I don't need you! - (Matic)

Hun skar en grimasse da han rensede sårene selv om de var begyndt at heale rigtig godt så gjorde det altså stadig vildt ondt og sveg også en del for det var ikke bare små skræmmer hun havde fået, men hun hverken sagde eller gjorde noget mens han rensede sårene eller skiftede forbindingerne.

Hun lyttede til hans svar og smilede så. "når okay så kan jeg bedre forstå.du gider blive hængende"sagde.hun og grinede lidt. Blikket fulgte han som hqn satte sig over i stolen og hun lænede sig over imod væggen og så på ham igen. "på en gård hos mine forældre ved Doomville"svarede hun roligt og smilede blidt. "og var det ikke for min lille bror så var jeg flyttet hjemme fra lige så snart jeg havde fået muligheden for det." hun smilede lidt ved det hun sagde.

''Undskyld... men de skal altså renses.''

Han smilede op til hende forsigtigt. Han kunne ikke lade være med at smile en del af det hun sagde til hvor han boede henne. Han grinede lidt af hende, og rystede på hovedet efterfulgt af at han trak på skuldrende. Han satte sig i stolen og sagde så noget.

''Ja eller også nyder jeg bare selskabet.''

Han smilede og lyttede til hvad hun sagde om hvor hun boede henne. Han havde en smule ondt af hende at hun ikke bare kunne flytte hjemmefra, fordi hun havde sin lillebror at passe på. Han håbede virkeligt hun snart fik de penge hun havde brug for.

''er det ellers okay at bo der?''

"det ve jeg godt men det ændre ikke på det gør ondt"sagde hun med et smil og så på ham med et venligt smil. Hun smilede af det andet han sagde. "det er jeg da glad for vis du nyder mit selskab"sagde hun med et smil.
"men ja det er okay ud over det mine forældre er bare meget med at kvinder ikke har det store at skulle havde sagt i huset"sagde hun med et skulder træl.

"har du enlig noget arbejde?"spurgte hun med etbsmil og slappede bare helt af og hun ville enlig gerne lære ham meget bedre at kende.

Han kiggede på hende da hun sagde det med at hun godt vidste at det ikke var for at være ond ved hende, men at det jo ikke stoppede det fra at gøre ondt, så han skyndte sig istedet bare at blive færdig med at ligge bandagerne. Han kiggede på hende som hun fortalte om hvordan det var at leve hjemme på gården, og han tænkte da at det måtte være ret træls ikke at have så meget at skulle have sagt bare fordi hun var kvinde.

''Det er noget være pis for at være ærlig, du burde da have lige så meget at sige som alle andre.''

Han havde aldrig lært fra andre at mænd bare havde magten sådan helt naturligt så han havde ikke tænkt at det kunne være normalt i hvisse dele af verden. Han smilede roligt til hende.

''Nej, jeg arbejder som vikar nogle steder nogle gange, som daglejer, men det er også det.''

Han smilede roligt, og satte sig over i sengen ved siden af hende.

Hun så på ham og smilede lidt. "ja jeg kan kun være enig men jeg har ikke det store.at skulle sige desværre for min far er manden i huset og min lillebror er ikke gammel nok til at kunne sige fra"sagde hun roligt.

Hun smilede da han fortalte hn var vikar eller dagplejer. "altså hvilket arbejde laver du mest "spurgte hun nysgerrigt og var lidt spændt på at høre svaret uden at vide hvorfor Hun slappede bare helt af og nød stadig at snakke med ham. "tjener det godt at være vikar?"spurgte hun bare og hev dynen lidt iver sig igen da det var små køligt så det var rart med lidt varme.

''Hey så kan du glæde dig til at din lillebror bliver rask og du kan flytte hjemmefra.''

Han smilede roligt til hende, som hun virkede til at være mere ivrig efter at snakke omkring hvad han lavede og han lod hende bare få hendes vilje, da hun ikke lod til at få meget medgang normalt. Han smilede roligt og tænkte sig lidt om, hvad havde han lavet mest.

''Altså jeg har brugt flere dage på at slæbe tømmer, og en enkelt dag eller to på at lægge sten i vejen, så ikke noget særligt jeg har gjort meget.''

