Screw it... -Sakref-

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Sted: Angerforge Distrikt.
Tid: 14:35

Det hele startede meget roligt ud, hvis man kunne sige det på den måde. Hun var startede med at blive udstillet i forskelligt tøj, da hun pludselig så en åbning. Hvor hun havde tid til at flygte gjorde hun det, uden tvivl. Hvis hun havde tid til at tænke, havde hun tid til at flygte. Hun sprang ud af vinduet, i ført bekini, hendes top havde mønstre på sig, samt en snor der holde hang ned ved maven. Hvor hun havde et rødt stykke stof, til at sidde om hoften. Det sorte hår bevægede sig elegant, mens hun løb, som galte det hendes liv. Hvor personen der ejede stedet, havde tilkaldt vagter, som nu var efter hende.
Hvilket Ahri som altid ikke helt fattede, hvorfor skulle de følge efter hende, hun havde intet gjort. Det var dem der blev ved med at tvinge hende i nye klæder, enten meget tøj eller intet tøj. Ligenu havde hun næsten intet på, hvilket gjorde det koldt for hende. Dog stoppede det ikke hendes ben arbejde, hun skulle nødig blive fanget af disse… underlige mænd i rustning, eller hvad det nu var de lige havde på.
Hun så kort tilbage, hvor hun ende med at løbe ind i en mand der stod foran hende. Hun trak sine hænder op foran ansigtet, da hun faldt ned på jorden. Hvor hun roligt så op på ham, hun havde ikke set ham før. Men… DAMN IT! Nu var hun endnu engang faldet i fart, hun ville aldrig slippe væk fra denne person, som kaldte hende hans slave. Hvis hun så bare kunne være hurtig nok, og ikke løbe ind i folk, skulle hun nok kunne overleve dette sted.
Vagterne, greb fat i hendes arme, hvor de hev hende op at stå på sine ben igen, hvor de vende sig om og trak hende hen af jorden, mens benene gled hen over jorden. Den hvide hale, var slap, et tegn på at hun endnu engang opgav at tage kampen op. Det var typisk, så snart de havde fat i hende, ville det være dumt at forsøge at kæmpe imod, da de altid var stærke.

Sakref havde valgt for nogle timer siden at gå en tur. han havde taget sine ynglingskappe på som dækkede for ham og gjorde det svært for folk at se at det var kongen af Doomsville City som vandrede rundt i byen.
alting var fint og han var faktisk på vej hjem til slottet da en pige pludselig løb ind i ham som han ikke nåede at opdage. han væltede ikke da hans balance var perfekt og han var meget muskuløs så der skulle mere til. dog blev kiggede han nysgerrigt på hende. han havde aldrig set en som hende. en kvinde med katteøre og hale. han kiggede med undrende øjne imens vagterne tog hende og begyndte at tage hende væk.
"stop! hvad har denne kvinde gjort?! jeg kræver svar som konge af Doomsville City" sagde han og trak hætten væk fra hovedet.
han ville høre hvad der lige skete her og hvorfor sådan en smuk og speciel kvinde som hende blev jagtet af vagter og med sin suverænitet som konge kunne han gøre alt.

De sorte øre trak sig tilbage, mens hun pustede en sort tot væk fra sine øjne, pokkers tage mennesker og deres måder at fange hende på. Hvis denne mand ikke havde stået der, var hun så godt som væk fra vagterne. Dog var det endnu engang ikke muligt for hende, at slippe sin herres kolde klør.
Mandens undrende blik, fik ahri til at ligge hovedet blidt på skrå, hvorfor kiggede han sådan på hende? Havde han aldrig set en kvinde før?! Oh yea... På grund af isolationen, glemte hun tit at folk havde det med at undre sig over hendes øre og hale, hvilket hun ikke helt forstod.
Vagterne så op på Sakref, hvor er hurtigt bukkede. "Hun er slave, forsøgte at flygte og tøjet er ikke betalt for!" Lød det fra den ene, mens den anden stadigvæk holde fast i ahri, der endnu engang var forvirret over hvad der skete. Denne mand snakkede om kong, konge et eller andet, uanset hvad virkede han til at være vigtig, hvilket fik hende til at knurre af ham. Vigtige folk, havde det med at skade hende mere end andre! Så hvad ønskede denne person? At klippe ørene af hende, To bad! De groede ud igen!

