Why? - Caroline ( Noah )

Noah gik langs vejen. Han var træt, af alt og alle.. Og ikke mindst Caroline der altid kostede ham smerterne i livet.
Hendes endeløs kamp med Nicolas, hans bror var ulidelig. Noah elskede Caroline, af hele hans hjerte, men han elskede også sin bror.
Noah sank en klump, inden han bevægede sig videre, for at finde Caroline, og give hende en lang lektie, om at behandle folk ordenligt.
Og dog, mest af alt, ville han bare fortælle, at hun skulle holde igen, med alt hendes fis. Gentagende gange havde hun ødelagt et liv for folk, men hvem havde ikke det? Noah havde selv været en stor del af at ødelægge en anden persons liv.
Han var forsvundet 2 gange, og aldrig dukket op, før hun havde fundet en ny en, hvilket gentagende gange havde revet hjertet ud på ham.
Han var såret og ikke mindst havde følt sig forladt af dem han holde af.
Han kunne se Caroline længere fremme. Og med en sur mine, bevægede han sig hurtigt frem imod hende, og greb fat om halsen.
'' Hvad, i helvede bilder du dig ind? Det er din skyld, Andrea er sur på mig, og min familie? Hvad forventer du af mig? At jeg gentagende gange skal rede din røv, for at du kan lave mere rav i den? Jeg valgte fandme ikke at blive din skytsengel for at komme ind i dette! '' Noah strammede grebet en anelse, men stadig så hun kunne trække vejret.

(( Sorry den korte længde ))

Færten af Noah ramte hendes næse, og før hun drejede sig rundt havde han en hånd på hendes hals, som hun tog slog væk. Hun hævede på et bryn, og trak let på skulderen. Den mælkehvide ful glensede let i solens stråler, men uden noget totalt glitter værk. Det blonde hår lignede solens egne varme stråler, som kunne brænde hvis man rørte dem. De krystalblå øjne kiggede direkte ind i Noahs brune. "Noah. At Andrea er sur på dig. Er ikke min skyld. Den eneste grund til, jeg overhovedet snakker med hende uden at gøre noget, er fordi du elsker hende. Tro det eller lad hver. Desuden synes jeg ikke ligefrem det er dig som redder min røv." Fanget i et år, uden hans hjælp. Kommet fri, ved at genvinde sin forbindelse til at føle sig i live - det var ikke ligefrem nemt. Caroline kørte en hånd igennem sit hår, og smilede skævt. "Men hvis det nogen trøst. Så her efter et år, er det godt at se dig igen." Caroline lagde hovedet på skrå. Modsat andre vampyre, skulle Caroline ikke frygte solens stråler. Hvilket var en befrielse i sig selv.

Noah så undrende på hende. Han havde på intet tidspunkt vidst hun havde været fanget, han havde intet følt, ud over følelserne for Andrea vokse mere og mere.
'' Jeg vidste det ikke.. '' Noah så ned i jorden..
'' Jeg har ikke kunne mærke det, du må have lukket mig ude. '' Han rettede blikket tilbage på hende.
Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere overfor hende.
Han anede intet om at at hun var så skrøblig, og inden han vidste noget af sig selv, havde han plantede et kys på hendes læber.
Han var ikke forelsket i hende eller noget, men han elskede hende.
Hun var en stor del af hendes liv.

Hun trak på skulderen. "Det også ligemeget nu." Mumlede hun svagt og slog så de blå øjne op igen. "Min datter døde. Hun blev slået ihjel for øjnene af mig, og lænket som et skrøbeligt lille menneske ville være, så hang jeg bare der. Jeg kunne ikke gøre noget." Vrissede hun kort af sig selv og klemte sine næver sammen så hårdt at neglene rev hul i hendes blege hud.
Det skæve smil blev hurtigt smidt af hendes ansigt da han havde plantet sine læber mod hendes. I ren og skær reaktion gengalt hun det og lagde en hånd mod hans kind, indtil det stoppede. "Det var også en måde, at få mig til at holde mund på." Smilede hun skævt og kiggede ham i øjnene. Der var bare noget over ham og Nicolas - en hvis charme man ikke kunne løbe fra - ikke at hun følte noget for Noah, for det gjorde hun ikke, og hvis hun havde, så havde hun været ligeglad med Andrea - eller næsten ligeglad.