Han smilede roligt til hende, og han så på hende meget roligt, han betragtede hende forsigtigt og kunne ikke lade være med at grine en smule af hendes spørgsmål, da det på ingen måde var noget han havde tjent godt på gennem tiden, tværtimod.

''Nej man tjener dårligt på det egentligt.''

han grinede bare, som om pengene betød absolut intet for ham.

Hun nikkede kort. "Ja det har du vel ret i"sagde hun med et smil. hun vilel helst havde emnet væk fra sig selv, for hun gad ærligtalt ikke mindes om sin lille bror eller familie, for det gjorde hende bare lidt trist, og det gad hun ærligtalt ikek være, så hun var glad da han ikke spurgte mere ind til det, og bare svarede på hendes spørgsmål.

Hun lyttede roligt til det han sagde og smilede bare. "Når okay, tja jeg har nu ikke altid noget imod mit eget job, jo når de mennesker jeg skal efter er uskyldige, eller jeg bare skal fange en fordi, der er en eller anden der vil havde en slave tilbage som er stukket af eller noget, ellers har jeg faktisk intet imod mit arbejde, for vis folk selv har slået ihjel, har jeg ikke det store problem med at slå dem ihjel"Sagde hun med et lille uskyldigt smil, bare så han ikke skulle blive bange for hende, for hun hyggede sig rigtig godt sammen med ham faktisk, også fordi han var så rolig.

''Hvor tit har det været nødvendigt for dig at gøre det?''

Han kunne ikke selv forestille sig hvordan det ville være at slå nogen ihjel, det måtte være en utroligt skræmmende og også ret opkvikkende følelse forestillede han sig selv, sådan noget der virkeligt satte adrenalinet igang i blodet på en. Men han vidste det ikke da han aldrig havde dræbt.

''Hvad så hvis den du skal dræbe, var blevet tvunget til at dræbe? Enten i selvforsvar eller fordi deres familie eller eget liv blev truet?''

han havde svært ved at sætte sig ind i hvordan hun havde det med at slå ihjel, så det var derfor han kom med de spørgsmål, han forsøgte at lære hende at kende, lære at forstå hende og komme en smule tættere på at danne et korrekt og færdigt billede af hende.

Hun så på ham og bed sig i læben. "Altså slå uskyldige ihjel eller hvad?"Spurgte hun roligt. "heldigvis kun meget få gange, jeg har ikke rigtig tal for de ting forsøger jeg at glemme"sagde hun blidt. "Men tit plejer jeg at takke nej, men jeg har været udsat for nogle gange, hvor at jeg bare skulle havde ladet være med at sige ja før jeg rigtig fandt ud af hvem der skulle dræbes"sagde hun stille, hun va rikke stolt af det når hun havde dræbt uskyldige.

Hun så på ham og bed sig i læben. "Jeg sørger for at vide mindst muligt om dem, jeg skal slå ihjel for at få mine penge, for men jeg har det dårligt med at slå uskyldige ihjel, men nogle gange er jeg i så meget penge nød at jeg ikek har andet valg, vis min lille bror skal havde det godt, også kan det kan godt være det er forkert, men nogle gange ser jeg bare ingen anden udvej"Sagde hun stille og så ned og var tydeligvis ikke særlig stolt af det.

Hun så bare ned i sengen og kom til at tænke tilbage på nogen af dem. Hun lukkede kort øjnene og tog sig kort til hovedet, før hun fjernede hænderne og rettede sig op. "Så nej jeg nyder ikke at slå dem ihjel der ikek har fortjent det, men nogen gange ser jeg bare ingen anden udvej"Sagde hun stille.

''Ohhh... Det må du undskylde så, jeg ville ikke rode op i dine  gamle sår, det var ikke derfor jeg spurgte.''

Han smilede forsigtigt til hende, han havde virkeligt ikke haft planer om at gøre hende noget, og heller ikke for at gøre hende ked af det. Han kunne ikke lade være med at være lidt ked af at han havde revet op i nogle af hendes sår, så han tænkte kort på hvad han kunne gøre for at muntre hende op.

''Jeg ved ikke hvor god du er til at snige dig, men hvis vi for os sneget ind på et af naboværelserne kan vi måske få noget tøj, og sætte os ned i kroen og snakke i stedet for her?''

