I don't need you! - (Matic)

''Hvad skal du bruge så mange penge til da?''

Han smilede roligt, og da hun lod hans arm være aede han blidt hendes skulder og overarm med en blid hånd for at gøre hende rolig, og for at gøre hende bedre tilpas ved ham. Han tog selv en smule at spise fordi han stadig var en smule sulten men han tog så maden i den frie hånd og han kiggede på hende med et stille smil.

''Skal du have mere?''

Hvis hun sagde nej ville han stille maden over i stolen. Han smilede dog uanset hvad til hende, og han kunne ikke lade være med at føle det var en dårlig ide for hende om at tage hjem lige med det samme fordi hendes far ville nok tro at hun løj uanset hvad.

''tror det er en god ide du bliver en nat eller to mere mindst, så du er sikker på din far tror du bare hjalp en veninde.''

Ziva lyttede til hans spørgsmål og mærkede hans nussen, hvilket faktisk var meget hyggeligt, hun plejede ikke rigtig at være tæt på fyre uden det var nogle hun skulle lokke i en fælde eller slå ihjel, så hun var nu meget overrasket over ham.
"Det min lillebror, han er syg så prøver at skaffe nok penge, til at kan komme til en af de dygtigeste læger, men mine forældre mener ikke der er noget at gære og vil ikke bruge penge på det, så jeg må jo bare skaffe dem selv, også selv om jeg ikke må"sagde hun stille og smilede lidt til ham.

"Nej nej jeg er mæt nu"sagde hun roligt og hun smilede lidt større til ham. Hun stolede stadig ikke helt på ham, men hun var belvet mere tryg ved ham ind hun var i starten, især fordi han intet havde prøvet på endnu.
Hun nikkede kort til hans forslag og smilede skævt "Ja du har nok ret, men jeg vil hellere ikke bruge for mange penge på at være her, for jeg har ikke tjent nogle penge på denneher rejse nu" Hun så på ham med et forsigtigt smil.

Det gjorde ham faktisk en smule trist at høredet med hendes lillebror, stakkels knælgt, han kunne jo egentligt ikke være sårligt gammel, han havde virkeligt ondt af hende, og hvis hun så efter kunne hun se han blev en smule sur da hun fortalte det med hendes forældre, hvordan kunne de bare give op på deres egen søn?

''Det er jeg ked af at høre Ziva, og håber du finder nok penge til det.''

Han gav hende et meget forsigtigt og blidt klem med den ene arm der lagde om hende for ligesom at vise at han virkeligt havde medfølelse med hende. Han nikkede til det hun sagde med at hun ikke ville bruge for mange penge.

''Jeg skal nok betale for dig, så du har det mere at bruge på din lille bror.''

Han smilede roligt til hende, og lagde sig så ned fordi han havde jo ondt i ryggen og nakken. Han kiggede på hende med et stille og venligt smil.

''Undskyld, men stol er ikke det bedste sted at sove.''

Hun så på ham og smilede lidt over hans klem. "Jeg skal nok finde penge nok, jeg har snart skaffet halvdelen, men det tager bare noget tid, for min far for jo også nogle af dusør pengene, jeg skaffe for ellers vil han jo ikke tro på mine historier"sagde hun blidt.

"Det behøver du virkelig ikke, jeg skal nok finde en måde, jeg er ret god til at få folk til at gøre som jeg vil havde så jeg tror bare jeg finder en at sove hos her i byen eller noget, hvor jeg kan bo gratis eller noget"sagd ehun bare med et skuldertræk.
Hun så på ham som han lagde sig ned. "Det helt i orden"sagde hun sbare stille. Hun sad lidt og tænkte kort. "Matic, fortæl lidt om dig selv"sagde hun så stille, hun ville gerne vide noget mere om ham, for hun anede ikke hvad han var for en type, andet ind det hun havde snakket med ham, og han vidste allerede langt mer eom hende ind hun gjorde om ham.

Jeg er glad for at høre du er sikker på du nok skal finde pengene.''

