Girlfriends ~Nora~

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Som aftalt skulle Stella omsider mødes med Nora igen. Det var alligevel et godt stykke tid siden hun sidste havde set hende, men hun havde ikke lagt følelser eller minderne på hylden - der var sku noget helt unikt over den unge engel. Og som hun havde forandret Stellas personlighed om til det bedre var blot en god ting. Stella havde ikke været et koldblodigt monster som hun havde været inden da. Nu kæmpede hun for kvindernes retfærdigheder og følte sig sikker i den sag - ligemeget, hvor mange ar hun skulle samle på i processen. Hvilket var en del. Både uden på og inden i. Dog var hendes hud tyk og det tog ikke meget på hende mentalt. Nu sad hun i parken med et tæppe bredt ud tæt på den lille sø, hvor træernes grønne kroner havde et lille overskygget sted - så sensommer solen ikke ville brænde dem helt af. Stella havde den blå beanie trukket ned over hovedet - men elskede den nu. Hun synes selv at hun så nuttet ud med den på. I hendes lomme var der en halskæde med et vedhæng af et hjerte som hun ville give til Nora - hun havde købt et bundt af dem til hendes tætteste og mest dyrebare veninder. Det var hvidguld og derfor dyrt - men også det eneste alle kunne gå med. Stella havde en lille madkurv med - maden var til Nora - hvis hun jo var sulten. Der var lidt vin i en flaske som en delikatese - det skulle skam nok blive rigtig hyggeligt det tvivlede hun ikke på.

Da hun kom til syne sprang Stellas hjerte en tak over og hun modtog kysset på kinden med største velbehag - hun havde savnet denne engel så meget - og der var sket så meget i hendes liv siden deres sidste møde - i paradiset. "I lige måde. Jeg har savnet dig så meget." Smilede hun blidt til Nora. "Du ser fantastisk ud!" Sagde Stella så og lod sine øjne køre nedover Noras påklædning og tjekkede på sammetid også hendes krop ud. Stellas smil var størst når hun var i selskab med Nora - specielt Nora - det var mærkeligt for hende også alligevel ikke. Hun elskede følelsen der slog gnister i hendes krop ved synet og berørelsen af denne kvinde - det var næsten magisk. Håret - det var perfekt og dragende. Hun elskede farven - den fangede hende. "Jeg har taget nået mad med og nået vin - hvis du skulle være interesseret." Smilede hun og rykkede sig lidt så der var plads på tæppet til Nora. I forhold til Stellas mere afslappede look - så elskede hun også Noras virkelig meget - og kunne sagtens have fundet på at tage nået ligeså feminint på. Hun elskede trods alt kjoler! Stella lagde hovedet lidt på skrå og lod det lysebrune hår falde nedover den ene skulder imens hun kiggede dybt og blidt ind i Noras øjne.

Stella havde savnet de kys på hendes læber - de kys der opslugte hende helt og sendte tiden på standbye imens hun blot nød øjeblikke til at tiden gik igang igen. Stella nikkede som tak til hendes kompliment om hende påklædning. Hendes hjerte var i fuld galop som hun næsten aldrig prøvede - så det var en vidunderlig følelse af have i kroppen igen efter så mange år. Stella lyttede til hvert eneste lille ord som kom fra Noras læber med en engle blid tone - musikalsk dragende stemme.
"Jeg er glad for at du ville komme. Tro mig, jeg har virkelig savnet dig." Smilede hun som svar på det første og lyttede videre til det næste Nora havde at sige. Hun var ligeglad med om det ville være noget typisk nået - at det kom fra Nora gjorde det mere specielt end hun måske ville kunne forstille sig. Hvert ord gjorde hende næsten åndeløs - hun kunne se alt lige nu - fremtiden med Nora - kærlighedens blomst der ikke ville holde op med at blomstre - det var fantastisk - det kunne blive så fantastisk. "Det ikke typisk. Det smukt." Med de ord lagde Stella sine hænder på hver side af Noras ansigt og kiggede hende direkte ind i øjnene. "Jeg er så glad og så lykkelig over at jeg har mødt dig. Det er så længe siden nogle har fået mit hjerte til at banke så hårdt og så hurtigt. Så længe siden nogle har givet mig den lidenskab og den følelse der banker rundt inde i mig lige nu. Alt sammen på grund af dig Nora." Smilede Stella inden hun så kyssede hende lidenskabeligt. Stella var normalt ikke hurtigt ude med kærlighedsærkleringer, men man sagde når det var virkeligt så måtte man ikke rende væk fra det, så det havde hun langt fra i sinde at gøre.

