Please, don't screw this up ~ James

P:
Klik her for kjole
Klik her for frisyre
S: Winchester Manor, Sunfury City
Klik her for at se Winchester Manor (når man ankommer til godset)
O: en masse gæster, nogle få velkendte ansigter
V: mildt og lunt vejr, til trods for at de stadig er i de tidlige forårsmåneder
T: omkring halv otte om aftenen.

Lyden af balsalsmusik der spillede i baggrunden havde ikke gjort noget af det en smule nemmere - overhovedet. Til trods for, at Maddie havde tilbragt en uge på Winchester Manor allerede, følte hun sig stadig ikke hjemme. Hendes mave var vokset - ikke meget, men nok til at det kunne ses under kjolen. Og hun vidste, at allerede nu ville folk tale om det. Meget.
Hun følte sig mere, end blot malplaceret, da hun stod ved sin brors side og fik lykønskninger fra en Lord Lancaster, der selv stod med hans alt for unge hustru.
''Madeleine, min kære!'' Udbrød hendes far, og stilheden spredte sig imellem gæsterne. Balsalen forstummede helt, og Lord Winchester hævede sit glas.
''Til min datter Madeleine, og hendes kommende ægtemand James!'' sagde han inden han tømte sit glas med vin. Han havde altid været en fyldebøtte.
Madeleine derimod, rørte kun alkohol når hun følte for det - hvilket lige nu virkede som en utrolig lokkende ide. Men hun vidste, at alkohol umuligt kunne være godt for hendes ufødte barn, og derfor gik der en tjenestedreng omkring to meter bag hende konstant, med en kande med iskoldt vand - for at være sikker på at hun holdte sig hydreret.
Hun så rundt, en smule opgivende. Hvor blev James egentlig af? Festen havde været igang i en time, og hun havde ikke set skyggen af ham endnu...

P http://www.jardex.dk/images/upload/Smoking-1499-ny.jpg

James kiggede på uret, mens han arbejde dette var sidste gang han nogensinde ville være i denne del af byen. James sank en klump, hvorefter han gik ud og fik taget tøjet på til denne aften. James kiggede sig omkring i huset, hvor han lige var begyndt at føle sig hjemme men nu var han jo en Lord, og manden til Madeline som var arving til en kæmpe stor del af det fine kvarter og mere til. James kiggede ned af sig selv, hvorefter han gik ind og tog sit fineste tøj på, da han havde fået det på kiggede han over mod hans hest som stod klar. James fandt hurtig frem til en person, som han havde oplært og som nu kunne tag over siden han ville blive lord. James sadlet hurtigt op på hans hest, hvorefter han red mod Villaen. James var dog flyttet ind på en kro, indtil de skulle giftes, hvis hun da stadig ville og derfra ville han jo bo sammen med hende. James greb fat om hestens tøjle, hvorefter han sparket til hesten og med det samme han gjorde det red de.

Da James nået Villaen kiggede han sig kort omkring, bare for at se hvor mange der var da han nået til tyve opgave han, der var mange alt for mange efter hans smag. James kiggede på folkene, hvorefter han selv begav sig ind lige tidsnok til at høre en skål. James gik hurtigt om bag ved Madeline og gav hende et kys på kinden. "Undskyld jeg kommer så sent, jeg skulle lige ha klaret noget my Lady." Da James havde sagt det sætte han sig ned, hvorefter han kiggede sig omkring, der var vildt mange han ikke kendte, men på vejen ind var han blive ønsket tillykke af ikke mindre end fem par. Men nu sad han her, og oplevet en daglig dag for dem nogen gange, hvilket var meget mærkeligt for en som James der havde levet blandt de mindre heldige folk.