Han sendte hende et stille smil, og han forstod ikke hvorfor hun havde så meget imod at tage imod hans hjælp. Han kiggede på hende, fordi han ville jo bare gerne hjælpe hende så godt han nu engang kunne. Han smilede da hun bad fortælle om sig selv.

''Kan ikke huske andet end de sidste to år af mit liv, tror nok jeg er 19 år gammel, og det eneste jeg ved ellers er at jeg er nærmest allergisk overfor alkohol.''

Han smilede roligt til hende, han vidste ikke om det var nok at fortælle hende, fordi ellers så håbede han at hun ville spørge mere ind til ham, hvis der var mere hun gerne ville vide om ham.

''Hvis du vil vide mere så spørg bare løs.''

Hun så helt overrasket på ham ved det han sagde, for hvorfor kunne han dog ikke andet ind e sidste to år af sit liv. "Så du aner intet om din familie eller noget eller venner, eller kærester??"spurgte hun bare helt overrasket. "Og hvordan allergisk over for alkohol altså at du knække dig ret hurtigt efter at havde drukket det eller hvad?"spurgte hun nysgerrigt.

Hun blev helt nysgerrig nu, for det var da ikke normalt ikke at kunne huske hele sit liv, og hun blev kun endnu mere nysgerrig på, hvad han mun havde været før hen, for måske havde han været noget specielt, for der måtte da næsten være en grund til han ikke kunne huske starten på sit liv.
Hun vidst eikke rigtig hvor hun pluidsleig blev så nysgerrig men det gjord ehun altså. Hun så bare ned på ham da han jo lå ned og hun sad op, hun ville ikke rigtig lægge sig ned, for hun ville ikke ligne en der prøvede på noget, for det gjorde hun virkleig ikke, for hun havde aldrig været seksuelt sammen med en fyr, kun kys, men ikke mere ind det.

''Nej jeg ved ikke hvad der skete for mig før end for to år siden, alt før det er virkeligt bare sort for mig, og det irriterer mig meget.''

Han smilede roligt op til hende, og han kom til grinen over det da hun spurgte om hvordan han var allergisk overfor alkohol, og han tænkte lidt over hvordan han skulle forklare det, altså han var vel egentligt bare meget følsom overfor alkohols effekt.

''Altså man kan vel sige at jeg er meget følsom overfor det, altså jeg bliver helt åndsvagt hurtigt fuld, og brækker mig hurtigt, et glas vin og jeg er fuld, lidt mere og jeg brækker mig.''

Han smilede forsigtigt til hende, og han fandt det så underligt at hun sad op, det var jo hende der var rigtigt skadet så hun burde ligge ned. Han klappede derfor på sengen for at få hende til at lægge sig, og han sørgede for at ligge sig ovenpå dynen, så hun lagde under den alene hvis hun lagde sig.

''Læg dig nu ned, det er rart og jeg er altså ikke særligt farlig.''

Hun så på ham. "Det kan jeg godt forstå, men jeg regner helelr eikke med du aner hvordan du midstede din hukommelse"Sagde hun stille og bed sig i læben. "Jeg tør slet ikek tænke på vis jeg ikke kunne huske de sidste to år af mit liv"sagde hun bare og rystede lidt på hovedet ved tanken.

Hun klukkede lidt over det han sagde med alkoholden. "Wauw ja du kan virkelig ikke tåle det, jeg kan drikke en del uden at blive fuld faktisk, men har også nogle gange brugt lidt for meget tid i en bar"sagde hun og det var tydeligt hun ikek var særlig glad for at havd egjort det eller stolt over det.

Hun så på ham da han forslog hun skulle ligge ned og hun sad lidt og tænkte over det før hun stille lagde sig ned, hun var glad for hun kunne ligge under dynen, for hun havde jo kun undertøj og forbindninger på, da hendes tøj jo hang til tørre efter at havde været smurt ind i hendes eget blod.

''Nej jeg ville ønske jeg vidste bare det, men jeg er nået frem til at når jeg ikke kan huske det så er det vel fordi jeg istedet har en chance for at skabe mig selv et nyt liv.''