Noah så direkte ind i hendes øjne. Hun havde det samme som Andrea. Evnen, til at få ham til at føle sig hjemme. Evnen, til at få ham til at føle sig tilpas.
Han elskede netop dette, ved dem begge. Ud anset om de altid ødelagde hans liv mere og mere, holde han stadig af dem.
Han nød berørelesen af hende. Det var rart, eller faktisk mere en rart.
Han sukkede en anelse. Han ville gerne have dem begge i hans liv, men kunne kun vælge en, og det ville altid være Andrea. Han kendte udmærket til at blive valgt fra, derfor ville han stadig elske Caroline, som hans bedsteveninde, søster og en del af ham.
Noah smilede blot over hende.
'' Ja, det var en pæn hentydning, og jeg beklager det med din datter.. Jeg ville ønske jeg kunne have gjort noget. '' Han stirrede direkte ned i jorden. Han begyndte nærmest at græde. Han havde altid frygtet døden, for dem han elskede. Og hun var en af dem.
'' Hør, Caroline. Jeg elsker dig, rigtigt højt, og du er en del af mig. En stor del af mig. '' Han rørte hendes kind let, inden han så på hende igen.
Han rykkede sig tættere på hende, og plantet endnu et kys på hendes læber.
Og hvis, Andrea fandt ud af dette, ville han blot fortælle hende, der intet lå i det, som hun havde fortalt ham angående Nicolas.

Caroline var meget mere end blot en knust skal der ikke kunne fikses. Mere end en koldblodig vampyr som dræbte hele tiden. Hun kunne sagtens elske, sagtens holde af. Hun var meget mere end man skulle gå og tro. Under det kolde falske smil, var der et smil som kunne minde en som den dejligste sommerdag, den mest vidunderlige latter som mindede om fugle sang.
Det var en skam, at en nattergal som hende skulle blive født ind i sådan en modbydelig verden som ikke gjorde andet end at brække vingerne af hende og smide hende ind i et lukket bur.
At skjule verden for hendes smil, at ødelægge hende på den måde, som hun var blevet. Et monster. Det som kunne have været en engel var blevet til et monster. Et monster som hun aldrig ville kunne komme udenom.
Caroline smilede af hans ord til hende om den venlige hentydning. "Jeg er ved at være van til at miste folk. Det ikke noget du skal bekymre dig om. Det bare en dagligdag for mig." Det var ikke altid hun sagde ord som disse, men når man gjorde, kunne man mærke, hvor alene hun følte sig. Den smerte i hendes øjne hun kun viste virkelig få folk. Noah kunne mærke den når hun lod ham - ligesom nu. Derfor betød hans ord overraskende meget for hende, og da han gik tættere på og greb fast i hende og rykkede hende tættere ind på sig. Noahs læber mødte atter hendes og hun gengalt endnu engang kysset - bare mere lidenskabeligt denne gang.

Noah savnede det de engang havde haft, og det de havde mistet. Han havde været Andrea utro, hvilket han altid havde haft på sin underbevisthed. Han havde altid rendt rundt velvidene han havde en datter med Caroline. Det var også dengang de havde knyttet det bånd, der havde gjort ham til hendes skytsengel.
Han elskede hende, utroligt højt. Mere end nogle ville ane. Han var en så stor del af hans liv, at han aldrig kunne give slip.
Han kunne føle hendes ensom hende, problemet var bare at hun ikke kunne se selv, at hun ikke var ensom. Folk elskede hende, mere end hun anede, hun var ikke et monster. Hun var en smuk engel, som hun altid havde været, hun skulle bare selv se det.
Han trak hende helt ind til sig, og forsatte kysset. Inden han trak sig fra hende igen, lod han hans hånd omfavne hendes kinder. Med et smil, så han direkte på hende.
'' Caroline. Folk elsker dig, mere end du aner. Du er intet monster, du er intet andet, end perfekt.
Jeg elsker dig, utroligt højt. Kan du ikke bare se det? '' Han så hende direkte i øjne, og forsøgte at fortælle hende, det han mente med det hele.

