Haunted house// Beth//

Beth lyttede til, hvad James sagde. Hun måtte indrømme, at det irriterede hende hun havde spurgt, men fik kortene lagt på bordet. Geralt blandede sig i samtalen, han vidste åbenbart også noget. Så snart han holdt om hende gik et behageligt stød igennem hende, hun kunne godt lide, at han holdt om hende - hun ville være dum, hvis hun ikke kunne.
"Hør godt efter James... Arno. Hvad du kalder dig selv nu. Alt du har gjort. Jeg tror ikke på dig længere okay. Du begynder at lyde mere selvisk end jeg nogensinde troede om dig. Du ikke den person jeg troede du var. Tingene begynder at give mening nu. Du har altid været ligeglad med mig, indrøm det nu bare. Jeg kan regne ud at du kun reddede mit liv dengang, fordi, at du ikke ønskede at miste livet selv." Sagde hun med en hævet stemme, hun var vred. Ingen havde nogensinde set hende så vred før. Det strålede nærmest ud af øjnene på hende. Beth sank en klump. "Fortalt mig hvad?" Spurgte hun næsten åndeløst da Geralt sagde noget om den hemmelighed James tydeligvis havde for hende. "James du bør spytte ud lige nu. Og jeg er ligeglad med om det har noget at gøre med hvad du er nød til at gøre. For helved da os. Din ene søster er halv kriminel og din anden søster er væk.. din familie har kun dig og rode rundt med, og du lader dem. Jeg lader ikke engang min rode rundt med mig. Og jeg troede jeg var svag." Beth sank en klump og hendes øjne blev langsomt røde. Samt begyndte hun at snerre - som en ulv. Ligesom Ari faktisk. Præcis ligesom ham. Et knæk lød fra hendes arm og hun skreg op. Det næste skete så hurtigt. I næste sekund stod en kæmpe ulv - snehvid med røde øjne foran dem. Ari var mere kraftig end hende, men hun var også en hunulv. Rester af hendes tøj lagde tilbage på gulvet. Der var ingen i hele underworld som vidste, at hun var shapeshifter. Det kom endda som et chok for hende. *Hvad fanden sker der?!* Hun kiggede over på Ari, nok også den eneste hun lige nu kunne snakke med. Og Ari kunne snakke med Geralt. Beth kiggede omkring sig og i panikken, så sprang hun afsted hen til havedøren, som ikke ligefrem var svær at dunke indi for en kæmpe ulv og derved ødelægge. Beths have førte ud til en lille skov, hvilket var der ud hun løb. Hun anede trods alt ikke, hvad der skete med hende lige nu. Hun var så forvirret og bange.


//Bare forstil dig Ghost... uh! Tænkte jeg ville bringe det ind at hun er shapeshifter.. så here it is!

Da hun talte til James på den måde, så Geralt hvordan det såret ham men han havde jo selv været ude om det. Så Geralt, havde dog ikke ondt af ham han kunne se og høre på Beth og James at det var ved at, være rent ild i mellem dem. Så der tog Geralt intiativ og råbte til James, "Arno James, hvad fanden du hedder skrid kan du ikke se hvad du har gjorde." Det var i selv samme det øjeblik, at Beth forvandlet sig, hvor James forlod dem. Geralt holde øje med ham, til han forlod huset, næsten men da han var kommet ud hørte han Ari tale til ham. *Hun er en ulv, en ulv kæmpeulv lige som mig, hun løber og det så ud til hun ikke forstod hvad der skete.* Geralt bed sig selv hårdt i tungen, følg efter hende jeg kommer med det samme jeg har lukket og låste døren. Ari løb ud efter Beth, ind gennem stuen ud gennem have døren ned til skoven hvor hun havde sat sig. Geralt begynde dog at løbe efter gennem stuen, selv og ud gennem det glas de havde smadret. Men frem for de andre, skar han sig svagt, hvorefter han forsætte ud efter dem. Ari kiggede på Beth, hvorefter han begynde at tale til hende, "du er hvis en shapshifter, det er hvad der er sket." Geralt løb alt han kunne ud mod dem, selv om det sår han havde fået af glasset havde skadet ham ok meget. Da Geralt endelig var kommet der ud, faldt han næsten på næsen, på grund af tabet af blod. Ari kiggede på ham og talte så til dem begge, "Beth Geralt er ikke lige frem klog når han gør dette er han vel" Geralt sende en grimase til hans bror, "ved du hvad Ari vil du ikke bare holde kæft for engangs skyld." Hvor til Ari bare grinte, Geralt kiggede dog over på hende, mens han bevægede sig langsomt selv om han var kommet til skade, "klare du dig," lød det bekymret fra Geralt af, mens han lod hans hånd køre ned over hendes pels. Hun var en vildt smuk ulv, det kunne både Geralt og hans bro se, hvordan James kunne ha lade hende gå forstod Geralt ikke. "En anden ting James, eller hvad fanden han hedde er gået nu, han så ikke ud til at ville komme igen og hvis ha gør, for han med os at bestille. "
//James er outet//