Han smilede til hende, han lagde sig halvt om på siden med front mod hende så han kunne se på hende mens de talte fordi det ellers var en smule underligt. Han kunne slet ikke lide det der med at snakke med nogen som man ikke rigtigt kunne se.

''Nej kan jeg virkeligt ikke, så jeg holder mig fra det, hvilket dog ikke altid lykkes så er det er sket at jeg er vågnet i en piges seng, fordi jeg blev fuld.''

han så ned fordi det var han heller ikke særligt stolt af, og han kunne høre han i hvert fald aldrig nogensinde skulle drikke med hende, han grinede lidt af hans egne tanker.

''Mind mig om ikke at drikke med dig.''

Hun så på ham og smilede ldit. "Tja det kan der vel være noget om, men vis jeg havde glemt mit liv så længe, tør jeg slet ikke tænke på havd der ville ske med min lillebror, "sagde hun bare roligt med et lille smil.

Hun forsøgte selv kort at lille sig lidt om på siden, men det gjorde rimlig ondt at rykke sig, så hun fik kun lagt sig halvt på siden, for ellers gjorde det for ondt. Hun hærte det han sagde med han var endt med piger i seng. "Tja jeg kan ikke sige det samme jeg har aldrig været sammen med en fyr"sagde hun bare med et skulder træk og smiled elidt skævt.
Hun grinede ldit. "Jeg er ikek slem at drikke med, jo kun vis du forventer at vågne op i en seng sammen med mig, så ja men du ender nok i gulvet før jeg er blevet rigtig fuld"grinede hun bare roligt lidt, for ikke at lade stemningen blive trist igen, for det ville hun ikke rigtig orke

"Jeg kan ikke forestille mig at du ville kunne glemme din lillebror"

Han sendte hende et venligt smil, og han kunne ikke lade være med at grine en smule af hendes ord omkring at hun ikke var slem at drikke med, medmindre han forventede at komme i seng med hende, og han fandt det en smule morsomt hvordan hun var meget opsat på at fortælle at hun ikke ville have sex med nogen.

''Du er meget opsat på at fortælle mig at du ikke vil have sex med nogen? Haft nogle dårlige oplevelser?''

Han smilede venligt til hende, han ville jo også gerne vide en smule om hende fordi det var hyggeligt at snakke med hende, og alligevel kunne han heller ikke drømme om at gøre noget seksuelt med hende, når hun var så skadet, det ville bare ende galt jo. Han grinede lidt for sig selv over tanken.

Hun så på ham med et lille smil, men hun blev nu ret flov ved det andet han sagde. "Tja jeg ville nu ikek sige jeg virkede opsat, men forhåbenlig vis jeg sagde det ville jeg havde mindre at frygte du kunne finde på, og dårlige oplevelser ja jeg har aldrig haft gode oplevelser med fyre, fordi jeg altid støder ind i de forkerte fyre, men indtil videre har du været meget god, men jeg har lært man hurtigt kan tage fejl"Sagde hun bare stille og bed sig i læben.

Hun synets selv det var utrolig hyggeligta at snakke med ham, for hun snakkede ikke så meget med folk hvor hun skulle tænke på at nare dem, jo kun sine veninder, men dem snakkede hun ikke særlig tit med, for hun havde ikke rigtig tid, for hun brugte jo alt sin tid på arbejde.
Hun så på Matic og håbede faktisk, lidt at han ikek ville blive som alle de andre fyre hun havde mødt, for det kunne være rart at kende en fyr man kunne stole på, ud over hendes lillebror.

''Bare rolig, jeg er ikke som de andre, og du skal bare sige til hvis jeg på noget tidspunkt laver for mange tilnærmelser, eller det på anden vis bliver ubehageligt for dig.''

Han smilede roligt til hende, og han så bare på hende. Han rystede lidt da det egentligt var en smule koldt i værelset, men han forsøgte at skjule det for hende. Han vidste jo at deres tøj på ingen måde ville være tørt endnu. Han så på hende.

''Men så har du aldrig nogensinde været sammen med en fyr? aldrig haft en kæreste?''