Madeleine smilede lettet da hun hørte hans stemme og han atter var ved hendes side.
''Det går nok, jeg tror ikke min far har opdaget din manglende tilstedeværelse.'' sagde hun roligt, stille. Igennem menneskeflokken spottede hun Caden og hans forældre.
''Du må have mig undskyldt, jeg er nødt til at hilse på nogen.'' sagde hun, hvorefter hun begav sig hen til Caden. Caden begav sig kort efter udenfor, hvorefter Maddie fulgte efter ham.
Omkring ti minutter senere kom hun igen ind. Hendes lillebror Mike kom hen til hende, ''Hvad vil du...?'' mumlede Maddie mens hun tog et glas champagne. Ét glas kunne ikke skade.
''Kære søster, Jeg ville sådan set bare lige snakke med dig om din tilstand.'' sagde han slesk. Hånligt.
''Forsvind, inden jeg gør ved dig hvad du gjorde ved mor..!'' knurrede hun, vredt og koldt. Hævn var hendes drivkraft i denne verden. Altid.
Var det ikke for hævn, havde hun ikke accepteret dette ægteskab, hun var rejst, og havde levet som Maddie og ikke som Madeleine. Men så snart hun havde sin arv, ville han få hvad han fortjente.
Han lod sine hænder glide op, som om han overgav sig.
''Ingen grund til at vrisse, det kan umuligt være sundt. Pas på, at du ikke ender som mor gjorde..!'' truede han hende lavt og så forsvandt han igen fra hendes side. Maddie stod som forstenet og stirrede ned på gulvet foran sig.

James smilede svagt til hende, hvorefter han vende sin opmærksomhed til de folk som igen ville udbringe en skål. Da han hørte Maddi undskylde, smilede han bare svagt til hende "det er helt iorden vil prøve og snakke med din far siden jeg nok komme til det før eller siden og jeg vil bare gerne ha det overstået. James gik hen mod Madelines far da han kalde på ham, "Arno min dreng vi skal ha os en snakke om hvordan du har det." James ville med glæde ha givet, hele sit liv for ikke og skulle til og snakke med Maddis far om deres slavemarkedet og en masse andre ting som han var lidt ligeglad med. Efter der var gået omkring en time, var de endelig blive færdig, de havde dog vildt forskelig meninger om det med slaver. James havde nemlig altid været imod det, så hvis ikke Madeline gjorde noget ville han tale med hende om senere at lukke slavemarkedet ned. Da han endelig kom tilbage igen, blive han mødt af flere lykke ønskeniger, men da han endelig var kommet gennem det gik han over mod sin plads. Men da han så Madeline og hendes bror skændes, bevægede han sig med det samme derover da hendes bror forlod hende gik James op til hende, "Madeline, er du okay du ser meget træt og såret ud." Det sidste hvisket han til hende, hvorefter han holde om hende og uden og tænke sig om kyssede han hende, han ville trække sig tilbage hvis hun ikke ville ha det dog. Han stoppede dog kysset bagefter der var gået et stykke tid, han kiggede ind i hendes øjne, hvor han ikke vidste hvad han helt skulle sige. "Jeg, har noget at sige, jeg tror måske jeg er ved og være falde for dig." James kiggede hende i øjne da han sagde det, hvorfor gjorde han dette hvad var der galt med ham. James bed sig selv svagt i læben, "vil du måske ud og gå en tur inden det bliver alt for koldt." James kiggede hende i øjne, mens han sagde det bag kyssede kunne hun os mærke, at han mente at det var rigtigt det han havde gjorde.