Da kysset slap op... begyndte hun stille at få små glimt af billeder. Underlige billeder... små film af hende og Noah. Det tog hende lidt tid før de udfyldte små huler i hendes hukommelse hun ikke havde bemærket var væk. Hun blinkede ved ordene han sagde og sank så en klump. Hun smilede svagt. "Mine bedste venner har lige forladt mig. Min søstre hader mig. To af dem nok døde, den sidste hader mig som pesten for at redde hendes liv. Min familie hader mig." Svarede hun og sukkede svagt. Det var rart egentlig bare at sige de ord, hun plagede at have dem i tankerne til at snurre rundt inde i hendes hoved - men at lade dem passere læberne var en helt anden følelse. "Jo jeg kan godt se det. Og det betyder ufattelig meget for mig." Sagde hun ærligt og kyssede ham så igen hurtigt intimt dog kort. "Det derfor jeg elsker dig jo." Caroline kiggede ham i øjnene med et varmt glimt. Ved at finde sig selv igen, det havde hun næsten på plads.

Noah smilede over det. Lige nu var Andrea ude af hans verden. Det var Caroline der fyldte det hele, og hvad skulle han også gøre hvis Andrea fandt ud af alt dette?
Andra var, og ville altid være hans store kærlighed. Caroline var blot en person han havde fået en barn med, samt holde af.
Han aede hendes kind blidt.
'' Jeg nægter at tro de hader dig, de er nok mere såret over det du er blevet til Caroline. Ingen hader dig, hvad skulle de også hade dig for? De er vel jaloux over du er blevet en stærk kvinde? '' Han smilede helt over hende.
Han så hende direkte i øjne. Han holde hende helt tæt ind til sig, og krammede hende kun. Imens plantet han et par få kys i hendes hår.
'' Jeg elsker dig Car. Men jeg elsker også Andrea. ''
Han vidste ikke helt hvordan han skulle fortælle at han også havde en datter med Andrea, hvis hun ikke selv vidste det.

Selvfølgelig var der nogen der hadede hende, ingen kunne være elsket af alle. Nogle hadede fordi de var misundelige, eller fordi hun havde gjort noget utilgiveligt, den slags var desværre også sket. Men hun ville ikke trække noget tilbage, for hvis hun gjorde. Så havde hun ikke stået her lige nu. Hun lod ham kysse hendes hånd og lyttede igen. Noahs ord overraskede hende langtfra. Hun kendte pænt meget til Noah og Andreas forhold, i betragtning af at hun ikke rigtig kom Andrea ved, så kom de hinanden utrolig meget ved. "Du ved jeg ved det. Jeg var trods alt gift med din bror. Jeg ved praktisktalt omkring din familie. Desuden så elsker jeg også stadigvæk din bror, om jeg vil indrømme det eller ej, men det vidste du vel allerede." Han kunne trods mærke hendes følelser. Nicolas og Caroline havde haft noget episk og noget man ikke fandt mange steder, men hun var blevet så umådelig såret over han havde svigtet hende, og det var nok også en af grundene til heneds ustabilitet og nye vane med at kysse alt der havde en puls - næsten. Hun vidste alt omkring Andrea og Noahs datter Elena, hun havde trods alt været med til at holde Andrea i live, da Angela havde plantet hende hjemme ved Nicolas.
Hun tog så en dyb indånding. "Nu når jeg lige har fået mine minder tilbage om fortiden, så vil jeg egentlig gerne vide, hvor vores datter er. Hvis du overhovedet ved det?" Spurgte hun og sank en klump. Caroline havde mistet så meget familie, men tanken om hendes ukendte datter var væk eller måske ikke i live, var ikke til at bære, hun ønskede blot at finde hende med det samme - nu når hun kunne huske de havde et barn sammen.

Noah anede ikke helt hvad han skulle fortælle om deres datter. Egentlig vidste han ikke selv hvad der var sket med hende, efter han havde forladt hende i sorgen af Caroline var forsvundet.
Han sank en klump, og bevægede sig væk fra Caroline.
'' Jeg.. ved det ikke helt. '' Hans tåre begyndte at vælte ned. Han havde lagt hans anden datter, der var blevet til det han ønskede sig, hans børn skulle blive til. En engel.
'' Jeg.. jeg.. gav hende til en ung pige, der lovede mig at passe på hende. Hun navnkaldte hende Ayah. '' Han smilede ved tanken. Ayah betød genskabelse. Han havde altid ønsket sig, at møde en der var genskabt af en anden person.
Han vendte sig om imod Caroline, han vidste slet ikke hvad han skulle sige.
'' Hvad forventede du? Du forlod mig, alene med et barn jeg ikke var i stand til at tage mig af! ''

