det virkede ikke som om han egentlig ønskede hende blandt ham.
Hun måtte ville undskylde overfor ham. Egentlig havde hun langt fra, været den sødeste person, da de sidst sås. Måske burde hun lave om på det, ellers burde han havde valgt ikke at være en pokkers stodder, allerede starten på deres sidste møde.
Hun så ham dybt i øjne. Inden hun gik i gang med at undskylde, forsøgte hun at finde ud af hvad hun i virkeligheden skulle sige.
Egentlig følte hun sig svag, ved at undskylde, men hvad skulle hun ellers gøre?
‘’ Hør.. Jeg er ked af, det der skete sidst.
Hvis du vil have jeg går, forlader jeg dig gerne. ‘’ Hun så nedtrygt i jorden. Hvad skulle hun overhovedet gøre for at gøre, denne mand glad?
Det ene tidspunkt var han fin med hende, det andet tidspunkt foragtede han hende, og så hende helst langt fra ham. Hun sukkede en anelse.
Langsomt, lod hendes hånd finde hans. I håbet om han ville tilgive hende, selvom hun nok ikke regnede så meget med det.
Det havde overhovedet ikke været meningen at være sådan overfor ham. Men nogle gange, falder hun for meget med på det.
Og dog, hun tog hurtigt en beslutning. Måske ville et kys hjælpe ham, med at blive lidt roligere. Langsomt lod hun hendes anden hånd, køre op imod hans kind. Langsomt aede hun den en anelse, inden hun gav ham et blidt kys. Hun hev hurtigt sig selv væk igen.

(( Beklager længden. :/ ))

Caden var ikke godt selskab den dag. Han var gnaven. Han drejede hovedet og så på hende, da hun begyndte at undskylde. Han kunne ikke undgå at smile en smule. Der var ingen grund til at undskylde. Han så hende dybt i øjnene. ”Jeg ved hvad jeg går ind til. Det eneste du gjorde, var at give mig en udfordring. Det var bare en udfordring jeg ikke kunne klare.” Da hun ud af det blå kyssede ham, kunne han ikke lagde vær med at gengælde det. Det var nærmest i hans gener, at gengælde et kys. Men han vidste godt, at det ikke ville hjælpe på noget. Det ville om noget, bare gøre tingene mere kompliceret. Han så væk fra hende, da hun stoppede kysset. ”Jeg er ikke godt selskab i dag Jazz.” Han lod hans hånd glide væk fra hendes. Der var ingen grund til at opfordre hende mere end højst nødvendigt. Caden samlede hans hænder i hans skød, men kunne ikke undgå at vende blikket imod hende igen. Hun var så fandens distraherende. I et millisekund, havde han lyst til bare at kysse hende, lige nu og lige der. I stedet for at de skulle spille et spil, kunne de bare gøre det, som de begge havde lyst til. Eller det som han troede de begge havde lyst til. Man kunne aldrig være sikker med Jazz. Men noget holdte ham tilbage. Han var ikke helt sikker på hvad, men der var bare noget der talte ham fra det.

Jazmin lyttede helt ind til sjælen, selvom hun egentlig bare mente det hele var hendes skyld, måtte hun egentlig give ham ret. Han havde også været en del af det, og måske havde han bare en dårlig dag? Og ja, hun havde været en udfordring. Selvfølgelig var hun det? Hun var smuk, og ikke mindst sød.
Samtidigt var hun enormt kompliceret, og det vidst hun udmærket godt selv. Det burde ikke havde været svært at forstå. Hun havde 2 andre inde i sig. Selvfølgelig var det kompliceret at være hende? Når hun var styret af 2 andre personer konstant.
Hun sukkede rejste sig op.
‘’ I så fald, forlader jeg dem blot. ‘’
Egentlig ønskede hun langt fra at forlade ham. Hun ville gerne blive og side med ham. Hun elskede naturen, og det var altid rart med andre mennesker. Desuden ville hun gerne lærer den rigtige Caden er kende. Istedet ændre hun sit svar.
‘’ Hør. Det kan ikke hjælpe noget du sidder og surmuler. Tingene ændre sig ikke af den grund, kære. Det eneste der kan hjælpe er ved at snakke med andre mennesker. Det hjælper som reglt med mig. Det gør mig glad, at være sammen med andre. Det får mig til at grine. ‘’ Hun smilede ned til ham, over hele ansigtet.
Det havde ikke været meningen at lyde sur, eller noget. Tværtig imod forsøgte hun at hjælpe ham.
Hun rakte en hånd ned imod ham. Måske ville en tur i naturen hjælpe ham? Måske noget badning?
Hun fjernede hånden, og begyndte istedet at hive sin kjole af. Den var ikke specielt nem af få af men hun fik den af.
‘’ Vil de med? ‘’ Hun så på ham, rakte hånden ned imod ham. Lidt efter så hun imod vandfaldet. Nogle mennesker sagde også der fandtes skatte bag vandfald. Måske var der et bag dette?