Beth vendte sig rundt da Ari snakkede til hende. Hun nøs kort og lagde sig så ned med ørene tilbage imens hun kiggede op på Geralt da han kom løbende. Hun kiggede på Ari. "Det kan jeg se." Svarede hun og kiggede halv bekymret på Geralt. Beth løftede sit hoved kærligt op af Geralts arm for at sige hun var okay. "Fortæl ham, at jeg klare det." Sagde hun til Ari. Hun nød bevægelsen igennem hendes pels, og forstod lige pludselig hvorfor dyr altid elskede at blive aet. Det var en rar følelse. James var bare gået. Jamen så vidste hun da hvor hun havde ham henne. Åbenbart ikke der hvor hun troede. Beth rejste sig op og rystede kort pelsen da det stille begyndte at regne. Det var mærkeligt for hende at være en ulv. En kæmpe ulv. Hun følte sig stærkere end nogensinde. Det var vel også på tide. Beth spidsede øre. Syn. Alt var pludselig bedre var denne side af hende selv. "Bare et problem. Hvordan skifter jeg tilbage?" Spurgte hun både Ari og sig selv på samme tid. Det havde taget hende langtid nok at skifte form.. hvornår ville hun kunne skifte tilbage igen?

Ari nikkede til hende, hvorefter han talte til Geralt igen *bror hun har det godt nok, så hun klare sig, du burde dog selv få styr på dit ben.* Lød det drillende fra Ari af, hvorefter Geralt lavet en grimase til ham. Ari begynde at tænke sig om, "det var vrede der gjorde at du forvandlet dig ikke, så måske skal du bare fokusere på, at du vil forvandle dig selv, bare fokusere tror jeg." Lød det fra Ari af, hvorefter han vente sin opmærksomhed mod Geralt igen for at forklare, hvad han lige havde sagt til hende, Geralt nikkede og gav hende et kys på hovedet. "prøv bare at fokusere, så tror jeg at du bliver dig selv igen." Geralt tog sig dog til hans ben, hvor han kunne mærke at stingene var blive brudt, så gav det mere mening, hvorfor han var ved og falde sammen. Men idet han opdaget det, kollapset han på græsset, hvor han prøvet at holde smerten inde. Ari, havde dog ikke opdaget det, men han kunne dog lugte hans brors blod lidt bedre. Ari kiggede over på Beth, hvor han smilede, "så prøv at gør det jeg tror det virker." lød det fra Ari, hvorefter han kiggede Beth i øjne, da han nemlig ville holde øje med hende.
//sorry det korte svar, men skal ha noget at drikke, da mit hoved, gør ondt igen :///

Beth prøvede virkelig at tage sig sammen. Det var alt sammen nyt for hende. Det var dog først da Geralt tog sig til sit ben og derefter faldt sammen, at alle hendes menneskelige instinkter trådte i kræft og gjorde, at hun skiftede sig om. Uden egentlig at tænke over det. "Geralt..." Beth tog sin hånd op og så sine fingre, menneskeform igen. Dog splitter nøgen.. Beth sank flovt en klump. Hun rystede dog tanken af hovedet. Geralts tilstand var vigtigere lige nu. Hun rejste sig op. "Bliv her ved ham. Jeg er straks tilbage." Sagde hun seriøst og satte i løb tilbage til huset. Hurtigt løb hun ovenpå og trak en kjole overhovedet. Greb en saks og noget forbinding og spurtede tilbage til Ari og Geralt. Efter hendes transformering, følte hun sig hurtigere.. Mere kvik. Det var vel også blot en god ting. Beth fløj nærmest ned på knæ ved Geralts side og klippede stingene over for at fjerne dem. Heldigvis var såret healet og det var ikke nogen slem skade. Det blødte ikke engang. Stingene var bare klar til at blive taget ud. Beth kiggede på hans sår og tjekkede det inden hun stramt viklede forbinding rundt om det. "Tror du, at du kan hjælpe mig med at trække ham tilbage til huset?" Spurgte hun Ari og greb fast i Geralts arm imens hun stille begyndte at trække ham gennem skovbunden."Det altid noget han ikke ser det her." Grinede hun lidt af sig selv. Men stærkere bare en smule var hun også blevet. Nok en fordel ved at være shapeshifter. Ikke fordi, det var meget bare en smule. "For himlens skyld. Jeg smadrede mit eget vindue..." Mumlede hun irriteret på sig selv. Hun gav slip på Geralt og fandt en kost som hun brugte til at feje alle skårene væk så hun uden Geralt kom mere til skade kunne få ham indenfor. Så snart han var inde fandt hun en kanyle med noget smertestillende som hun stak i kødet på ham. Blot for at sørge for, at han havde det fint når han vågnede igen.

