typical people [[ANCALAGON]] & [[AHRI]]

Katarina løb gennem den mørke skov, regnen der slog imod hendes bløde hud, øjnene der var fastsat på den hvide hale der svingede i vinden mens hun løb. Hvilket offer hun havde valgt sig, det var sjældent at hun bare faldt over en og ville slå dem ihjel, men af en grund havde hun en forfærdelig lyst til at æde denne ene person, eller måske torturere hende… den? Hvad fuck var denne person overhovedet, hun havde sort tøj, var iført noget underligt tøj og virkede forfærdelig hurtig. Samlet med et par underlige øre og hale, gad vide om de var falske? Hvis nu hun fik fat i denne ene person, skulle hun nok få tjekket godt efter på den hale og de øre. Gad vide om hun ville skrige i smerte over dette?
Hendes duft var også anderledes, hun kunne ikke sætte en finger på hvad det var, men hun kunne på ingen måde være vampyr eller dæmon, heller ikke menneske. Hvilke mennesker havde også lige denne form for udklædning? Plus de ville umuligt kunne løbe så forfærdelig hurtigt, for første gang fik hun sved på panden, som selvfølgelig forsvandt af regnen der slog mod hendes ansigt! Hun slikkede sig roligt om munden, mens hun løb efter denne person. Sprang over væltede træer, håret der bøljede smukt i vinden, sammen med de grå øjne der var fast sat på denne underlige tøs! Hvis bare hun lige kunne få snappet ud efter halen, så ville hun ikke kunne forsvinde fra hendes greb igen.
Et ondskabsfuldt smil formede sig på de fyldige læber, hvor hun kastede en dolk efter denne tøs. Som ville ramme hendes ryg, medmindre hun var hurtig til at dreje om et hjørne, så den i stedet bare ville snitte hende. hun kastede fire af sted, der med garanti ville ramme hendes ben! Bare en af dem i hvert fald!

https://encrypted-tbn2.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcR_2T8IeEgPhTC8dOqnLsOag-4pKvHy1mVJmTVz3cD4xgCqwwv8 påklædningen

hvordan kunne det ske igen, hun havde lagt ved en vandkant sammen med Ancalagon. var smuttet ud fordi hun hørte noget, og som den altid så nyssgerrige lille kat hun var, skulle hun jo lige tjekke til det. hun havde sneget sig væk fra Ancalagon for ikke at vække ham, han havde brug for søvn, siden han altid var oppe om natten når de sov sammen. Eller, på den anden side var det nat lige nu, men det ændrede intet i at han trængte til noget søvn.
Hun blev dog mødt af noget andet end en skide uld, eller mus. En kvinde i sorte boots, et par mørke bukser, det var svært at se i mørket samt en underlig hat på hovedet. I starten tænkte hun ikke over at dette kunne være en mulig fjende, da tøsen plusedelig farede imod hende, med våben i hænderne. Hun sprang hurtigt væk, tog benene på nakken og løb omkring i skoven. Burde hun løbe tilbage til Ancalagon? men ville det ikke skabe problemer for ham, hvad nu hvis han kom til skade. Denne person virkede noglelunde stærk, havde en underlig duft af blod hængende over sig.
Hun sprang hurtigt over et væltet træ og susede rundt, da en kniv snittede arm. To andre snittede kun hendes ben! Hvilket fik hende til at falde sammen af den korte smerte. Inden hun kunne nå at reagere fuldkommen på hvad der skete omkring hende, rullede hun rundt i mudderet. Ancalagon måtte være vågen nu? Den pludselige regn måtte vel have vækket ham, eller sov han tungt i nat? Hvordan kunne det være at hun tænkte på om han sov mens hun forsøgte at løbe væk fra en sindssyg kvinde?!
Hende hvide hale blev en smule brun af mudderet, hvor hun kom op på benene igen. Hun løb tilbage til Ancalagon, hvad ellers. Heller at hun fandt ham nu, end at han løb rundt og ledte efter hende, så ville han sikkert også blive sur og skælde hende ud. Medmindre hun var død? Ville han så stadigvæk skælde hende ud, det gav ikke mening at skælde hende ud hvis hun var død, gjorde det? ørene blev trukket tilbage over tanken, mens halen nærmest hang i luften. hun var hurtig på sine ben, skulle helst hentil Ancalagon hurtigt. Han var stærk… vent!? Var det klogt, burde hun virkelig skabe flere problemer til ham, han havde det med altid at redde hende. hun stoppede op og kiggede omkring sig, udover det… var hun så ikke også faret vild nu?