Caden så op, da hun lagde an til at gå. Det ønskede han inderst inde ikke, men der var bare ingen grund til, at de blev i dårligt humør. Sådan noget havde det med at smitte. Da hun sagde, han burde ud og være sammen med andre mennesker, vidste han godt hun havde ret, men han havde ikke lyst. Han ville helst bare sidde for sig selv. På det punkt, var han ret asocial. Han så på hende, med let rynkede bryn, da hun uden videre afklædte sig. Han var ikke sikker på, om det var klogt at han var sammen med hende i afklædt tilstand. Men han kunne heller ikke afslå sådan et tilbud. Han tog imod hendes hånd, rejste sig og smed trøjen. Han afslørede derved en nogenlunde veltrænet mave. Han gik hen til bredden, og så ned i det klare vand. Det så lækkert ud, men han kunne stadig ikke undgå, at tjekke den halvnøgne kvinde ved hans side ud. Han havde trods alt ikke set hende uden tøj på før, og det var bestemt ikke et dårligt syn. ”Klar?” Han så på hende, og følte atter en trang til at kysse hende. Men han blev nød til at kæmpe imod det. Måske var det bedre, hvis de var venner. Det var ikke noget han havde været udenfor før, men han ville gerne give det en chance. Han var ovebevidst om, at det var bedre for dem begge.

//Igen, beklager længden.

Jazmin så ham i øjne, da han tog imod hendes hånd. Sødt, han gad faktisk godt være sammen med hende. Hvis han ikke havde ville det, havde han ikke taget imod den, men skubbet den væk. Hun smilede en anelse for sig selv.
Han var hverken nervøs, eller sur over at afklæde sig foran hende. Han gjorde det derimod gerne. Han havde en meget flot krop. Det generede hende ikke, at folk havde en veltrænet krop. Normalt lagde hun ikke mærke til kroppen, men personligheden på de fyre hun var sammen med. Men hun måtte dog sige, at Caden endnu ikke havde skuffet hende på nogle af områderne. Måske lidt.
Hun kiggede ham i øjne, da han spurgte om hun var klar. Klar på hvad? Til at springe? Hun var langt fra klar. Hun gik en anelse ud mod kanten, så ned af, og gik straks i panik. Højde var langt fra hendes stærke sider. Faktisk en af hendes svagheder.
Hun satte sig ned, og forsøgte at trække vejret dybt. Dog, rejste hun sig hurtigt op igen. Hun ville ikke virke svag, langt fra. Hun ville virke som en stærk, og selvsikker kvinde, der havde styr på livet.
Hun sukkede, og nikkede imod ham.
‘’ Jeg.. Jeg, tror jeg er klar.. ‘’ hun rettede blikket væk, samtidigt med hendes øjne begyndte at løbe i vand.
Hendes barndom begyndte at komme frem i små minder. Dengang hun var lille, måden hende og hendes søster lærte at svømme på, var ved at blive sendt direkte ud i det dybe. Intet startings process eller noget. De var blevet smidt ud, langt oppe fra. Det var blandt andet derfra hun havde udviklet højdeskrækken.
Hun rystede på hovedet. Hun måtte glemme alt om fortiden. Det var nutiden hun skulle leve i.
Hun så ham i øjne.
‘’ Er du selv klar? ‘’

