Someone has to die, let's make a plan -Jacob-

Normalt ville solens varme stråler dræbe en af disse koldblodige væsner, men med Elona'dals blod i sit system skadede solens stadigvæk den unge vampyros. Tidligere raceleder for vampyrene - forsvundet i over et år. Ja, nogle ville sikkert tro hun var død. Men pænt havde hun lagt sin ankomst til Terroville. Normalt ville hun have opsøgt Josh først - men han var ikke i syne eller i nærheden sagde hendes sanser. Jacob var derefter hendes næste mål at finde. Bare for at se om, han var okay. Julian var på frifod desværre og de havde en drabsplan der skulle laves. Mødet med Stella og Allyson havde tagethårdt på hende, men hun vidste nu Julian var ved at skabe sig en hær - så han kunne ordne dem, mnen Caroline havde ikke i sinde at overgive sig. Hun var trods en af de stærkeste vampyrer man kunne finde. Klædt i en lang hvid kjole der ikke ligefrem gjorde hendes hud mere synlig. Den knoglehvide hud der var fejlfri hele vejen over. Alle ar var helet sammen. De krystal blå øjne lyste op i morgensolens skær. De lange blonde krøller sad pænt henover skuldrene og fald vidunderligt mystisk hen over hendes hud. De røde læber lignede rosenblade. Havde man savnet en blodtørstig vampyos i byen... nej, nej det havde man ikke. Og Caroline havde allerede efterladt sig et spor af lig rundt på gaden. Hun havde været så tørstig på det sidste, efter et år i udtørelse og tortur. Hun var dog vendt stærkt tilbage og havde ikke i sinde at falde sammen på grund af lidt modstand som var sket. Hun var slippet fri og det var det vigtigste.

Nille skulle hun også finde, men det var ikke ligefrem så muligt som det var med de andre. At gemme sig og have travlt med diverse ting var Nilles liv - og Caroline havde til sidst bare valgt at sige det var okay - de havde forskellige livsstile - havde altid haft. Men hun var og blev stadigvæk hendes bedste veninde. Som en søster - hvilket også forklarede, hvorfor hun tilsider opsøgte sin kære søster og sin kære bror Jacob hver for sig. Hendse måde at se dem på - og deres måde at se hinanden på kunne være en anelse forvirrende for hendes indre øje. Men hun respekterede deres kærlighed til hinanden og det vidste de godt.

Der var ikke mange på gaden som først lige mistænkte Caroline for at være vampyr - eller vampyros. De havde ikke set en i langtid, men nogle få kunne efter kort tid begynde at genkende hende. Nogle frygtede hende, andre så isnende på hende - imens nogle blot var ligeglade. De så sig ikke bange på hende, medmindre de havde gjort hende grund til at gå efter dem, men ligenu så hun dem alle sammen som mad. Hvis det ikke var fordi hun skulle finde sin kære storebror - så var blodbadet udentvivl blevet en del større. Snart havde hun fundet frem til den bekendte fært af den kære sjæledæmon. Hun satte i fart overimod mig ham og hamrede ham 'blidt' op af nærmeste mur med maven ind imod de solvarme mursten. "Savnet mig?" Spurgte hun blidt og slap ham så. Hun trådte et skridt tilbage og slog lidt ud med armene imens hun nærmest snurrede lidt rundt. Lidt blodrester om hendes læber tørrede hun hutigt væk med sin håndryg og gav et kort sukkersødt grin fra sig. hun havde ikke i sinde at sige undskyld for at have været væk - ligesom han ikke skulle sige undskyld for ike at have fundet hende. Caroline smilede skævt til ham.

Dagene suste af sted. Nat blev til dag og dag blev til nat. For Jacob, havde der ikke sket det helt store for tiden. Han havde blot trænet sine kræfter, søgte efter et nyt sted og bo og tilbragt tid med de kære der nu havde tid. Lige i øjeblikket, forsøgte han, at få kontakt med sin lillebror. Desværre, var englen ude for rækkevide lige nu og det bekymrede ham mere end han ville indrømme. Josh havde det sikkert fin. Det der bekymrede Jacob var nu, at da han tog hen til palæet, at englene tumlede rundt, som om de ligesom ham søgte efter Josh. Med andre ord, der var sket et eller andet. Et eller andet, som Jacob nok skulle finde ud af hvad var, hvor hårdt det så end måtte være.
Med hætten trukket godt over hovedet, så han sig omkring og vidste egentlig ikke, hvad han helt præcist ledte efter. Kendte han sin lillebror ret, så ville han ikke være et sted som dette.
-Så hvad ledte han egentlig efter her?
Måske var det rygterne om en vampyr i sollys, der draget ham til Terroville Districtet. Den sidste vampyr han havde kendt, som havde evnen til, at gå i sollys var Caroline. På den måde, kunne man vel sige, at han havde et lille håb om, at det måske var Caroline som listede rundt omkring.
Et håb der bestod af en brændende lille flamme. En flamme der hungrede efter, at se sin storesøsters ansigt endnu engang. Der var gået snart et år og intet spor af hende. Han savnede hende og det håbede han, at hun vidste.
Før han kunne nå, at se sig om, blev han ’hamret’ ind i en varm mur med maven først. Han spærrede overrasket øjnene op og havde det ikke været for den genkendelige stemme, så havde han frosset vedkommende til en istap. Da han vendte fronten om imod hende, vidste han ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Der stod hun, foran ham med et stort smil på læben og smuk som altid.
Caroline!
Han smilede stort og trak hende ind i et kram. ”En hel del din dumme tøs,” Han krammede hende hårdt, nærmest for, at være sikker på, at hun rent faktisk stod foran ham. Lidt efter, trak han ud af krammet og så vurderende og dog lettet på hende. ”Er du gal… Hvor har jeg savnet dig!” Han kunne nærmest ikke finde sine ord. ”Hvor.. er du okay? Hvad skete der.. Jeg.. Undskyld,” Han trak hende ind i et kram igen. ”Jeg er glad for, at du er uskadt,”