Sakref kiggede lidt analyserende på hende. Han kunne fornemme hendes fjendtlighed over for ham. Højst sandsynligt på grund af hans høje stilling. Han smilte venligt til dem og kiggede så hårdt på vagterne.
"hvis det er derfor så her" sagde Sakref og smed en pose penge hen til den ene vagt.
"det burde være betaling nok for både tøjet og for hende. Medmindre i har tænkt jer at modsige min vilje så forlanger jer nu til at give slip på denne kvinde som er nu min ejendom" sagde Sakref kommanderende til vagterne og ventede kun på at de gav slip på hende. Han ville derefter række sin hånd hen imod hende med et venligt smil.
"Er du okay? Hvad er dit navn? Bare rolig jeg har ikke tænkt mig at skade dig" sagde han med et venligt smil og med stadig strakt hånd

Mændene så spørgerne på hinanden, kunne de virkelig give ahri væk, ham der ejede hende, var her jo ikke. Burde de sige noger, men det var jo kongen, de kunne ikke bare sige ham imod, men det var som havde de solgt denne underlige tøs til en fremmed, mens hendes herre ikke var der.
De nikkede og slap tøvende ahri, som så omkring sig, hun forstod som altid intet af det der skete, var hun fri nu? Havde manden købt hende som den anden havde? Betød det så det samme som sidst. Da han rakte hånden frem, gjorde hun som en hver anden kvinde i hendes situation ville gøre.
Hun trak ørene tilbage og bed hans hånd, hvor hun blev ved med at bore hendes tænder ned i hans hånd, mens vagterne greb fat i hende og råbte "undskyld sir! Vi burde have advaret dem! Hun bider og forstår næppe et ord af hvad man siger!" De rev hende i håret, så hun kort åbnede munden, så hans hånd kunne komme fri

Sakref trak faktisk ikke hånden tilbage af at hun bed.
Han Rakte bare sin anden hånd op imod vagterne som tegn på at de skulle ikke gøre noget. Hun bed faktisk ikke hul i hans hud. For ham så markerede hun kun med tænderne og det ville hun også kunne mærke at ingen blod kom.
Han lagde stille sin anden hånd på hendes hovedet og nussede blidt hendes ene øre som hos et normal kat. Gik fra at nusse hendes øre til at nusse hendes hoved og blev ved med at smile venligt til hende.
Han forstod nu lidt bedre hende da de fortalte st hun sjældent snakkede og forstod sjældent ting der blev sagt. Hun var meget interessant i Sakrefs øjne. Hun var jo helt speciel og det gjorde Sakref utrolig nysgerrig at forstå hende. Men indtil videre havde han allerede regnet ud at hun var ligesom et vildt dyr som var blevet tvunget til at blive kæledyr uden nogen tillid og blev højst sandsynligt udnyttet og mishandlet. Hvilket var logisk at hun så var så aggressiv og havde mistillid til folk. Han ventede stille på at hun gav slip på hans hånd med sine tænder

Ahri så på den anden hånd, der langsomt bevægede sig mod hendes hoved. Dog stadigvæk med hans hånd i munden. Hvad ville han! Ville han skade hende, hun bed en smule hårdere og klemte det ene øje i, til hans hånd pludselig nussede hende bag øret. Øjnene åbnede op og så op på ham, de gyldne øjne, der virkede en smule forvirret men endnu engang blide. Hendes tænder blev ikke presset hårdt ned i hans hånd, hun ønskede heller ikke at bide hånden af ham. Det var for at vise, at hun var en smule farlig, og ikke lige til at røre.
Hun lagde sine hænder på jorden, hvor hun langsomt slap hans hånd fri, fra de hårde tænder. Ørene løftede sig en smule, hvor hans hånd langsomt begyndte at nusse hendes hoved. Hun begyndte at spinde lavt, mens øjnene lukkede en smule i. Det var rart, hun huskede ikke sidst nogle havde nusset hende eller kløet hende bag øret, udover hende selv. Hun fugtede kort sine læber, hvor mændene så på Sakref, med et undrende blik. Burde de gå, eller holde øje med at hun intet gjorde kongen. Hendes evne var jo, som sagt en smule farlig, selv for vampyr og dæmoner, kunne hun være en pain in the ass.