(( Det er helt okay. Jeg syntes det er en god længde. ))

Caden havde aldrig været bange for højder, der var ikke mange ting der skræmte ham. Han kunne dog godt se, at det generede Jazz. Hun virkede lidt nervøs for det, men det var der ingen grund til. Hvis der skulle ske noget, ville han også være der. Han ville kunne hjælpe hende. ”Kom her,” Han gik hen til hende, og lagde armene om hende. Måske ville hun ikke være nær så bange, hvis nogen havde armene om hende. Når han ville, kunne han sagtens være sød og omsorgsfuld. Men der var ikke mange, der fik den side af ham at se. ”Bedre?” Han så afventende på hende. Han ville være helt sikker på, at hun havde lyst til det. Der var ingen grund til, at hun gjorde det hvis hun ikke havde lyst. ”Hvis du ikke vil, skal du bare sige til.” Han ville ikke lyve, og sige at han ikke fandt det behageligt, at stå der, med armene om hende. Han så ingen grund til at svare på hendes afsluttende spørgsmål. Hvis han selv var bange, havde han ikke overskud til, at forsøge at få hende til at føle sig tryg. Han ville have for travlt med at flippe fuldstændig ud selv. Han så hende i øjnene, mens han forsøgte at få en respons for hende. Han ville gerne vide hvor de stod, i forhold til at springe. Der var ingen grund til, at de stod der, hvis hun ikke havde lyst alligevel. Caden ville ikke havde noget imod det, men der ville ikke være et grundlag til det.

Jazmin så ham i øjne. Hun nød det. Det hele. Han lagde armene om hende, for at berolige hende. Og det gjorde han. Hun så trykkede sig helt ind til ham. Hun følte sig mere tryg, end hun havde gjort længe.
Hun rettede blikket op på ham efter. Han begyndte at tale til hende.
Da han spurgte om det var bedre nikkede hun en anelse. Egentlig ændrede det ikke hendes rædsel, men han gjorde det bedre. Hun tænkte ikke rigtigt over højden længere, men over at være i hans favn.
Hun smilede en hel del, og trykkede sig forsat ind til ham.
‘’ Jeg har skam lyst. Ellers ville jeg ikke have smidt tøjet. Jeg går ikke ind til ting, jeg ender med at springe fra. ‘’ Hun så ham dybt i øjne. Og trak sig en anelse fra ham.
‘’ Jeg er klar nu. Skal vi? ‘’ Hun så ham i øjne, hvis han ikke sprang med hende nu, blev han automatisk trukkede med hende.
Hun hev hurtigt fat i hans hånd, løb frem mod kanten, og kastede sig ud over.
Der gik ikke lang tid, før hun landede nede i vandet. Det var koldt, men samtidigt varmt.
Hun svømmede op til overfladen. Hun var blevet fuldstændigt våd, men hun slap ikke tanken om at det var rart.

(( Beklager længden. ))

Caden blev ved med at holde om hende. Det var faktisk en behagelig følelse. Han nikkede let til hende, da hun sagde, hun ikke gik ind til ting for at springe fra igen. En god holdning at have, noget alle burde leve efter. Han så på hende, da hun trak sig væk, tog hans hånd og begyndte at løbe. Han løb med hende, da han ellers bare ville blive tvunget med. Han lod vandet omfavne ham, og tog sig selv i at se efter hende. Hun så smuk ud, selv i vandet. Han svømmede op mod overfladen, og holdte sig oppe ved at sparke med benene. Han så på hende, med et smil hun ikke havde set før. Et smil der ikke var ment til at charmere hende, blot et smil for at vise hans humør. Han svømmede hen til hende. ”Det var ikke en dårlig idé det her.” Han så hen imod vandfaldet. Han var ikke sikker på, om der var en hule inde bag, men han ville gerne finde ud af det. Han svømmede hende imod det, og forsvandt ind bag de hårde stråler. Ganske rigtigt, var der en hule i klipperne derinde. Eller det var vel mere en afsats. Men det var utroligt at være derinde. Han bevægede sig igennem vandfaldet igen. ”Der er noget du skal se,” han var ikke sikker på om hun kunne høre det, så han viftede hende hen til ham. Hun var slet ikke så dårligt selskab, når man kom forbi det flirtende stadie. Hun var faktisk rigtig godt selskab.

