Time of Death -Luke- Caroline - James -

Det var ikke bare følelsen af at blive jagtet, men følelsen af, at hvis du stoppede nu. Så ville du ende med hovedet i den modsatte side af det hjørne kroppen lå livløs i. Det var nok den følelse der stak flere tusinde gange i hende - da hun løb afsted så hurtigt hun kunne. Stella så sig ikke tilbage. Hun følte sig presset. Jaget fra hus og hjem uden at vide hvorfor. Nattens væsner - vampyrerne - jagtede hende. Dæmon jægere der så sort på hendes slags - skønt de ikke hørte, hvad den anden side af historien var - fordi de ikke ville tage sig tid til at lytte. Meget var Stella men ikke dum. Derfor stoppede hun ikke med at løbe igennem de grågrønne områder. Den kolde jord gav ikke spor efter da hun let som en fjer løb henover den brune jord. De cowboyfarvede short gjorde det let for hende at suse igennem skoven med både lethed og ynde. Det tog noget tid, men endelig fandt hun sig vej igennem krattet og ud til et stort frit område. Solen ville dræbe vampyrerne og det ville være alt for dumt for andre at snige sig ind på Stella når hun til hver en tid kunne slå en ihjel når hun havde overblikket over stedet. Hun blev alligevel ikke ved med at gå i langtid. Efter et par skridt ind i det lysegrønne græs - så satte hun i løb imod det hus der stod i blomst midt i den store lysnings centrum. Væggene udtil var hvide og taget sort. En lille terasse rundt om huset ville gøre afterne lidt hyggeligere. Selvom det ville være... alene.

Stella kom op på første trin af den lille trappe til huset og vendte sig om. Hun kunne se træerne imod vest fra skoven. Den anden side var der en mark. Hvor få heste gik - næsten udtørret mark. Hun sukkede kort. Hvor langt var hun hjemme fra nu. Langt nok, hvis det stod til hende. Men langt fra på sikker grund - kunne hun fornemme. Stela kunne mærke hendes muskler var spændte, hvordan adrenalinen dunkede rundt i hende og tvang hende til ikke at kunne slappe det mindste af. Det var alligevel nyt for hende. Og så ikke helt alligevel. Stella sank en klump inden hun lagde sin hånd på hoveddørens dørhåndtag. Kort tøvede hun, men åbnede så forsigtigt døren. Den var ikke låst. Nogle måtte have forladt stedet i en fart, men efter at bedømme, hvad hun havde set i skoven. Alle de væsner der næsten ikke lignede levende væsner. Hun var nu sikker på, at det måtte have været vampyrer. Hvem ville ellers se så dødagtig ud? Ikke at hun havde haft tid til at spørge dem... trods alt. Stella gik stille ind. Hendes sko larmede ikke meget. De var flade og konfrontable af gå og løbe langt i. Håret var flettet ned langs ryggen, og svang lidt stille frem og tilbage, når hun drejede hovedet til siden, for at være sikker på, at der ikke ville være nogle overraskelser i møde. Huset var tomt. Den pæne stue, med rene møbler og fin indretning. Køkkenet, hvor kun lidt af maden faktisk stadigvæk var frisk. Ikke at hun ville kunne overleve af det. TAnken om, at hun måtte blive nød til at slagte en hest for overlevelse, fik hende til at rynke på næsen af væmmelse. Hun forsatte gennemsøgningen forbi toiletterne til trappen der førte ovenpå tilsoveværelserne. Tomme senge.Redte. Det virkde som om, at dem der engang havde boet her, vidste hun ville komme - eller bare vidste de ville dø. Stella sank en klump og drejede sig hurtigt 180 grader rundt da hun hørte en lyd - af nogle der kom ind af hoveddøren. Stella fremmanede hurtigt en kniv - til rent selvforsvar, men hun bevægede sig lydløst hen til foden af trappen for at se, om hun kunne se, hvem der kom. Hun sank en klump imens hun holdt vejret.

"Forbandet blodsuger, og forbande  dæmoner." Lød det fra Luke svagt. Da han var begynde og jage dem, ved hans fødder lå der 3 vampyrer. Det eneste han skulle ha gjorde for at få dem frem, fra hvor de skjulet sig var at bløde blodsuger elsket jo engel blod over alt i verden. Luke kigge sig omkring på de tre, lig men hvor var hende dæmonen henne som han havde hørt der havde været herude. Luke begynde og bevæge sig gennem skoven, mens han prøvet og føle efter auraen men der var flere det kunne han mærke de tre, vampyrer var kun en lille gruppe. Luke hørte jæger efter, jæger blive slagte af nogen om det var blodsuger eller dæmoner eller hvad det var viste han ikke.

Luke begynde der efter at løbe, han måtte tag et sted hen hvor han kunne holde stand. Hvis det endelig var, at de andre var døde det var stor forskel frem for når han jagte dem denne gang blive han jagtet han var byttet. Ligesom når han var inde i byen, men disse folk var ligeglad med at få hans dusør. Luke begynde og løbe alt han kunne hvor efter han, kunne se et hus i det fjerne han kigge sig omkring. Mens han hørte han kollegaer blive slagt af vampyrer, eller dæmoner. Luke fik åbent døren og lukket, den lige så stille hvor efter han sad med sin pistol. Han begynde der efter og gå gennem, huset for at se hvordan det var lavet og hvem der måske havde boet her før. Luke prøvet og mærke efter sin aura, om der var andre han lytte der efter han var ikke alene. Han gik gennem stuen, som ikke så ud til og være plaget af kamp det så intet af stuen ud til. Men der var en anden og Luke, var sikker på det var en dæmon. Han holde hele tiden begge sine våben klar, han ville ikke blive leget med hvis han så dæmonen ville han skyde ham eller hende.
//påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]  //

