Let the slaves, be free.//Aurora//

S Slavemarkedet.
O slaver og folk som sælger eller folk som vil købe slaver.
V solen er liget gået ned, ellers meget koldt.
Tid. 17,30
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Solen var næsten lige gået ned, slavehandlerne var lige så stille gået til pause så der var ikke særlig mange slaveforhandler tilbage. David sad oppe på et tag og kigget ned over markedet, hvor han prøvet og få styr på hvor mange vagter der var. *Hvor fanden bliver Aurora af, det er meget provokerne.* Tænkte David for sig selv, mens han kigget på dem han kunne idet mindste for noget godt ud af hans liv nu.  Noget som ville betyde noget, David tog sin mixture. Idet han tog den forandret hans syns sig på verden, hans sanser blive alle sammen bedre på nær hans øjne. David træk kort på sin ene skulder, hvis hun ikke snart dukket op ville han selv starte. Han måtte tænke på noget andet lige nu, da gik det op for ham hvad han kunne tænke på. Han lukket sine øjne, hvorefter han begynde at tænke på Blair, det var bedste at han ikke var i nærheden af hende lige nu, hun ville sikkert ikke forstå hvad der var sket med ham. Da mørket lige så stille begynde at tag form, hoppede David fra det ene tag til det næste, hvorefter han bevægede sig lige så adræt ned som en Ninja. Da han endelig nået jorden, løb han om bag en bygning, hvor han fik tal på alle vagterne bare for sikkerhedens skyld. Begge hans Sværd lavet heldigvis ikke en kæmpe lyd, så folk ville ikke opdage dem før det var forsent. David træk sit stål sværd, da han ikke behøvet at brug sit sølv sværd de vagter der stod var nemlig bare mennesker. Lyden af fodtrin, kunne han dog svagt høre, hvorefter han vende sin opmærksomhed om mod person som kom mod ham. David sende personen et svagt smil, "Er det dig Aurora." Lød det svagt fra David af, han sætte kort sit sværd ned igen "så jeg tror kun der er mennesker, men jeg vil vide hvad du tror alle  vagterne er kun mennesker, efter hvad jeg har set." Hvisket David til hende, hvorefter han bevægede sig lige så stille frem igen for at se om han kunne få styre på dem, "hvor mange slaver tror du vi kan få befriet." Lød det kort fra David af. Man kunne høre at David ikke var så glad for at lade, nogen af dem blive til deres skæbne men sådan, havde han altid været. Davids påklædning var fin nok til, hvad de skulle gøre men de måtte handle hurtigt inden slaverne ville blive flyttet videre. David bed sig selv lige i læben, så han kunne smage hans eget blod, dette ville være den sidste ting han gjorde inden han forlod selve denne by, han havde, nemlig brug for at få styr på sit liv siden han, havde fået denne mærkelig evne.