Stella kiggede på Nora da hun nævnte ensomhedens nætter - dem havde hun også haft - mange af. Matt var flyttet sammen med hans forlovede Isabella og det efterlod Stella alene i det store hus sammen med to ulve hvor den ene var drægtig med en kæmpeulv. Josh kom af og til forbi efter han var blevet smidt ud af tilen som raceleder - hvorfor havde hun ikke lige sat sig ind i - sagen var egentlig bare at Stella var ret ensom for tiden - hvis hun ikke gik ud for at søge selskab. Som alligevel sjældent kom positivt an. "Jeg kender følelsen. Jeg ligger i min seng og kigger i loftet og alt jeg kan tænke på er dig." Svarede hun og lod sin tommelfinger kærtegne Noras kind. "Så kom og besøg mig. Min bror er flyttet ud, jeg kunne godt bruge selskab og dit ville være perfekt." Smilede hun lettere nervøst, imens hun kort bed sig i læben.
Stella brugte sin tommelfinger til at fjerne tårerne, de stoppede hende ikke i at kigge på Nora. "Du er meget smuk." Sagde hun blidt og kiggede hende stadigvæk dybt i øjnene. Stella lagde hovedet lidt på skrå. "Tårerne er velkommende. Så længe det ikke er mig som har gjort nået forkert." Smilede hun skævt og strøg sin hånd henover Noras kind. Stella tog en dyb indånding og stak så sin hånd i sin lomme og trak halskæden op hun havde købt til Nora. "Jeg vil gerne give dig den her. Den symbolisere, hvor meget jeg virkelig kan lide dig." Smilede hun og lod vedhænget hvile på sin håndryg så Nora kunne studere den. I kort øjeblik overvejede hun at spørge om de skulle blive et par - det ville være en skam at trække tiden ud - hvorfor ikke bare springe ud i det og tage chancen? Alt det usikkerhed man trak derhen var jo ikke til nogen nytte alligevel - det gjorde blot en mere nervøs..

Deres næser imod hinanden i et sommerfuglekys var nuttet og romantisk på en helt vidunderlig måde der gjorde Stella blød om hjertet. Da Nora satte sig med ryggen til hende og havde trukket håret over den ene skulder for at blotte sin nakke lagde Stella kæden overhovedet på hende og lod vedhænget falde nedover hendes kraveben - så lukkede hun låsen og kyssede kort to gange Noras skulder inden hun trak sig lidt til sig selv - uden alt for meget afstand. Faktisk ville hun selv have sagt de ord, men lod Nora tale. Hvert eneste ord - som magi der snurrede rundt om hendes hoved. Hun kunne mærke, hvordan hendes hjerte slog hårdere og hårdere ind i mod hendes bryst, og varmen blottede sig fra hendes hud. "Ja. Det vil være mig en enorm ære. Nora. Jeg elsker også dig." Svarede hun og overfaldt nærmest Nora så hun blev blidt lagt ned på tæppet, hvor Stella kunne kysse Noras læber fyldt med lidenskab. I et forhold med denne engel, hvad kunne hun mere ønske sig? "Det vil være mig en ære at elske dig, være ved din side. Støtte dig. Være der for for dig igennem ild og vand." Sagde hun med et par centimeter fra Noras læber inden hun kyssede hendes læber igen og satte sig op. Hun trak stille Nora med sig. Stella havde et blændende smil - og var fyldt med lykke i sine øjne.

Stella følte sig hel lige nu - alt virkede pludselig så godt. Det var Nora hun havde brug for - ingen andre. Kun hende lige nu - til bare at sidde tæt på hende. Noras kind der lagde imod hendes bryst gjorde at Stella lagde armene om hende imens de blot sad der. Stella kyssede Nora på toppen af hovedet da hun var færdig med at snakke. "Jeg er så lykkelig over, at jeg har fundet dig." Hviskede hun så ned i Noras hår, men højt nok til at Nora ville kunne hører det. Stella holdt et beskyttende dog kærligt greb om Nora - så folk der gik forbi ikke var et sekund i tvivl om - at de ikke skulle forsøge at krumme et af Noras jordbær blonde hårstrå. Stella lod sin ene hånd køre igennem håret. Fascineret af farven og af den fantastiske kvinde, som sad tæt ind til hende. Det var rart at være så tæt på Nora - helt igennem utroligt. Stella kunne ikke stoppe sig selv i at smile. Hun kunne ikke vente med at vise Nora, hvor hun boede henne. Vise Josh hende og Matt. De var meget glade for at møde andre - heldigvis og dømmede hende ikke for at hun elskede kvinder - og nu Nora mest af alle. Det skulle nok blive godt. Og når Julian(hendes far) var ryddet af vejen engang for alle ville det være helt trygt for dem begge to - et godt stykke hen af vejen i hvert fald.