Ari nikkede til hende, da hun fik forvandlet sig om lagde han første mærke til hans bror. *ikke nu igen Geralt, du må sku da lade vær med at skade dig selv så meget.* Ari gav et dybt suk og nikkede derefter til Beth, han skulle nok blive ved hans bror. Ari kunne dog ikke skjule et grin, da hun kiggede flovt ned, da hun jo var nøgen før. Men da hun stormet ind sætte han sig ved siden af hans bror, hvor han bare stod og holde vagt, med det samme hun kom ud igen fjernet han sig lidt. Geralt kunne dog ikke mærke, hvad der skete eller han kunne men det var meget svagt. Ari kiggede svagt til, han var ikke så glad for at se sin bror sådan her, da det ikke var normalt for dem. Ari lyttede dog til hende igen da hun bedte ham om hjælp, hvorefter han hjælp hende med det. Ari grinte lidt, hvorefter han svaret hende, "har du nok ret i han var heller ikke så glad for at blive skudt af den kvinde, som hjælp os op til jer." Ari fulgte efter hende og hjælp ved at ha bide sig lidt fast i hans tøj, så han kunne bære halvdelen af ham os. Han var høj men han vejret dog ikke så meget, da de endelig nået døren næsten, stoppede, Ari op, med ham for at lade hende fjerne glaskårne så han ikke kom mere til skade end han var. Da det var gjorde hjælp han hende, med at få ham ind, hvorefter de bare stod og ventet til hun kom igen. Ari grinte let igen, han vidste at Geralt havde sprøjter men han fik det dog stadig nu Ari sætte sig lidt væk fra dem, hvorefter man kunne høre at Geralt lige så stille var ved at komme til sig selv.  Da Geralt endelig kom sig, så han op i Beths  øjne, "øhh hvad skete der da jeg faldt sammen ud over du fandt ud af, hvordan du kunne blive dig selv igen." Lød det kækt fra Geralt af, hvorefter han rejste sig op det ville snart til at regne, det kunne man mærke udenfor og ellers kunne man se det nu. "Beth, skal vi ikke få fikset dit vindue med mindre, du har fået det gjorde." Sagde Geralt og smilte svagt til hende, hvorefter han rejste sig op. Det var ikke gået op for ham, at han havde forbinding på sjovt nok.

Geralts kække bemærkning fik hende til at trække lettet på smilebåndet og køre en hånd igennem hendes hår. "Ari og jeg hjalp dig tilbage her til." Smilede hun til ham og lagde hovedet på skrå. Det vigtigste var, at han var okay. Beth trak på skuldrene. "Jeg er ikke ligefrem uddannet til at fikse vinduer." Der var egentlig ikke mange som var uddannet i Underworld. Men hun var. Trods alt havde hun også givet sin tid til det, fordi det var noget hun ville. Beth kunne ikke undgå at føle sig en smule udnyttet af James, og selvom hun ikke var den bedste til det, så prøvede hun at lægge skjul på det. Beth kiggede rundt og fandt nogle gamle tæpper. "Vi kan hænge dem op foran. Og så fikse det imorgen. Jeg har ikke ligefrem råd til at betale for et nyt vindue... så jeg bliver vel nok til at tage nogle flere vagter." Halv frusteret kørte hun sin hånd igennem håret igen og slog blikket kort ned, inden hun kiggede over på det ødelagte vindue. Som om, at hun ikke knoklede nok for bare at kunne holde et hus for sig selv. Normale folk ville nok vælge en lille lejelighed i hendes situation. Men hun havde noget at bevise. Og selvom folk sagde hun behøvede en mand i huset for at holde tingene kørende, havde hun altid været yderst selvsikker på, at det hele nok skulle gå - og det var hun stadigvæk. Hun skulle nok få det ordnet, på et tidspunkt. Så længe hendes mor ikke besøgte hende imens vinduet var i stykker - så skulle det nok gå. Beth satte sig opgivende i sofaen imens hun kiggede på Geralt. Trist hun ikke længere forstod hvad Ari sagde til hende. Det var i shapeshifterform han kunne nå til hende. Det var egentlig trist.

Geralt lyttede til hende, hvorefter han kiggede sig omkring. "Jeg har penge til og kunne få det lavet, men det gør jeg bare imorgen, hvis du ikke har noget imod det." Lød det kækt fra Geralt af, hvorefter han bevægede sig hen til hende og gav hende et kram. Ari ville dog ikke holdes udenfor, så han hoppede op til dem begge to. Ari talte til Geralt, hvorefter han smilede svagt til beth og grinte lidt. "Ari syndes du er sød og en god person," så var det sagt. Geralt kiggede på hende, hvorefter han så sig kort omkring i huset igen. Geralt gik hen for at hente noget til vinduet, mens  Ari bare sad og snakkede med hende. Dog var det kun på den måde at legem Ari ville nemlig godt lære hende og være en ulv, og derfor begynde han at vise ting siden hun jo ikke forstod ham sådan rigtigt. Geralt var dog igang med noget helt andet, mens de snakkede og trænet. Efter der var gået et par timer, var Geralt kommet tilbage, han havde været ude efter nogen matrialer til og få vinduet ordnet. Geralt sende hende et svagt smil, da han kom ind til hende og Ari igen. Geralt kiggede hen på Beth, da han kom ind,  til hende igen. "Jeg er nu glad for at du fik ordnet det med den Idiot,  men han fortjente dig ikke du må finde den rette og det vil du." Geralt sætte sig ned, ved siden af hende, hvorefter han sende hende et kækt smil. Han ville lyve hvis han sagde, at han ikke kunne lige Beth, men det var nok bare det at hun havde reddet ham. Eller det mente han da selv, Geralt bed sig selv i tungen, hvorefter han sætte sig ved hende. "Ari kan holde dig varm i nat, hvis det nu begynde at storme." Sagde Geralt, hvorefter han sætte sig ved siden af dem.