(Svare når jeg har spist )

En engel. Stensikkert en engel. Ikke fordi hans aura skar så meget igennem, men fordi, at hun kunne føle duften af det lækre blod. Hun sank en klump. Hun var så van til engle. Nora hendes elskede. Josh hendes bror. Det var nu utroligt hvor mange engle hun faktisk hang ud med i forhold til andre dæmoner. Stella klemte sit greb om kniven hårdere og lukkede kort øjnene i for at synke en klump. Hun lod den tog forsvinde og fremmanede i stedet for en bue, hvor hun trak sin den ene arm tilbage for at sætte en pil i spænd med et sigte til hun så målet. Hun så englen. Han virkede i bund og grund ligeså rundt på gulvet som hun var. Så hun tog en chance. "Hvem er du? Og hvad vil du mig?" Spurgte hun så med en hævet stemme, så han ville kunne hører hende, men hun havde sigte på ham - så han gjorde klogt i ikke at tage nogle pludselige bevægelser, medmindre han gerne ville have en pil igennem kraniumet, så hjernemassen blot ville flyde ud? Stella så ikke bange ud, og det var hun ikke, men hun var blot forsigtig. Hvis nogle ønskede hendes hoved på et spyd, ville hun da virkelig gerne vide det. Stella åndede hurtigt tungt og langtsomt ud, men mistede ikke koncentrationen på målet. Det var dumt at undervurdere hende, specielt med pilen på sigt på hans hoved. "Svar mig..." Sagde hun så lidt anspændt. Hun var under stress. Det var det som irriterede hende lige nu... alle de følelser og tanker der osede rundt i hendes system lige nu.

/Sorry det blev ikke så langt, men håber det går. Skal se film med forældre, så svare senere

Luke fik lige så stille kigge sig omkring i huset, hvor var den person dog henne. Da han hørte, en streng blive spændte, kaste han sig om bag ved en væg. Luke stod op af væggen, mens han hørte hende tale til ham. *forbandet dæmon,* var den eneste tænke der flød gennem hans hovedet. Luke kigge sig lidt frem for at se, om han kunne få øje på hende men det var lidt svært.
Luke lytte til hende, da hun talte mens alle hans muskler. Var mere eller mindre spændt.  Luke ladt sin revolver mens han lytte til hende, "jeg ku spørge dig om det samme din race kender jeg men det er mest høfligt at  præsenter sig selv første." Luke kigget frem igen, mens han prøvet og få styr på hvor hendes stemme fra ud over det var oven på loftet.

Luke forsætte med og bevæge sig hen af væggen, mens han prøvet og være så stille som det var muligt. Var det mon Stella han kunne høre, det var nu os lige meget hvad. Han havde en livstil som gjorde at, han var nød til det. Luke tog sig til håret, hvor efter han fjernet hans pandehår så det var sat i stedet for bare og ha det skjulte. Luke begynde og bevæge sig gennem huset, for at finde en bedre rute for at komme op til hende. Luke skudt et skud, ud fra hans skjulested, og gik så den modsatte vej. Så hvis hun tror han var begyndt, at skyde efter hende var det os meningen.
//gør ikke noget, mit er heller ikke det, bedste lige nu. //

Den måde han prøvede at kæmpe for sit liv for, mindede om hendes egen lige nu. De var begge fanger her, højest sandsynligt. Han var ikke dum nok til at ville løbe efter hende herud? Så snart der kom skud flyttede hun sig om bagved muren. Hvis han var bevæbnet ville det heller ikke være sikkert at sidde ovenpå. "Du falden engel, selv jeg kan fortælle det fra afstand." Svarede hun ham bagefter. Hun holdt vejeret for at lytte, flere år i vente på når nogle kom imod hende i tilfælde af sæk over hovedet eller andet gav alligevel pote. Hun skifede sin bue ud med en håndfuld kastestjerner som hun kastede imod murens ende hvor han gik, for at skræmme ham lidt. "Burde det ikke være mændene der præsentere sig først?" Spurgte hun så og gik stille ned fra trappen. Hun stillede sig 'ubevæbnet' - eller det vil sige hun havde ingen våben på sig lige nu, men Luke ville jo heller ikke kende til hendes evne så. Stella kløede sig kort i nakken. "Lad mig gætte. Monstrene fra vest jog dig på flugt også?" Spurgte hun så og kiggede lidt rundt. "Du ramte en sofa. Nu den jo ødelagt?" Brokkede hun sig falsk men himlede egentlig med øjnene. Humor skulle der da alligevel til. Stella sank en klump. "Navn?" Spurgte hun så og drejede hovedet imod engelens aura. "Du kan ligeså godt give mig det, ellers begynder jeg bare at kalde dig engel. Og mellem os to, så tror jeg ikke det er det du ønsker at blive husket for." Smilede hun sarkastisk. Hun var ikke ude på at slå ham ihjel, medmindre han ønskede hende død, eller han nogensinde havde lagt hånd på en kvinde der ikke ønskede hans selskab. "Jeg ikke ude på at slå dig ihjel. Så skal vi ikke kalde det et freds hus?" SPurgte hun så og bed sig kort i læben.

