Haunted house// Beth//

Geralt fik kiggede sig omkring, men idet stormen brød ind og fløj over stedet og slukket alt lyset. Klemte Geralt Beths hånd, men der var ingen han kiggede sig omkring og s den hvide marmor statuen  lignet en falden engel. Hvilket fik Geralts hjerte, til at hamre mere end det skulle. Ari var stadig ved siden af ham, og man kunne mærke på ham, hvor meget dette os skræmte ham Da lyset dukkede op igen, så Geralt noget der stod med frisk smurt blod på væggen. Dette kunnne bare ikke ske. Det var en kæmpe marridt han, havde men han vidste godt at det ikke var en dårlig drøm. Geralt greb fat i hans kniv, hvorefter han skynde sig ned af for at finde dem. "Møde mig i sataner i stedet for at skjule jer, i mørket det er mig i er ude efter." Nu var det sagt Geralt, havde været med til at dræbe dem der boede her før, ikke som sådan men han, havde skaffet de informationer  de ville ha. Lyden af vinden lød, nærmest som om de grinte af ham da han ville gi sig selv, Geralt vende sig lyn hurtigt om, hvor han så en kvinder som lige fik skrevet noget. Ari knurret og hoppede over mod hende, men inden han kunne nå at skade hende forsvandt hun i mørket. "Vi tag bare jer begge to, du havde ret i at frygte at få et bedre liv dit liv som spion for dem bliver din undergang." Geralt sank en klump da han, havde læst det "nej, i vover på at gør hende noget høre i." Lynet slog ned lige uden for, da han havde sagt det og der dukkede den kvinde op som, havde været ved Beth i mørket. Geralt kiggede på hende, men da han så hendes ansigt stod han som forstenet, var det Beth. Geralt rystede på hovedet da hun prøvet og trække ham med ud. "Du er ikke hende, dæmon fra helvede af er det eneste du er." I det samme han fik sagt det lød der et skrig fra hende, og så forsvandt hun igen. Geralt sætte i løb mod det sted, han mente han havde hørte Beth, da han kom en så han selv en maskeret mand som vendte sig imod ham og kaste ham op mod muren. Geralt svaret igen med at gi ham en skalde, hvorefter Ari fløj på ham og så forsvandt han efter det Geralt tog sig til sin hals og greb fat om bethany, "Beth vi skal nok komme ud herfra nu, de er mere end to." Pludselig lød der en lyde uden foran døren, hvorefter Geralt greb fat i sin kniv igen, "jeg er ked af, hvad jeg har gjorde men det var ikke mig der dræbte jer." Sådan nu var det sket, han havde forklaret sig selv, hvis han fik lov til at gå med beth ville han smide dem i fængsel som, havde gjorde dette han havde nemlig papirerne til dem.

Ud af det blå forsvandt manden igen. Beth kiggede på Geralt og klyngede sig nærmest indtil ham, imens hun overtalte sig selv til det var okay at trække vejret. Hun fik fat i hans ord, men troede ikke på at det var derfor de blev hjemsøgt. " Geralt. Jeg tror ikke det er på grund af os, jeg tror bare det er selve stedet." Beth kiggede sig omkring imens det eneste tidspunkt hun kunne se noget var når lynet slog ned - og lyste rummet op med sine trusler.
Pludselig begyndte Beth at hoste meget - hun kunne ikke få luft. Beth søgte mod et spejl og begyndte at hoste blod op. Til sidst kiggede hun op da en slange snoede sig ud fra hendes mund og ned på gulvet. Beth gispede efter luft og var næsten ved at miste balancen. Hun tog sig til hovedet og kiggede sig omkring, alting var så sløret. Slangen forsøgte at kravle op på hendes ben. "Geralt... Jeg kan intet se... Jeg kan intet se" panikkede hun imens hun så sig omkring.