Geralt satte sig ved hendes side, og det gjorde blot hun kiggede overpå ham. Hun rystede blidt på hovedet. "Ja. Det irritere bare mig det tog det meste af mit liv for at indse, hvilket fjols han var. Det føles bare som om det meste af mit liv lige blev vendt til en stor løgn." Svarede hun ærligt og trak stille på den ene skulder. Beth lagde sit hoved på Geralt skulder og smilede til det næste han sagde. "Det er jeg sikker på han gerne ville. Men det behøver han ikke." Svarede hun. Beth kiggede ind i flammerne fra pejsen. Ovenpå hvor værelserne var. Selvfølgelig ville det blive en kold nat. Der var et vindue som var gået i stykker. Men de skulle nok overleve. Detville bare blive koldt - specielt fordi vejret var koldt. Det kunne være de alle tre skulle sove inde på et værelse.. bare for at holde varmen inde i et rum - i stedet for koldt i dem allesammen. Det var en ide. Dog vidste hun ikke om Geralt og Ari ville gå med til den. "Vi kan allesammen sove inde på det ene værelse. Det bliver en kold nat, så for at samle varmen et sted i stedet for at sprede den over hele huset - lyder som en ide, hvad synes i?" Spurgte hun og kiggede på Geralt og Ari skiftevis.

Geralt så over på hende da hun lagde sit hovedet på hans skulder, da hun gjorde det så han ned og smilede blidt til hende, hvorefter han kyssede hendes pande kort. Da hun talte om at sove alle sammen inde i et rum, Geralt kiggede sammen med Ari hen på hende, hvad var det dog hun havde spurgte om. Geralt forstod det godt på en måde, det samme gæld Ari. Ari lavet et kort hyl for at vise at han godt ville. Mens Geralt talte med ham, gennem tænker. *Geralt come on, du vil jo godt," lød det fra Ari. Geralt selv svarede dog igen *og hvad så, hvorfor skulle jeg gøre det du ved, hvordan vores liv er.* Sagde Geralt igen, men Ari var fast besluttede på at de skulle lytte til hende. Geralt så derfor over på hende og nikkede så svagt, "ja det lyder som en fantastisk ide, men burde en ikke at holde vagt ved vinduet eller tror du ikke der sker noget." Lød det drillende fra Geralt af, grunden til han talte på denne måde var mere for at skjule at han var lidt bange. Ikke kun for at skulle være i samme rum som hende her, men mere fordi han ikke anet hvad hun forventet af ham. Geralt så over mod hende igen og kysset hende kort på kinden. "Og Ari vil vildt gerne, være i samme rum som dig, aner ikke hvorfor, måske er han begynde med at blive lidt forelsket i dig." Lød det drilende fra Geralt, hvorefter Ari svaret med at knurre af ham og vise sine tænder. Geralt nikkede til hende, hvorefter han kiggede på hende "så skal jeg lave noget mad du ser smadret ud og så ser du os ud til og kunne bruge noget mad Bethany." Ari talte dog bagefter til ham igen, da han sagde det til hende, *så du vil lave mad det skal nok blive sjovt, det brænder sikkert på.* Geralt rækket tungen af hans bror Ari, hvorefter han sende et smil til Bethany igen

Hun kiggede på Ari som knurrede, og svarede med en let rysten på hovedet efter kysset på hendes kind. Beth lagde hovedet på skrå. "Du behøver ikke lave noget. Jeg er ikke sulten så." Smilede hun let. "Desuden. Vi behøver ikke holde vagt. Det ikke fordi, at der kommer nogle dræber os i vores søvn. Det skete næsten engang, men også kun næsten engang." Blinkede hun drillende, det var dog rigtig nok. Beth rejste sig op og smed et stykke brænde på i pejsen for at holde ilden. Beth rejste sig op og bed sig i læben inden hun passerede sofaen. Det var ved at gå op for hende, at Geralt måske snart ikke længere behøvede at bo ved hende - det kunne være han tog afsted om få dage. Hvem vidste? Sagen var den, hun var blevet så van til hans selskab at hun ikke ønskede at han skulle smutte. Hun ønskede han skulle blive. Bethany holdt om sig selv imens hun kiggede rundt i huset. Der var kølligt, tydeligt at vinteren ikke var ovre endnu - desværre.

Geralt kiggede over på hende da hun svaret ham, "okay så så laver jeg ikke noget mad. og vi få ikke nogen indbrude godt at vide."  Lød det svagt fra Geralt af, hvorefter han sende hende et smil hun skulle bare vide, hvad der kunne ske når han var i nærheden. Geralt kiggede sig omkring da hun rejste sig op, han kunne snart tag afsted og det ville han nok gøre, men en del af ham ville dog gerne blive. Geralt kiggede ned på hans bror,*Ari jeg ved ikke om vi skal tag afsted det er jo mest sikkert for hende at jeg ikke er der.* Ari nikkede til ham, *det har du nok ret i Geralt, men jeg tror hun har behov for os så du skal selv vælge vil du være en god person, og blive her, eller vil du tag afsted for jeg bliver her så er i det mindste en af os hos hende.* Geralt så på ham da han var færdig, med at snakke det var jo sandt nok at han var klar til at tag afsted, og at han kunne gøre det, men Ari kunne dog blive her. Geralt så hen på Bethany, hvorefter han sank en klump og talte så til hende, "lige meget hvad der sker vil Ari blive her ved dig, det kan du lige så godt vænne dig til." Lød det kækt fra Geralt af, hvorefter han kiggede over mod Ari som var gået over til hende. Geralt, vidste ikke med sig selv, men Ari ville kunne holde hende i godt humør og de, havde mere til fælles end man skulle tro. Geralt sank en klump, hvorefter han kiggede på Beth, hans andet liv gjorde at han ikke ville kunne blive hos hende da hun var i fare så. Men det at Ari var der, gjorde det os bedre på en måde for Geralt. Geralt sank en klump, hvorefter han åbnet sin mund "jeg ved ikke selv, om jeg bliver men ellers lover jeg at tjekke op på dig hver uge, og nogen gange flere." Lød det svagt fra Geralt af, hvorefter han sende hende et smil og gik hen mod hende så de stod lige ud for hinanden.

