Some days (Åbent for 2 personer)

Sted: bazzaren
Tid: middag
Omgivelser: mennesker og andre væsner
Tøj: en hvid skjorte, hvide sokker, sorte sko og en blå nederdel, samt en skind taske

En ung og uerfaren ulv gik rundt i Doomsville Rotten Root Districk og kiggede på underlige boder. Den gamle der hjemme havde bedt hende handle noget forskelligt ind. Kimmi så på nogle bøger. Hun så omslaget og sukkede. Aldrig havde hun lært at læse… den gang der var mulighed for det havde hendes forældre ikke haft pengene til det.
Den gamle havde dog lært hende en smule, små ord som mælk og madvare kunne hun godt læse, det samme galt tal.
En stor tyk mand trådte Kimmi over tæerne, og hun pippede svagt. En stank af sved og gamle sokker stod om ham. Den sarte næse, som hun nu havde fået, fik det til at lugte værre, men et ad, kunne hun ikke undertrykke.
Manden vendte sig om og tårnede sig over hende. ”Hvad bilder du dig ind lille tøs?” spurgte han vredt. Kimmi tørrede en spyt klat væk fra hendes kind og smilede. ”Din fod, står på min.” sagde hun venligt og pegede ned. ”gider du flytte den?” hendes stemme havde så småt ændrede sig til noget lidt hårde end den hun startede med.
Han gryntede og flyttede sin fod, Kimmi sukkede og knurrede lavt. Hvad var der med folk i dag? Var det virkelig sådan en dårlig dag?
Efterhånden som den unge varulv havde været rundt på hele pladsen, gik hun hen til den bod som havde været billigst. Hun tog en lille seddel frem og læste: Rødder, urter, mælk, og noget brød. Hun fandt tingene og proppede dem ned i den skind taske hun havde og gik hen mod de boder som havde nips.
En lille pige stod midt i det hele og solgte blomster. Smukke gule og røde roser var viklet ind i hinanden så de dannede en krans. Kimmi kunne ikke stå for dem, hun købte to styks, og satte den ene i håret. ”Tak.” sagde Kimmi sødt og gav pigen nogle ekstra mønter. Den lilles ansigt strålede som 1000 sole og øjnene som julelys.
Tænk at gøre noget godt, og gøre væsner glade. Det var som om Kimmi fløj, intet kunne ramme hende nu, eller det var noget hun troede. I hvert fald lå hun pludselig med næsen i jorden, og så på fødder. ”hvad i!” knurrede hun og rejste sig op.