Han smilede blidt til hende. Han var vel egentligt en smule overrasket over det, hvis det var sandt. Da hun var som hun var ville det overraske ham meget hvis hun virkeligt aldrig havde gjort noget som helst med en fyr. Han så på hende meget forsigtigt.

''VI burde nok egentligt se til dine sår, for at se om der er gået betændelse i nogle af dem.''

Hun så på ham og nikkede kort. "Super"sagde hun så stille og håbede virkelig han talte sandt, for nogle fyre havde hun fundet ud af ville lyve om forfærdelig mange ting bare for at kunne være sammen med en pige.
hun lagde dog godt lidt mærke til hans frøs, hans arme afslørede ham da hårene rejste sig på dem, men hun vidste ikke helt om det at skulle ligge under en dyne sammen var en god ide, selv om han havde set hende i undertøj.

"Jeg har haft en kæreste og nogle flirts men vi er aldrig gået længere ind til at kysse, tit fordi jeg ikek har følt mig klar men også fordi de fleste var nogle idioter"sagde hun bare og smilede skævt. "Men hvad med dig inden for de to år du kan huske, har du så haft nogle kærester elelr har de alle sammen bare været tilfældige tøser?"spurgte hun stille og smilede lidt.

"Ja du har vel nok ret, Forresten du må godt ligge dig ind under dynen vis du fryser"sagde hun stille og fjernede dynen fra sig selv og kom besværet op at sidde. Hun åbnede selv de forbindninger hun kunen nå for at kigge til sårene, resten måtte han vel hjælpe hende med.

''Du tror ikke helt på mig?''

Han smilede roligt til hende, han forstod vel egentligt godt hvorfor hun ikke stolede rigtigt på ham, han havde nok heller ikke gjort det samme hvis det havde været i hendes sted han sad lige nu, men han håbede da på at kunne overbevise hende om at han virkeligt ikke bare var en dum idiot.

''Altså jeg kan huske noget om en vampyr som jeg kunne lide, men hun udnyttede mig.''

Han smilede roligt til hende, og da hun satte sig op og tog dynen lidt af, satte han sig på knæ så han kunne komme til at se på nogle af hendes sår, dem hun ikke selv kunne se på. Han smilede roligt som han kiggede på dem forsigtigt.

''Du kommer dig pænt, det varer ikke længe før de fleste sår er healede. Og tak det er sødt af dig.''

Det sidste var til at han godt måtte lægge sig under dynen, og han gjorde det meget langsomt, og han endte med at lægge sig ned på ryggen, og han sendte hende et stille og blidt smil.

''Bliver du sur hvis jeg falder i søvn?''

Hun rystede lidt på hovedet. "For at være ærlig nej, men nu har jeg hellere ikke rigtig kendt dig særlig længe, men måske ender jeg med at tro dig" Hun trak bare på skuldrende og smilede bare lidt til ham.
Hun lyttede til det han sagde med at han blev udnyttet. "Hvordan udnyttede hun dig, for jeg kender det alt for godt med bare at blive brugt"sagde hun med et lille smil, der vidste at hun vidste præcis, hvordan han havde det.

"DEt jeg glad for at høre det med sårene, og det var så lidt. Desuden har du jo ikke gjprt mig noget endnu, så at du ligger under samme dyne med mig, kan der umuligt gå noget galt ved"Hun trak på skuldrende efter hun havde sagt det og lagde sig ned igen og hev dynen over sig igen, efter han havde lagt sig ned.

Hun små grinede lidt ved det sidste han sagde og rystede på hovedet. "Nej da, jeg ender sikekrt selv med at falde i søvn vis du gør, for man for ikek ligefrem meget søvn efter sådan et slag tæsk"sagde hun roligt.

''Hvordan? Altså vi 'datede' vel i nogle måneder hvor jeg vel egentligt blev mere og mere forelsket i hende, og så en aften hvor vi havde sex, bandt hun mig til hendes seng, og drak så af mig til jeg besvimede, og sådan gjorde hun i et par dage.''