Hun åndede tungt ud til det han sagde omkring Ari kunne blive der. Det var bedre end ingenting. Hun smilede let imens han gik over imod hende til han stod lige foran hende.
"Hvem siger, at jeg har brug for du kommer og tjekker op på mig." Spurgte hun lidt drillende og sank derefter en klump. "Men jeg må indrømme, at jeg har haft en rigtig god tid med dit selskab." Nikkede hun i et smil og kiggede ham i øjnene. "Så du må meget gerne komme og tjekke op på mig." Beth trak på smilebåndet imens hendes øjne ikke forlod hans et eneste sekund. Beth ville gerne indrømme, at hun følte noget for Geralt, men hun vidste også, at han sikkert ikke følte noget for hende. Så hvorfor overhovedet risikere at ødelægge noget for dem lige nu. Beth kørte en hånd igennem sit hår. "Øhm.. jeg går op og redder sengen." Hun sank en klump og drejede om på sine fødder og gik ovenpå. Hun tog alle tæpperne ind på det ene værelse, så de kunne holde sig varme. Hun havde samlet nogle på gulvet til Ari. To mennesker og en kæmpe ulv kunne ikke ligefrem dele seng. Beth lagde sig i den ene side. Geralt måtte selv bestemme, hvornår han ville sove og det samme med Ari, og det var egentlig ikke fordi, at hunvar træt som sådan. Hun havde bare meget i hovedet lige nu.

Geralt sende hende et skævt smil, "jeg tror nu ikke du kan klare dig selv helt selv om du har Ari, så jeg vil kigge forbi." Lød det drillende fra Geralt af, hvorefter han bevægede sig tætter på hende. Geralt bed sig selv svagt i læben, " i lige måde Bethany jeg har os kunne lige vores tid sammen, men jeg har nogen ting jeg skal orden og så vender jeg tilbage." Lød det svagt fra Geralt af, hvorefter han sende hende et kækt smil. Geralts øjne så ind i hendes, hvis ikke hans liv var sådan et kæmperode. Geralt, havde føleser for hende, men der var ingen grund til at hun ville få smadre hendes hjerte igen. Geralt så over på hende, hvorefter han nikkede til hende. Da hun begynde at gå op for at gøre klar til dem, Geralt sank en klump hvorefter han gik hen for at blokkerer vinduet igen.  "Iorden Bethany, jeg vil se lidt på vinduet og hvad vi kan gøre ved det." Geralt så på hende og kyssede hende kort på kinden, hvorefter han bevægede sig hen mod vinduet, hvor han fik blokkert det med nogen få tæpper som de, havde aftalt og derefter begynde han at gå op mod hende. Ari var dog fulgte med hende, hvorefter Geralt bevægede sig op til dem. *Geralt, hvorfor kan du ikke bare, sige hvad du føler i stedet for at gemme det af vejen.* Geralt sank en kort klump, hvorefter han lagde sig ved siden af Bethany, i sengen. "Bethany, jeg føler du betyder meget for mig selv, om vi har kendt hinanden i få uger." Geralt kiggede hende i  øjne da han sagde det. Han vidste ikke helt hvordan, han ellers skulle sige hvad han følte det var nogen gange letter at undgå det. Men Ari, havde fået ham til at sige, hvordan han havde det med det. Geralt sende hende et skævt smil, hvorefter han kyssede efter hun havde vendt sig kyssede hende på munden. Geralt træk sig fra det da han, havde behov for luft "Jeg tror måske bare, at vi skal ha styr på nogen få ting." Lyd det kækt fra Geralt af, men hun kunne dog høre at han mente det Ari hylte da Geralt endelig, havde lukkede nogen ind i hans liv. Nu var det bare, at undgå og få hende ind i hans andet liv.

Da han kom ind til hende satte hun sig op og kiggede ham i øjnene. Hun sank en klump. Hun fugtede sien læber kort inden hun ville svre ham på det han sagde, men inden hun nåede at få de tænkte ord udover sine læber plantede hans læber sig på hendes. Beth kunne mærke, hvordan det knudede i en behagelig følelse i hendes mave, og gengalte det uden at tøve. Det var underligt. Det var nok en af de første gange, hvor hun ikke var den som havde gjort det første træk. Hun kiggede ham i øjnene da han snakkede igen. "You think?" Spurgte hun kækt og smilede skvæt til ham. "Men... du betyder også meget for mig Geralt." Tilføjede hun inden hun plantede sine læber mod hans igen. Hun kunne ikke undgå næsten at grine i kysset på grund af Ari.