Luke så kastestjernerne blive smidt, mod muren Luke sank en klump og prøve og være klog. Han havde lige så stor chance, for at kunne dræbe hende som hun havde mod ham. Luke gik lige så forsigtigt ud fra sit skjul, da han så hende stå der foran væggen. Luke gik frem og smilte svagt sarkastisk, hvor efter han svaret på det mod sofaen. "well den trængte til et nyt look, nu ser den jo bedre ud." Svaret Luke hvor efter, han kigget over mod dæmon kvinden. Luke kigge hurtigt op og ned af hende, for at være sikker på hvordan hun så ud. "ja men engel lyder, nu os som et dejligt navn." Svaret Luke ironisk, han smilte svagt hvor efter han træk sin revolver og peget den mod hende. "Men hvordan kan du vide, jeg ikke ville skyde dig." Svaret Luke ironisk mens han sendte hende, et meget lille smil han havde en sådan stor lyst til og skyde hende men lod vær. Det Sansa den gang, havde sagt til ham havde fået ham til og lade vær med og skyde alle dæmoner. Men det vidste hende her ikke, "Luke og dig." Lød det fra ham han sætte revolveren op så den peget mod hendes hoved hvor efter han lod som om han skulle til og skyde men i stedet. Lod han dens magasin blive tømt, lige foran hendes øjne.

Luke smidt bagefter den ned på gulvet, hvor efter han selv gik hen og smed sig i sofaen. Luke kigge sig omkring mens han prøvet, og finde på noget og sige uden og gå i helt dæmon hader mode. Luke træk sin knive frem hvor efter han træk et billede frem, med hans søn eller hans adopteret søn var på. Alt det han havde gjorde fordi han havde hævn, i sit hoved kun. Luke gik hen og begynde og tænde op i pejsen. Han kiggede på billede af hans søn og smidt det så på ilden. Hvor efter han så det brænde op, det var nok bedste sådan hans hævn var væk. Da hende dæmon der havde taget Andrew, ende var ude efter han ville mødes med hende selv og gi hvad der skulle til for at redde ham. Han vendte sig om mod hende dæmon, for at se om der var noget mere hun ville vide. "Hvem tror, du så der har været her før, tænke selv, ikke det er blodsuger fordi der ser så fint ud." Sagde Luke hvor efter han prøvet og tænke sig om, *måske skulle han tjekke huset der var nemlig et eller andet galt med dette hus.

Han var jæger - men det gjorde ham ikke dum. Stella var ikke bange for døden. Hun var ikke bange for, at han ville trykke på aftrækkeren og hun ville ligge livløs på de gulvtæppet - uden nogle ville vide, at hun fakisk var død - for der ville sikkert ikke være nogle til at finde hendes rester. Så snart han lod den falde til jorden trak hun været igen. "NAvnet er Stella." Svarede hun så ham og fulgte ham med øjnene. Hun iagttog ham, ikke af frygt, men man kunne aldrig være for forsigtig angående fremmede. Hun kneb øjnene lidt da han smed et billed på det bål han så fint havde optændt for at holde varmen i det store hus. Hun rettede blikket væk fra de mægtige flammer da Lukes stemme fangede hendes opmærkosmhed. Hun kiggede ham i øjnene til hans spørgsmål. "Sikkert nogle som er blevet slået ihjel, af det der er ude i skoven og førte os her til." Svarede hun tøvende. "Jeg har tjekket huset, det her er den eneste mulige indgang, vi er de eneste levende herinde. Ingen andre færte eller noget. Jeg ville vide det.... for jeg er bloddæmon." Hun trak på skulderen og kiggede kort væk før hun så kiggede på Luke igen. "Men stedet står som om, at der ingen var her. Det er så forkert. Føles så forkert. Men jeg ville ikke forslå os at gå nogensteder alene. Du er god i kamp, og nærkamp. Det samme er jeg. Like it or not, så tror jeg vi er nød til at holde sammen her." Sagde hun så og lagde armene overkors. Selvfølgelig var det ikke på hendes hitliste over ting hun ønskede lige nu, men hvis det var hvad der skulle til, for at hun kunne komme hjem til dem hun elskede. Så måtte det være det.

Luke kigge over på hende mens hun talte første da hun snakket, om at de skulle gå sammen fik ham til og være helt på vagt. "Jeg ved ikke med dig, men efter min mening kan, jeg klare mig selv når jeg skal klare mig du kan blive her eller være med til og se om der er noget du har overset." Sagde Luke ironisk hvor efter han begynde, at bevæge sig gennem huset *hvorfor ku det ikke ha været en jeg kende jeg fandt i dette hus.* Tænke Luke mens han bevæge sig videre gennem huset han kigget svagt ned mod en dør. Der helt sikkert førte til en kældere, eller noget andet. Luke gik over mod det sted, de havde været til og starte med ved pejsen. Hvor efter han kigget ind i ilden, for at se om det var helt brændt af det var det desværre  ikke. Luke smed flere brænde på hvor efter han kigget, over på Stella. "Så Stella har jeg ikke set dig før, eller er det bare noget jeg tror." Sagde Luke, hvor efter han kigge over mod hende igen. Luke vidste godt, han havde set hende før. Så han prøve bare og se om hun kunne huske deres korte møde, men på den anden side det var lidt lige meget. Luke selv så sig omkring, hvor efter han begynde og træne. De ku jo lige så godt, være klar til hvad der ende ville ske og det var bare tidsfordriv mere eller mindre. "Men hvad laver du os, herude, er du ikke lidt langt væk hjemmefra."Lød det flabet fra Luke, mens han forsætte med og træne sine evner. Luke kigge sig rundt i huset, der var mere ende bare en ting galt han skulle bare ud herfra og finde Andrew. Grunden til Luke drille hende på den måde var, at hvis hun havde en elsker eller en kæreste ville hun måske rødme eller bare blive sur over han opførte sig sådan. Det var hvad han troede, der var ikke andet han kunne gøre. Luke så på hende en til gang, "lig dig til og sove det ser ud til jeg har været den der har været mindste på flugt så du har brug for kræfterne." Lød det fra, Luke det var dog ikke derfor, det var som om jo længe tid de var herinde gjorde ham sindssyg. "Jeg går ud på badeværelset." Lød det fra, Luke hvor efter han gik der ud og smed sin trøje af, hvor efter hans skar sig i tatoveringen som gjorde helvedes ond. Det sorte magi, som hans første kvinde havde brugt på ham, dog var det som om vær gang han var i nærheden af hendes art hvor han så kom tætte, på at finde hende gjorde det ondt.