Sakref smilte et venligt smil til Ahri
"kan du måske lide at spise kød? eller er du måske mere til fisk? hvis du har lyst kan du komme hjem til mig og spise der." sagde Sakref med et smil og forsatte med at nusse hendes hovede og langsomt gik ned til at nusse hendes kind. hun var sku meget sød at se på. hans egne smaragdgrønne øjne lyste jo selv og derfor gav en god farveblanding med lyset fra hendes gule øjne. han tænkte på om hvad for et dyr hun skulle være en blanding af for det virkede som om hun var en specielrace hvor hun var blandet med et dyr. var hun en kat? hun spindte jo som en eller var hun måske mere end det?

Hans ord forvirrede hende, udover det enkelte gude skønne ord... FISK! Da ordet fisk kom på banen, løftede ørene sig højt, halen begyndte at vifte fra side til side. Mens hun så op på ham, hun burde svare. Men hvad kunne man svare, når man ikke forstod spørgsmålet. Hans hånd var en smule kold, men alligevel havde den en smule varme i sig.
Da hun ikke kunne finde ud af hvad hun burde sige, var et nik alt hun kunne gøre. Det betød vel ja, ja til fisk... Fisk var godt, fisk var alt hun havde behov for. Hun kunne nemt blive et offer, lokkes ind i en gyde. Så længe man havde en fisk, var hun klar til at følge med.
Hun rejste sig roligt op, hvor hun greb fat i hans hånd, som blev presset imod hendes kind endnu engang, roligt nærmede hun sig hans ansigt. Mens de gyldne øjne, blandede sig med hans. Han lugtede ikke af fisk, så han havde ikke fisk på sig? Hvor var fisken så. "Hvor?" lød det fra hende

Han smilte til hende. Han lagde mærke til at hun reagerede på ordet fisk. Så det var nok det hun ville have mest af.
Da hun sagde hvor så rejste han sig op og rakte hånden imod hende.
"kom" sagde han kort så hun forstod det. Han vendte sig imod vagterne.
"forlad os. Vend tilbage til jeres herre og sig at hvis han har et problem med betalingen kan han komme hen til slottet og møde mig ansigt til ansigt" sagde han og ventede på at Ahri tog hans hånd hvorefter at han ville føre hende hen imod Darkwind Citadel

Ahri så på Sakref, mens han rejste sig. Hun havde endnu ikke helt forståelse i folks måde at reagere på, eller deres kropssprog. Derimod virkede denne person til at være nem at gennemskue. Han smilede en del, men på samme tid, havde han en halv dyster aura over sig. Som havde han været en del af dæmon racen, men også en blandning af varme. Hun anede virkelig intet, og denne person hjalp hende virkelig ikke.
Hans hånd der blev rakt til hende, blev taget imod. Dog med en del tøven, hun lærte nok aldrig at kende folks handlinger, men på samme tid, lærte hun nok aldrig rigtig folk at kende. Hun stirrede på Sakref, til han snakkede til mændene. "Ja sir... Undskyld ulejeligheden!" Lød det fra dem begge, hvor de endnu engang bukkede og drejede om på hælen, så deres metal klingede. De fandt det stadigvæk underligt, sådan at møde kongen udenfor, også på en eftermiddag.
Ahri fulgte med, men stoppede op, engang i mellem, for at kigge rundt. Hun var underlig på disse punkter, hendes opmærksomhed kunne tages hurtigt. En enkelt lyd og ørene rettede sig mod lyden, kun for at hun ville stoppe op og kigge rundt. Hvis en sommerfugl fløj forbi, stoppede hun også op, bare for at stirre på den mens den fløj rundt.
Hvilket gjorde turen længere, end den behøvede at være.

