For en gangs skyld væk fra bøgerne! (Brandon)

Jeg ser mig i spejlet før jeg går ud, og lægger så mit hoved en smule på skrå. Jeg lader mine øjne betragte kvinden, der står og ser tilbage på mig, en smule undrende. Ærligt kan jeg ikke selv se, at jeg åbenbart skulle være en smuk kvinde, det hvide hår har jeg næsten aldrig fået klippet, og derudover gør jeg aldrig noget ved det. Hvert gang min mor prøvede at sætte det op, fordi vi skulle til et selskab, fik jeg et af mine anfald, og derfor har jeg nu vendt mig til aldrig at gøre noget ved det. Jeg lader en hånd kører igennem det og trækker så på skuldrende, det er vel også ligemeget hvorvidt jeg er pæn eller ej, jeg har ingen planer om at finde en mand, gifte mig og leve lykkeligt til mine dages ende, med et væld af børn.
Jeg går med elegante skridt ud af døren, og kaster et sidste længselsfuldt blik på mine gift forsøg lige nu. Jeg har altid godt kunne lide mine forsøg, også selvom jeg ikke altid har en idé med dem.
Da jeg jeg kommer ud tager vinden i mit hår, og jeg smiler nydende. Jeg betragter så himlen, det kunne lade til at der måske kom en smule støvregn, dog tager jeg mig ikke af det, det har jeg aldrig gjort. Jeg kigger nysgerrigt rundt som altid, jeg elsker gågaden! Den er både smuk, og på trods af dens størrelse, er der altid meget der sker, og altid mange nye mennesker. Ikke fordi jeg synes det er nødvendigt at møde dem, dog nyder jeg at betragte dem et stykke væk fra.

Efter at have lukket og låst butikken valgte Brandon sig at gå en tur. På den måde kunne han bedre sove i nat, og han fik bevæget sig lidt, hvilket kun var godt for hans ryg. Han kørte en hånd igennem sit hår for at rette lidt på det. Han havde en sort langærmede trøje på, sorte bukser og sorte sko. Han elskede farven sort, så han gik derfor ofte i sort tøj. Desuden passede det meget godt til hans hår.
Brandon sukkede svagt imens han begyndte at gå. Det havde været en udmattende dag for ham. Han havde haft en masse kunder, og de havde alle været utrolig krævende fordi at de mente at de nok godt liiiige kunne få lidt mere massage, inden de havde bestilt. Brandon var så optaget i sine tanker at han slet ikke lagde mærke til at han gik ind i en person. Han trådte straks væk fra vedkommende, i det deres kroppe rørte hinanden, og han så undskyldende på vedkommende. Det viste sig at være en hvidhåret ung pige. "Undskyld. Jeg var fortabt i mine egne tanker.. Du kom vel ikke noget til?" Han så bekymret på hende.

Hun så overrasket op da der pludseligt var en, der stødte ind i hende. hun gispede lavt, en smule forskrækket, da hun selv sad i egne tanker. Hun rynkede så på brynene da hun så på ham, og at han rynkede på brynene. Hun havde det ok, men hvorfor så han så så bekymret ud? Hun så ham i hans øjne, en smule intenst for at prøve at læse ham, dog fik hun intet ud af det. "jeg er ok, bløder jeg nogle steder siden du ser sådan?" spurgte hun med et løftet bryn, stadig en smule rundforvirret og en smule irriteret over, at en fuld elver nu var væk, da elveren morede hende gevaldigt. Hun betragtede ham så kort, mest af alt for at finde ud af hvad han var for en. Bryseris havde aldrig rigtigt lært at man selvfølgelig bare kunne spørge ind til det, da hun var så vant til at observere grundet hendes studier. Kort betragtede hun hans øre, ingen elver og hu rynkede så en smule undrende på brynene. Hun havde aldrig tænkt på, at folk kunne få et mærkeligt førstehåndsindtryk af hende, mest af alt fordi hun ikke rigtigt prøvede at imponerer, eller score nogle.. det faldt ikke i hendes interesse, det havde det aldrig gjort.
"hvem er du?" spurgte hun så endelig da hun ikke fik noget ud af at observere ham, han var meget... almindelig?

Hendes spørgsmål virkede lettere flabet i følge ham selv, og i starten følte han sig fristet til at kommentere på det, men han lod være. Han orkede ikke at diskutere. Han var for træt til at skulle diskutere med en ung pige. "Nej, men meget ofte er et chok værre end et sår." Valgte han bare at svare med et skuldertræk. Han lagde armene over kors imens han kiggede på hende.
Hendes spørgsmål var meget direkte og forbavsede ham lidt. "Eh.. Jeg hedder Brandon. Hyggeligt at møde dig!" Sagde han høfligt og holdte en hånd frem som hun kunne tage imod. "Hvad er dit navn?" Han smilede blidt.

//beklager tiden!