dæmon vs. engel, hvad vil du gøre ved det, min ven? (Noah & Caroline)

S: Doomsville, det fattige kvarter.
O: huse, enkelte folk og enkelte væsner.
T: Aften
V: køligt, men tørt.

Sean havde ikke set Caroline, siden de var blevet taget til fange af en flok levende-døde. Hvad de da også var sluppet godt fra, med undtagelse af de sår han havde fået. Sår, som nu var helt helet og kun efterlod nogle ar. Nogle ar på en allerede arret krop. Han gik ud fra hun havde travlt med at være vampyr og alt det der. Han havde hørt nogle rygter om at vampyrerne havde været ved at skifte leder, men han viste intet om hvorfor eller hvad det betød for Caroline.
På denne aften var han klædt i nogle vinterstøvler af mørkt skind, nogle mørke bukser og en varm, sort trøje. Kappen havde han ladet blive hjemme.
Det mørke hår strittede som altid ud til alle sider, med undtagelse af pandehåret, der hang lidt ned over hans pande. Et armbånd sad om hans ene håndled, et armbånd med et vedhæng der lignede et par engle- og dæmonvinger siddende sammen på midten.
Som altid var han bevæbnet, ikke noget man kunne se, men et par knive havde han altid på sig.
Denne aften lavede han faktisk ikke så meget. Han havde allerede spist og han havde ingen opgave at klare lige nu. Elyas sad trygt derhjemme. Så hvad andet end at gå en tur i byen og håbe noget spændende ville ske, noget nyt? Måske skulle han gå hen til kroen og høre lidt sladder...Men han orkede det på en måde ikke, ikke lige nu.
Alt i alt...Var Sean ramt af kedsomhed.

/Som i besvare emnet, den rækkefølge går vi efter. //

Det var skønt at være tilbage i byen igen, efter et par måneders familie tid der var blevet forvandlet til tortur. Heldigvis var hun overlevet, ikke leder for vampyrene mere.. Eller vampyros efter hendes lille uheld ved at blive menneske, det havde åbenbart ikke gjort hende ret godt. Tingene var tilbage til før hun blev vampyros, og Caroline skulle passe på at hun ikke endte med at tro at hun overvuderede sin styrke. Hun var van til en helt anden styrke, som nu bare var forsvundet. Heldigvis havde hun Nicolas, de var gift. Et tegn på hun endelig havde fundet den ene der elskede hende højre end nogen anden.
Caroline gik igennem de mørke gader, mørket gjorde stedet tungt.. De fattiges område, Caroline så forskellige der sad i de fjerneste hjørne med et gammelt slidt tæppe over sig. Hun rystede det kort ud af hovedet, og fortsatte sin gang. Hovedet oppe imod stjernerne, et skævt smil blomstrede sig ud på de røde læber. Før hun opfangede en kendt fært. Sean. Det var noget tid siden hun sidst havde set eller hørt noget fra ham. Hun gik i hans retning til hun kunne se ham længere henne af vejen.
"Jeg er væk i noget tid, er verden så kedelig når du ikke har mig til at skabe lidt dramatik?" Sagde hun og lagde armene overkors imens hun kiggede på Sean. Et skævt smil placeret på hendes læbe, men det var nu ret venligt.

Noah trak hans jakke over armene og lukkede langsomt døren efter sig. Andrea havde efterladt ham helt alene. Han havde engang fået et farvel af hende. Han havde det skidt med at det hele var gået som det var. Havde han gjort noget forkert? Han begyndte at gå længere frem, en tanke i hans hoved strejfede ham. Nu skulle han se mere efter Caroline. sikre sig hun ikke rodet sig ud i problemerne hun altid var ude i. Han rystede kort på hovedet. Ikke lige frem hvad han havde lyst til, mest af alt ville han have sin elskede igen.
Længere fremme foran kunne han se Caroline, og en anden person. Han vidste kun hvem Caroline var. Hurtigt stoppede han sig op, og lænede sig op langs muren, for ikke at virke nem af genkende. Han holdte øje med Caroline, men besluttede sig for at gå over til dem. Han rettede straks blikket på Sean, som han nærmest ikke kunne få øjne fra. Et ord stejfede hans hovede; Dæmon. Noah havde aldrig været speciel glade for dæmoner, eller de mørke væsner. Men havde fået til opgave at beskytte en af dem. ''Caroline, jeg ser de er kommet godt tilpas tilbage. '' Hans stemme var blid og hård samme tid.