Hun nåede knap at reagerer, før hun var trukket ind i et kys. Om hun var okay? Nej. Hun ønskede sin egen bror død, manden hun skulle have et barn med var nu atter en fremmet for hende, og manden hun skulle have et proforma-ægteskab med var ved at falde for hende. Hun havde det slet ikke okay...!
''Jeg går ud fra, at det betyder at der inden længe skal være et bryllup?'' sagde hun, med et lille smil. Hun var ikke glad, men hun var heller ikke trist. Hun var træt, en smule opgivende.
''Lad os det.'' sagde hun, og stillede champagnen fra sig, for at følge med ham ud udenfor.
På med dit bedste ansigt, vis ikke hvad du føler indeni.
Så snart de var kommet udenfor, og langt nok væk til at de andre ikke kunne hører dem, så hun forvirret på ham.
''Arno, jeg troede vores ægteskab skulle være rent formelt? Hvad mener du med at du er ved at falde for mig!?'' hun havde det ikke godt med det - langt fra. Men, nu da Caden havde afvist hende på den måde, var der ikke andre valgmuligheder. Brylluppet med James var nu en realitet.
''Det er ligemeget... Undskyld min reaktion. Det var bare lidt... Uventet..'' sagde hun stille. Hun så op på ham, da han var en smule højere end ham.
''Arno, er du sikker på at det her er hvad du vil..? At være en Winchester, det er ikke barnemad.. Vi er kendt for vores kvalitetsslaver.'' sagde hun og så ham direkte i øjnene. ''Og som engel, må du have mere imod slaveri end nogen anden jeg kender!'' sagde hun opgivende. Hun havde ikke i sinde at stoppe med slavemarkedet, langtfra. Hendes far havde ikke tænkt stort nok, efter hendes mening.

James kiggede på hende da de gik udenfor sammen, da de så var langt nok væk kom det spørgsmål han, havde forudset der ville komme. Hvad mener du, med du er ved at falde for mig," var de ord som James hørte fra hende. "Det er lidt svært og forklare, men det er sandt jeg ved ikke hvorfor men jeg føler at du er en del af mig, om jeg ville det eller ej, det første der gjorde det var mere eller mindre den stædighed du udviste ved vores første møde." Nu var det sagt han, havde prøve og undgå det sagt til ham selv at de bare skulle bruge det som skuespil. James kiggede hende i øjne da han var helt færdig,  med at forklare det. James kiggede på hende da hun spurgte om han var sikker, på at han ville være en Winchester da det ikke var let. James bed sig selv svag i læben, hvorefter han så på hende, "du har ret jeg er ikke en der går ind for slaver, men hvis det er noget som er forventet af mig må jeg gøre det, ikke fordi jeg vil men fordi det er min pligt." Nu var det sagt, hvad var det dog han havde sagt, han vidste ikke helt hvad dette betød. James kiggede på Madeline, hvorefter han kiggede hende i øjne. "Madeline en anden ting, jeg godt vil vide gifter du dig kun med mig fordi du er tvunget til det, jeg skal ha det at vide nu, hvis du ikke vil ha noget med mig at gøre vil jeg forsvinde efter vi er gift, så det er meget op til dig." James kiggede på hende da han, havde sagt det nu måtte han vente på hendes svar. James kiggede hende i øjne, hvor han prøvet og lære hende at kende. "Jeg er nød til at vide, om du kun bruger mig, eller om du måske vil prøve og få dette til at virke." Nu var det sagt, James bed sig selv svagt i tungen, men dog hårdt nok til at han kunne smage sit eget blod. James ville ikke lade slaveri gå, så selv hvis det var, ville han kæmpe mod det, var det hvad han tænke nu to liv i et. James kiggede hende i øjne, hvorefter han kyssede hende på panden.

Maddie var rådvild - han var forelsket i hende? Hun så lidt ned i jorden, og mærkede hvordan hun fik det dårligt, over hans spørgsmål.
''Jeg... Første gang jeg så dig, var du ikke andet end en fremmed for mig, Arno... Dengang, var du en brik i spillet mellem min bror og jeg.'' hun så direkte på ham nu, med et oprigtigt blik.
''Men nu, jeg er ikke sikker.'' det var sandheden, hun var ikke sikker.
''Jeg ville giftes med dig, for at fratage min bror hans rettigheder til arven. For at tage hvad der retmæssigt er mit.'' hun så lidt ned.
''Men hver gang du kysser mig, hver gang du holder mig ind til dig... Så føler jeg, at dette måske ikke kun er et arrangeret ægteskab.. Jeg føler, at jeg måske... At jeg måske kunne få det her ægteskab - det her løfte mellem os - til at virke. Til at fungerer. Men kun hvis du også vil.'' hun så ham direkte i øjnene.
''Jeg gifter mig ikke af pligt - jeg gifter mig, fordi manden jeg skal giftes med, er dig.'' sagde hun med et lille smil. ''Og fordi, jeg vil skabe en familie.'' sagde hun og tog hans hånd stille, og gav den et blidt klem.
Caden havde afvist hende, få minutter før. Ikke blot afvist hende, men overbevist hende om, at brylluppet med James var det eneste rigtige - det bedste for dem begge. Hvad end der havde været mellem Maddie og Caden skulle glemmes - og som Caden havde givet udtryk for, så havde det ikke været venskab.
Først nu, gik det op for hende, at det hun havde sagt, kunne afslører hvad hun planlagde at gøre ved sin bror så snart hun havde muligheden. Hun så lidt ned.