Hendes berøringer og kys imod sin hud - gjorde det slog gnister i Stella. Dybe gnister som hun elskede følelsen af.
Noras bedende øjne havde det med at gøre Stella blød i knæene og selvfølgelig ville hun tage englen med sig hjem. Selvføelig ville hun håbe lidt på Josh ikke var hjemme ved hende - så skulle hun til at forklare ham, hvem Nora var. Det var ikke ligefrem fordi, at han havde haft tid til at hører om hendes kærlighedsliv - efter deres far havde torturert ham - blandt andet revet hans negle af. Stella sparede ham for hendes snik snak - sommetider. "Jo selvfølgelig. Men jeg må advare dig. Jeg har to ulve. De gør ikke nået så længe du er med mig og de kan se jeg elsker dig." Smilede hun blidt. Stella ville blot sige det - så at Nora var forberedt på ulvene. Ember der var drægtig kunne Nora selv se med sine egne øjne senere. Når de muligvis næsten kæmpeulve kom til verden ville de sikkert være store pelskulger - og ikke til at stå for. "Skal vi tage os nået mad så?" Spurgte hun og rakte ud efter kurven uden besvær selvom Nora stadigvæk var i hendes arme - så langt fra kurven heller ikke væk. Stella åbnede kurven med den ene arm og kyssede så hurtigt Nora på håret inden hun gav sig til at makke med at finde tingene frem. Hun tog vinen frem. "Et glas vin?" Spurgte hun med et blidt smil på læben, og satte den imellem sine lår for at være sikker på - at den ikke ville triller væk. Stella fandt resten af maden frem - der var nået kylling samt nogle kartofelretter og lidt salat, hvis Nora skulle være interesseret idet. "Håber det er okay." Sagde hun lettere nervøst mens hun kiggede Nora i øjnene.

Stella havde blot lyst til at løfte Nora op i sine arme og sidde og nusse hende hjemme i sin stue - hvor de kunne tænde nogle stearinlys. Stella slog det hurtigt ud af hovedet -det var ikke umuligt - Stella havde en masse ideer til uforglemmelige oplevelser de to kunne dele. Stellas smil kunne ikke fjernes, medmindre nået skulle gå grufuldt galt - men hun havde i sinde at prøve at stoppe det, hvis det skulle komme dertil. Lige nu ville hun give sit liv for Nora, hvis det skulle blive nødvendig. Stella var overlykkelig over at Nora intet ville have imod hendes ulve - de var jo ikke tamme, men heller ikke vildt ustyrlige - for Stella og Matt altså. Stella lagde hovedet let på skrå. "Det ligger til min fars side at være vild med ulve. Så var der da en god ting ved ham." Smilede hun svagt - hendes far - verdens største og mest modbydelige monster. Monstre var baseret på ham. Stella bed sig kort i læben over hendes komplimenter - det var ikke nået hun oplevede tit - det var fantastisk.

Stella tog et glas frem og åbnede vinen med sin styrke - hvorfor ikke? Det var lettest alligevel. Hun hældte to glas vin op og gav Nora et med et smil på læben. Stella rynkede kært på næsen da hendes næse blev kysset af Noras guddommelige kæmper. Da hun rettede sig op kiggede Stella på hende med et blik der sagde, at Nora bare var den eneste person i hendes verden lige nu. Stella kiggede kort ned, men var ikke mange sekunder for at kigge op i de smukke øjne endnu engang. Hun kunne være fanget i Noras øjne resten af sit liv, og det ville ikke gøre hende nået at fare vild i hendes blik. Stella tog nået mad på en tallerken til Nora og serverede den for hende. Lidt tog hun skam også til sig selv, men det var jo ikke ligefrem det hun ville blive mæt af, men for selskabets skyld tog hun nået af kødet - hun kunne jo godt li kød - trist men sandt så fortrak hun det blot råt - men hun nød det også stegt som det nu var.

Stella førte stile glasset med vin op til hendes læber og tog et par slurke - efter blod var det hendes yndlings. Hun betragtede Nora imens Stella blot sad og drak af vinen. At tilbringe aftenen med Nora ville være alt værd - at tilbringe mange flere dage med hende ville være helt fantastisk. Det var ikke nået hun ville misse eller sige nej til overhovedet. Man skulle leve imens man havde livet trods alt. Da Stella selv havde spist det mad der var på sin tallerken pakkede hun stille kurven sammen, men betragtede Nora stile og yndefuldt imens hun spiste - for man var jo også så charmerende imens man spise. Men Stella dømmede ikke. Hun betragede blot kvinden hun elskede.