Geralt sank en klump, da hun stillte  sig op af ham. Geralt sank en klump, hvorefter han holde om Beth. da lyset næste gang slog ned, så han hvordan hun kom hen til vasken. Da det blive mørkt igen, Geralt kiggede sig omkring selv om det var helt mørkt. Men i det samme han hørte hendes stemme, blive rummet lyste op igen. Geralt sætte i løb over mod hende, da hun råbte efter ham. Han så dog en slange som var ved at nå op til hende, han huggede hovedet af den med sin kniv, hvorefter han så sig omkring.  Da den gik op i flammer, de måtte bare komme ude fra dette hus. Geralt sank en stor klump og træk Bethany med sig, Geralt sætte i løb over mod døren med Bethany. "Lad os komme ud fra Huset af, jeg har dig." Lød det Fra Geralt af, hvorefter han sætte sig til at støtte hende og gå hen mod fordøren. Ari fulgte efter dem, mens han holde øje med om der ville komme flere op men det så ud til at være blive lidt roligt. Geralt så en mand som stod foran dem med et, som greb fat i Geralts arm. Geralt så ham i øjne, hvorefter han talte til ham så svagt at det kun var Geralt selv der kunne høre det. Geralt sank en klump og nikkede, det her ville ikke ende godt for dem men, hvis bare Geralt kunne få dette gjorde ville Bethany overleve. Geralt sank en klump, hvorefter han tog sin arm frem og greb fat om spøgelset. Manden nikkede kort og idet, han lige så stille forsvandt fik Geralt mærket og ham ind i det. Mærket fra Cain. Geralt faldt ned på sine knæere, hvor han mærket denne kæmpe kræft fylde ham op. Geralt kiggede om mod Bethany, for at sige at det var okay, hvilket sagtens kunne ses i hans øjne. "Kom ud nu, Ari tag med Bethany, jeg skal nok komme ud til jer når dette er overstået, Arghhhhhhhhhh," lød det fra Geralt, hvorefter mærket begynde at lyse op. Han mærket os, hvordan manden som havde lignet ham på en brik, gå ind i mærket og blive en del af ham. Geralt stillte sig, op, hvorefter han svang kniven mod det første spøgelse der kom løbende mod ham. Men inden de nået noget som helst, gik de alle sammen i flammer da kvinden var blive ramt i hjerte af Geralt eller det var nu, ånden Caleb som havde givet ham mærket. Men med det samme han ramte hende, fløj han ud af Geralt igen, mærket ville kun gøre at han ville kunne snakke med spøgelser som han, havde sagt til ham. Men han ville os være let at besætte, hvilket var, hvad han havde gjorde Geralt fik endelig kæmpet sig op igen, hvorefter han kom ud til Beth og Ari. Stormen var i det samme stoppede, og der var fred over det helle i huset.

Beth vidste ikke hvad der skete. Blot at hun var nød til at løbe. Hun kunne intet se, og havde pludselig enormt ondt at blinde folk. Det eneste hun kunne høre var, at Geralt bad hende om at løbe. Selvisk eller ej, så gjorde hun det. Hun løb på trods af, at hun intet kunne ske - fordi hun stolede så meget på Geralt. Hun ville alligevel ikke kunne gøren noget når hun intet kunne se. Ari ved hendes side gjorde det tog lettere at høre, i hvilken retning han løb. Til sidst da hun endelig kom udenfor - væltede hun ned på sine knæ i græsset og lod sig ligge ned på ryggen imens hun lod tårerne glide ud af sine øjne - af chokket. Beth satte sig op. Vinden blæste ind foran hendes øjne, men hun kunne stadigvæk intet se. Hendes tåre var blod. Det værste var, at hun ikke kunne se om Geralt var okay, om han kom ud. Derfor sad hun blot med hånden for sin mund imens hun kiggede forvirret og bange rundt.
Jo mere stormen tog af, jo mere kunne hun se, og til sidst var hendes tåre vand. Beth blinkeed da hun kunne se en komme imod hende. Hurtigt rejste hun sig op og løb over i hans favn. "Du skræmte livet af mig." Sagde hun og klyngede sig ind til ham, hvorefter hun så kyssede ham dybt - hvor han virkelig kunne mærke hendes bekymring for ham. Hun ville ikke slippe ham lige nu. Det kunne hun ikke - og hun ønskede ikke.