Det nåede at blive aften næsten før de nåede op på slottet. Dog var Sakref tålmodig. Han havde regnet mere og mere ud om hende og hvordan hun var.
Da de kom ind på slottet gik de ind af den store metal port og ind til en kæmpe tronsal. Den var kæmpe stor og pyntet med flotte store malerier af store slag og portrætter af folk som så vigtige ud. For enden af tronsalen var der en kæmpe trone der var pyntet med skorpioner og skeletter og ligende. Alt skåret i sort træ. Sakref knipsede til nogle let påklædte tjenestepiger.
"hent en kurv fisk til vores nye beboer. Hun må være sulten." sagde han og de bukkede som svar og løb afsted.
Han tænkte på at hun måtte snart være træt efter sådan en lang da så han førte hende roligt op af trapperne hen til sit soveværelse. Han ville ikke slippe hende af syne på noget tidspunkt

Ahri havde næppe brugt sin evne på et eneste tidspunkt, hvilket skabte en form for uro i hende. Hun følte sig træt, mens hendes krop næppe mente hun var træt. I stedet skreg den mere efter mad, end søvn. Måske også en smule efter at løbe igen, de havde jo gået en del.
Og hvorfor holde de i hånden? De fleste havde hende i en snor, eller stolede på at hun fulgte med. Selvom Sakref nok ikke skulle regne meget med, at hun ville følge med hele vejen. Hvis det ikke havde været for hans greb om hendes hånd, var hun smuttet efter sommerfuglen og ledt efter lyden.
Da de nåede til stedet, så Ahri rundt. Næsten samme størrelse som hendes gamle ejeres hjem, derimod mere lyst. Hvilket betød hun nok ikke skulle frygte at hendes blod ville blive snuppet, hun reagerede endnu engang på ordet fisk. Hvor tjeneste pigerne forsvandt, så de havde fisk? Burde hun følge efter, måske skulle hun jage dem, for at få fisken? Dog blev hun i stedet trukket blidt mod en trappe.
Endnu engang fulgte hun efter, nok af ren frygt for smerten der normalt kom. Hun ønskede den ikke, og forventede som altid at den kom på et tidspunkt, dog da de kom til værelset. Trak hun sin hånd ud af hans og kiggede rundt, værelset var stort. Hvem havde brug for så stort et værelse? Dog sagde hun intet, i stedet satte hun sig i et mørkt hjørne, hvor hun stirrede op på Sakref, med de gyldne øjne, der nærmest lyste i mørket.

Han lagde sig stille i den store king sized seng som var så stor at en gruppe folk på 6 kunne sove i den med stadig masser af plads at bevæge sig på.
Han var faktisk blevet lidt små træt efter dagen så han overvejede at tage en lur. Lokalet var faktisk dejligt hyggeligt varmt og havde en fin og blød belysning i sig så man blev hurtig rolig eller liderlig af belysningen.
Efter nogle få minutter kom en tjenestepige op med en lille kurv med ca 5 store fede fisk i op til dem og lagde dem henne ved Sakref.
Han tog en fisk frem og holdte den oppe som i at hvis hun ville have så måtte hun komme hen til ham. Han havde faktisk kun lige nået at smide trøjen så han var helt topløs og man kunne tydeligt se at han var meget muskuløs

Belysningen var trættende, hun kunne sagtens føle en beroligende effekt ligge sig over hende. Derimod kunne hun også mærke hvordan hendes mave ønskede mad, samt dufte fiske der nærmede sig døren. Da tjeneste pigen kom ind af døren og lagde dem ved Sakref, stirrede Ahri truende på ham. Han ønskede at snuppe fiskene, beholde dem for ham selv, også spise dem foran hende.
Hun rejste sig op i et sæt, hvor hun trådte truende mod ham. Hendes venstre hånd lyste op, som var der noget over den. Noget truende, hun rakte den højre hånd frem, som en måde og et tegn på at han skulle give hende fisken, ellers ville hun gøre hvad end hendes hånd kunne gøre. Hun løftede venstre hånd op en smule, klar til at angribe, for at få fisken. En sjælden gang, kunne Ahri se moden samt truende ud, og dette var en af de gange. Ellers var hun mere uskyldig, og svag i udseendet. Samt virkede hun træt, det meste af tiden. Så denne konge, fik set noget, hendes tidligere mage end ikke havde set, en helt anden side af hende.