//Samme her.

Jazmin lagde ikke ret meget mærke til ham. Hun kiggede ikke en gang efter ham, for panikken steg i hende. Det var længe siden hun havde badet, overhovedet været i denne her slags former for vand. Og ikke mindst, var det utroligt koldt, og ubehagelig. Hun havde forsøgt at tænke på det havde været noget anderledes med, næ nej.
Hun forsøgte at få sig selv op til overfladen, og kiggede kun efter ham. Hvis der var noget hun kunne holde fast i, kunne hun vil håbe på ham.
Hun nikkede stærkt, imens hun desprerat forsøgte at holde sig selv oppe i vandet.
Hun, kunne langsomt se ham svømme imod vandfaldet. Det generede hende ikke, at han ikke havde taget hende med sig. Han skulle jo have lov til lidt privatliv.
Men, da han derimod kaldte på hende, svømmet hun blot efter ham. Vandet var ret koldt. Tøjet var tungt.
Hun var et stykke tid om, at komme derhen. Svømningen var endnu ikke helt inden i hende. Hun hev hurtigt sig selv op til overfladen, da hun var tæt på den. At være ved overfladen var en rar følelse. At have en fast undergrund på sig, ikke være ved at dø. Normalt viste hun ikke folk hvad hun var bange for. Det var svært for hende, og sikkert også mange andre mennesker. Hendes familie havde opfattelse af, at man var svag, hvis man viste sine svagheder. Hun havde allerede gjort det en enkelt gang, og hun følte sig allerede sølle der. At vise sin svaghed til en mand, var heller ikke ret.
Hun rejste sig helt op.
‘’ Her, er smukt. Egentlig havde jeg slet ikke regnet med det, men det er nu.. Ret smukt. ‘’ Hun rettede blikket på ham. Hverken hans øjne, eller hans krop. Men på ham.
Hun bevægede sig længere ind. Mon den var stor? Måske skulle man lave et eller andet sted her, hvor man kunne gå hen og slappe af, når man havde brug for det. Hun rystede på hovedet.
‘’ Så? ‘’ Hun så på ham. Hvad skulle de nu? Var det en grotte hun skulle se?

Caden nåede slet ikke at opdage, at hun havde problemer. Han ville dog have hjulpet hende, hvis det var nødvendigt. Han så på hende da hun kom hen til ham. Han bevægede sig ind bag vandfaldet igen, og satte sig til rette i det yderste af grotten. Han havde ikke brug for at komme længere ind. Han kunne bare sidde der alene, og lade sine tanker flyde. Men Jazz kendte også til stedet, så det var ikke sikkert, at han altid kunne være alene. Han så på hende, da hun så på ham. Det var anderledes end før, det var som hun forsøgte at se ind i hans sjæl. Noget der på en måde var ubehageligt, og en anden rart. Som om hun så på ham, ikke hvordan han så ud. Han var ikke sikker på hvad de skulle give sig til. Der var kun en ting han kunne komme på, og han var ikke sikker på, om hun var frisk på det. I stedet blev han bare siddende, og nød den ro der var. ”Vil du ind og kigge?” Han foretrak selv at blive siddende, men hvis hun gerne ville der ind, kunne han sagtens gå med. Han lod en hånd løbe over hans våde hår, så det ikke sad lige så tilfældigt som før. Han var ikke sikker på, hvor han stod med Jazz. Han var bare ikke vant til, at omgås kvinder på et venskabeligt plan. Men det kunne godt se ud til, at han måtte vende sig til det. Han havde i hvert fald svært ved, at forstille sig Jazz lægge an på ham igen. Det var ikke umuligt, men det virkede ikke ligefrem til det.