Luke fik skårte dybet i tatoveringen, hvor efter det forsvandt kort efter træk han sin trøje over hans hoved igen. Eller ikke på samme måde mere sådan, at han fik viklet det om tatoveringen så han ikke ville dø af blod mangel.

Hun himlede kort med øjnene. "Jeg klare skam også mig selv, men nået siger mig. At vi får brug for den hjælp vi kan få, tro mig. Du ville ikke fortryde at have mig på din side af det her." Svarede hun ham blot. Ja okay. Hun havde ikke været i kælderen eller laden der lagde lidt væk, men det var nat nu. Det ville være sikrest at blive inde i huset. Det ville være det bedste. Det næste han sagde overraskede hende, og så ikke så meget alligevel. Hun tøvede ikke. "Jo. Det var dengang jeg var en bitch og flirtede med alt der havde en puls. Det også et par år siden nu. Der er sket meget siden der." Svarede hun ham. Dengang havde hun været kold i røven og slået ihjel hvis hun kunne komme til det - hendes indre dæmon som Josh ville kalde det. Men Stella havde fundet sin vej tilbage, takket være Nora. Hun hævede et bryn til det næste han sagde. "Jo selvfølgelig er jeg det? Det jo ikke ligefrem første proitet at blive jaget så langt væk man ikke selv kan finde ud af, hvor man befinder sig." Svarede hun neutralt. Hun rystede dog på hovedet af ham kort efter. Skulle hun ligge sig til at sove? Måske var det, det mest fornuftige. Hendes krop ville kunne trænge til at slappe af, men så igen. Stella bed sig kort i læben da han gik ud på badeværlset. Det slog hende da hun kunne dufte hans blod igennem døren. Skadede manden lige sig selv? Stella trak på skulderen og satte sig på sofaen til hun hørte en lyd fra døren - der ikke lød så dejlig som den kunne. Stella fremmanede en kniv i sin venstre hånd og bevægede sig stille afsted imod døren. Hun observerede hvordan dørhåndtaget stille blev pillet ved, og det fik hende til at holde vejret. Da døren udefra skulle åbnes udad gjorde at hun selv greb om håndtaget og smækkede døren op i hvad der nu var derude. Stella sprang ud af døren og vendte sig mod hvad hun havde ramt. Hun spærrede øjnene op. Stanken af rådenkød fik hende til at væmmes voldsomt. "Luke blev indenfor!" Råbte hun højt. Væsnet rejste sig op og gik imod hende. Der kunne ikke komme ord ud af dens mund. Lyde kom fra den. Lyde der kunne give små børn mareridt. Væsnet havde næsten intet ansigt. Kun en arm. Øjnene udspilet det var næstens som en hel gyserfilm. Den kom imod hende. Stella lod den komme lidt tættere på for at få et overblik over den nye fjende, men da den kom tæt nok på kastede hun sin kniv og ramte den i brystet, men intet skete. Den forsatte med at gå og det gjorde Stella sank en klump til hun så fremmanede en pistol og ladede den hurtigt. Hun tog sigte på væsnets hoved og tryggede så på aftrækkeren. Hjernemassen blev skudt ud af baghovedet og væsnet helt død for hendes fødder. Stella kørte en hånd henover hendes hår og kiggede rundt. Lidt rystet over det væsen hun lige havde set. Hun prøvede at ryste det af sig, og løb så tilbage til huset og låste denne gang døren. Hendes hjerte galoperede afsted. Stella kiggede ikke imod Luke. Stella var i lettere panik. Også ikke så meget alligevel. Dengang der var levendedøde holdt Matt hende indenfor igennem det hele, hun havde ikke set dem før. Walkers kaldte ham dem. Så det ville hun nu. "De væsner vi burde frygte er walkers. De genopståede væsner fra døden, som kun tænker på at æde. Æde levende væsners kød. Et bid er giftigt. Du ender som dem i løbet af få dage, hvis ikke mindre. Så please. Lad hver med at blive bidt." Sagde hun så endelig. Læst i bøger om disse væsner havde hun da. Men aldrig set en komme imod hende på den måde.