Han forsøgte ligesom at glide væk fra det emne de tidligere havde haft fordi hun ikke virkede glad for emnet og egentligt var det heller ikke særligt hyggeligt for ham at snakke om, så han kiggede på ham. De havde da begge tøj nok at dække det mest nødvendige mens de kunne forsøge at finde noget ordentligt tøj.

//Sorry at jeg har været så langsom til at svare, UNI kræver opmærksomhed desværre. ^^

Hun rettede blikket op imod ham, og syntes nu det var lidt små kært at han næsten virkede ked af det, fordi han havde spurgt ind til et svært emne. "Det er altså i orden, jeg kunne jo bare havde ladet være med at svare, og så var det rart endelig at få sagt det til en"sagde hun så bare roligt. Hun lod blikket glide rundt inde på værelset.

"Det ville faktisk være hyggeligt og jeg er heldigvis ret godt til at snige mig omkring, eller jeg ved ikke hvor god jeg er med smerter, men jeg klare den nok"sagde hun med et skulder træk. Hun rykkede hen til kanten af sengen og gjorde klar til at skulle ud af døren, for det ville være rart ikek hele tiden at skulle ligge eller sidde i en seng, for selv om han var godt selv skab for hende, blev det bare at sidde i værelset lidt kedeligt.

"Når men lad os komme afsted"sagde hun med et smil og kom lidt besværet på benene. Hun skar en lille grimasse som hun kom op, men forsøgte at skjule det, hun havde at havde ondt, hvorfor skulle hun også altid gå efter de farlige fyre, hvorfor ikke bare de nemme, som hun vidste hun klare. Nogle spørgsmål fik man vel bare aldrig besvaret.

(Det altså i orden, har selv haft en del ting på det sidste at tage mig til )

''Du skal bare huske at du aldrig skal føle dig tvungen til at fortælle mig noget som helst.''

Han smilede roligt til hende, og han grinede lidt da hun fortalte at hun havde erfaring med at snige sig omkring, og da hun gjorde an til at rejse sig op, gik han hen til hende, og hjalp hende op at stå, og han gik forsigtigt hen og åbnede døren ud til gangen og han kiggede sig hurtigt omkring, og han hjalp hende hen til deres nabodør.

''Skal vi se om vi kan komme ind?''

Han smilede roligt til hende, en lille smule rød i hovedet fordi de ikke ligefrem havde ret meget tøj på, prøv at tænk hvad nogle ikke kunne tænke når de så dem. Han var derfor ret hurtig til at få døren op, og han hev hende forsigtigt med ind i rummet.

''Skal vi se om vi kan finde noget tøj at tage på? Vil du have en kjole eller bukser og skjorte?''

Han stod med en kjole over den ene arm, og et sæt tøj med bukser og skjorte over den anden, kjolen ville nok være ret afslørende, dyb udskæring og ret kort.

Ziva smilede blidt. "det gør jeg skam hellere ikke"sagde hun roligt.
Hun smilede taknemligt da han kom hen og hjalp hende. Hun fulgte bare roligt med ud på gangen og så sig omkring og lyttede opmærksomt, efter om det ville komme nogen, for hun ville gerne nå at gemme sig først, for det var ikke alle der behøvede at se hende i undertøj, det var nok at Matic havde det, men han hjalp hende også, alle andre fremmede ville hun helst gerne havd eholdte sig væk.
"Jada, hvad venter du på"svarede hun lidt ivrigt, for hun ville gerne ind før nogen dukkede op.

Hun så på ham da han rode i tøjet og hun så på bukserne og skjorten, og overvejede lidt dem da kjolen var afslørende, men bukserne så lidt stramme ud, så hun var bange for det ville gøre for ondt at havde på. Efter lidt tid hvor hun bare havde stået og tønkt pegede hun på kjolen. "Jeg tager den, for så tror jeg at jeg udsætte mig selv for mindst mulig smerte"Sagde hun så bare og smilede roligt.
Måske var hun også heldig at kjolen måske ville give hende, noget gratis mad eller noget der var billigere, så måske ville den slet ikke være så slem at gå med og det skulle jo kun lige være til hendes eget tøj var tørt jo.