//Beklager længden.

Jazmin så på ham. Han stemme var nydelig, alt ved ham var nydelig. Mest af alt, savnede hun vil en mand, der kunne tage pusten fra hende.
Rowan var ikke hjemme. Og Caden var i øjeblikket den eneste person, der så ud til at gide at bruge tid med hende, og så alligevel. Hun sukkede en anelse.
Han virkede ikke helt til at gide hende. Hun ønskede mest af alt, at gøre det der tilfredsstillede ham, men også det der tilfredsstillede hende selv.
Hun så på ham direkte. Hun forsøgte at aflæse han sjæl, men han var ret så svær. Tiden for ham, havde vil ikke været den nemmeste. Måske passede de perfekt sammen. Hårde forældre der forventede for meget af dem. Men samtidigt med alt dette, var Jazmin nu en del sulten.
Hun rystede på hovedet, som svar til ham.
‘’ Jeg kan se du ikke har lyst. Du skal have lov til at nyde freden for dig selv. ‘’ Hun rettede blikket ind i øjne på ham. Smilede en anelse derefter forsvandt smilet. Hun forsøgte mest af alt, at gøre alt godt igennem mellem dem.
Men det var svært. Han var alt for kompliceret.
Hun besluttede sig for at bevæge sig i den anden retning af ham. Her plantede hun sig helt op af væggen. Nød kulden imod hende, selvom det ikke var ret tit, hun kunne mærke kulde og varme, kunne hun tydelig mærke den nu. Den var rar.


(( Same. ))

Caden var et fjols. Han kunne selv se det, men han ændrede ikke på det. Jazz ville bare have de havde det godt, og han havde for travlt med hans sårede stolthed, til rent faktisk at indse det. Hendes ord ramte ham, fik ham til at forstå, hvad det var der skete. Han drejede hovedet og så på hende. Hun så ensom ud. Det var derfor, hun havde valgt at bruge tid på ham. Eller det var hans teori. Han rejste sig og gik hen imod hende, med en dryppende hånd, rakte han ud efter hende. ”Lad os undersøge den grotte.” Han havde sine moments, hvor han faktisk var et nogenlunde godt menneske, mens han havde andre, hvor han var fuldstændig ligeglad med alle andre. Men det var dog mest, når han forsøgte at komme i bukserne på en pige. Det prøvede han ikke på med Jazz. Ikke lige nu. Han ville ikke udelukke, at han en dag ville prøve igen, men lige nu, ville han bare tilbringe tid med hende. Så kunne han altid se, hvad tingene kunne udvikle sig til. Det kunne også være, at han fik et helt andet forhold til hende end forventet. Men han havde dog svært ved at se, om han nogensinde kun se på hende på andre måder. Hun var og ville altid være, en han gerne ville i bukserne på, men han var også næsten overbevidst om, at det ikke var en mulighed. Næsten. Han kunne ikke læse hendes tanker. Men en ting han kunne gøre, var at bruge hans evne, og give hende lysten til ham. Men det var bare ikke lige så sjovt så. Han brugte kun sin evne, hvis det var meget vigtigt.

Jazmin puttede sig imod den væggen, med sin bare hud. Hun frøs faktisk en anelse. Vandet havde været en smule kold, og når man kom op fra det, var det automatisk blevet koldere.
Hun lukkede langsomt øjne i, og nød blot vandet slynge sig ned.
Hun vidste udmærket godt, at Caden sikkert ikke helt gad hende, og det havde hun egentlig ikke et så stort problem med. Han havde vel brug for tid.
Det var der mange der havde brug for. Hun var selv en der havde brug for at tænke ind i mellem. Komme væk fra folk, og kunne nyde stilheden for sig selv.
Hun rettede hurtigt blikket op, da han pludselig stod ved hendes side, med en hånd der dryppede.
I starten så hun blot på den. Var det virkeligt det værd, at skulle yde sin energi, bare for at bruge tid med hende, når han egentlig havde lyst. Hun sukkede i hovedet på sig selv. For tiden havde hun slet ikke rigtigt forstået ham. Han skiftede hurtigt.
Hurtigt greb hun fat i hans hånd, og hev rejse sig selv op.
‘’ Du ændre dig hurtigt. ‘’ Et smil gled frem, på hendes blide læber. Hun så ham i øjne, men rettede hurtigt blikket væk.
Da han bevægede sig frem af, gik hun automatisk med. Men i stedet for at holde ham i hånden, som en hver anden normal person ville have gjort, forsøgte hun at flette sine fingre ind hans. Et lille smil kom frem på hendes læber, men hun forsøgte at skjule det så meget som muligt.
Den anden hånd, lod hun køre langs væggene.