Geralt kæmpede sig gennem huset, mens han kiggede sig omkring eller prøvet på det. Han så ned på hans arm, som nu var markert for livet  Geralt sank en klump, men da han næsten var nået ud af huset hørte han en stemme. "Dette skal du få betalte Silver, du skal passe godt på jer fra nu af jeg lover at komme igen om trettenår." Geralt åbnet sine øjne, hvorefter han fik sig selv det sidste ud. Da han så kom ud og mærket den friske luft, var han ved at falde men han fik sig selv holde oppe Da han mærket Bethanys kys kom han helt til sig selv, hvorfor dette var sket anet han ikke. Han mærket hvordan hun holde sig ind til ham, hvorefter han kiggede hende i øjne og gengælde hendes kys. Han, havde brug for at vænne sig til alle de stemmer der var omkring ham. "Bethany, vi må finde et andet sted jeg tror stadig ikke det er sikkert derinde. Jeg ved det lyder sindsygt, men vil du ikke godt høre på mig og tag med mig væk fra det sted." Geralt så hende i øjne, mens han sank en klump.  Geralt  mærket smerten fra mærket af Ari, holde dog øje med ham da han kunne se noget var galt. Geralt hørte dog en stemme tale til ham, som ikke var Ari.* Geralt var dit navn ikke, du må lære at styre denne evne har du nogen steder hvor folk, ikke kan forstyrre din træning.* Geralt tænkte sig kort om og nikkede så kort, *jo kender mange steder, men du har well os nogen.* Ari kiggede svagt på Geralt, det var lang tid siden han, var blive lukede ude af hans bror. Geralts opmærksomhed som sådan var ved Beth, mens han snakkede med Caleb. Geralt kiggede hende i øjne, hvorefter han kyssede hende igen.  "Jeg er okay, bare lidt smadret, men vil du love mig vi finder et andet sted." Lød det svagt fra Geralt af, hvor var han dog glad for at hun tænkte så meget på ham. "Hvad med dig, hvordan har du det." Sagde Geralt, hvorefter han skubbede hendes hår til siden så han kunne se begge hendes øjne.

Hun nikkede. De skulle stensikkert væk fra det her hus. En skam hun havde brugt så mange penge. Det var alt sammen væk nu. Hun kiggede op i hans øjne da han spurgte om hun var okay. Beth nikkede. "Vi klarede den jo allesammen. Så ja jeg er okay. Rystet, men jeg klare den." Smilede hun. Beth kunne stadigvæk smage og føle slangen mod hendes hals kravle ud, men hun bed det i sig. "Vi skal bare se at komme væk herfra. Måske kan vi overnatte på kroen eller noget?" Spurgte hun og kløede sig kort i nakken. "Eller nej glem det. Jeg fik ingen penge med ud.." Mumlede hun irriteret og kiggede tilbage til huset. Hun ville aldrig træde ind af de døre igen. "Jeg har en ide. Lad os campere." Sagde hun så og trak med et smil på skulderen. Beth virkede måske mere som en af de 'rene' men hun kunne sagtens campere og have det sjovt i naturen - at tro man kendte hende ville hurtigt blive ens fejltagelse. "Så hvad siger i, skal vi tage på udflugt?" Spurgte hun med et udfordrende skævt smil.

Geralt lyttede til hende, da hun begynde at svare ham han nikkede dog til hvad hun sagde og Caleb sagde. Geralt kiggede hende i øjne da hun sagde udflugt og campere, "jeg har nogen ting der skal gøres i byen, første, men jeg har nogen penge til et værelse så kan du ha et sted og bo til jeg har hentet mine få ting,  men det lyder nu ikke som en dårlig ide, vi er friske på den udflugt. Men for nu lad os gå over og overnatte på den nærmeste kro iorden." Sagde Geralt, hvorefter han så hen på Ari, "i fik hjulpet hinanden ud og det er, hvad der betyder mest for mig lige nu." Da Geralt havde sagt det, greb han fat i Bethanys hånd, hvor han lige så stille fik hans fingre flette ind. "Lad os gå, jeg skal nok vise vej Bethany." Lød det drillende fra Geralt af, efter hva der var sket her var han falde lidt for Bethany og hun betød lige så meget for ham som hans bror. Men han ville ikke fortælle dem om ånden, ikke før han var sikker på de ikke troede han var sindsyg, eller gik i Panik. *Lad os Gå Caleb, hvis du vil med mig som du jo er lov mig at du ikke er ude på at skade os.* Caleb gav ham et tydeligt svar, *nej jeg hjælp jer fordi, jeg vil gøre noget godt i dette liv som en ånd ikke som de andre.* Geralt smilte sagt til Bethany, hvorefter han kyssede hende, i på munden bestemt, hvorefter han begynde og gå med hende gennem byen mod kroen. Ari fulgte efter dem, men han lagde mere og mere mærke til, hvad Geralt ville gøre.
//out//

//out//