Han krammede næsten livet ud af hende -ironisk nok. Caroline smilede til ham og rystede en enkelt gang på hovedet. "Jeg har skam også savnet dig... jer allesammen." Smilede hun skævt og lagde hovedet lidt på skrå. "Jeg er okay. Helt fin." Nikkede hun til ham og slog ud med armene som bevis. "Nu skal du ikke blive for glad. Julian er i live. Jeg mødte ham da jeg mødte Joshs storesøster, I guess." Tilføjede hun og ødelagde allerede den gode stemning, men selvom hun gerne ville være helt dramafri, så skulle nogle ting gøres før det kunne lade sig gøre. "Han har samlet sine levende sønner. Stella har fortalt mig, at hun har fået Josh i sikkerhed... men vi er nød til at planlægge et mord, og vi nød til at tiltage, medmindre du hellere ville side hjemme med kaffe og en avis?" Spurgte hun drillende. Den gamle trio skulle igang igen, med en ny deltager - hvilket Caroline ikke var sikker på om var en god eller dårlig ide. Caroline strøg en hånd henover sit hår for at få det på plads. Selvom hendes ansigt kunne virke lidt koldt - kunne man tydelig se gløden i hendes blå øjne. Det var en typisk holdning for Caroline. Hun nikkede så en enkelt gang til siden og greb om hans håndled. "Kom med." Blinkede hun med det ene øje og trak ham med sig hen til et stort hus. Hun havde 'fået' sig et palæ til MEGET billige penge - ved at tvinge ejerne ud og efterlod det i den pæneste stand. Da JAcob var inde lukkede hun døren bag dem. "Stella har adressen og skulle gerne tage Josh med herhen imorgen." Smilede hun skævt og satte sig så mens en ung mandlig tjener kom frem med et glas blod til hende som hun modtog med største velbehag. "Vil du have nået beder du bare Seth om at hente det." Smilede hun venligt til Jacob.

De noget knap nok, at kramme færdig, før hun allerede havde trukket ham ud i et drama, hvilket nok ikke var det største problem for ham, eftersom han ikke havde været udsat for et i lang tid. Det eneste drama den unge dæmon havde oplevet, var at han havde ledt efter sin lillebror, der efter et lille show på palæet, var stukket af og ingen havde set ham siden.
Julian. Navnet gav ham kuldegysninger og fik isen inde i ham til, at forvandle sig om til en storm. Var denne mand vågnet op fra de døde endnu engang? Det kunne umuligt være sandt. Caroline havde slået ham ihjel, præcis det han fortjente efter alt det han havde gjort imod hende og en masse andre kvinder. Det hele blev smidt i hovedet af ham og han havde svært ved, at følge med, men noget af det fik han da med. Eller, han fik det meste med. Josh havde åbenbart fået en ny storesøster, med andre ord, der var kommet nye til flokken eller hvad man kunne kalde det. Lige i det øjeblik han ville spørge ind til Josh, fortalte hun at Stella havde fået ham i sikkerhed og, at der intet var at bekymre sig om på det punkt.
Han nikkede anderkende til hende. "Jeg kan ikke vente med, at få den dæmon eller spøgelse... hvad han nu er! Ned med nakken," Den kække Jacob var fremme igen. Han havde holdt ham tilbage alt for længe...
Hurtigt blev han trukket med Caroline, i det der sikkert var hendes nye hus og ligesom han troede, at han ikke skulle indenfor flere flotte huse i sit liv, så han Carolines hus og slugte den tanke. Hvad var der med hans venner og palæer? Ikke, at de ikke var flotte, men hvad var der i vejen med, at bo i et hus? Han rystede bare drillende på hovedet over den tanke. "Det lyder godt, det bliver godt at se Josh.. jeg har ikke set ham længe og det bliver spændende at møde denne Stella," Han kiggede rundt i palæet. Hovedet drejede så meget rundt, at det næsten var ved, at falde af.
Seth? Det var sikkert den mandlige tjener. Han rystede venligt på hovedet. "Nej tak, jeg klarer den," Han så hen på hende med et smil. "Jeg er mere interesseret i hvad du har lavet i alt den tid,"