Luke gik ud af badeværelset, hvor efter han løbe ud af døren og kaste sig hen for at få fat i sin revolver. Hvor efter han begynde og lade, revolveren igen Luke kigget sig omkring for at se om han kunne skaffe noget mere som kunne bruges til og holde døren med. Luke kunne os mærke lugten, af rådne kød som var uden foran den var vildt stærk. Det var ikke den lugt vampyrer brugte, næ nej det var en anden da Stella kom ind igen. Fortælle omkring hvad det var, "Så det du siger at det er en slags zombier eller døde folk." Luke træk sin pistol og stille sig op af muren, hvor efter han kunne mærke hvor nervøs hun var eller forvirret, hvordan hun følte var lidt svært og være sikker på. Luke begynde og blokkerer  vinduerne, ved døren sådan at man ikke  kunne komme ind hvilket var mere for at holde de satans udøde væk, Luke vende sit blik mod Stella. "Okay ved du noget om dem, disse væsner Stella eller skal vi bare skyde dem i hovedet." Sagde Luke, hvor efter han smile skævt til hende, han havde lukke døren ved og låse det alt sammen. Mens Luke så sig omkring, mens han låste alle dørene og vinduerne. Luke sætte sig ned og tjekke sine våben, gang på gang mens han prøvet og få styr på det her sted. Luke rejste sig op hvor efter, han gik rundt i huset for at holde øje med døren de skulle bare klare sig til næste dag. Luke kigge over mod Stella, en gang i mellem "Så Stella, hvad arbejde du som." Lød det svagt fra Luke, mens han forsætte turen omkring huset for at være sikker på der ikke kom nogen ind. Han vidste jo ikke om de Walkers som Stella kendte, viste hvordan de kom ind.
Sådan forsætte aften, mens Luke bevæget sig omkring i huset.
//sorry det lidt korte svar i forhold til dit //

Stella nikkede en enkelt gang som svar på hans spørgsmål. Det måtte da snart undre ham, hvor hun gemte alle de våben hun havde. Stella rystede tanken ud af hovedet og slukkede så lyset for at tænde et lille stearinlys. "Så var det dem jeg også så i skoven." Mumlede hun lidt for sig selv. Stella lod sin hånd køre hendes fletning henover den ene skulder. "Der var ikke andre derude. Endnu. Men, lyden af skud tiltrækker dem højest sandsynligt. Så vi skal stoppe med at bruge pistoler. Hvis du altså kan finde ud af andre våben?" Spurgte hun det sidste om i en drillende tone, og satte sig så i sofaen. "Vi burde skiftes til at holde vagt," Tilføjede hun så og kiggede på Luke, selvom den lille flamme kun lavede et svagt lille lys, men nok for en dæmon til at kunne se Luke. "Imorgen har vi bedre overblik, men vi burde begge to sovet bare nogle timer, så vi begge er friske i morgen tidlig." Måtte hun indrømme. De havde brug for hinaden lige nu, for at overleve. Selvom hun ikke brød sig om tanken helt endnu, så var det nok det der skulle til.

//Mit svar blev slet ikke godt nok, men svare over Eira nu. Så det bliver Stella, Eira også Luke //

Hendes tøj var ikke det letteste at løbe langt i. Men sammen med Callia var hun flygtet ind i den mørke skov. Lyden af de klamme væsner der jagtede hende skræmte hende, og gjorde, at hun løb hurtigere end nogensinde før. Callia blev taget af væsnerne og selvom Eira havde stoppet og skreget så højt hun kunne inden hun så løb videre... så var det hvad der var sket. Hendes ben var varme nu og de kunne ikke stoppe med at løbe til lyden af et skud fik hende til at løbe i den retning af. Et par grene gjorde at hun fik sit ene ben skåret lidt op og beskidt var den hvide kjole hun var klædt i blevet. Det blonde hår var blevet ulet af vinden og al den løben. Hun kom ud på lysningen. Men mørket gjorde hun intet kunne se, men det svage lys fra en flamme i det fjerne gjorde hun humbede derhen af. Da en af de klamme væsner pludselig lagde en kold død hånd på hende. Et skrig flød så højt det kunne udover hendes læber inden hun så satte i løb igen, med det klamme væsen i hælene af hende. Dog var hun så uheldig at vælte over nået og landede lige ovenpå liget af den anden. Hun trak sig bange tilbage og kiggede rundt. Hun kunne hører, hvordan væsnet var på vej imod hende. Indsmurt i Walkerblod og mudderet til, sad englen helt fortabt. Pludselig kunne hun atter mærke de nedbidte negle fra væsnet gribe fast i hendes arm imens hun skreg og prøvede at kravle tilbage. Lydene væsnet kom fra var ubeskrivelige, men så klamme og uhyggelige på samme tid.

Luke vende sit blik mod Stella mens hun talte, hun havde vel ret de fik brug for alle deres kræfter til dette her Luke lytte til hende, og smile let skævt til hende.  Hvor efter han lytte til hende, "hmm, ja jeg skal nok bruge et andet våben." Luke begynde og bevæge sig rundt i huset stadig, da et skrig lød ude foran huset tænke Luke ikke. Han kaste et blik mod døren, hvor efter han låste døren op hvor efter han stormet ud af døren da så han noget der nærmest fik et stort chok af. Luke løbe over mod hende og skudt dem i hoved, hjernemassen sprøjte ud af dem hvor efter han træk englen med sig. Det var jo Sansa hun havde ændret sig meget, men hun skulle bare i sikkerhed igen. Luke begynde og løbe med hende over, hans skulder hvor efter han løbet alt han kunne med hende mod døren hvor efter han råbte på Stella. "Stella kan du gøre plads et sted, hvor hun kan ligge." Luke tænke ikke, over at han råbet og at han havde skudt skud. Som helt sikkert ville få flere af dem, til og dukke op. Luke lagde hende ned på sofaen, hvor efter han skynde sig at lukke døren og låse den igen.