Katarina kunne ikke helt få denne tøs ud af hovedet, selv hvis hun fik fanget hende og spist hende, ville hun ikke bare være mæt! Men også have noget ret så fedt tøj, det behøvede ikke at være meget blod, selv hvis hun beskadigede det. kunne hun altid tage det hen til en skradder og få den person til at lave noget magen til dette, rustningen ville dog være en smule sværre at få lavet. Hvordan fuck var det overhovedet skruet sammen, den virkede enlig heller ikke som om den beskyttede personen, mere som om den bare skulle være der for at få hende til at se badass ud.
Ikke at den ikke gjorde det, den så yderst elegant ud, men måske var denne person bedst til nærkamp, hvilket ville betyde at hun helst ikke skulle komme fortæt på tøsen. Dog gav det ikke særlig stor mening, når tøsen stak af fra hende? måske havde hun en at komme hentil, måske var hun ikke alene? Der var så mange ting, Katarina trak på smile båndet og gled hen af jorden i mudderet, da tøsen væltede. Dette var næsten for nemt, altså indtil tøsen altså kom hentil den hun nu forsøgte at komme hentil. Så skulle det nok ende galt.
Katarina var næsten over hende, da hun pludselig sprang på benene igen. Vent et øjeblik? Så denne person ikke udtil at være, i dont know en smule gravid? Eller bare buttet ud? Katarina klukkede og fjernede et par dråber på hendes kinder, pokkers regn. Gjorde det hele svære at bevæge sig i, sammen med den glatte jord, så man skulle også passe på hvor man trådte. Ikke at hun ikke var trænet til dette, det ville bare være hurtigere at få fat på denne person, hvis det ikke havde været for denne fucking regn.
Tøsen stoppede pludselig op, Katarina kiggede på hende med et løftet øjenbryn, hvor hun hurtigt fik fat på det lange silkebløde hår. ”Wow, ikke lige hvad jeg havde forventet! at du sådan stopper, men tak tror jeg.” hun spændte ben for hende og placerede hurtigt den anden hånd på hendes hals. hun trak en dolk op af tasken der sad på den højre hofte, roligt fjernede hun noget af tøsens hår fra ansigtet. Hvor hun skulle til at hamre den ind i hjertet på hende, mens hendes forførende stemme lød. ”Undskyld, jeg har af en underlig grund lyst til at æde dig, ikke din sjæl… men selve kroppen, og tror det bliver nemmere hvis jeg dræber dig hurtigt… had mig nu ikke, altså der hvor du ender.” forførende og kærlig på samme tid.