Han blev overrasket over at hun truede ham. Ikke fordi han følte sig truet men han kunne godt se at han skulle ikke lege med hende mere.
Han lagde stille fisken på gulvet foran ham selv og satte sin fod ned på dens halefinne så hun ikke lukke løbe med fisken. Han ønskede ikke at skade hende men st vise hende at hun kunne stole på ham. Han var spændt på om han enten fik en ny en af kende eller bare et nyt kæledyr

Tsk her sad han og virkede til at have styr på situationen, hvor han lagde fisken ned på gulvet og lagde foden på den hale. Ikke at det ville gøre hende det store, hun var hurtig nok til at snuppe en fra kurven ved hans side, hvor hun pludselig sad henne i hjørnet og gumlede på en fisk. De gyldne øjne blev sendt ham, mens hun gumlede på den. Hvordan ville denne person reagere på hendes måde at stjæle fisk på, ville han straffe hende? Måske, måske ikke. Alt i alt, fik hun en fisk. Øjnene blev lukket i, hvor et lille smil formede sig på hendes læber, mens hun gumlede på fisken.
"Korijami..." Lød det kort fra hende, inden hun gumlede videre. Hun løftede sine øre, ved lyden af fodtrin. En person bankede på døren, hvor en mand nu stod i døren, med en stuepige der åbnede døren. "De sagde jeg kunne komme og snakke med dem, angående Ahri." Lød det fra den dybe stemme, Ahri knurrede en smule, hvor hun gumlede videre på fisken, denne gang var øjnene rettede imod en mand, han var høj, muskuløs som Sakref og bleg, udentvivl en vampyr. "Jeg ønsker ikke at være til besvær, men du kan få dine penge tilbage. Jeg ønsker bare at have min slave igen, ikke for at lyde respektløs." Han var dog en smule kold i tonen, mens Han skubbede posen med penge mod Sakrefs fødder.
Ahris øjne fulgte posen, og derefter lod dem falde på manden endnu engang. Ørene var kørt truende tilbage, hvor hun stadigvæk knurrede engang i mellem.

((Ahris evne er energi, hvilket kan gøre hende hurtig som et lyn nedslag i få sekunder. Derfor er hun hurtig når hun snupper fisken ^^!))

I det der blev banket på så tog Sakref hurtig på sin skjorte på igen. Ind af døren kom en vampyr ind. Han kunne lugte det lige så snart han kom ind af døren. Sakref var ikke glad for denne person. Ikke fordi han havde behandlet Ahri på den måde dom han nok havde gjort men at han var flabet nok til at komme ind i hans eget soveværelse. Sakref rejste sig op og kiggede kort på posen med guldmønter.
"forklar mig hr. Hvem du nu end er. Et; hvad du kunne have brug for den her slave? Hun er jo kun en slave og i den pose guld er der er mere end det hun faktisk er værd. Og to; hvem er du til at tro at du har autoritet her?" spurgte Sakref og krydsede sine arme. Han kunne ikke lide denne person vampyr og han kunne tydeligt se at Ahri heller ikke kunne lide ham. Hvis han fik muligheden ville han dræbe denne vampyr. Kun på grund af hans opførsel og attitude over for en konge.

Vampyren blottede blot sine tænder, da han bed sig i underlæben. Kongen havde selv sagt at han kunne komme og snakke om tingene, hvis han kom til slottet. Derimod var det hans stuepige der førte ham til hans sovekammer, hvor Ahri endnu sad.
Han bukkede hovedet kort, hvor han rettede sig stolt op igen. "Mit navn er Nicolas De Granuveros..." Han så kort mod Ahri, der trak sine ben en smule til sig og kun knurrede mere, mens hun gumlede på fisken. "Hun er måske næppe meget værd for en der ikke drikker blod, med hendes blod er energi vækkende. Hvis jeg skulle blive skudt, være dødelig såret for en gangs skyld, er hendes blods smag og evne nok til at heale mig hurtigere end jeg i forvejen healer. Udover det, er hendes udseende specielt, hvilket gør hende endnu mere værd. Dog vil jeg sige prisen falder for hendes måde at opføre sig på, som jeg kan se du endnu ikke har lidt af." Han rettede blikket endnu engang mod Sakref. "Jeg tror næppe jeg har autoritet her, jeg mener bare, at selvom du måske er konge og ejer landet. Burde det ikke være ok, at stjæle en anden mands slave. Hvis jeg ikke tager imod mønterne, har jeg ikke solgt hende, hvilket betyder at hun er min." Han lagde sin hånd ved sit hjerte og bukkede endnu engang, det var som sagt et tegn for respekt. "Jeg ønsker næppe at være respektløs overfor kongen, men denne slave betyder en del for mig."
Mens de snakkede, var Ahri kravlet hen til kurven med fisk, og kravlet ind under sengen, hvor hun langsomt trak kurven med. Da hun så fandt ud af at kurven ikke kunne komme ind, uden at fiskene faldt ud, tog hun bare en fisk og gumlede på den under sengen. Ørene var kørt tilbage og halen var viklet rundt om hendes hofte. Vampyren rettede sig endnu engang op, hvor de røde øjne lagde sig på Sakref.