Hun havde selvfølgelig også givet ham mad gennem tiden, men det havde stadig været meget hårdt for ham, og han kunne ikke lide at tænke tilbage på det, så han kiggede lidt væk fra hende mens han fortalte hende det.

''Ja ikke? det er rart du får det bedre.''

Han grinede da hun sagde at han godt måtte falde i søvn, og han lagde sig ned for at sove, det gik heller ikke længe inden han faldt i søvn, og der gik heller ikke længe inden han sov tungt, og i hans søvn lagde han sig tættere på hende, men gjorde ikke mere end det.

Ziva fik nu ret ondt af ham ved den historie han fortalte, selv om hun var lige ved at stoppe ham da han nævnte det med hun havde bundet ham til hendes seng, for hun troede lige han ville fortælle alle de intime detaljer, men det fandt hun hurtigt ud af at han ikke gjorde. Hun bed sig lidt i læben, for hun kunne godt se han havde svært ved at snakke om det og hun havde næsten lyst til at give ham et kram, men hun valgte bare ikke rigtig at gøre noget.
"det gør mig ondt"sagde hun blidt og dte var tydeligt at høre på hendes stemme, at hun følte med ham.

Hun smilede ved det han sagde og nikkede. "Jo meget, jeg hader at være hjælpeløs"Sagde hun stille og hun bed sig i læben og kiggede lidt på ham, da han faldt i søvn, for han var nu lidt kær. Hun rystede bare på hovedet over sig selv ved tanken, før hun bare lod øjnene glide i, og endte med selv at falde i søvn.

''Det går nok, der er ingen grund til at have ondt af mig, men hey nu ved du da det ikke kun er dig der sker dårlige ting for.''

Han smilede blidt til hende, og han kunne ikke holde sig vågen længere. Mens han sov, og efter hun var faldet i søvn, lagde han sig tættere på hende i søvne. Han havde altid været den type af person der kunne lide at ligge tæt på nogen. Han vågnede dog senere, hvor han faktisk lagde helt op af hende, med en arm om hende.

''Undskyld... Det var ikke for at gøre noget Ziva.''

Han satte sig i stolen igen, dækkede sig til så godt han kunne fra navlen og ned, og blev bare siddende, han havde et undskyldende blik i øjnene da han jo ikke ville gøre hende noget og slet ikke noget der kunne skade hende.

''Det var altså ikke med vilje, det skete mens jeg sov.''

Han håbede bare hun ville tro på ham.

Hun var vågnet ved at han havde lagt armen om hende, og hun ville nu enlig havde vækket ham og bedt ham om at rykke sig væk, eller selv rykket sig, men det var nu faktisk enlig meget rart, og så var han dejlig varm, så hun lod ham bare blive liggende sådan.

hun blev sog overrasket over hans reaktion da han vågnede, og hun nåde ikek rigtig sige noget før, han havde rejst sig sig og flygtet over i stolen.
Hun kunne ikke lade være med at smile over ham og hun satte sig op og grinede kort lidt over ham. "Jeg tror dig og det er okay". hun så kort lidt ned og roede ved dynen nervøst. "Det var faktisk ret rart og hyggeligt"mumlede hun lidt, mens hun roede ved dynen, for hun var nu ikke helt meget for at inrømme det, men nu havd ehun jo lige gjort det.

Da hun sagde som hun sagde først med at hun troede ham, kunne han ikke lade være med at smile ret bredt, fordi det gjorde ham ret glad for det, men det andet kom en smule bag ved ham, og han lagde sig over i sengen igen, og lagde sig ind under dynen.

''Så vil jeg da ikke have noget imod at gøre det igen, hvis vi begge finder det rart.''

Han smilede roligt, og lagde sig forsigtigt tæt på hende igen, og han lod meget forsigtigt en arm glide om hende. Han var en smule nervøs over det, men han kunne lide at ligge tæt på hende, og det var grunden til at han havde taget chancen og lagt sig sådan nu. Han smilede blidt til hende som de nu lagde tæt.

''Sov godt Ziva.''