Fortælle nået om sig selv. Nu var det jo ikke fordi, at Stellas livshistorie ville gøre andet end at ødelægge den gode stemning - men man var jo ikke så klog, hvis man ikke blandede det ulykkelige sammen med det lykkelige. Hun behøvede ikke at nævne Julian, men hun følte for at advare om ham alligevel - hun vidste udmærket, hvad han var i stand til. "Julian, min far. Jeg prøvede engang at dræbe ham og min mor. Han nåede at flygte - men en veninde dræbte ham. Nu han tilbage og ønsker hævn. Han er et modbydeligt væsen. Selvom han er et spøgelse nu er han farlig." Stella sank en klump. "Han er den største voldtægsmand og han viser inden kvinder nåede. Ikke engang hans egne døtre." Tilføjede hun og kiggede ind i Noras øjne. Man skulle ikke være ret klog for at vide, at Julian tydligvis ikke havde behandlet Stella pænt i de yngre tider. "Jeg ønsker ikke, at han skal gøre dig nået. Og det kommer han heller ikke til, for jeg vil ikke lade hans hænder strejfe så meget som en centimeter på sin hud." Sagde hun så og lagde sin hånd ovenpå Noras. Velkommen til Stellas liv.

Julian skulle bare væk, og der var da en plan. Josh, Stella, Jacob og Caroline skulle finde en måde at skaffe ham af vejen på. Og det ville formodeligt blive snart. Hun ønskede ikke at have den stodder til Julian til at rende rundt. "Og en anden ting. Jeg er virkelig imod uretfærdig behandling af kvinder. Så jeg dræber ikke mænd jeg giver dem en straf som gør at de ønsker døden mere. Ikke for at skræmme dig væk... håber jeg." Hun håbede ikke hendes ærlighed skræmte Nora væk. Stella havde bare det mål, at hun ønskede at skabe retfærdighed... " Altså jeg gør ikke dem nået, som er uskyldige. Kun dem der fortjener det." Tilføjede hun kort efter, da det gik op for hende, at hends sætning før kunne lyde som om, at hun dræbte til højre og venstre. Men sådan var det jo ikke. I modsæting til andre dæmoner slog Stella ofte ikke ihjel. Kun hvis Matt havde fundet mad til hende og hun virkelig havde brug for det råkød. Så fangede han altid de mænd som ikke fortjente at ånde mere. Det var det gode ved måltidet - at man vidste, hvad og hvorfor personen havde fortjent det. Blod kunne hun også altid snuppe både fra skyldige og uskyldige - men ja. Hun behøvede ikke at dræbe for det- hun havde trods alt lært at styrer den del af sig.

Stella betragtede Nora stadigvæk. "Det var da så lidt. Alt for dig." Smilede hun kærligt og dragende. "Jeg er glad for, at du kunne lide det." Tilføjede hun og lagde hovedet let på skrå. Stella nussede Noras frie hånd i lidt tid, hvorefter hun lagde sin hånd på Noras lår, imens hun blot kiggede hende i øjnene imens hun i den anden hånd havde vinglasset som hun satte sine læber op til - atter engang - og tømte glasset. "Skal vi komme afsted?" Smilede hun og kyssede så dybt Nora. Smagen af vinen på Noras læber var ganske indbydende og dragende, men nu skulle de hjem til Stella. Så Nora kunne se, hvor hun skulle tilbringe sin nat. Og forhåbentligt flere i fremtiden.