Hun lyttede til hvad han sagde, og sank en klump. Først da han råbte lettere af hende spærede hun øjnene op i et lettere chok.
"Jeg forventer ikke noget Noah. Nogle...nogle har haft pillet ved mine minder... det var først da du kyssede mig anden gang... at...at jeg kunne begynde at huske det hele.... jeg kunne ikke engang rigtig huske vi var sammen før." Caroline tog sig frusteret til hovedet og vendte sig om med ryggen til Noah, imens hun lukkede øjnene i. "Forhelvede Caroline. Du har da heller ikke styr på en skid. Uduelige lille tøs!" Vrissede hun lavt af sig selv, mere over i den sindsyge tilstand, hvor hun slog sig selv ganske kort - mest af alt fordi hun følte sig så ynkelig. Det var selvfølgelig i starten af hendes varulve år - efter hun var kommet sig over Christian. Men hvad eller hvorfor hun ikke kunne huske det - stod stadigvæk uklart for hende. "Jeg er ked af det okay." Lige meget hvad, så vendte hun sig om lige nu med øjnene i vand - Caroline var lige på vippen til at alt var galt på en gang. Hun havde ganske enkelt - været stærk for længe og holdt alt for meget i sig. Det var på vej til at skylle ind over hende lige nu.
Folk gik forbi på gaden og kiggede mærkeligt over på hende og Noah, men forsatte med at gå. Sådan gik de fleste. "Jeg er ked af jeg er en ynkelig tåbe, med dumme drømme... som aldrig lære noget af mine fejl." Hun tog hænderne for øjnene for at skygge for sit ansigt - for sin gråd.

Noah anede slet ikke hvad han skulle gøre lige nu. Hun var en tikkende bombe. Når kvinder var vrede, var det ikke ofte han ville være i nærheden. Han kendte det nok til Andrea, når hun fik det røde, blev hun ofre rigtig vred, og var ikke rar at være i nærheden af. Men han elskede hende stadig.
'' Car.. hvad med vi tager en tur, hjem til Andrea og de andre, og undskylder overfor dem? Begge? '' Han så ned i jorden. Han var stadig såret, og nervøs overfor det han havde gjort. Både mod sin bror, og sin elskede. Han vidste slet ikke, om Andrea længere ville have ham.
'' Jeg har også gjort nogle ting overfor dem. ''
Han så hende direkte i øjne. Nærmest, tvang han hende til at gå med. Det var en rar evne af have, at kunne få folk til at gøre det han ville, selvom det ofre tog meget på hans kræfter.

Caroline var ikke vred. Hun var langtfra vred - såret var ordet. Ledte efter en forbindelse til alt og lige nu kunne hun faktisk bare godt bruge et kram, eller bare løbe væk fra problemerne. Caroline rystede på hovedet og viklede sig ud af Noahs greb omkring hende. "Jeg tager ikke derop. Og jeg siger ikke undskyld til nogen som ikke fortjener den." Caroline bed sig i læben kort og tørrede så øjnene. "Det ligemeget. Alt er ligemeget." Hun rystede på hovedet af sig selv. "Jeg har ikke brug for deres selskab. Hvad jeg har brug for er at sidde ved nogle som ikke har tænkt sig at efterlade mig til hundene, hvis det stod til dem." Caroline sank, og gik så imod kroen som ikke lagde mere end lige rundt om hjørnet, dog stoppede hun op og kiggede på Noah. "Vil du med?" Spurgte hun så med et svagt skævt smil.

Noah så blot på hende. Hun var kær når hun var sur. Hun var generelt kær. Caroline ville altid være en person der stod Noah meget nær. De havde været venner igennem længere tid end han havde kendt Andrea, men Andrea fyldte bare en anelse mere end Caroline gjorde. Men samtidigt have Caroline og Noah et bånd, han bestemt ikke havde med nogle anden.
Ayah, var forsvundet fra deres liv. Det eneste der havde bundet dem sammen igennem graviteten. Men samtidigt så var Andrea blevet gravid, og Noah kunne ikke svigte hende. Noah kyssede hende let på kinanden, og kunne se hvordan hun rasede over alt.
'' Men elskede. Du ved at det ville være bedst. Vil du slås med alle? Selv din elskede? Jeg ved du elsker Nicolas. '' Noah så ned i jorden. Han ønskede bestemt ikke en kamp med Caroline. Det ville ende i død for dem begge.
Han fulgte blot efter hende da hun gik fra ham.