Det var altid nået at de kunne tale sammen og ikke lod raceforskelle og andet komme imellem at de burde arbejde sammen. Hun nikkede til ham og gik så ovenpå for at tjekke soveværelserne igen om det kunne være sikkert derinde. Dog et skrig udenfor, som tilhørte en kvinde, eller en mand med meget lysstemme gjorde, at Stella farrede ned af trapperne til Luke der stormede ud som dagens helt. Stella kunne hører han råbte noget til hende og Stella gjorde Sofaen klar og gik så til siden da han kom ind med en kvinde overskulderen.
Stela gik over og sikrede sig døren var ordenligt låst og kiggede kort ud af vinduet. Hun sank en klump. Hun gik ud i køkkenet der var i huset og fyldte en skål med vand og fandt frem til en klud for at vaske sårene måske, hvis der var nogle. Så stillede hun sig i dørkarmen.
"Er hun bidt?" Spurgte Stella. "Tjek, hvis hun er så er vi nød til at skyde hende inden virusen gør hende til en af dem og hun dræber os begge to." Tilføjede Stella og lagde armene overkors.

Hun nåede ikke at se, at det fakitsk var Luke. Hun var gået helt i chok, men så snart varmen ramte hende ved hun var inde i et hus- tillod hun sig at åbne sine øjne svagt op, og rejste sig lidt op fra den bløde sofa med den ene albue. Hun kiggede rundt og kneb brynene da kvinden talte. "Jeg blev ikke bidt af dem. Bare kredset lidt, men det heler trods alt igen." Svarede hun med en lidt hæs stemme og lod derefter sin arm give efter og lod hende falde tilbage ned i sofaens bløde puder. Hun sukkede kort. Følte sig helt klistret til. Så havde hendes øjne endelig vendt sig til mørket og hun kunne genkende sin redningsmand. "Luke?" Spurgte hun næsten helt forbavset, men ikke på en negativ måde. Det var længe siden de havde set hinanden alligevel. Hun fik et smil på læben imens hun kiggede på ham. Så sukkede hun svagt inden hun så svang benene udover kanten. "Gider du hjælpe mig med at knappe op. Jeg tror jeg tager mig en skylder." Sagde hun så og fjernede det blonde hår fra sin ryg og over den ene skulder, stadigvæk ingen blufærdighed overhovedet. Eira kiggede fremfor sig, men satsede lidtpå, at han faktisk ville hjælpe hende med en simpel lille opgave.

Luke rejste sig op da Stella begynde og tale til ham, første da hun sagde at de var nød til og dræbe hende hvis hun var bidt. Luke gik hen mod Stella, og inden Sansa snakket til dem kigge Luke på Stella. "Nej det kan du godt glemme, hvis hun er bidt  så tag jeg stadig chancen. Da han hørte hans navn blive nævnt fra hende, vende han sig om ja jeg skal nok hjælpe dig." Svaret Luke hvor efter, han gik hen til hende og hjælp, hende med og knappe hendes kjole op. Hun var faktisk smukke ende han sidste, kunne huske, da han var færdig smile han svagt til hende. Luke fik hjulpet hende hvor efter han smile til hende, det var så længe siden de sidste havde snakket sammen men nu havde hun brug for et bad selv Luke kunne se det. Sådan stod han og prøve og finde ud af hvad, han skulle sige. "Øh badeværelset er første dør til højre." Hvor efter han stille sig til siden, så hun kunne komme der hen i stedet for han stod foran hende. Han følte stadig noget, det var lige meget hvis dæmon ikke opdaget det ville han faktisk være glad han gik hen til et vindue, for at skjule at hans kinder var lidt røde. Hvor var hendes døtre, dog os henne var de døde hvad var der sket. Den meget svag rødme forsvandt, det var mere efter han havde set hendes krop igen. "Stella har vi, noget andet tøj vi kan gi til hende." Lød det fra Luke, som nu var blive helt normal igen. Hans svag røde kinder var så hurtigt som de var kommet forsvundet igen, hvordan kunne det være han stadig følte noget for hende. Det var på en måde godt, og en anden meget mærkelig.

Stella kiggede alvorligt på Luke, men kvinden sagde hun ikke var blevet bidt, men før eller senere ville Stella tage det i egen hånd for at være helt sikker. Luke havde et eller andet med den kønne kvinde der var her. Det kunne hun hører, han var en smule overbeskyttende på vegne af hende. Hun stod nu alene tilbage i rummet med Luke der spurgte om tøj. "Du kan da gå med op og lede." Sagde hun så og passerede ham. "Kom." Tilføjede hun så og gik op af trappen og op på værelserne. Hun åbnede først den ene skuffe og rodede lidt rundt i den for at se om der var nået. "Det skal gerne være noget bevægeligt, medmindre du ikke vil have, at hun skal prøve at hjælpe os med at slå de væsner her ihjel?" Kom det fra Stella imens hun fandt lidt forskelligt tøj. "Forhelved. Brugte de kvinder der levede her ikke andet en kjoler eller hvad?" Mumlede hun irriteret for sig selv. "Har du fundet noget Luke?" Spurgte hun så og drejede hovedet til siden og fik øje på noget. Stella rejste sig op og gik stille derhen, Hun flyttede et bord væk og opdagede en hemmeligdør. Stella åbnede den forsigtigt og tændte for lyset derinde. Hun spærrede øjnene op da det var et våben rum. "Luke kom og se det her." Sagde hun næsten forbløffet. Der var alt fra armbryst, til knive, dolke, pistoler. Alt. Stella bed sig lidt i læben, og forsatte derefter eftersøgningen på noget tøj.