Geralt grinte svagt, da hun svaret ham. Da hun kyssede ham igen gengælde han det uden at tøve, hvorfor skulle han dog lige være begynde med dette  hun kyssede ham os inden han kunne nå at svare. Da kyssede, havde varet et stykke tid træk Geralt sig kort tilbage. " Nej det er noget jeg ved Bethany," svaret Geralt kækt igen. Geralt så ned på Ari, som var begynde at ligge sig nu for at sove, *se var det så sværte Geralt* sagde Ari til Geralt. Geralt lavet en grimase, hvorefter han kiggede over på hende bagefter. "Du aner ikke, hvad du er gået ind til lige nu Bethany." Lød det drillende fra Geralt af, Geralt sank kort en kort klump og sende hende et kækt smil.  Ari var begynde at ligge sig til at sove han, havde været træt i en evighed eller det var nok lidt at overreagere for meget Geralt sank en klump, hvorefter han kiggede hende i øjne igen. "Se Ari er, hvis gået i seng" lød det kækt fra Geralt, hvorefter han kyssede hende igen på munden. Han lagde hans hænder omkring hende, så hun kunne ligge op af ham eller noget andet, det ville bare være godt hvis hun kunne føle sig tryg så i det mindste en af dem var det. Geralt kiggede dog op med det samme, han troede han hørte noget men det, havde sikkert bare været vinden.
//sorry det korte svar, min krea er fuckt op nu. :///

Beth rystede på hovedet af ham. "Jeg er ligeglad med hvad jeg er gået ind i. Det må vel bare være et tegn." Smilede hun til ham og puttede sig derefter helt ind til ham, det var dejligt varmt. Aldrig havde hun set det her komme, men virkeligheden havde banket på og givet hende noget hun kunne omfavne, en som måske på trods af alt kunne være i stand til at elske hende i sidste ende uden at forlade hende eller lyve. Komplikationer kunne selvfølgelig altid komme, men hun ville tage imod dem med kyshånd, hvis det betød hub kunne være sammen med Geralt i sidste ene.
Beth lagde sit hoved mod hans brystkasse og åndede lettet ud. Hun havde aldrig følt sig så sikker som hun gjorde lige nu. Aldrig følt noget så ægte. En lyd som kunne forveksles med vinden sneg sig ind under hendes hud, men lukkede dog svagt de blå øjne i for at prøve at sove, men sov dog ikke endnu.

//mobil svar, håber det kan gå

Geralt sende hende et kort smil, hvorefter han lagde sig ned sammen med hende. Stormen var lige så stille ved at blive værre, det var umuligte ikke at høre det med mindre man var falde i søvn. Geralt kiggede ned på hende, hvad dette liv ville indebære for ham. Geralt sank en klump, hvorefter han lige så stille selv faldt i søvn sammen med hende. Geralt så på hende, mens han prøvet og få styr på alt det i hans liv, som han havde været ude for. Geralt faldt selv i søvnn lige efter, at hun var falde i søvn.  Han drømte dog ikke noget godt, hvilket måske var vildt dårligt. Han vågnet dog midt om natten, da han havde haft marridt han kiggede ned på Beth som stadig lå og sove godt ind til ham. Geralt tog sig selv til hans ansigt, som var badet af sved han anet ikke, hvad han skulle gøre af sig selv lige nu. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han sætte sig op i sengen ved kanten. Mange ord flød gennem hans hovedet, nogen af dem var, hvorfor drømmen var vendt tilbage andre var at han nok snart skulle skaffe sig af med de papier som var farlige bare at kende til. Geralt kiggede ned på Bethany, hvorefter han kyssede hende blidt på panden som hun ikke ville vågne. Geralt tog sig til hovedet og kiggede over mod Ari som kiggede igen.*Samme drøm igen Geralt," lød det bekymret fra Ari af. Geralt bed sig selv i læben og rystet på hovedet, *jeg klare mig jeg har det helt fint der var ikke noget.* Lød det fra Geralt af, Ari kunne høre at han ikke skulle sige mere siden hans bror ikke ville tale om det. Men han var dog ikke færdig, *en eller anden dag bliver du nød til at lukke nogen ind Geralt.* Geralt svaret ham ikke, hvilket gjorde at Ari lagde sig til at sove igen. Geralt kiggede over på Bethany, han ville blive her lidt i nu, han ville ikke efterlade hende nu når hun lige, havde det bedre med at han var blive. Geralt lagde sig ned hos hende igen og prøvede så at sove gennem det sidste af natten, denne gang fik han dog ikke Marridt.
//det går regner med vi, hoppe til næste dag .//

Beth var faldet i søvn, det gjorde hun ret nemt siden Geralt og Ari var kommet til, det hele virkede bare mere sikkert selvom det sikkert langtfra var. Beth bemærkede let da han vågnede, men ikke nok til at vågne helt, dog kunne hun mærke på ham, hvordan hans hjerte galopperede afsted, dog overtog hendes tunge øjenlåg hende atter ind i en drøm.
Næste morgen slog hun blidt øjnene op og drejede sig rundt om i sengen for at finde Geralt ved sin side. Et kort øjeblik havde hun troet at igår var en drøm, men han var her endnu. I hendes drøm, eller det hun kunne huske af den... Havde de siddet på kantstenen ved siden af hinanden, imens deres hænder var flettet ind i hinanden, hvilket betød hun var bange for at glide væk fra ham - og det var også sandt. Beth plantede sine løber mod hans pande, hvorefter hub lagde sig ind til ham igen. Der lagde hun i nogle minutter inden hun stod op og da hun trådte ud af hoved døren skiftede hun form og gav sig selv friheden til at løbe en frisk tur i det nærmeste skov område. Hun var væk i hvad nogle timer før hun kom tilbage til huset til den lukkede dør. "Ari, få Geralt til at åbne døren. Det bare mig." Sagde Beth til Ari. Det var ikke nødvendigvis en stor hvid kæmpeulv med røde øjne, man lige så hverdag. Og der var folk som ikke var lige begejstrede for at se vilde dyr i by området.