Sakref stod lidt og tænkte på det han sagde. Var hendes blod så speciel? Det ville ikke overraske ham at der fandtes nogen hvis styrke hang til ens blod. Selv hans styrke og magt lå i hans blod. Derfor var hans blod et mirakel hvis først behandlet men gift hvis det er rent og man ikke er vant til hans blod. Kun fordi hans styrke er så stor og ingen er vant til den slags styrke.
Udover det så var hendes udseende meget speciel men selv det guld Sakref havde givet svarede til minimum 100 slaver.
"jeg kender selv til blods styrke. Har selv prøvet nogle enkelte med den slags funktion. Selv mit blod indholder styrke. Derfor tænker jeg måske at vi laver en byttehandel? En slave med lidt speciel blod for en flaske med blodet af en 10.000 år gammel konge som er halv dæmon, halv engel. Blod så magtfuld at hendes blod vil virke som kildevand i forhold til. Hvad siger du til det?" spurgte Sakref med en ræk ryg og en attitude som en konge.
Han vidste at denne vampyr ville ikke kunne klare hans blod. Og selv hvis han skulle så havde han altid sin plan B eller C men intet af det han havde planlagt viste han i sit ansigtsudtryk eller attitude. Sakref var mester til at snyde folk. Efter 10.000 år hvor han har snydt, brugt magt eller lignende til at komme til tops har gjort ham snedig og stærk til et punkt hvor kun to mennesker kunne læse ham.

Hans forhandling, fik kun vampyren til at tænke en smule. Hvor han endnu engang bukkede for ham. "Det ville næppe være passende, at tage en konges blod ville næppe være respekt fuldt, ej heller det faktum af at du er dæmon blandet med engel. Jeg kan være heldig at dit blod er godt som engles, men også uheldig med at det er forfærdeligt som dæmoners blod." Han rettede ryggen. Hvor han kort så rundt, Ahri var forsvundet? Hvor var hun? Før sad hun i hjørnet, men nu var hun væk fra hans øjenkrog.
Han havde dog ikke opdaget at hun havde sneget sig ind under sengen. Derimod tog han en dyb indåndning. "Hvordan kan det være, at en konge som dem... En mand der har så mange slaver, stuepiger osv i forvejen, ønsker et simpelt væsen som hende." Hans ryg var rettet, som havde han selv været kongelig. "Jeg ser ingen grund til at være så uformel, og forsøge at forhandle med en konge. Alt jeg ønsker, er bare at få mit kæreste eje tilbage." Hans øjne flakkede enkelte gange rundt, i håb om at kunne spotte Ahri, bare et enkelt sted.

Stupide vampyrer og deres kræsenhed over for blod. forstod han virkelig ikke at det Sakref tilbød var en styrke kun en gud kunne have? at Sakref har været jagtet igennem næsten hele sit liv for sit blod og dens styrke? nå pyt med det. Sakref havde flere planer op i ærmet.
Sakref sukkede opgivende, som havde han opgivet kampen. selvfølgelig havde han dog ikke det. han ville ikke ligefrem give slip på sin nye opdagelse så nemt.
"der er vist ikke nogen måde jeg kan overtale dig på til at lade mig købe din slave vel?" sagde Sakref og kiggede på ham.
"men hvis jeg ikke kan overtale dig til at lade mig købe hende så må du jo tage hende så." sagde Sakref og forventede at han selv fandt Ahri og tog hende med. Sakref ville på ingen måde gøre det nemmere for denne Stupide Vampyr end højst nødvendigt.