Eira lukkede øjnene blidt i, da Luke knappede rækken af knapper op, og slog blikket op så snart hans hænder var væk fra hendes ryg. Hun var blevet klogere på rigtig og forkert i den her verden, eller lidt da. Hun nikkede da han sagde, hvor badeværelset var og gik derhen. Så snart hun var bagdøren lukkede hun den i. Eira lod kjolen falde til jorden og trådte så udaf den. Hun kiggede sig i spejlet. Blodet. Jorden. Hun kunne næsten ikke engang se, hvem hun selv var. Eira tændte for bruseren og stillede sig under den. Hun lod det varme vand ramme hendes nøgne hud, som om hun stod under et tropisk vandfald. Hun lod blodet skylde af huden og mudderet og da den smukke hud endelig var ren satte hun sig ned med benene under sin hage. Eira kiggede blot fremfor sig imens vandet ramte hendes hår og ryg stille. Hendes døtre var døde. Dræbt. Hun var en forfærdelig person, Callia død i dag. Nu var hun alene. Eller det følte hun til, at hun få Luke her i dag. Men hvem var kvinden? Eira rejste sig op og slukkede for vandet. Hun lod sine hænder omfavne det våde hår og vred vandet ud af det, men lod det hvile over den ene skulder. Eira greb om et håndklæde og tørrede vandet af kroppen, hvorefter hun hvilkede det om kroppen og gik ud af badeværelset, og slukkede lyset efter sig.

Hun kunne hører at de var ovenpå, og med lydløse skridt begik hun sig derop. Hun havde armene ned langts siden for at holde håndklædet oppe hvor det skulle side. Eira lagde hovedet lidt på skrå. Hun havde ikke lyst til at slå ihjel, hun ville gerne skade, men at slå ihjel ville gøre hende falden, og om, det var den rigtige vej for hende var hun en smule i tvivel omkring. Hun kiggede lidt på Luke og så på Stella. "Så. Hvad laver i herude"? Spurgte hun forsigtigt og lod sine klare blå øjne skabe øjenkontakt med Luke, men det kunne ikke undgå at bringe et smil frem på hendes læber.

Luke rullet svagt øjne og gik med Stella op for at finde noget tøj, han kigget over mod Stella da hun begynde og udbryde en masse omkring alt det tøj som man ikke kunne bevæge sig i. Han ledte selv videre kjoler var nærmest det eneste der var, han vende sig om for at se hvad det var Stella var så overrasket over. Luke vende sig om igen, da han havde taget to sværd, og en meget fin armbryst. Ikke hvad han selv brugte normalt men det gik an, han kigge over mod Sansa da hun var dukket op og talte til dem. "Prøve og finde noget, tøj til dig men jeg har et spørgsmål vil du kæmpe sammen med os mod disse mørke væsner som ikke længe er levende eller vil du godt undgå det da hvis du vil hjælpe nok ikke skal ha en kjole på med mindre du kan kæmpe i det os." Han kigget ind i hendes øjne, hvor han lige så stille blive fortabt i dem. Luke stille sig henne ved hende, mens han prøvet og finde ud af hvad der var bedste. "Man falde ikke ved og dræbe, dem her bare så du ved det. Det alt sammen handler om, hvis du tag en uskyldiges liv bare fordi du kan ikke fordi det er i selv forsvar eller hvis du lod hævn styre dit liv du har fået mig tilbage jeg vil ikke sige hvad du skal gøre Sansa, men hvis du  vil kæmpe kan du tag et våben." Lød det fra Luke hvor efter han kysse hende, på panden og gik hen og fandt noget tøj der er en masede  tøj her og vælge mellem du tag bare det du vil bære." Sagde Luke hvor efter han gik ned, nu var det bare og vente.

Stella vendte blikket over på englen da hun trådte ind i en ganske fin beklædning. Stella kiggede væk og forsatte med at lede efter tøj, men lyttede til, hvad Luke sagde til pigen som åbenbart hed Sansa. Stella smed lidt tøj på gulvet og forsatte videre hen til et andet klæde skab og kiggede på det forskellie tøj. Så vendte Stella sig om imod Sansa. "Nå hvad vil du helst gå med?" Spurgte hun og tog et kort kig på Sansa for at se, hvilken størrelse tøj hun skulle gå efter. "Det burde ikke være svært at smide dig i noget tøj. Men at finde tøjet er lige det." Kom det neutralt fra Stella. Hun kendte ikke de her folk, hvilket gjorde, at hun skulle holde sig selv på vagt også alligevel virkede englen sansa ikke farlig. Men ja sindet kunne bedrage. Stella skiftede over til våbenskabet og tømte alle våbene ud på sengen. Hendes ansigt var ikke fjendligt, men det var heller ikke venligt, meget neutralt til hun vidste, at hun med sikkerhed kunne stole på dem begge to. Hun synes nu alligevel hun havde set kvinden før. Ikke meget men en enkelt gang bare. OGså slog det hende. "Du? Du var ved den der fucking dæmon ikke? " Spurgte hun skeptrisk og så på Sansa med et forvirret bryn. "Bare rolig han er død." Tilføjede hun kort tid efter og rettede opmærksomheden imod tøjet igen.