Geralt rørte svagt på sig, da hun kyssede ham på panden og puttede sig lidt mere ind til ham. For en gang skyld kunne han slappe af i, hvad der føltes som en evighed. Geralt mærket svagt da hun rejste sig op, hvorefter han svagt selv var begynd med at røre på sig.  Geralt gik hen til Ari, hvorefter han vækkede ham på den måde de normalt gjorde, han rodet Ari i pelsen. Ari svaret som normalt med at bide ud efter hans arm, hvorefter Geralt grinte svagt "nogen er hvis kommet op." Ari fnøs af ham, hvorefter han sætte sig ned igen. *Du er virkelig dum, jeg sove lige så godt lige nu, men hvor er din kæreste.* Drillede Ari, hvorefter han sætte sig foran Geralt. "Hun er ikke min kæreste da ikke i nu, nogen gange er du meget dum at høre på." Sagde Geralt, hvorefter han begynde at kigge sig omkring inde i huset. Bethany, var hvis taget afsted for ikke så længe siden, men det måtte Geralt nok vænne sig til han begynde med at træne, selv om Ari op til flere gange prøvet at få ham til at tag noget morgenmad. Geralt var lige gået i bad, da han hørte en ulv hylde, hvorefter han hørte fra Ari i tænkerne at det var Bethany. *Skynd dig nu og gå ud og åbne op, din nød.* Geralt lavet en grimase, hvorefter han fik tøj på og fjernet en god potion af hans hår da det var begyndt at være i vejen. Geralt skynde sig ud til døren, i bar overkrop hvor han åbnet den, og hen kom Bethany Geralt sank en klump da det gik op for ham, at han måske skulle ha taget en trøje på da det var koldt. Geralt kiggede på hende, hvorefter han lukkede døren, og han gik op for at  tag noget tøj på. Geralt sank en klump, da han tog hans nye tøj på, eller det var det samme han havde haft siden han sidste var der. Geralt vidste at han skulle få styr på sit liv, inden han kunne få hende lidt mere end i hans liv, hvilket nok betød at han skulle snakke med leder af byen. Droningen for at være helt ærlig, Geralt sank en kort klump og bevægede sig så ud mod trapperne igen som han gik ned af. Idet han nået enden så han bethany stå foran ham, "Så var det en god morgen tur." Lød det kækt fra Geralt af, hvorefter han kyssede hende på kinden og gik ud mod køkkenet for at tag noget at drikke.
//håber det er ok, at jeg siger at Beth har ændret form. //

Beth kom indenfor og efter nogle minutter fandt hun sig i sin menneskeform. Det føltes mere frit omkring hende efter hub havde opdaget hendes sande race, betj greb et tæppe fra sofaen som jun svang omkring sin nøgne krop. Hun smilede til Geralt da han kom ned igen. "Sovet godt?" Spurgte hun i det han kyssede hendes kind. Beth havde ikke sovet så godt i rigtig langtid, og havde ærligtLt ikke forventet at hun ville kunne sove så godt. "For det har jeg." Tilføjede hun kort efter og kiggede ham i øjnene.
Beth kastede blikket ned af sig selv. "Jeg burde få noget tøj på, minus ved at skifte form" plus snavset i hendes hår og jord på hendes hud. Ved nærmere eftertanke, så tror jeg. At jeg burde snuppe et hurtigt bad" hun kyssede ham hurtigt inden hun så smittede ud på badeværelet. Efter badet svag hun tæppet omkring sig igen og passerede stuen for at gå ovenpå så hun kunne finde noget tøj. Da hun havde skiftet kiggede hun sig selv i spejlet og gispede temmelig højt i et mindre skrig, da hun kort så en kvinde bag sig, men da hun vendte sig om... Var der ingen.

Geralt kiggede svagt på hende da hun spurgte om han, havde sovet godt viste han ikke helt hvad hans svar skulle være.  Han nikkede dog svagt, "yeah det var vel fint nok, men det er da godt at du har sovet godt." Sagde Geralt og sende hende et skævt smil da hun begynde at tale om at gå i bad, og nogen andren ting grinte Geralt svagt, "nej da du ser da vildt godt ud uden tøj, og derudover behøver du da ikke bad." Lød det drillende fra Geralt af,hvorefter  han gengælde det hurtige kys og så efter hende. Da hun var gået ud i badet, kiggede Geralt sig omkring i huset, han fik os taget noget vand så han kunne klare sig gennem dagen. Da hun kom ud og bevægede sig, oven på rullede han kort med øjne. Hun var nu nået særligt det var han helt sikker på, Geralt så sig omkring, hvorefter stormen begynde igen, i et kort øjeblik syndes han at han så nogen gravstene, et af dem par hans navn. Geralt så os en kvinde som sad ved den, men i det samme han bevægede sig mod døren ud, forsvandt det i baghaven. Geralt blinket med hans øjne, hvorefter han bevægede sig op mod Geralt da han hørte hendes stemme. "Bethany ,BETHANY." Råbte Geralt mens han løb op af trapperne til hende med Ari lige bag sig, Geralt vidste ikke hvad han skulle gøre så han talte til hans bror.* Ari, hvad er det der sker, please sig at du os så gravestene og mit navn på en af dem.* Ari nikkede bedrøvet med hovedet, *du har ret Geralt noget er galt men lad os tjekke til Bethany første okay.* Geralt nikkede og sætte kursen op mod ham, hvorefter han så på ham da han kom ind. "Bethany, hvad skete der, hvorfor skreg du." Lød det bekymrende fra Geralt idet, han gik ind til hende og holde om hende.  Geralt kyssede hende på panden, hvorefter han kiggede sig omkring, "hvad ved du om dette hus Bethany, jeg skal vide det please." Geralt så bestemt på hende, han sætte sig sammen med hende ned på sengen. Han måtte vide, hvad der var ved og ske og om dette hus havde en fortid.