Caden var ikke altid til at blive klog på. Mest fordi hans opdragelse og det han havde lært sig selv, altid kæmpede om magten. Hans forældre havde lært ham, at man skulle respektere kvinder, behandlede dem pænt og altid gøre det, der var rigtigt i den givne situation, hvorimod han havde lært sig selv, at det var meget sjovere bare at drikke, udnytte kvinder og feste. De to ting var så lagt fra hinanden, at det var svært for ham, at finde ud af hvornår han skulle lytte til hvad. Han så på hende med et smil. ”Nogle gange, går det bare op for mig, jeg ikke skal være så stor en idiot.” Han vidste godt at det var sådan landet lå, men han havde normalt ikke noget imod det. Men nogen gange, slog hans opdragelse ind, og han var ikke det samme røvhul, han normalt er. Han så kort ned på deres hænder, da hun flettede sine ind i hans, og gik ind i grotten sammen med hende. Han så på hende, og forsøgte ikke at ligge alt for meget mærke til hendes halvnøgne krop, selvom det ikke ligefrem var let. Slet ikke for ham, som nærmest så på kvinder som en hverdagskost. Men måske burde han ændre det. Selvom det ville blive svært for ham. Praktisk talt umuligt. Men tanken havde før slået ham. Især når folk påpegede det, og de ord havde det med at sidde fast. Det var især slemt, hvis han havde charmeret sig ind på en tøs med en kæreste. Så fik han for alvor fortalt, hvilket røvhul han var. Noget der sjældent generede ham i øjeblikket, men efterfølgende hang ordene ved.

Jazmin så rettede blikket på ham. Han var egentlig ikke en så stor idiot, som han havde været i starten. Han havde ændret sig en del. Ellers var han bare anderledes det ene sted i forhold til det andet.
Hun smilede for sig selv. Hun bevægede sig længere ind i grotten. Fulgte blot hver en bevægelse han lavede. Egentlig havde mest af alt, lyst til at sidde ned og tale om livet. Tale om hvordan de havde mødt hinanden før.
Hun havde mest af alt, stadig ikke opfattede hvordan han kendte hende, før hun selv gjorde.
Noget der tit havde fået hende til at tænke over tingene, var når hun så folk fra en anden side af. Hun rystede en anelse på hovedet. Længere henne på væggen, var der aftegninger. Det kunne godt ligne lidt hulemands agtigt, men det lignede nærmere to elsker, der havde været her sammen før. Det ville heller ikke undre hende. Grotter var hyggelig, og ofte kunne man være sig selv der.
Hun så en smule på ham, og gav derefter slip på ham. I stedet bevægede hun sig helt over til væggen, for at studere det.
Der stod to navne. Navne hun hverken kendte, eller ville kende. Men det var interessant nok. At vide, der havde været to elsker i grotten.
Hun vendte hovedet om, for at se på Caden. Kort efter rettede hun blikket tilbage til kusten på væggen.
‘’ Der er en anelse koldt herinde. ‘’
Der var rent faktisk en anelse koldt. Der var ikke varmt, og generelt var der koldt steder som dette.