Stella pakkede tæppet og tingene sammen ned i kurven og lagde den om hendes ene arm ved albuen. Så greb hun fast om Noras hånd og flettede sine fingre ind i hendes med den frie. Et hurtigt og lykkeligt smil inden hun lod sine ben begynde at vise vejen fremad, blev sendt til Nora. Det tog ikke specielt langtid at komme frem til det rigeste kvarter, hvor der stod et smukt palæ gemt bagved en sort låge, hvor en have så smuk stod rundt om en sti der førte direkte op til palæets hoveddør. Stella kiggede rundt som om, at det ikke var endnu, men stoppede så op og lod den hånd med kurven strække sig så Nora kunne se, at det var det palæ som var Stellas hjem. "Her bor jeg så." Smilede hun og åbnede så lågen, samt lukkede den efter de var kommet ind. De sidste blomster blomstrede i haven ved denne dejlige sensommer sol. Træer og buske stod også smukt og vedligeholdt. Man kunne se, at det ikke bare var pynt, men at hende og Matt virkelig gjorde nået ud af, at bo i dette store hus. En klynken omme bagved døren gjorde Stella opmærksom efter et grin. Hun satte kurven. "Vent her. Gør dig klar." Smilede hun til Nora og gik hen og lukkede hoveddøren op, hvor de to ulve kom susende ud. De havde uden tvivl savnet Stella. Ember den snehvide ulv havde mave og tegn på, at hun snart skulle have unger. Morrow den sorte han var hendes bror - men han susede hurtigt over til gæsten og kiggede kort over på Stella. Så snart han så Stella var glad lod han sin snude snuse til Noras ene hånd. Ember smuttede derhen efter og logrede lidt med halen imens hun også hurtigt analyserede Nora. Da Nora var godkendt overfaldt de Stella som havde sat sig på hug for at betragte hendes vidunderlige ulve og kæreste. Stella grinede da de to ulve slikkede hendes kind. Der gik dog heller ikke langtid før Stella var oppe og sidde igen og fandt resterne frem fra middagen - kyllingen blev hurtigt spist af de to ulve, og Stella kunne lade hoveddøren stå åben. "Den hvide er Ember og Morrow er den sorte." Smilede hun hurtigt inden hun kunne trække Nora med indenfor.
Der var et stort køkken, en pæn entree. Stuen var også ret stor med to sofaer, og en kæmpe bogregol som næsten kunne ligne noget fra et bibiolotek, Matt læste meget og havde altid gjort det -så bøgerne var faktisk hans. Stella viste Nora rundt, men gemte sit soveværelse som det sidste. Der stod en dobbeltseng, med hvidt sengetøj på. Der var et klædeskab, hvor hun havde alt sit tøj i orden fra det pæne til det mindre pæne. Et senge bord stod der et par stearinlys på der kunne tændes, hvis det skulle være. "Det er så mit soveværelse. "Smilede hun så og kyssede Nora, inden hun lod hende dumpe ned i sengen. Døren bag dem var lukket - ulvene kunne være så irriterende jo. "Så hvad synes du?" Spurgte hun med et smil på læben, imens hun fjernede et par lokker som var faret vild ind foran Noras ansigt.

STella kunne forstille sig det hele. At have Nora ved sin side som det første hun så inden hun lukkede sine øjne i om aftenen og det første hun så om morgenen. Den evige lykke ville ikke kunne stoppe hendes tanker lige nu. Hun var ung og nyforelsket - det var en fantastisk følelse. Stella kom med et drillende skævt smil til Noras hvisken. Hun kunne ikke have været mere enig. Kyssende på hendes læber blev nydt og gengældt med samme kærlighed og lidenskab. Stella ville ikke bryde kyssende med ord, men satte hendes læber på Noras som et svar på, at hun virkelig også havde savnet følelsen af hendes læber imod hendes. Dæmonen nød engelens kys i et kærligheds spind som ikke ligefrem alle ville syntes om, men Stella var ligeglad med hvad andre sagde om hende, det havde hun været ligesiden hun først fandt ud af at hun var til piger og ikke drenge. Hun elskede følelsen af at være sammen med en kvinde. Der var så meget mere lidenskab og kærlighed i det end hvad en mand kunne give en. Stella lod hendes ene hånd gribe fast om Noras krop ved hoften for at holde hende der, på en blid måde. Stella elskede den følelse hendes krop gav fra sig hver eneste gang Noras læber ramte hendes egne. Varmen fra hendes krop begyndte allerede at nå ud til huden - den måde at Nora opvarmede hende på var ganske enkelt fortryllende og nået hun havde savnet ekstremt meget også.

Stella lod sine kys forlade Noras læber og lod sine læber udforske Noras hals blidt. hun havde ikke i sinde og bide og det gjorde hun ikke, hendes tænder ville alt for hurtigt kunne skade den blide smukke engle hud. OGdet var ikke hvad hun ønskede. Stella lod sine læber vandre ned langs kjolens start ved Noras bryst. Den let blottede hud gjorde hendes hjerte bankede voldsomt - ikke fordi, at hun ville spise Nora, men på grund af følelsen af endelig at mærke hendes hud igen. Stella lod sine læber placere sig på Noras igen i et øm romantisk kys fyldt med alle sine følelser for den engel der lagde under hend lige nu.

//Outer vi bare det her nu så? og fokusere på det andet vi allerede har igang? //

//uhh i don't know, jeg har forsøgt at samle mig krea til at svarer

//Så lad os oute det, vi har alligevel nok en ide om hvad der er sket siden

//yah lad os, og du har nok ret

<3.
Så der styr på det
Out.]