//Wauw.. kan se mine sidste svar ikke er skrevet på computer... xD //


Beth sank en klump. Hun kunne føle, hvordan hendes hænder rystede let over hvad hun havde set, men hun måtte da være blevet sindsyg. Hun blev mindre rystet så snart Geralt holdt om hende. Dog skulle hun lige synke det hele. "Jeg synes jeg så en kvinde stå bagved mig. Dækket til med jord og blod.." Beth tøvede kort og så sig omkring med et flakkende blik. Derefter til hans næste spørgsmål - tøvede hun kort. "Jeg fik det til billige penge. De tidligere ejere er døde, så jeg fik det til en rimmelig pris. Jeg ved ikke særlig meget. Det jo ikke fordi, at jeg forventer, at jeg er flyttet ind i et hjemsøgt hus eller noget, men det virkede bare underligt." Tilføjede hun åndeløst, og lod sig sætte ned sammen med ham. "Jeg har tilbragt så mange timer på sygehuset siden jeg flyttede fra FireWood village, jeg har været meget træt de dage, så jeg ville slet ikke have bemærket, hvis der skulle være noget mystisk over dette sted." Indrømmede hun og sank derefter nervøst en klump.

Geralt begynde lige så stille at lytte til hende, hvad skulle han dog sige efter alt han, havde fået af vide om stedet selv personligt i gaderne. Sandheden som gik rundt omkring på gaden var normalt kendt, for de folk som arbejde som det Geralt gjorde normalt. Sandheden var nemlig at dem der, havde boede her var blive myrdet da de var i gæld til den gruppe Geralt arbejde for før i tiden. Men, hvorfor ville de Bethany noget han forstod det ikke, hvilket var meget unormalt for ham. Geralt sank en klump, hvorefter han kiggede på hende. "Stedet her er hjemsøgt Bethany, jeg har hørte om det før. Jeg er jo opvokset i denne by, så yeah jeg ved det men vi skal første ha dig i sikkerhed, hvis den kun er ude efter dig kan vi få dig afsted inden, ellers kan jeg nok holde, hvad det end er så længe som muligt" Nu var det sagt, hvis hun mente at det var den der boet der som, var den eneste der kunne få dem efter sig, ellers ville hun sikkert vide, hvorfor Geralt mente at han kunne holde den væk, eller var den eneste. Geralt kyssede hende på panden kort, hvorefter han kiggede hende i øjne, "det er op til dig det var bare min ide." Sagde Geralt, han var ikke bange for at dø, eller, hvad det ville koste ham for dette her. Han var klar på at afslutte, hvad der var begyndte for nogen år siden. Geralt kiggede over på hende, " derudover skal vi ha styr på hvem der boet her før, hvad de vil og så videre." Da det var sagte så Geralt kort på hende, hvor han håbet hun kunne finde ud af at kæmpe igen. Da alle ordene var sagt, var der med det samme et vindue ind til værelset som åbnet sig af sig selv, Geralt kiggede på hende og da han så det løb han over og lukkede det igen. Geralt løb hen til hende igen, hvorefter han kiggede på hende, "jeg tror på dig der er noget helt galt i dette hus."

Beth var taknemlig for Geralts bekymring, men det kunne da ikke være så slemt? Eller kunne der. Beth kunne mærke hvordan stormen tudede og nærmest fil huset til at knage. Hun klemte Geralts hånd da der pludselig blev helt mørkt omkring dem og vinden brød indenfor.
Når Geralt engang kiggede over efter hende var der en marmorhvid statue med blod ud af øjnene, på væggen stod der skrevet med blod 'du kan ikke hjælpe hende nu'.
Beth løb rundt. Da hun havde åbnet øjnene var Getalt væk, og hun var i en mærkelig gang, den tilhørte huset, men hun havde aldrig været der før, det mindede hende om en krypt. Beth stoppede op for enden da der var en hånd kørt henover muren smurt ind i blod, der så noget så frisk ud. Beth vendte sig om og så kvinden igen, og et skrig forlod hendes læber - men uden nogle kunne hjælpe hende. Beth satte i løb videre igennem krypten og kom til nogle trapper som hun løb op af, døren for enden var låst, men efter panikken var stor nok, fik hun til sidst døren åbnet.
Beth så dig omkring. Der var ingen. "Geralt!" Råbte hun og vendte sig mod et spejl. Hendes spejlbillede smilede uhyggeligt til hende, inden glasset blev knust. Beth løb videre rev i alle dørene til hun fandt en som ikke var låst. Flere smalle gange, hvor det eneste lys var fra faklerne som blussede uhyggeligt op. Følelsen af at blive overvåget var noget så ubehagelig, men der var intet at gøre... Ikke lige nu.
En lyd bagved hende fik hendes hjerte til at slå hurtigere end normal. Stille vendte hun sig om, da en maskeret mand greb om hendes hals og kastede hende mod væggen.