Eira kiggede kun på Luke, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Hendes hjerte bankede afsted da han kom tættere hen imod hende. Men hun var mundlam, hun vidste ikke om hun ville dræbe eller ej. Hun skulle lige til at vende om da han sagde hun ikke ville blive falden af det. Så kiggede hun på ham, en anelse skeptisk. Da han kyssede hendes pande og trådte lidt væk fra hende, stod hun blinkende tilbage og nikkede så kort. "Jeg hjælper jer, jeg har ikke lyst til at risikere at miste det sidste jeg holder af." Kom detså fra hende og hun trådte ind i rummet og kiggede på noget af det tøj Stella kastede rundt med. Eira fandt en hvid skjorte og tog den til sig. Så spurgte Stella om nået hun langtfra havde regnet med ville blive spurgt om. "Øhm..." Hun blev mundlam og blinkede nervøst et par gange, men nikkede så. "Godt. Det fortjente han." Svarede hun så og forsatte med at lede efter nået tøj. Hun fandt hurtigere end Luke og Stella tilsammen, et par short og lod håndklædet falde til jorden med ryggen til dem begge to. Så trak hun i shortsne først og derefter trak hun skjorten overhovedet. Hun vendte sig derefter om imod dem med et svagt smil. Hun hadede ærmerne og på den tanke rev hun dem af så det blev en vestagtig skjorte. Så lod hun sine finger spidser køre henover våbene. Hun var ikke lært op i det, specielt meget, men havde lært sig selv lidt bacistræning, men det var også det. Hun tog en pistol som hun lagde i baglommen. Så nikkede hun og lagde sit blik på Luke til sidst.

Luke begynde og træne med de to sværd han havde taget, hvor efter han gik ned efter og ha sendt et smiltil Sansa og et kort nik til Stella. Hvor efter han begynde at gå rundt, i selve huset mens han holde vagt kom han til og tænke på hendes børn. Hvor var de dog henne, de var normalt med hende kunne de være død de to små børn Luke fik det helt dårligt af det, mens han gik rundt i huset han kigge hurtigt ud af et vindue, der havde omringet huset. Luke bidt sig selv svagt i læben hvor efter, han vende på de kom ned så de kunne ligge en plan. Luke gik ud på badeværelset, hvor efter han kaste vand i ansigtet på sig selv. Han så sig selv i spejlet, han havde ændret sig han så mere ung ud ende han havde gjorde før. Eller det var hvad han selv, følte der var sket. Luke gik ud af badeværelset, hvor efter han sætte sig op af muren. Luke studeret lige så stille de to sværd, mens han prøvet og få styr på sit eget hoved. Skulle han spørge hende om hvor hende døtre var, nej for hvis de var døde ville det nok smadre alt mellem dem. Luke kigge over mod vinduerne, mens han så på sine to sværd eller de to sværd der var blive brugt her. Luke rejste sig op og gik op mod dem, af trapperne hvor efter han kigge op til dem. "Er i ved og være klar, eller lede i stadig efter nogen flere ting." Sagde Luke mens han kigge op til dem, de måtte snart finde en plan inden det blive morgen. Han tog sig til hans hår, hvor efter han kigge på dem begge to Sansa så smukke ud ende, han kunne huske hvilket ikke sagde så lidt.

Luke bevæget sig over mod døren, hvor efter han kigget ud de var ved og komme tætter på huset. Luke træk bolten tilbage på armbrøsten hvor efter han tog sigte da han så de kom over mod dem en pil fløj. Mod de udøde hvor efter han så hvordan, de udøde faldt sammen ved og gøre det ved vinduerne. Luke så hvordan zombieren nærmest bevæge sig tætte, og tætte på huset. Luke bidt sig selv hårdt i læben mens han prøve og få tal på dem. Luke skynde sig op til dem, hvor efter han talte til dem. "Sansa Stella, kom med ned i skal se hvor mange der er." Luke gik ned efter og ha sagt det til dem, "Vi bliver nød til og se om der er en vej ud de omringer os." Sagde Luke hvor efter han ledte omkring huset efter hvor mange udgange der var. Der måtte være andre, veje ud ikke kun en.

Akavet stemning var der så snart Luke havde forladt rummet. Sansa der bare klædt om foran hende, først kiggede hun dog lidt, men slog blikket væk for at være høflig. Stella sank en klump og pillede lidt ved våbene på sengen. Lukes stemme da han kom op til dem fik Stella til at rejse sig op med det samme. "Shit." Vrissede hun og løb nedenunder for at kigge. Der var mange. De var fanget inde i huset. De bankede på vinduerne, og glasset ville ikke holde forevigt. Stella bed tænderne sammen. "Jeg har tjekket det er den eneste dør. Måske er der en kælder eller et loft, hvor vi kan komme op på taget?" Forslog hun Luke og kløede sig derefter kort i nakken. De skulle undgå at blive bidt, det var det vigtigste. Stella fremmendede en kniv og lod grebet om skaftet blive strammere. Hendes evne kunne i det mindste bruges til noget fornuftigt lige her. "Dørene og vinduerne holder ikke forevigt. Du tjekker om der er en kælderdør jeg tjekker efter om der er noget loftrum, Sansa. Du holder vagt." Lød det fra Stella inden hun susede op af trapperne for at lede efter om der var et loft rum. Der opdagede hun ikke så langt væk en lade. De kunnne nå at løbe derover eller måske kunne Sansa og Luke flyve derover? Så løb hun nedenunder. "Luke. Jeg tror jeg har en ide. Hvis Sansa eller dig kan flyve eller jer begge kan i flyve over i laden. Eller bare et stykke væk så vi kan komme over til de heste på marken inden walkerne æder dem også." Kom det fra Stella. Skønt hun ikke spurgte Sansa til råds om hun var med i planen, men det var nu det galte. Lige nu. De skulle bare smardre et vindue ovenpå og flyve ud, det kunne ikke være så svært kunne det?