Caden var meget opmærksom på hende. Det havde han ikke været for et øjeblik siden, men selvom han så frem for sig, var hans opmærksomhed stadig rettet mod hende. Han forsøgte bare, at gøre det lidt diskret. Han ville ikke have hun skulle tro, at han gik og overbegloede hende. Han stillede sig oppe af den modsatte væg, da hun begyndte at studere nogle tegninger. Han så på hende, studerede hende. Da hun sagde hun var kold, var det en ren refleks for ham, at række ud efter hans jakke, men da han ingen havde på, man han gå til en mere drastisk metode. Han gik hen til hende, og lagde hans arme om hende. Fordi han var en varulv, havde en bare en naturligt, højere kropsvarme end mange andre. Hans ænder krydsede hinanden på hendes mave, så de begge lå på hver sin hofte. ”Bedre?” mumlede han ind i hendes mørke hår. Han var akkurat så høj, at hendes hår dækkede hans læber. Han forsøgte inderligt, ikke at føle tiltrækningen til hende. Udelukkende for hendes skyld. Han var ikke sikker på, hvordan hun havde det med ham, så han ville ikke overtræde hendes grænser. Noget der normalt ikke betød noget for ham. Men det var anderledes med Jazz, af en grund han ikke selv kendte.

Jazmin rettede blikket ind i mellem over på ham, imens hun studeret tegninger. Hun kunne tydeligt se, at han også var interesseret i hende. Men det betød ikke så meget for hende. At kunne tilbringe en hel dag, uden at tænke længere over tingene, var rart.
Hun smilede for sig selv. Det var ikke længere et smil, der forsøgte at charmere ham, men et smil der forsøgte at sige. Hey, jeg er fin nok?
Da han lagde armene om hende, gav det et gys i hende. Hun var ikke vant til at folk lagde armene omkring hende. Hun var vant til at folk skubbede hende væk fra sig. Sagde det var hendes eget problem. Hun nikket efter hun var kommet sig over forskrækkelsen.
Efter et stykke tid, vendte hun sig om. Forsat mens han havde armene om ham. Hun vendte sig forsigtigt, sådan at han ikke fjernede armene omkring hende.
Hun rettede blikket på hans krop, men rettede det hurtigt op på hans våde han.
Han, eller hende var stadig ikke blevet tør. Hun smilede kort for sig selv, men smilet forsvandt dog ikke helt. Langsomt lod hun en hånd, køre op af hans kind, og op til hans hår.
Hun begyndte at rode en anelse o det.
‘’ Du ser kær ud. Når du er våd. ‘’ Hun kunne ikke skjule et lille grin hun havde gemt bag kommentaren. Hun smilede over hele ansigtet, men hendes øjne rettede sig derefter på ham.
‘’ Undskyld.. ‘’ Hun så ned i jorden.

Caden havde ikke forventet hun var blevet forskrækket, så hendes reaktion forskrækkede ham. Han forsøgte dog ikke at vise det. Da hun vendte sig rundt, kunne han ikke undgå at lade hans blik vandre en smule. Det så flot ud, med de klare vanddråber på hendes hud. Han smilede let over det hun gjorde og sagde. Hun var normalt ikke meget for, at folk rodede i hans hår, men siden det allerede var vådt og rodet, så han ingen grund til at beklage sig. Han fulgte hendes bevægelser, da hun vendte blikket ned, og da hendes læber formede ordet undskyld. Han lod blidt hans pegefinger ligge under hendes hage og løftede hendes ansigt, så han igen kunne få øjenkontakt med igen. ”Hvad undskylder du for?” Der var slet intet at undskylde for, og det skulle hun vide. Han havde intet imod hendes søde kommentarer. Det var bare sødt. Hans lyse blå øjne, så direkte ind i hendes mørke. Han følte et øjeblik, at deres kroppe smeltede sammen. Alt omkring ham betød lige pludselig ikke noget. Han nød bare at stå der med hende. I stilhed, bag et vandfald.

//Kort, beklager.