Caroline tyggede let på sine næste ord og kiggede så på ham med hovedet på skrå. "JEg elsker Nicolas. Ja. Det indrømmer jeg. Men jeg skal aldrig være sammen med ham igen. Det er det bedste. Jeg vil hellere se ham i øjnene tilfældigt, så han kan vide, at han ikke dræbte mig med sikkerhed. Han skal have lov til at tænke over det." Indrømmede hun også. "Desuden er jeg færdig med ham... jeg vil altid elske ham, men jeg vil ikke hænge om halsen på ham længere. Jeg er en fri kvinde nu. Tag en dyb indånding Noah. Du ligeså fri som mig. Vi kan gøre, lige hvad vi har lyst til." Måske prøvede hun at logge ham. Et par kys fra ham mere - uden kærligheds betydning ville ikke skade spor. Faktisk kunne det være de begge lige præcis havde brug for at slå sig ned. Caroline smilede skævt til ham og trådte ind i kroen. Hun smuttede op af trapperne, men med et tempo så hun var sikker på at Noah var med hende. Caroline åbnede dørene til sit værelse. Det var det største. Der var pejs og det hele. Caroline lukkede døren efter Noah. "Så, hvad synes du vi skal lave?" Spurgte hun en smule indbydende imens hun tog sin jakke lidt flirtende af. Hun gik tættere op imod ham, og lagde sin håndryg henover hans kind, imens hun så ham dybt i øjnene. "Du kan gøre lige, hvad du har lyst til." Hviskede hun let tæt mod hans læber og trådte så et skridt væk. Han havde haft sex med hende som varulv ja, og med Andrea som var varulv.. men aldrig med Caroline som vampyr.. vampyros endda, det ville ikke blive bedre hvis han tog chancen. Lige nu ville hun bare aflæse ham. Finde ud af, hvad han havde lyst til. Om det blot var en snak ville ikke gøre hende noget, bare hun var sammen med Noah.

Noah kigger ret intenst på hende. Han fulgte hende blot, og lyttede til det hun sagde. Egentlig havde hun ret i det hun sagde.
Han havde brug for tid at tænke over, men samtidigt kunne man ikke lade sin elsker i stikken. Noah elskede Andrea, mere end han kunne beskrive, men samtidigt elskede han også Caroline. Hun havde altid haft et helt særlig plads i hans hjerte. En plads ikke mange mennesker havde.
'' Men Caroline. Det skal ikke altid være ham der kommer til dig. Ind i mellem bliver du også nød til at ofre dig for kærligheden til ham. Han elsker dig ligeså højt som du elsker ham. Man bliver nød til at ofre sig ind imellem. '' Noah så en anels ned i jorden, og lukkede egentlig bare munden resten af vejen.
Han fulgte hende op af trapperne og ind på hendes værelse. Det var et nydeligt sted hun boede og ikke mindst et roligt sted. Istedet for at kigge vidt omkring for at finde ud af hvad der præcist var herind, kiggede han kun efter hende.
Hver en bevægelse hun lavede, tændte ham mere og mere. Inden kunne få ham til at elske Caroline mindre end han allerede gjorde.
Han tog hurtigt fat om hende, da hun lagde hendes håndryk imod hans kind.
Han læber lande direkte imod hendes, imens han nærmest holdte hende fast. Han ville ikke miste hendes nærvær nu. og slet ikke resten af aften. Hurtigt skubbede han hende en anelse imod væggen. Nydelsen for ham, var stor. Han nød det hele med hende. Langsomt kyssede han hende ned af halsen.

Caroline valgte at lade diskussionen ligge - så stædige som de begge var ville de kunne blive ved de næsten tusinde år. Caroline mærkede suset da Noah pressede sine læber hårdt mod hendes, imens han fik hende op af muren, Caroline gengalte kysset uden tøven, dog med en masse lidenskab. Hun greb fast i hans beklædning og rev den uden besvær af. Han kunne vel altid købe en ny trøje. Caroline svang derpå sine ben om hans hofte og låste dem fast rundt om ham. Hun kyssede ham igen yderst intimt. Nicolas havde allerede nu for længest passeret væk fra hendes hukommelse. Desuden var pejsen det perfekte sted at have sex. Caroline var en af dem som ikke behøvede en seng, nogle var meget tradionelle med det skulle være ved sengen, men Noah ville vide, at Caroline ikke gik ret meget op i traditionerne. Caroline lod sine ben lande på jorden i det hun tog over. Hun fik Noah lagt henover det lange sofabord, imens hun rev bukserne af ham. Hun lagde sig hen over ham, med lidt luft imellem dem. Hendes læber gled fra hans navle og stille drillende op af hans bryst. Carolines knæ stod stabilt på hver din side af Noahs ben. Han måtte skam gerne klæde hende af, hvis han ønskede, men hun kunne skam også selv.