Han smilede til hende glad for at hun ikke følte sig tvunget til noget som helst. Han så på hende som hun nu stod op i kun undertøj og han rødmede en smule over at han gjorde det, han vidste jo ikke hvordan hun ville tage det hvis hun så at han kiggede på hende, mens hun var halvnøgen.

Han åbnede hurtigt døren ind til rummet, og han smilede over hvor svært hun havde ved at vælge hvad hun skulle tage på, og da hun sagde hun ville have kjolen på, tog han den og hjalp hende i den, og snørrede den meget forsigtigt ind, så det ikke gjorde ondt på hende, hvorefter han selv tog bukser og skjorte på. Han rakte så armen ud så hun kunne tage fast i den.

''Skal vi gå nedenunder? Måske få lidt at spise?''

Han grinede roligt.

Hun lagde godt lidt mærke til han rødmede, men ærligt syntes hun det var lidt, kært selv om hun ikke helt vidste havd han rødmede over, men måske var det fordi hun kunne se ham  i undertøj. Hun var nu selv lidt lige glad med han så hende, for det virkede ikke som om han var ude på noget, så hun stolede på ham, og hun havde jo undertøj på, så hun skjulte jo de vigtigeste dele, hvilket var det vigtigeste for hende.

Hun smilede da han hjalp hend epå med skjolen, selv om det ærligtalt var rart underligt, at en anden gav hende det på, for det havd ehun ikke været van til siden hun var helt lille. Hun rettede lidt på kjolen, så den sad ordenligt, før hun tog hår båndet ud af håret og rettede lidt på det og bandt det op, ja hun kunne vel lige så godt gøre bare lidt ud af sig selv, når de skulle end hvor andre kunne se dem.

"den skjorte klær dig faktisk"sagde hun bare roligt og nikkede til hans spørgsmål. "Jep for jeg er ved at være sulten, og det er nok en god ide at komme ud her fra, før nogen kommer ind"sagde hun roligt og hun gik imod døren og tog i håndtaget, klar til at åbne og gå ud når han kom hen til hende.

Han smilede roligt til hende da hun sagde at han faktisk så godt ud i den skjorte, og da hun gik over til døren, gik han over til hende, han lagde en arm om hendes talje, for at han kunne stødte hende, men også bare fordi det virkede logisk at gøre udfra de skulle ned til andre. Han så på hende forsigtigt.

''Du ser også rigtigt godt ud i den kjole.''

Han smilede roligt til hende, og han åbnede døren og førte hende ned af gangen og ned af trappen til de nåede det store krorum, hvor han gik hen og bestilte dem noget at spise, men inden han gik hen bad han hende finde et sted at sidde.

''Kan du ikke lige finde et sted at sidde?''

Han smilede blidt til hende, og han gik så op fik maden, og gik så ned til hende med de to tallerkener, og stillede det foran hende, maden bestod af noget kød, og nogle rodfrugter og nødder. Ret simpelt, men det smagte udemærket.

Hun var en smulge overrasket over han lagde armen om hende, ikke at hun havd enoget imod dte, hun havde bare ikke forventet det. Hun var dog glad for støtten, for så havde hun en at læne sig imod vis det blev nødvendigt. Hun rødmede dog lidt ved det han sagde, for han virkede til virkelig at mene det, og ikke bare bruge det som en lam score bemærkning, som alle de andre hun havde fået komplimenter af, altså af mændende. "Tak"Sagde hun så bare stille og så lidt på ham, før hun så væk.

Hun så rundt da hun kom derned, og hun nød virkelig at være kommet lidt ud af værelset, for det var rart at komme ud og strække benene og se nogle andre personer og få fornemmelsen om, hvad det her enlig var for et sted og hvilke mennesker der boede her.

"Jeps" nåde hun lige at sige før hun roligt smuttede ned ved et bord for to personer, som var lidt henne i et hjørne, men ikke på en skummel måde efter hendes mening, men på en hyggelig måde. Hun lod sig dumpe ned på stolen og ømmede sig kort, da det havde gjort lidt ondt at gå rundt, men det var lige til at klare. Da maden kom rettede hun blikket imod Matic og smilede stort, før hun roligt begyndt at spise, for hun var altså virkelig sulten. "jeg har det altså stadig lidt dårligt, med alle de penge og tid du bruger på mig"sagde hun stille og tog nogle nødder i munden og tyggede dem.