Jazmin kunne mærke hans finger under hendes hage. Mest af alt, havde hun lyst til at skubbe den væk, men hun måtte også give ham en chance.
Hun rettede blikket op på ham. Lyttede til hans ord. Han forstod det sikkert ikke. Hvordan hun havde det. Hvad hun følte.
Hun havde en enorm skyldfølelse overfor Rowan. Hun ønskede ikke at såre ham, hun elskede ham for meget. Caden kendte intet Rowan. Hun rettede blikket ned i jorden.
‘’ Jeg ved ikke. Nogle folk, bryder sig ikke om at blive rodet i håret. Derfor undskyldte jeg. ‘’ En enkelt tåre løb ned af hendes kind.
Hun følte skyld over det mindste. Hun rettede blikket op på ham igen efterfølgende.
Hendes hånd, kørte over hans kind. Aede den lige så stille, og roligt som hun kunne. Ind i mellem, rettede hun blikket ned på hans bløde, og søde læber. Men rettede det hurtigt tilbage til hans øjne. Han skulle ikke vide, hun havde lyst til selve ham. Ikke hans krop, men ham.


(( Same! ))

Caden kunne ikke blive klog på Jazz. Hun skjulte noget fra ham, det havde hun også ret til, men han ville bare ønske han vidste det. Hendes forklaring var forståelig nok, men han havde ikke givet udtryk for, at han synes det var ubehageligt. Han forstod ikke, hvorfor der pludselig rendte en tåre ned af hendes kind? Hvad skete der? Han så på hende med et lettere forvirret blik. ”Hvad sker der?” Han ville gerne vide, om han var skyld i den tåre. For i såfald, blev han nød til at undskylde. Det var på ingen måde meningen. Han kunne dog ikke se hvad han skulle have gjort forkert. Han smilede let over hendes berøring. Det var rart, men gav ham også bare mere lyst til at afbryde afstanden imellem dem, og mærke hendes læber mod hans igen. Især når de stod så tæt, fik han lyst til det. Han lod hans blik hvile mod hendes læber i et åndeløst sekund. Han tvang sit blik tilbage. Ikke fordi han frygtede hun så det, men fordi han frygtede han ikke kunne styre sig selv.

Jazmin kiggede ham bare i øjne. Hun havde egentlig ikke lyst til at svare ham. For hun vidste udmærket godt selv, at så ville han forlade hende.
Det ville de fleste fyre gøre, hvis de vidste kvinden allerede havde en elsker. Det betød bare ikke rigtigt, at der ikke kunne være et venskab imellem det. Problemet var bare, at Jazmins lyster til ham, var svært for hende at få til at forsvinde. Hun havde lyst til ham samtidigt med hun følte skyld.
Hun fangede hurtigt hans blik imod hendes læber, men opdagede også han forsøgte at skjule det. Langsomt lod hun sine læber hvile imod hans. Et meget intimt kys. Hun forsøgte ikke at skjule lysten længere.
Langsomt trak hun sig selv væk fra ham. Kiggede ham i øjne, sagde ikke rigtigt noget.
Enten måtte han køre det næste move, eller også måtte han gøre hvad han ville.


(( Beklager længden. :/ ))

Hun svarede ham ikke. Han anede ikke hvorfor, men ville heller ikke tvinge hende til det. Ligesom han ikke ville tvinges til at fortælle personlige ting om ham selv. Da hendes læber lå mod hans, gengældte han kysset uden tøven. Han havde selv tænkt på det mange gange. Men så afbrød hun det. Han så på hende, og fik skubbet hende op ad væggen. Han lagde hans ene hånd på væggen ved siden af hende, før han forsatte kysset hvor hun slap det. Han ville ikke stikke af den her gang. Han havde forsøgt at få magt sidste gange, men der var ikke længere en magtkamp imellem dem. Nu var det bare kemi, intimitet, lyst. Magt betød ikke noget, fordi de bare gerne ville være sammen. Sådan virkede det, men han kunne ikke være sikker på om hun havde det på samme måde. Men hvis det bare var endnu et af hendes spil, ville han ikke se hende mere. Han ville gå og ikke se sig tilbage. Men umiddelbart virkede det ikke sådan. Han lod hånden der lå på hendes hofte, bevæge sig ned imod hendes ene lår, hvor den lagde sig på siden af hendes lår. Han forsatte det intense kys.

//Også her.