Manden så sig omkring, mens Salref snakkede. Han ønskede at give hende tilbage til ham, men hvor var hun? Kunne han overhovedet få hende tilbage, hvis hun var flygtet ud af vinduet mens han var her, kunne det sagtens blive svært at finde hende igen.
Han sukkede kort og bukkede for Sakref. "Jeg takker" hvis han skulle have byttet for nogle, skulle det være en jomfru engels blod, det var nok noget af det bedste udover ahri som han kunne eje, samt med nogle penge, men hvordan skulle han kunne bede en konge om dette, det virkede forkert.
Han snusede ud i luften, hvilket gjorde det klart for ham hvor ahri var. Han trådte mod sengen, hvor lyden af et bump, kunne høres, højstsandsynligt ahri der slog hovedet op i sengen. Hendes hånd rakte ud efter endnu en fisk fra kurven. Hvor vampyren greb fat i hendes håndled og trak hende hårdt ud, så et lavt klynk slap hendes fyldige læber.
Hun fik et brændemærke på knæet, da hun blev hevet ud fra sengen af.

Sakref rakte en hånd op som havde han kommet i tanke om noget. Ikke fordi han havde for det var det han havde tænkt på i et stykke tid men for at det virkede mest troværdigt ud.
"inden du går skal jeg lige bede dig om at lægge din hånd her på denne bog." sagde Sakref og fandt en bog frem fra sit skrivebord. Det var en utrolig stor bog og så ud til at være utrolig gammel.
Sakref bladrede til en tom side og vendte den imod ham.
"det er som registrering på at du har været her på slottet. Du skal bare lægge hånden på siden og bogen klare resten" sagde Sakref med et venligt smil.
Når vampyren havde lagt sin hånd på bogen ville bogen stikke hans hånd og efterlade hans håndtryk i hans eget blod i bogen.
Når det var sket så ville tegn og symboler i en ukendt dialekt dukke op som kun Sakref og hans familie kunne læse. Det var al information der er om denne person. Det var nemlig ikke en normal bog men en bog kendt som blodets bog. En bog som kunne vise alt om en person bare fra deres blod og give en person som var født ind i blodklanen som kun Sakrefs slægt var af dem som var tilbage, magt over de folk som har efterladt deres blod i denne bog. Det betød at lige så snart en person var printet ind i bogen havde Sakref total magt over dem. Han ville kunne få dem til at glemme deres egen mor hvis det var eller deres navn. Og med den magt ville han få denne lede vampyr til at glemme alt om Ahri og kun se hende som en fremmede

Da Sakref løftede hånden, så vampyren først på hånden og derefter på Sakref, hvad ville denne konge nu? Han sagde dog intet, dog beholde han sin hånd på Ahris håndled. Mens hun havde den anden hånd på hans arm, hendes øjne rettede sig imod Salref, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå.
Hvorfor er han også lige en bog frem, det gav ikke mening for hende. Da han forklarede hvad der ville ske, nikkede han og løftede Ahris hånd op først "da hun forlader stedet med mig, skal hun vel også efterlade et aftryk." Lød det en smule dystret fra ham.
Ahri så op på ham og derefter på sin hånd, da han rakte den mod bogen. Hendes øre kørte tilbage og halen forsvandt mellem hendes ben, det virkede jo skræmmende, bogen virkede skræmmende! Da endes hånd blev lagt på bogen, pev hun kort af den stikkende fornemmelse, mens hendes øjne klemte i, hub prøvede dog stadigvæk at kæmpe sig fri. Da han fjernede den, løftede han selv sin hånd op, ventede på at Sakref gjorde tegn på at han gerne måtte ligge hånden på bogen.
Da tegnet har givet, lagde han den roligt på bogen. "Det var vel det.." Lød det kort fra ham, inden han endnu engang bukkede og begav sig mod døren. Ahri strittede dog imod, hvilket ende med at vampyren greb fat i hendes hår og slog hendes hoved ind i væggen, hvor hun så valgte at gå roligt med