Han smilede roligt og nussede hende en smule over den ene arm som hans fingre lagde blidt på.

Et smil gled hen over hendes læber, ved hans store smil. hun bed sig lidt i læben og fulgte ham som han lagde sig hen i sengen. Hun smilede bare lidt og lod ham ligge sig tæt på hende igen.

DEt her betød, allerede at hun stolede langt mere på ham, for normalt ville hun aldrig tillade en fyr lå så tæt på hende, men det havde også hjulpet en del at han ikke havde prøvet på noget, for det havd ehun næsten forventet han ville gøre. Hun håbede lidt at hun kunne blive ved at stole på ham, for det ville i hvertfald betyde virkelig meget vis hun fandt en fyr hun kunne stole på.

Hun puttede sig bare lidt mere ind til ham, men meget forsigtigt. "I lige måde"Sagde hun blidt og lukkede bare øjnene og nød faktisk hans små nusseri. hun anede ikke lige hvad der gik af hende, men han virkede okay og han var slet ikke som nogle af de andre fyre hun havde mødt, og så regnede hun lidt med at han var menneske, så hvor meget skade kunne han enlig gøre.

Han smilede roligt til hende da hun lagde sig en smule mere ind til ham, og han sørgede for at hun kunne komme til at ligge som hun gerne ville, han sendte hende et stille smil, og lige inden han lod sig falde i søvn, gav han hende et blidt og meget forsigtigt kram, han faldt derefter roligt i søvn. Han sov meget roligt, indtil den næste vågen eller når hun engang valgte at flytte sig.

''Godmorgen.''

Han satte sig forsigtigt op, og rejste sig så og gik ud til vinduet for at se om tøjet var tørt. Selvfølgelig var det ikke det, da det havde regnet. Han sukkede irriteret, og hev det indenfor og hang det på nogle stole istedet. Han så på hende roligt.

''Må jeg tage et kig på dine sår? og give dig nye bandager på?''

Han havde fundet salven og nogle nye bandager frem, for at kunne gøre det. Han smilede roligt til hende, og hvis hun lod ham ville han tage hendes bandager af og så forbinde dem igen, kun en af det brugte han salve på, fordi resten var lukkede nok til ikke at bløde længere.

Ziva sov nu meget godt sammen med ham, og vågnede først ved hans godmorgen, for hun sov meget let på grund af smerterne, men også fordi hun stadig ikke stolene 100% på ham endnu. Hun smilede lidt til ham. "godmorgen"sagde hun blidt og rykkede sig lidt da han satte sig op. Hun strakte sig kort efterfølgende et lille gab før hun satte sig op og fulgte ham med øjnene, som han tog tøjet og hængte på stolene. "jeg ender jo med at blive frisk før vores tøj er tørt"sagde hun og grinede lidt.

"ja" svarede hun og fjernede dynen fra sig og satte sig så han kunne komme til at skifte forbindingerne. Hun smilede lidt til ham og så rundt. "bor du enlig langt herfra?"spurgte hun stille og bed sig i læben, for vis han boede tæt på forstod hun ikke hvorfor at han ville gide være her hos hende for hun havde sagt hun godt kunne selv og vis han absolut ville hjælpe kunne han vel bare kommer og gå vis han boede tæt på

''Det er lige før, men jeg håber da at det kan blive tørt nu...''

Han grinede af hende, og han smilede glad da hun sagde at han godt måtte se til hendes sår. Han var meget forsigtigt da han skiftede bandagerne, og han vaskede også rundt om sårene med vaskekluden sådan at hun ikke så alt for beskidt ud, og for at være mere sikker på hun ikke fik betændelse i nogle af sårene. Han kiggede på hende, da hun spurgte indtil om hvor han boede.

''Har ikke rigtigt noget sted at bo, bor som regel bare på kroerne rundt omkring i området, så både og, lige nu bor jeg her på værelset, så ja jeg bor vel tæt på.''

Han grinede lidt, mens han satte sig over i lænestolen og kiggede på hende roligt.

''hvad med dig hvor bor du henne ad?''