Sean stoppede op og et øjeblik efter vendte han sig om, da han var næsten sikker på han genkendte stemmen. Et svagt smil gled over ham, da han så ingen ringere end Caroline komme gående, altid tiltrækkende at se på. Han lod kort blikket glide ned over hende...Hun virkede forandret, men samtidig...som om noget gjorde hende glad. Efter at have levet så længe og arbejdet, med de ting han havde, havde han lært at læse folk. Og dette var hvad han fik ud af at studerer Carolines kropssprog.
"Verdenen er altid kedelig, når man ikke er i selskab med en spændende kvinde" komplimenterende han hende, hans måde at sige 'Godt at se dig' på. Han slog kort ud med armene og lagde ikke helt mærke til skikkelsen der nærmede sig bag Caro, i hvert fald ikke endnu.
"Er det så tydeligt jeg keder mig?" han smil voksede lidt og han sendte hende et drillende blik. Måske hun var frisk på lidt...Ballade?
Endelig lagde han mærke til skikkelsen bag Caroline, som kom direkte hen til dem. Han kendte ikke personen...en mand. Et øjeblik efter slog lugten af engel ham i møde og han måtte holde igen for ikke at vrænge på næsen. Han så kort på Caroline. De havde skam dræbt en engel sammen - Skulle de gøre det igen? Nu hvor denne vadede direkte ind i dem?
Til hans fortrydelse virkede det som om de kendte hinanden. Hans mørke øjen nærmest spiddede englen, som kom og afbrød dem. Slet ikke til besvær, dumme fjerkræ!
"Caroline...Du har slet ikke fortalt mig at du omgik små engle!" sagde han i et påtaget, fornærmet tonefald. Han smilte let selvtilfreds, da hans øjne igen gled ned over englen. Som archdemon fandt han ikke en lille engel skræmmende...Om den var ældre end ham eller ej.

Caroline havde altid nydt Sean's selskab, det var noget helt unikt over det team de havde. Hun følte en anden form for frihed, fordi Sean havde intet imod at hun dræbte dem hun ville, hvorimod Nille var lidt mere skarp og prøvede at få Caroline bildt ind hun ikke kunne dræbe dem hun ønskede. Dog havde Caroline altid været dårlig til at lade andre bestemme over hendes liv, så hun var faktisk lidt ligeglad med folk der fortalte hende at hun ikke måtte dræbe andre.
"Hvad kan jeg sige, jeg er ret god til at skabe problemer." Sagde hun og trak på skuldrene med et mere drilsk smil.
"Både og, det var bare et godt gæt." Så blev hun fanget af stemmen bagved sig og kiggede på Noah. Det var noget tid siden hun havde set ham sidst. "Ja, jeg klarer mig." Smilede hun hurtigt og kiggede tilbage på Sean og rullede øjne af ham på venligst set.
"Skulle jeg det? Okay.. jeg babysitter også nogle.. Ej, det ikke min skyld at han valgte mig som den han vil passe på dengang jeg var menneske." Smilede hun hurtigt, Caroline var ret venlig af sig... til tider. Og havde ikke rigtigt noget imod de forskellige racer, da hun jo også selv faktisk havde været varulv, menneske, vampyros og almindelig vampyr.. Tøsen havde prøvet meget i det ellers korte liv.

Noah vendte blikket en anelse af Sean, da han tydeligt ikke kunne lide engle. Noah var heller ikke specielt glad for dæmoner, men han havde intet problem med dem, så han så ingen grund til at starte en kæmpe kamp med dem.
Noah rakte hånden over imod Sean af ren venlighed. '' Jeg hedder Noah, og jeg valgte ikke selv at skulle beskytte Caroline. Det var noget jeg bare blev sat på. '' Noah smilede en anelse kækt til Sean. Han havde allerede for starten af vidst at han havde noget imod Noah. Men Noah tog det ikke helt til sig.
Noah rystede på hovedet af Caroline, hun havde helt sikkert været oppe at toppes med nogle folk. Det havde han kunne mærke på sig selv. Man han gad ikke helt diskutere med Noah lige nu. Lige nu var det meningen at de skulle komme videre.
Noah trak hånden tilbag, og kørte hurtigt blikket ned af Sean, som tydeligt var kvindernes ven. En hver gut alle kvinderne ville falde for. Og dog.
Noah vendte sig om, og krydsede armen for at holde øje med fjender omkring dem. Hvis der var noget der irriterede ham, var det når folk stod og lyttede til andres samtaler. Godt nok gjorde han det en hel del selv, men tingen galt aldrig for ham.

Han grinte let, af Caros kommentar. Åh, manden var en skytsengel!
"Det må være pænt...uheldigt, at blive sat til at vogte en der lever så godt som evigt" smilte han og så fra den ene til den anden.
"især...Når hun nu er en af os" han mente sig selv. Han mente mørkets væsener. Hvad han aldrig havde været, uden først at være noget svagt menneske, hund eller noget andet. Altid dæmon. Han viftede kort med hånden, som om han kunne vifte englen væk, og så over på Caroline med et lille smil. Han gav ikke englen hånden. Han var ikke dum. Hellige ting gjorde ondt, og derfor rørte han sjældent ved engle, velvidende de nok var nogle af dem med flest hellige symboler.
"Intet personligt, Noah...Jeg spiller sikkert" kommenterede han kort, uden at give sit navn retur.
Han så igen på Caroline og trak let på den ene skulder.
"Så meget desto mere kan vi have det sjovt!" udbrød han drillende og slog ud med armene, som for at sige at hele byen var deres tag-selv-bord.
"Du er vel ikke blevet kedelig, bare fordi du nu har en samvittighed?" han udfordrede hende. Han elskede at tilbringe tid med Caroline...De var altid enige om at slå ihjel, at torturerer...uden at snakke om det, men nød bare at gøre det med en. Alle andre prøvede at ændre ham, fortælle ham det var forkert. Men ikke Caroline.