James kiggede på hende, da hun begynde og tale lyttede han til hende. Det var Cirka det han, havde forudset hende sige til at starte med. Men da hun forklaret, at hun havde brugt ham som en brik i hendes bror og hendes spil, anet han ikke hvad han skulle sige. Han ville ikke komme ind på det, hun havde jo sikkert sine grunde. Da hun begynde og tale om at, hun godt ville giftes med ham sende han hende et svagt smil. Da hun klemte, hans hånd for at vise det, smilede han til hende. "det var det eneste jeg behøvet at vide, for jeg vil godt giftes med dig." James kyssede hende på munden, hvor han lagde en masse i det. Dog, ville han ikke gøre det mere voldsom end det var han ville dog være der for hende lige meget hvad. James kiggede hende i øjne da han træk sig tilbage, "tror du vi skal vende tilbage enden det ser vi er væk." lød det drillende fra James af. hvorefter han kiggede hende i øjne igen. Han, havde ikke troede at dette forhold ville fungere, da de jo ikke havde kendt hinanden i lang tid, men det var som om at det var totalt lige meget. James tænker var kun på hende lige nu, "men det betød meget for mig at du var ærlig og der er ikke nogen anden jeg ville giftes med end dig lige nu." Nu var det sagt, James ville ikke tænke på Beth, det ville dog aldrig være gået mellem dem, det ville det bare ikke. Han var hendes skytsengel, og hun var som familie for ham det var en af tingene, og jo mere han prøvet og være en del af hendes liv, følte han ikke at han fortjente, hende ikke efter alt han havde gjorde som Geralt havde fortalte hende. Men Madeline, var hans anden chance for at være en god person, han ville ikke forlade hende, med mindre Beth havde brug for hjælp da han jo var skyts engel. James så hende i øjne kort, hvor han bagefter kyssede hende igen.

Madeleine vidste, at en dag ville James fortryde det. Hun vidste ikke hvorfor, men en dag, ville James forlade hende og deres barn. Om det var for denne kvinde han alligevel ikke ville være sammen med, eller om det var p grund af Maddie, vidste hun ikke.
''Du har ret.. Vi må nok hellere komme tilbage.'' sagde hun med et smil, og gengældte kyssene som han ellers gav hende. Hun var i tvivl, om hvorvidt det var godt, dette forhold. Ægteskabet skulle jo have været proforma.. Og nu, nu lod det til at de faktisk endte med at holde af hinanden.
Maddie tog hans hånd, og flettede sine fingre ind i hans.
''Lad os se at komme indenfor, inden de tror at du er ude på at gøre mig endnu mere gravid.'' sagde hun med en drillende stemme, gav hans hånd et blidt klem og begyndte at gå - og regnede med at han gik med, da deres fingre var flettet ind i hinanden.

James forstod godt, hvis hun måske var bange for at han ville forlade hende og det barn som jo var Cadens. James smilede svagt da hun gengælde kyssende, hvorefter han lyttede til hende da hun  gav ham ret i at gå ind og putte lidt humor med grinte han svagt. "Yeah lad os det, vil helst ikke ha din far mere på nakken i aften." Lød det drillende fra James, men da de begynde og gå hen mod festen igen mærket han hendes fingre flette sig ind i hans han smilte svagt, hvorefter de gik ind til festen igen. Livet var ikke så forvirrende længere, hvilket James var lettet over.
//out//