Hvad skulle hun gøre, bringe Ancalagon i fare igen eller forsøge at overleve uden ham. ville det ikke uanset hvad bare bringe ham sorg, han havde det med at gå amok når hun forsvandt så pludseligt. Udover det kunne han heller ikke helt klare når hun kom til skade, han sagde altid de samme få ord til hende. *jeg var bange for, at jeg havde mistet dig misser.* altid denne sætning, underlig ja. Men alligevel gav det hende en rar fornemmelse, sikkert et tegn på at hun holde af ham, indtil videre. Hun havde dog lidt imod at han dræbte folk, men siden han selv var ved at blive dræbt indeni nørde landsbyen! Havde hun ikke haft de store problemer med det, i stedet kiggede hun bare den anden vej eller kiggede kort på det hele.
Bare tanken om Ancalagon gav hende en underlig følelse, som om hendes liv virkelig kun omhandlede denne drage dreng, ikke at det gjorde hende noget, men på den anden side ville hun heller ikke ende med at være en for stor byrde til ham. han kom altid til skade på grund af hende, burde hun ændre sig? eller forsøge at kontrollere sine kræfter bare en smule mere, der måtte jo være en grund til at hun hele tiden blev jagtet af underlige væsner, der altid ønskede at æde hende. eller bare have sex med hende, sexen gjorde hende enlig ikke det store. Nok det at det ikke var Ancalagon, var det der gik hende mest på. Men hun måtte bide tænderne sammen og gøre hvad hun følte var rigtigt! Hun kunne ikke smide ham ind i kampen!
Tænkte hun en smule for hurtigt, da hun pludselig blev trukket tilbage i det flettet hår. hun var næsten gledet i mudderet, hvis det ikke havde været fordi hun spændte ben for hende i stedet. Alting stod stille for hende mens hun faldt til den mudderet jord, det nærmest regnede til alle sidder da hun landede. Det var koldt, endnu en grund til at hade vand og regn, det gjorde alting så klistret og klamt, ikke mindst koldt. Et halv kvalt skrig slap hendes læber, under faldet.
Hendes øre kørte tilbage, mens halen forsøgte at slå personen af sig. hvorfor skete dette, vent? Var dette ikke sket før for hende,eller noget? Kvindens ord fik Ahri til at rette de kul sorte øre op mod hende, æde?! Vent hvad, dette ord var at spise en person, men ikke hendes sjæl? Hvordan ville man kunne æde sjælen uden at æde personen? Stadigvæk så mange ting hun burde lære, men så lidt tid. plus Rogans lille skole var forfærdelig, hun ønskede ikke at komme tilbage til det. men hun ønskede så heller ikke at blive dræbt lige nu og her!
Var meningen ikke at hun skulle starte en familie lige nu, var meningen ikke at hun skulle blive stærkere og kunne være behjælpelig overfor Ancalagon?! dolken der blev løftet op, stemmen der gav genlød i hendes øre. Hun placerede sine hænder på Katarinas arm, der var i færd med at stikke ned i hende! hvis bare hun kunne få sig selv til at sige stop, få sig selv til at bede om hjælp! Hvad som helst, hun havde virkelig brug for et eller andet! Gid hun var stærkere, hvad som helst! Bare ikke dø lige nu. Hendes hjerte hamrede i brystet på hende. gad vide hvordan Ancalagon ville reagerede på at hun døde, ville han græde? Skrige? Eller gå amok, en af tingene ville han sikkert. Uanset hvad, ønskede hun ikke helt det skulle ske!

Katarina var hurtig, hev hurtigt armen væk fra Ahri. så hun ikke kunne holde kniven op længere, hvor hun strammede grebet omkring hendes hals, lod langsomt hendes luft forsvinde fra Ahris luftrør. hvis hun manglede luft, ville hendes krop langsomt blive svækket, hun ville ikke længere kunne holde til at holde Katarinas arm væk fra sig længere. i stedet måtte lade kniven snitte den kønne lille hals over, lade hende føle det kolde blad mod sin hud. blodet der ville forsvinde, samt glide ned i hendes halsrør, så hun ikke bare ville miste luften, men også blive kvalt i sit eget blod. bare tanken gav Katarina gåsehud, på den gode måde. et smil formede sig på hendes læber, mens hun strammede grebet i den ene hånd. holdte hende nede, følte hvordan hendes pjuskede lille hale slog imod hende.
som om en fjollede lille hale ville kunne skubbe hende væk fra hende, tsk tsk! det var jo latterligt! sådan at tro en pjuskede hale kunne gøre nogle skade, det var som at slå en person med en pude. som om det noglesinde skulle hjælpe hende, den hale var kun til for udseendets skyld. ikke til andre ting, måske skulle hun skære den af! måske hun bare skulle skære den af, frygten samt smerten i ens krop ville kunne lamme tøsen. gøre det nemmere for hende, det var jo fantastisk! hun elskede dog sådanne kampe! det at skulle bruge så meget vold, samt personens ynkelige klynk! det var fantastisk, hun kunne finde på at torturere personen, igen og igen. bare for følelsen, men følelsen for at æde hende, var endnu større lige nu!
hun følte Ahris hænder blive slappe, hvilket gjorde at den største mest nydelse i denne del, ville være at gøre det hele mere smertefuldt for personen. hun stak kniven ned i maven på denne underlige NEKO pige, bare for at kunne høre hendes skrig, de lækre smertefulde skrig. dem der ville falde ned over hende, samlet med duften af blodet. det kunne tit være bedre end sex, dog var det mere bare at spise folk at have sex. hvilket gjorde at smerten hos andre, var bedre. folk der led var dem hun elskede mest, dem der græd gjorde kun hendes hverdag bedre.

((hvis nogle er i tvivl, bliver dette hendes dødscene. vi blev enige om at stoppe emnet, nu når hun wooooow er død! by by Ahri-chan!))