Noah nød bare det hele.
Det hele skete så hurtigt at han egentlig ikke selv helt forstod hvad der skete. Mest af alt havde det bare været meningen at få hende til at holde mund. Ikke at han ikke nød det, men der var bare nogle ting der klemte meget hos ham.
Han skubbede tankerne væk om Andrea. Elena var der stadig, men nu var det Caroline der fyldte alt. Han havde altid elsket den tøs, mere end nogle anden han havde været sammen med. Hun havde bare den plads i hans hjerte, ingen pige ville have. Det havde begge været sammen dengang de var unge. Fået et barn sammen. Dog var han blevet nervøs for det at have en familie. En ting han altid havde frygtet.
Han rev ligeså hurtigt tøjet af hende, som hun havde gjort at ham. Hans bokseshort, hev han selv hurtigt af, inden hun fik gjort noget. Langsomt vendte han dem om, så han lå øverst. Han smilede en hel del til hende. Kyssede hende ned langs hendes bryst, og ned af. Han pillede langsomt hendes trusser af, og smilede blot, da han rykkede sig tættere ind mod hende. Hans lem, lande hurtigt op i hende.
Et kys landede hurtigt hendes mund. Han forsøgte egentlig mest af alt at se hende i øjne istedet for at kysse hende.
'' Jeg elsker dig, min elskede. ''

Der havde altid været noget ganske særligt over Noah - en følelse hun aldrig havde kunne beskrive fuldkommen. Fordi der kom altid noget nyt til. Som en bog der aldrig ville blive færdig. Caroline lod ham klæde hende af. Hun var ikke spor forlegen som dengang hun var varulv, og stadigvæk en smule skræmt ved tanken om at være tæt med folk, dog var hun langt fra den person mere. Hun var langtfra bange mere. Caroline mærkede hans fingre let fjernede hendes trusser. , hvorefter hans læber landede ned mod hendes bryst. Hun åndede nydende ind og lukkede øjnene. Kunne mærke, hvordan blodårene under hendes øjne sprang frem, men fordi hun var så god til at styre det som hun var - så forsvandt de hurtigt igen. Caroline blev mere og mere tændt for hvert kys Noah placerede på hendes krop. Da han rykkede sig tættere på hende, kunne hun mærke at han kom op i hende, og hun gav et let støn fra sig, og kiggede efter Noah.
Hun smilede i kysset han gav hende på læberne og gengaldte det. Da "Ligesom jeg elsker dig, Noah." Måden hun udtalte hans navn havde en smuk hamonisk udtalelse. Ganske forførrende også. Der var ikke lagt skjul på nogle af hendes mest flirtende sider af sig selv. Det var tydeligt på hende, at hun nød dette. Ikke kun at være sammen med ham, men også det som deres sammenleje.

Noah smilede en hel del. Tanken om at miste Caroline fra hans liv var forfærdelig tanke. Noget han bare slet ikke ville tænke på. Hvis han mistede hende, ville han også miste sig selv.
Han rystede let på hovedet, for at få tankerne til at forsvinde, og kiggede derefter hende direkte i øjne. Han nød hende, og mest af alt, at hun var hans nu. Ingen andres. Andrea var fuldkommen ude af billede. Engang Elena tænkte han på længere. Han kørte sin bagdel frem og tilbage i et behageligt tempo, hvor han derefter trykkede hende ind imod ham. Han elskede den tøs. Sært nok. Hvis Andrea nogle sinde fik dette at vide, ville hun flå hjertet ud på ham.
Han rejste sig op, og hev Caroline med sig. Han trykkede hende hurtigt ind imod væggen. Et par fine spise hjørnetænder voksede hurtigt ud af hans mund. Han havde lært netop dette, fra hans forældre. At engle også havde den sære evne.
Han satte langsomt tænderne i hende, og lod hans tunge omfavne hendes sår.