Caroline havde aldrig bedt om at nogle skulle komme og passe på hende, hun mente at hun højt og helligt kunne passe på sig selv. Hun behøvede hverken Noah til at beskytte hende, eller Mikkel til at have knyttet sig til hende.. Hvis hun skulle have nogle til at passe på sig så skulle det være Nicolas, men uden at hun ikke måtte gå udenfor. Caroline levede livet farligt, ja. Men hvis hun ikke gjorde så ville det jo bare blive for kedeligt!
Et smil bredte sig til Sean, det var dejligt nogle gad at være morderisk sammen med hende. Hun så halv fornærmet på ham, dog stadigvæk tog hun det ikke personligt.
"Jeg er ligeglad med om jeg har en 'samvittighed' eller hvad jeg har, jeg gør hvad jeg vil." Smilede hun til at udfordringen var accepteret. Så lagde hun hovedet lidt på skrå, og kiggede kort rundt da hun fik øje på et menneske længere nede. For tiden var hun i lidt af en ukontrolleret blodtørst, dog var hun lidt ligeglad med det. Så hun løb op til den uskyldige mand og tømte ret hurtigt hans krop for blod. Den dødekrop lod hun falde til jorden og slog ud med armene.
"Så er legene startet." Smilede hun dog tørrede hun ikke blodet fra sine mundviger. Det var unødvendigt lige nu, det var meget sjovere at skræmme folk. Lige nu var hun vel ligeglad med Noah, Nicolas.. Andre end Sean, hun skulle tilbringe tid med hendes morderisk ven.

Noah løftede det ene øjenbryn, i det at Caroline pludselig stod til at have dræbt en anden person. Noah var egentlig ligeglad over det, men på den anden side, så havde det stor betydning for den døde person. Han kunne ikke længere leve, eller sætte sine ben på jorden. Noah sukkede dybt, og tog sig selv til hoved. '' Caroline. Behøver vi virkeligt det her? '' Noahs stemme var irriteret over hendes handlinger, og egentlig også en del over Sean. Hans blik drejede sig dog hurtigt over på Sean, med øjne imod hans øjne, med en mindre skulen. '' Vampyre, dæmoner og alle jeres racer, lever ikke evigt. En dag dør i. Alle er bestemt til at dø en dag, i lever bare længere tid end alle andre. '' Noah smilede en anelse kækt overfor Sean, og vendte sig om imod den døde krop der lå længere fremme. Noah begyndte at bevæge sig over imod den, imens han kort sparkede til den, for at se om der stadig var liv i personen. Personen var sten død, endnu et suk løb over Noahs læber, men hvis Caroline havde lyst til at gøre det, måtte hun gøre det. Han kunne på ingen måde bestemme over hende, han skulle bare beskytte hende. Han blik rettede sig tilbage til Caroline igen, med et letter forhåbnings fuldt et, til at hun i det mindste ville give herren en grav, eftersom at hun havde dræbt ham.

Han så englen og følte den største lyst til at...irriterer ham, drille ham og gøre hans aften sur og trist. En følelse han mere eller mindre fik forstærket af Caroline. Han fik lyst til at være uartig...Sidst han var sammen med en engel, lavede de en kontrakt. Om et bestemt antal år fik han hendes sjæl. Og det var endda efter han havde tortureret hende! Visse engle var for dumme...
Han smilte til Caroline og ikke en mine gled frem, da personen døde. Desværre levede han ikke af blod og han havde ingen intension om at smide bukserne lige nu. Så i stedet lod han en kniv glide frem. Ingen tvivl om at det var sjovt, men de ville også snart risikerer at have den halve by efter dem, hvis de ikke gemte sig lidt...
"Lad os gå i gyderne og lokke folk ind i mørket...Ellers bliver vi snart overrendt af vagter" det var surt af være den fornuftige, men han havde ikke råd til at miste alt sans for fornuft. Han smilte til hende og gik selv over til den døde person et øjeblik, kiggede kort på ham og trak på skuldrene. Hvorefter han nærmest dansede omkring, da han gik baglæns væk derfra, mens han nærmest lokkede Caroline til at danse rundt med ham. Han var så meget i drillehumør, som en legesyg killing, at han slet ikke kunne forklare det! Og det var en skøn, fri følelse! Han så kort på englen og tilbød endda ham at være med...